Feature
Læsetid: 9 min.

Livsovergange: »Det er behæftet med skam at vise sin krop frem, når man bliver gammel«

Farvel til menstruation og korte shorts. Goddag til hedeture, åreknuder og ny selvindsigt. Bente Stensen Christensen er 55 år. I Informations serie om livsovergange er vi nået til overgangsalderen
Der er også positive ting at sige om overgangsalderen, fortæller Bente Stensen Christensen. Ud over, at hendes menstruation er stoppet – »og det savner jeg godt nok ikke« – har der indfundet sig en ny ro. »På nogle områder kan man rumme lidt mere og bliver mere tålmodig,« siger hun.

Der er også positive ting at sige om overgangsalderen, fortæller Bente Stensen Christensen. Ud over, at hendes menstruation er stoppet – »og det savner jeg godt nok ikke« – har der indfundet sig en ny ro. »På nogle områder kan man rumme lidt mere og bliver mere tålmodig,« siger hun.

Moderne Tider
27. juli 2019

Hun beskriver det som en rullende fornemmelse. Som et vulkanudbrud uden lyd, der breder sig fra kroppens kerne.

»Indtil sveden bare – whush – løber ud af kroppen alle vegne, så man er gennemblødt. Så sidder man der og prøver at komme sig over den ubehagelige fornemmelse, mens man tørrer sveden af panden og nakken,« siger Bente Stensen Christensen og tilføjer:

»Hedeture er som en urkraft – men virkelig ikke på den fede måde.«

Det har været i gang i flere år, men lige nu står den 55-årige selvstændige grafiske designer midt i det: overgangsalderen.

Det bliver også kaldt klimakteriet. Og det dækker over den periode midt i en kvindes liv, hvor hendes menstruation ophører – typisk i alderen 45 til 55 år.

Hendes æggestokke holder op med at producere østrogen og progesteron, og det har en række konsekvenser for hendes krop, som også kan føre gener med sig: hedeture, humørsvingninger, søvnbesvær, hjertebanken og tørre slimhinder.

Anslået mærker en tredjedel af alle kvinder stort set intet til overgangsalderen. En anden tredjedel har nogle få gener, mens omkring en tredjedel er meget påvirkede.

Bente Stensen Christensen befinder sig i sidstnævnte kategori. For omkring fem år siden mærkede hun de første tegn på, at hendes krop var ved at gå ind i en ny fase.

Det var i 2014, og hun var fyldt 50 år.

»De første synlige tegn på overgangsalderen var, at jeg fik langt flere af de her flotte åreknuder,« siger Bente Stensen Christensen og løfter op i sin lyslilla, ankellange batikkjole og peger på et hævet net af blodårer under huden på sine fodled, samt bløde udposninger, der slanger sig under knæene.

Både hendes mor og to ældre søstre havde alle fået åreknuder, så det kom ikke bag på hende. Men i samme periode begyndte hun at sove dårligt. Og svede mere om natten.

»Det kom snigende. Og der gik noget tid, før jeg tænkte, at det kunne være det. Men nu er jeg slet ikke i tvivl.«

Forandringerne kommer i glimt. Men pludselig indhenter overgangen hende, og Bente Stensen Christensen tænker: »Hov, nu er det anderledes«.

Forandringerne kommer i glimt. Men pludselig indhenter overgangen hende, og Bente Stensen Christensen tænker: »Hov, nu er det anderledes«.

Krop i forfald

Bente Stensen Christensen bor på Frederiksberg i København. Fra det åbne køkken står døren på vid gab ud til en solrig altan med avocadoplanter, lavendler og krydderurter. Hendes mand, arkitekten, er på arbejde, de to røde katte Fister og Shorty er flygtet. Hun er alene hjemme.

Hun blev født i 1964 efter to søstre, som er henholdsvis fem og to år ældre end hende. Ligesom med åreknuderne var det også storesøstrene, der viste vejen, da hun som 13-årig kom i puberteten og for første gang oplevede sin krop forandre sig. Hun var stolt over at få menstruation og former.

»Der var status i det. Jeg så op til mine storesøstre, så jeg hilste det velkomment,« siger Bente Stensen Christensen.

Anden gang, hun mærkede kroppen forvandle sig, var, da hun blev gravid med sin søn i en alder af 35. Med fødslen fulgte blandt andet de første åreknuder, vægtstigning og arret efter et dybt kejsersnit.

»Jeg havde dog stadig en fornemmelse af, at min krop havde et særligt formål,« siger hun.

Men denne tredje gang markerer forandringerne noget mere definitivt. Overgangsalderen er ledsaget af en følelse af en krop i forfald.

»Det er fornemmelsen af nogle fysiske forhold, som ikke kan rulles tilbage. Som om, at der er nogle ting, der er for sent, fordi kroppen er blevet slidt.«

Hun bliver hurtigere træt. Hendes led er stive. Og maven er polstret, under hagen er der lidt pludret hud, og på brystet har hun fået et fint, skraveret net af rynker.

»Det er forandringer, der kommer i glimt. Indimellem ser man det først, når man indhenter sig selv og tænker: ’Hov, nu er det anderledes.’«

Hun forsøger at acceptere forandringerne. Men det er ikke det samme, som at hun er stolt af sin »bløde franskbrødagtige hud«, som hun beskriver den.

»Der er megen attraktion i at være ung og smækker, når man er kvinde. Og det er behæftet med skam at vise sin krop frem, når man bliver gammel. Så helt ubevidst begynder man at gå mere tildækket,« siger hun.

Det gråhårede segment

Ligesom åreknuderne og franskbrødshuden er skjult under løst bomuldsstof, bliver emnet ofte også gemt lidt væk.

Og hvis hun indimellem insisterer på at tale om sin overgangsalder på arbejdet, oplever hun, at især mændene får et let måbende udtryk i ansigtet.

»De ved ikke rigtig, hvad de skal sige. De bliver sådan lidt …« – Bente Stensen Christensen gør en bevægelse med underkæben som en fisk, der kvabber – »og jeg forestiller mig, at der ikke findes noget mere usexet for en mand end en kvinde i overgangsalderen«.

Helt generelt er det et tabu at blive gammel, siger Bente Stensen Christensen. Også selv om markedsføringsbureauerne har fundet ud, at reklamebilleder af det gråhårede segment sælger.

For det er stadig kun helt perfekte solbrændte, smilende, slanke mennesker, der optræder i brochurerne for golfrejser. De har hverken mormorarme eller hængende øjenlåg.

»Men hvad med alle de andre gamle? Hvad med dem, der er for tykke? Som ikke ligner idealerne? Hvad med alle os,« spørger hun.

Samtidig med hedeturene begyndte andre tegn på alderen at vise sig på Bente Stensen Christensens krop: åreknuder, rynker og en mere »franskbrødsagtig hud«, som hun siger.

Samtidig med hedeturene begyndte andre tegn på alderen at vise sig på Bente Stensen Christensens krop: åreknuder, rynker og en mere »franskbrødsagtig hud«, som hun siger.

Ud over svedeturene har det værste i overgangsalderen indtil videre været humørsvingningerne. Bente Stensen Christensen synes egentlig ikke, at ordet ’svingninger’ er dækkende. Mest af alt har hendes humør bare været under middel. Hun har fået en kortere lunte, og hun siger sin mening mere direkte. Hendes kontante facon er ikke noget nyt, men overgangsalderen har forstærket den side af hendes personlighed. Under diskussioner med venner og veninder kan hun ind imellem komme til at »snakke dem ned under gulvet«.

»Det kan godt være en fordel at få sagt sin mening uden alt for meget diplomati. Men det kan også gå galt‚« siger Bente Stensen Christensen og skynder sig at tilføje: »Jeg har sagt undskyld.«

Heldigvis kan hun også udveksle erfaringer med sine veninder. De giver hinanden gode råd om alt fra hormontilskud til silkedyner.

Hun har indimellem faktisk oplevet at synkronsvede med andre jævnaldrende. Og når man deler det med andre, bliver det lidt lettere. Hendes mand har også taget det pænt. De har været sammen i 24 år, og hun føler sig stadig sexet sammen med ham, for som hun siger:

»Man kommer langt med humor.«

Påklædningsdukkerne gør oprør

Men noget af det, der har hjulpet hende allermest, er at tegne.

»Jeg har tegnet mig igennem mange livskriser. Og det har jeg også gjort denne gang,« siger hun.

Det begyndte for fem år siden, hvor hun havde brug for at genopfinde sit tegnesprog og derfor igangsatte et dogmeprojekt.

Hver dag skulle hun tegne mindst en tegning i en lille kvadratisk, sort spiralblok ud fra fri fantasi.

Efter et stykke tid begyndte tegninger af kroppe at dukke op på siderne: kvinder med rynker, kvinder med deller, kvinder med hængebryster.

Hun fyldte tyve blokke. I alt 1.200 tegninger. Og langsomt materialiserede sig det, hun kalder ’påklædningsdukkeprojektet’.

I sin karriere har hun blandt andet lavet artwork til modebutikker og tøjfirmaer som eksempelvis By Malene Birger og In Wear. Men påklædningsdukker havde hun ikke tegnet, siden hun var barn. Nu væltede de frem på papiret.

»Påklædningsdukker har altid været et grafisk udtryk for middelklassens kvindeideal: den pæne pige. Men de her dukker gør oprør,« siger hun og viser tegningerne frem ved det store spisebord.

For eksempel påklædningsdukken Marnie: en slank smækker brunette uden synlige tegn på alder. Men på de tilhørende ark findes tøj og accessoires til Marnie, så hun kan opleve overgangsalderen.

Her er både åreknudestrømpebukser, en rødmekrave, en delletop og en varmedragt samt udvalgte ansigter med pludderhals.

Flere andre af Bente Stensen Christensens påklædningsdukker viser andre former for fysisk forfald og overvægt. Ud over at have udstillet påklædningsdukkerne på Læsø skal hun senere på året holde workshop, hvor andre kan lære at tegne påklædningsudgaver af sig selv.

»Det fede ved at kunne tegne er, at man kan tage magt over det, der er svært.«

Som grafisk designer har Bente Stensen Christensen tegnet sig gennem overgangsalderen med blandt andet selvportrætter og påklædningsdukker. Ved at tegne har hun »taget magt over det, der er svært«.

Som grafisk designer har Bente Stensen Christensen tegnet sig gennem overgangsalderen med blandt andet selvportrætter og påklædningsdukker. Ved at tegne har hun »taget magt over det, der er svært«.

Farvel til rollen som mor

Fra påklædningsdukkerne på bordet kan man se ind i Bente Stensen Christensens arbejdsværelse. Væggene er dækket af tegninger, kunstplakater, grafiske værker og bogreoler med kunstbøger. I vindueskarmen står fire små, grønne, glaserede lerskabninger. Dem har hendes søn lavet som lille. Nu er han 20 år.

Den tid, hvor mor og søn byggede alting i papkasser, er forbi. Pludselig blev han student. Og nu er han flyttet hjemmefra

Overgangsalderen ramte hende nogenlunde samtidig med, at hun skulle give slip på rollen som mor. Det har ikke gjort det lettere, og indimellem har det føltes lidt tomt.

»Det var utroligt fint, at han flyttede hjemmefra. Superfedt. Men man spørger da sig selv: Hvem er jeg nu? Og hvordan fylder jeg noget meningsfuldt ind i det liv, jeg har tilbage?« siger Bente Stensen Christensen.

Når hun ser forældre på vej hjem fra institutionen med deres små børn ved hånden, som lige skal samle noget op fra jorden eller hvile benene på en trappesten, går det op for hende, at den tid definitivt er slut.

Og at hun ikke længere deler liv med andre børneforældre.

Indimellem føles det som at være på en rejse, hun ikke vender hjem fra.

»Som at befinde sig på en færge, med kurs mod alderdommens ø,« siger hun.

Spørgsmålet er, hvad der er ovre på den anden side af overgangsalderen. En af hendes veninder på 70 år har sagt, at på den anden side er man bare gammel. Men sådan ønsker Bente Stensen Christensen ikke se på det:

»Det er da spændende, hvad der mon er derovre på den anden side. Om man stivner i sig selv eller lander et nyt sted. Jeg vil i hvert fald gerne blive ved med at være nysgerrig.«

I butikken for den voksne kvinde

Der er også positive ting at sige om overgangsalderen. Ud over, at hendes menstruation er stoppet – »og det savner jeg godt nok ikke« – har der indfundet sig en ny ro.

»Det er noget med, at ens ego bliver mindre. Det gør ikke så meget, hvis det larmer lidt mentalt. På nogle områder kan man rumme lidt mere og bliver mere tålmodig,« siger Bente Stensen Christensen.

Faktisk føler hun, at hun er blevet mere alderssvarende.

»På en måde har jeg altid været ældre indeni, så nu passer jeg endelig til min fysiske alder. Det hele harmonerer bedre.«

Og hun glæder sig også. Til måske en dag at blive bedstemor. Og håber, at hun bliver en klog og sjov gammel kone, når hun når dertil.

Overgangsalderen er med andre ord ikke entydig. Bente Stensen Christensen står på færgen. Når hun kigger bagud, ved hun godt, at hun ikke kan nå den anden kyst igen.

Hun forsøger at få en fornemmelse af, hvad der møder hende på den anden side af vandet. Og meget af rejsen handler om at acceptere tingenes tilstand.

Som forleden, da hun stod i tøjbutikken Kornes på Falkoner Allé – en butik med ’personligt dametøj til den voksne kvinde’. I butikken befandt der sig også en dame på omkring 80 år med rollator. Bente Stensen Christensen havde taget et par mørkeblå shorts ned fra bøjlen. Men i prøverummet blev hun enig med sig selv om, at hun ikke havde lyst til at vise benene frem fra knæet og ned.

»Jeg måtte se virkeligheden i øjnene. Det så bare ikke pænt ud,« siger hun.

Helt uden bitterhed.

»Jeg har kørt rundt på cykel i min ungdom i bar mave. Det er i orden, at den tid er forbi,« siger Bente Stensen Christensen.

Da hun gik ud af butikken, lå der i stedet et par lange bukser i indkøbsposen.

Bente Stensen Christensen er ikke vemodig over ikke længere at være ung, og der er også fordele ved overgangsalderen. »Ens ego bliver mindre,« siger hun.

Bente Stensen Christensen er ikke vemodig over ikke længere at være ung, og der er også fordele ved overgangsalderen. »Ens ego bliver mindre,« siger hun.

Serie

Livsovergange

Når man er på vej ind i en ny livsfase, sker der ting med både kroppen og sindet, og overgangene fra et stadie til et andet kan være fulde af følelser. Information tegner hen over sommeren portrætter af seks danskere, som står midt i hver deres livsovergang: Pubertet, forældreskab, skilsmisse, overgangsalder, pension og død.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er en sær tanke at de ærmeløse toppes tid er forbi. Undtagen derhjemme, altså.
Idag er den dag i resten af mit liv, hvor jeg kommer en dag nærmere enden. Jævnaldrende dør i større tal.. og det gør idolerne og kunstnerne fra ungdommen også.
Turen er ved at være slut og kan ikke refunderes.

Susanne Kaspersen, Fam. Tejsner, Carsten Mortensen, Lisbeth Larsen, Estermarie Mandelquist, arne tørsleff, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Michael Waterstradt, Sonja Rosdahl, David Zennaro, Ellen Jeppesen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

En kvinde der har problemer med eget udseende. Og det endda i moden alder. Kan der virkelig ikke fokuseres på andet?

Jeg kommer umiddelbart til at tænke på Birgit Peterssons bog "Sygeliggørelse af kvinder".

Lisbeth Larsen, Henning Kjær, John Andersen og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Vi er stadigvæk en del ældre mænd som kigger på ældre kvinder der tør vise deres krop, med de forandringer der er sket gennem livet.
Så giv den bare fuld skrue.
Desværre i vi også lidt Metoo udsat, for det kunne jo hurtigt blive til en historie om den gamle gris, der sidder og smugkigger.
Nemt er det ikke.

Carsten Mortensen, Birte Pedersen, Michael Friis, Lillian Larsen, arne tørsleff, Dennis Tomsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Så'n var det ikke i 70-erne. Jeg på ca 25 og min kærestes mor på 70 sejlede topløse rundt i kano og nød friheden. Nu må alle skjule sig for internettets øjne.

Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det handler som i alt andet om at finde en balance og tøj fås i mere eller mindre afkortede og gennemsigtige varianter. I øvrigt at har det altid været forbundet med skam, at vise sin nøgne krop hvis den ikke er særlig pæn og ret beset er der jo heller ikke så mange smukke kroppe, at det gør noget.

Erik Fuglsang

»Det er behæftet med skam at vise sin krop frem, når man bliver gammel«

Sikke noget vrøvl, hvis det må være mig tilladt at sige det ligeud. Stå nu bare ved, hvem I er, og hvordan I ser ud. Det er vi nogle, som faktisk værdsætter, ja ligefrem tiltrækkes af!