Læsetid: 13 min.

Nybagte forældre: »Jeg føler stadig lidt, at vi ikke er hundrede procent voksne«

Information tegner hen over sommeren portrætter af danskere, som står midt i en livsovergang. Maja Holtze og Thomas Løvendahl Egebergs er for nylig blevet forældre – deres forældreskab og parforhold er nøje planlagt. Sådan kan de lide det. Men at blive forældre har været en udfordring for deres systematiske liv
For Thomas Løvendahl Egeberg kom planerne for fremtiden, da han mødte Maja Holtze. Inden da var der ingen regler, ingen kalender. Han kunne ryge noget pot, hænge med drengene og gå lidt i byen. Nu er der ikke lige så meget pot.

For Thomas Løvendahl Egeberg kom planerne for fremtiden, da han mødte Maja Holtze. Inden da var der ingen regler, ingen kalender. Han kunne ryge noget pot, hænge med drengene og gå lidt i byen. Nu er der ikke lige så meget pot.

Peter Nygaard

13. juli 2019

Thomas Løvendahl Egeberg har mange tatoveringer. En af dem forestiller en slags cykel, tegnet af hans ekskæreste med frihånd og lukkede øjne, direkte på huden på højre overarm. En anden forestiller sådan en kølle, man bruger til cykelpolo. Han er tidligere europamester for cykelbude.

Nu går han rundt i sit køkken kun iført sorte underbukser.

Køkkenet er hans domæne, og det var det også før, han fik et barn. Detaljerne afslører det: På væggen over vasken på hver side af gas- og vandrør hænger en arkitektlampe i et speciallavet beslag, som han har smedet selv. Han er 29 år, født og opvokset på Nørrebro, og så er han rustfast klejnsmed.

Thomas Løvendahl Egeberg skærer sit hjemmebagte rugbrød i skiver og lægger det i en brødkurv. Laver en stor stempelkande med kaffe og tager det hele med ind på bordet i stuen. Klokken er lidt over otte, og hans kone, Maja Holtze, sidder ved bordet og misser med øjnene. Hun plejer at sove på det her tidspunkt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lad mig, som en forældre i den anden ende af livet, give jer det råd, at I ikke får flere børn, eller at I i det mindste venter 8-10 år får I får nr. 2, det råd ville jeg gerne have haft, da jeg var i jeres situation, giv ikke efter for det pres, der kan komme fra forældre og andet godtfolk, om at den lille da skal have en søskende, det passer ikke, at det er nødvendigt. Husk, at selv om kærligheden bare vokser, hvis man får flere børn, så sker der ikke det samme med tid, penge og opmærksomhed.

Søren Kristensen

Det er i hvert fald umiddelbart en dårlig idé at vente fem år, før I får nummer to (hvis der skal være en to-er). To søskende, med så mange år mellem sig, vil være for forskellige til at kunne være noget for hinanden i barndommen, men tætte nok til at blive misundelige, ikke mindst nedad. Er der tale om en storebror og en lillesøster kan aldersforskellen dog godt være en fordel, fordi drenge som regel er lidt længere under vejs med det hele. Men en generel regel bør være, at enten skal de komme nogenlunde samtidigt - og gerne af samme køn, hvis I har valgmulighed eller også skal der være mindst ti år imellem. Når det er sagt, så er aldersplanlægning, som så megen anden planlægning på de unges vegne, ingen garanti for noget som helst. Det vigtigste er til syvende og sidst at de bliver flasket op med masser af social kapital.