Læsetid: 11 min.

Livsovergange: »I dag kan jeg ikke få armene ned over, at jeg er blevet skilt«

»Hvad fuck skal jeg nu?« tænkte Martin Pedersen, den dag hans kone gennem 18 år sagde, at hun ville skilles. En hel del, viste det sig. I Informations serie om livsovergange er vi nået til skilsmissen
I overgangen efter skilsmissen lagde Martin Pedersen sig fast på tre projekter: Han ville bo i bofællesskabet Bondebjerget syd for Odense. Han ville have styr på sin dårlige ryg, og så ville han finde en kvinde. Det er alt sammen lykkedes. Og i dag har han Nanna på ni måneder med sin nye kæreste, Solvej.

I overgangen efter skilsmissen lagde Martin Pedersen sig fast på tre projekter: Han ville bo i bofællesskabet Bondebjerget syd for Odense. Han ville have styr på sin dårlige ryg, og så ville han finde en kvinde. Det er alt sammen lykkedes. Og i dag har han Nanna på ni måneder med sin nye kæreste, Solvej.

Maria Fonfara

20. juli 2019

I juni 2016 lå Martin Pedersen i sengen. Ikke sin egen, men den på kontoret, for den var højere. Han havde i flere uger døjet med en diskusprolaps, som gjorde så ondt, at han knap kunne røre sig. Derfor var han rykket ud af soveværelset for i det mindste ikke at skulle kæmpe så meget for at komme ud på toilettet. En dag, hvor han lå for nedrullede gardiner, kom hans kone gennem 18 år ind og satte sig på kontorstolen. Hun ville skilles.

Martin Pedersen fortæller historien om, hvordan hans tilværelse er vendt på hovedet i forhold til, hvordan den så ud præcis for tre år siden, iført shorts, løs T-shirt og bare tæer, mens han lægger vasketøj sammen på spisebordet i bofællesskabet Bondebjerget. Det er midt på formiddagen. På gulvet sidder hans ni måneder gamle datter Nanna, og hendes pludren blander sig med den fredfyldte klavermusik, der fylder køkkenalrummet i det lille rækkehus, som udgør en klynge af flere huse i bofællesskabet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Nina Højland
  • Jørgen Vogelius
  • Eva Schwanenflügel
  • Gustav Alexander
Viggo Okholm, Nina Højland, Jørgen Vogelius, Eva Schwanenflügel og Gustav Alexander anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gustav Alexander

Det er benovende at læse om erfaringer fra en mand, der næsten har ramt de 40. I midt 20'erne virker det allerede som om, at livet lukker sig bag en, valgmuligheder forsvinder og at man blot må leve med summen af sine ignorante beslutninger. At der findes potentialet for nyt liv på den anden side, er en sjælden livsbekræftelse.

Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Jørgen Vogelius, Ole Bach og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak for en dødspændende og livsbekræftende artikel … om en naturlig skilsmisse, der bliver afsæt for at tage hånd om sit - og fælles - liv. Dejligt at tænke over og gennemleve som spejl over mit, vores og andres liv … Hva' fan'en var det lige, der skete - eller ikke skete - og hvorfor?

'Det er næsten ved at være halvpinligt at skrive … at hende Mette-Line Thorup bare igen fyrer en vedkommende og central artikel af.

Anders Højsted

Det lyder lidt som om at hans eks-kone ikke helt forstod at respektere hans grænser og insisterede på at diskutere det, når han sagde fra.

Men “nej” bør altid være et fuldkomment acceptabelt argument i et forhold.

“Vær forsigtig at du ikke siger nej til dig selv, når du siger ja til andre”.

Viggo Okholm

En god artikel til læring i livet uanset hvornår det ændrer sig, bevidst eller ubevidst.
Personlig er jeg nu ældre og i mit 3.ægteskab-som jeg nu er sikker på varer livet ud.
Men når man indgår i et forhold kan det mange gange være svært at se forskelle-forandringer og intentioner,og så er det vel ok at stoppe op.
Jeg er en af de mænd som heller ikke tog beslutningen, mine børns mor var en del yngre og hun
havde pludselig et behov for at være alene i en tid-det gjorde ondt og lille mig med forældremyndighed over mine børn panikkede som enlig far og gled hovedløst(set i bakspejlet) ind i et nyt forhold og ægteskab. Her var bruddet katastrofalt rent økonomisk men vel egentlig en frelse for mig som menneske.
Det bedste i den lange proces er vel at mine børns mor og jeg har kunnet sige til hinanden at vi ikke har fortrudt og trods store forskelle kan ses i familiesammenhænge med nye kone-børn m.v. Ret vigtigt.

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar