Læsetid: 10 min.

Pludselig er det vigtigt, hvilken hættetrøje man har på

Puberteten er en livsovergang. Det, som før var fantastisk, er pludselig ligegyldigt. Og omvendt. I ny serie møder vi seks danskere i forskellige livsfaser. Johan Iwer Ludwigsen er 15 år, cykelhjelmen er røget af, designertøjet er kommet på, og han har et par sko til 5.200 kroner
Puberteten er en livsovergang. Det, som før var fantastisk, er pludselig ligegyldigt. Og omvendt. I ny serie møder vi seks danskere i forskellige livsfaser. Johan Iwer Ludwigsen er 15 år, cykelhjelmen er røget af, designertøjet er kommet på, og han har et par sko til 5.200 kroner

Anders Rye Skjoldjensen

6. juli 2019

Det første, Johan Iwer Ludwigsen viser frem på sit værelse, er hverken tøjstativet med mærkevarer, computeren, den nye iPhone Xs Max, Playstationen eller skateboardet, som står gemt lidt væk under et møbel i en lille karnap.

Det første, han viser, er en Soundbox, en knap en meter høj, transportabel højttaler, som står centralt placeret lige inden for døren i det lille værelse i hans fars lejlighed i Lyngby.

Han har købt den for nogle af sine konfirmationspenge. 6.000 kroner koster højttaleren egentlig, men er der noget, Johan Iwer Ludwigsen er god til, så er det at finde tingene billigt og forhandle om prisen, så han fik den knap 1.000 kroner billigere.

Johan Iwer Ludwigsen er 15 år, går i 8. klasse og er i gang med at blive voksen. Han bruger mindre tid med familien og mere tid med vennerne, fortæller han – og de er netop begyndt at holde fester:

»Der er fest hver eneste weekend. Det er noget, der er kommet i løbet af de seneste måneder,« siger han.

Nogle gange er de hjemme hos vennerne privat, andre gange sidder de ude – typisk ved en sø. Men uanset hvad, så er højttaleren med:

»Det er fedt, når man kommer med festen,« siger Johan Iwer Ludwigsen til spørgsmålet om, hvorfor han har købt den. »Alle hilser,« som han siger.

Han fortæller, at batteriet kan holde i 40 timer på en opladning. Og der findes ikke en transportabel udendørshøjttaler, som kan spille højere, understreger han. Lidt senere fisker han sin iPhone op af lommen for at sætte musik på. Det er ’Trap’ – en afart af hiphop:

»Jeg hører typisk sådan noget, hvor de synger om, hvor mange biler de har,« siger han og tilføjer ansvarsfuldt, inden han skruer op:

»Jeg ved, hvornår underboen kommer hjem.«

Anders Rye Skjoldjensen

Tre timers skærmtid

Johan Iwer Ludwigsen er ikke et barn længere, men han er heller ikke voksen endnu. Han er teenager, i puberteten, om man vil. Og det hele sker lige nu. I sidste uge fyldte han 15 år, og i maj blev han konfirmeret, så der er masser af nye ting i værelset. Telefonen er også en konfirmationsgave – æsken ligger stadig fremme oven på en lille kommode:

»Jeg bruger meget tid på medierne hver dag,« siger han med telefonen i hånden.

– Medierne?

»Ja, Facebook, Instagram, Snapchat osv.« forklarer Johan.

Faktisk har han målt sin skærmtid, og han bruger telefonen i knap tre timer om dagen. Ved siden af sengen ligger bøgerne Taler til ungdommen og Bliv voksen med maner.

Det er også konfirmationsgaver, men han har ikke fået dem læst endnu. Den ene er stadig pakket ind i plastik. Til gengæld har Johan Iwer Ludwigsen slugt bogen Iværksættere med portrætter af succesfulde danske iværksættere, for sådan en drømmer han om selv at blive.

Han er sådan set allerede i gang, og nu kommer vi til tøjstativet, som står modsat sengen og er fyldt med designertøj. Beklædningsgenstande tjener mere end det praktiske formål – de er også en investering for Johan Iwer Ludwigsen:

»De her sko skal sælges videre,« siger han om et par meget festlige sorte sko med en slags pigge på, som står under tøjstativet. De koster op til 5.200, »men jeg fik dem til 2.800,« siger han.

»Jeg tænker, at det er nogle gode konfirmationssko, så jeg overvejer at vente med at sælge dem til næste år. Men man skal også passe på, at tingene ikke går af mode.«

Han kan to priser på alt sit tøj. Den pris, han selv har givet, og den omtrentlige nuværende markedsværdi. Den sorte hættetrøje fra Acne, som han har på i dag, koster 1.900 kroner, »men jeg fik den for 1.200,« siger han og tilføjer, at han måske vil sælge den igen en dag:

»Det er lidt ligesom aktier, som regel er det bare en dårligere forretning.«

Et stykke tøj kalder han for »et piece,« og for at kunne lave gode handler skal man være vågen. Det kan være, at en kendt rapper tager et par særlige Nike-sko på, og så gælder det om at være hurtig og købe dem – for så vil de sandsynligvis stige i pris, især hvis det er nogle, der ikke bliver produceret mere.

Rundt i kanten på Johan Iwer Ludwigsens computerbord har han monteret en stribe af grønne LED-pærer. De lyser voldsomt op, da han – siddende i den store gamerstol – tænder for dem og sin Playstation:

»Jeg spiller stadig. Men jeg spillede mere, da jeg var lille,« siger han.

Han mødes online med sine venner, så de kan tale sammen imens. Nærmest uanset hvornår han logger på Fortnite eller yndlingsspillet Grand Theft Auto (GTA), er der nogle venner online, som han kan spille med:

»De voksne tror, at når vi spiller, så lukker vi os inde i os selv. Men det er en social ting. Og hvis jeg spiller alene, gør jeg det for at blive bedre og udvikle mine figurer. Så det har faktisk også noget med de andre at gøre.«

På skærmen kører Johan Iwer Ludwigsen rundt i en imponerende blå bil, smadrer tilfældige forbipasserende og bliver jagtet af politiet. Han viser sine biler frem og fortæller om den digitale verden. Men man kan også fornemme på ham, at GTA og Playstation måske ikke længere er det, han brænder mest for.

Anders Rye Skjoldjensen

Nye interesser

Puberteten er en livsovergang. Det, som før var fantastisk, er pludselig ligegyldigt. Og omvendt. Kroppen vokser, og tankerne og følelserne forsøger at følge med. For piger indtræffer puberteten normalt allerede omkring 10-11-årsalderen, mens drenge som regel først kommer i puberteten i 12-13-årsalderen. Til gengæld varer drenges pubertet længere end pigernes.

Johan Iwer Ludwigsen har mærket forandringerne. Han går mere op i sit udseende i dag end tidligere, fortæller han og fremviser en skuffe med talrige hårprodukter og deodoranter – som han dog kun bruger sporadisk. I skuffen ligger også en barberskraber.

– Bruger du den?

»Ja. Men kun her,« siger han og peger på området over sin overlæbe.

Han er også vokset. Det begyndte han på sent.

»Det kom først rigtig, da jeg blev 14. Så jeg var lille i lang tid og glædede mig til at vokse. Nu er jeg én meter og 72, og jeg vokser stadig, så jeg ender nok med at blive helt almindeligt høj.«

Interessen for piger er også vokset, og det med kæresteriet har Johan Iwer Ludwigsen så småt taget hul på. Trods stor åbenhed og vilje til at fortælle om sit liv er han dog lidt mindre meddelsom, når det kommer til den del af interviewet:

»Jeg har vist fået noget olie på mit ben, da jeg cyklede hjem fra skolen,« siger han og forsøger at tørre det af med en finger.

En toaster i skabet

Det er et par timer tidligere på dagen, og Johan Iwer Ludwigsen og resten af 8. C på Trongårdsskolen har lige fået fri. Teknisk set har de faktisk ikke fået fri, de skal ’arbejde selv’ og lave en matematikopgave – »noget med funktionsforskrifter« – men Johan er hurtig og er allerede færdig.

– Er du god i skolen?

»Ja,« svarer han selvsikkert og fortæller, at han gerne vil på efterskole i 10. klasse og derefter på handelsgymnasium og til sidst tage en handelsuddannelse for så altså til sidst at blive iværksætter.

Han står i klasseværelset og udpeger sine bedste venner på et klassefoto.

»Jeg har det faktisk godt med alle drengene,« siger han. I hans klasse er drengene og pigerne stadig meget delt op. Men på det seneste er de begyndt at nærme sig hinanden mere.

I en gipsvæg i bagvæggen af klassen er der sparket et stort hul. Nogle gange kan frustrationerne tage overhånd, forklarer Johan Iwer Ludwigsen. Han ved godt, hvem der har gjort det, men han vil ikke sige det, for skolen ved det ikke, og han vil ikke stikke sin ven.

Ude på gangen har alle eleverne et skab. Johan Iwer Ludwigsen åbner sit. Det er rodet. Øverst ligger en toaster, som han havde med en dag for nogle måneder siden:

»Folk puttede alt muligt underligt i den,« griner han og siger, at den ikke er blevet gjort ren siden, og at hans far formentlig slet ikke ved, at den mangler derhjemme.

Bagest i skabet ligger også en cykelhjelm. Den har han brugt indtil for nylig, men de seneste par måneder – og især siden han har fået en ny cykel i 15-års-fødselsdagsgave, har den ikke været på:

»Det er fint nok at køre med cykelhjelm,« siger han.

– Nu skal du jo huske at være ærlig?

»Ja, o.k., man er lidt flov, når man har den på. Hvis alle nu bare gjorde det,« siger han, »så ville det slet ikke være noget problem.«

Anders Rye Skjoldjensen

Han føler den

Fotografen tager et billede af Johan Iwer Ludwigsen på gangen ud for skabene:

»Han føler den! Holy shit, hvor han føler den!« lyder det grinende fra en dreng fra parallelklassen.

»Det betyder bare, at han gør sig lækker,« skynder han sig at forklare.

Han hedder William og har halvlangt hår, der hænger ned i øjnene.

Ved siden af William står en pige fra hans klasse som »helst ikke« vil have sit navn i avisen. Hun fortæller, at hun skal ud og bade i dag. Om det bliver Furesøen, Nordhavnen eller Islands Brygge er ikke afgjort endnu, men det er sammen med en fyr, som har en scooter.

– Er det egentlig sejt eller kikset at have en scooter?

Hun tænker lidt over spørgsmålet:

»Det er kikset,« siger hun så, inden William tager over:

»Jeg har altid tænkt, at det er Randers at have en scooter,« siger han.

– Randers?

»Når noget er Randers, så er det sådan noget med knallerter og Mokai.«

Det afføder en længere snak om alkohol. De er lige begyndt at drikke, når de er til fester.

»Det er kommet i 8. klasse,« siger hun.

De drikker helst øl eller Somersby og kun nogle få genstande.

»Det er akavet at danse, hvis man ikke har drukket noget,« siger William.

»Jeg gjorde det til skoleballet,« siger hun og tilføjer:

»Jeg drikker mest for fællesskabet i det«.

Johan siger farvel til vennerne og sætter sig – uden cykelhjelmen – op på sin nye sorte cykel og kører hjem. Han parkerer i baggården, og på vej op i opgangen tjekker han postkassen for at se, om der er sedler, som fortæller, at der er kommet pakker til afhentning.

Han venter på flere ’pieces’, men postkassen er tom.

Da han kommer ind i lejligheden, råber han højt »hej far«. Selv om han ikke regner med, at hans far er hjemme, er det meget rart at være helt sikker. Så åbner han døren til sit eget værelse. Og viser højttaleren, tøjstativet, Playstationen og skuffen med barberskraberen. Og så er vi fremme ved det med cykelolien på benet:

»Nogle er længere fremme end andre,« siger Johan Iwer Ludwigsen.

»Men alle er på vej ind i den her fest-ting, og der følger det med kærester med,« siger han og går videre til at fortælle om sit forhold til forældrene.

Anders Rye Skjoldjensen

Johan Iwer Ludwigsen skændes en del med sin far. Med modenheden følger ikke kun festerne, men også større krav fra forældrene om, at han selv tager ansvar, og det kan give udfordringer.

Hans forældre er skilt, og han og hans lillebror bor på skift hos dem. Lige nu er de begge hos faderen og på fredag skal Johan passe sin bror på ni år:

»Og fredag er bare den bedste dag på ugen. Der er altid fest!,« siger Johan med tydelig irritation i stemmen:

»Min lillebror er lille nok til at være røvirriterende og ikke gammel nok til rigtigt at være min ven,« siger han og skynder sig at sige, at han elsker sin lillebror.

Johan fortæller, at hans far synes, at han laver for lidt derhjemme:

»Da han skulle sige det med på fredag, så han sagde bare ’du skal passe Peter på fredag, og der er ikke noget at snakke om’.«

De endte med at skændes om det alligevel, selv om det ikke lykkedes at slippe ud af babysitterjobbet:

»Vi skal have mad udefra og masser af slik. Jeg kan godt lave mad, men der sætter jeg grænsen!« siger Johan, som til gengæld glæder sig til lørdag, hvor han først skal ud at sejle i kano med sine bedste venner og siden til fest.

Hvad kanoen angår, så er de fire drenge, men der er kun plads til tre i kanoen, så de spænder en gummiring efter den og sejler så afsted med én på slæb. De har prøvet det én gang før, og da var det sjovt.

Hvad festen angår, så er det planen, at en af vennerne kommer forbi Johans lejlighed på vejen derhen. Han skal hjælpe med at bære højttaleren, som vejer 15 kilo og godt kan være lidt tung at bugsere rundt med alene. Men det er besværet værd, når man kommer med festen.

Anders Rye Skjoldjensen

Serie

Livsovergange

Når man er på vej ind i en ny livsfase, sker der ting med både kroppen og sindet, og overgangene fra et stadie til et andet kan være fulde af følelser. Information tegner hen over sommeren portrætter af seks danskere, som står midt i hver deres livsovergang: Pubertet, forældreskab, skilsmisse, overgangsalder, pension og død.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Carsten Munk
  • Anne Schøtt
David Zennaro, Katrine Damm, Carsten Munk og Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Ufedt for dem i puberteten, der slet ikke får nogen konfirmation, endsige rige gaver, fordi de er underlagt kontanthjælpsloftet.
Med denne artikel bliver det ihvertfald voldsomt understreget, hvor vigtigt det er at være med på forbrugerræset.

Bjørn Pedersen, Katrine Damm, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Erik Winberg, Niels Duus Nielsen, charlotte keck og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"et par sko til 5.200 kroner"... forbandede curlingunger! ØV!

Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben Skov, ja det burde være mere end rigeligt med et par sko til 2000 kr. :-(
Som fhv statsminister Lars Løkke Rasmussen mente.

Katrine Damm, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Torben Skov anbefalede denne kommentar
charlotte keck

Johan lyder som en sympatisk ung fyr - et barn af forbrugersamfundet.
Håber der også kommer en artikel om en 15-årig fra Nørrebro, der ikke er konfirmeret og ikke har råd til at være god til at forhandle om dyre “pieces”.

Anne Harrysson, Katrine Damm, Mogens Holme, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Johansen

Man kan jo ikke høre noget om hvordan fyren er i denne artikel... . Der er nok en del bag facaden og syntes ikke man kan kalde ham curlingbarn siden man ikke kender ham. Som han selv siger har han jo ikke givet det for skoen men købt den billigere og det her er altså en slags business for at få råd til de ting han godt vil have, han er jo nok startet på et mindre beløb...

Han har et par sko til 5000 kroner!
Sikke hårdt vi har det i Danmark ...
Og det er som bekendt ikke hans skyld, men alle de velmente forældre, der opdager i lyset af kapitalismens smukke dyder.

Katrine Damm, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Lige nu prøver han at passe ind. Det ser da ud til at gå meget godt. - Så bliver det spændende at se, hvad han er blevet til, når denne underdrejede periode i hans liv er slut.

Kristian Villesen

Når I kommenterer denne artikel, så husk lige, at det en 15-årig dreng, som - meget modigt - fortæller om sit liv.

Kristian

David Zennaro, Søren Korsholm, Katrine Damm, Kristian Rikard, Birte Pedersen, Erik Fuglsang, Henrik Brøndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kristian Villesen

Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, og dermed kun sige hvad jeg mener :

Min umiddelbare reaktion var overraskelse.
Vi har lige stemt til Danmarks første klimavalg, som det er blevet udråbt til både her og i resten af medierne, og af den nye regering samt dens partnere.
Men her tales om (over)forbrug som om alt var ved det gamle.

Vi ved også, at uligheden er stigende, og at mange unge har færre penge på lommen end før finanskrisen, at en hel del lever under fattigdomsgrænsen, og/eller er blevet hjemløse pga reformer der har beskåret kontanthjælpen.
Og så beskriver denne artikel en ung med luksusproblemer, ja undskyld, men anderledes kan jeg ikke se det..

Det har intet med den unge mand at gøre når artiklens indhold falder mig for brystet, snarere det faktum at samfundet er blevet så opdelt at der er en verden til forskel fra høj til lav nu om dage.

Det kan være sundt at blive mindet om.
Men der burde så også komme en artikel om hvordan det er at slet ikke at have råd til en fest.
Endsige et sted at bo.
Det var bare det for mit vedkommende :-)

Eva

Per Hansen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Torben Skov, Mogens Holme, Birte Pedersen, Tonny Helleskov og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Jeg synes, at artiklen giver et godt indtryk af, hvad der rører sig i en 15 årig skilsmissedrengs liv et sted i middelklassen.
Portrættet er troværdigt - og det er i mine øjne rigtig fint, at Information ikke kun laver portrætter af mennesker, hvor perspektivet ofte snævres ind til deres sociale udfordringer.

Det er helt legitimt at interessere sig for, hvilke tanker en 15 dreng fra et lavere socialt lag gør sig om forbrugerræs, dyre mærkevarer, fester mm, og det kunne bestemt være interessant at få det belyst i en anden artikel.

Min undren/interesse handler imidlertid snarere om, dels hvordan det kan være, at vi er endt med, at visse unge mennesker nærmest virker besatte af luksusvarer, statussymboler mm, dels om hvorfor nogle forældre lader til at understøtte denne livsstil gennem - formoder jeg - meget høje lommepenge/gaver mm.

Havde det været min søn, ville jeg nok snarere have forsøgt at præge ham med værdier som sparsommelighed, value for money tænkning, "lægge penge til side til dårligere tider" mm, men det er nok håbløst old school at fremture med den slags gamle dyder over for nutidens unge :-)

Per Hansen, René Arestrup, Katrine Damm, Herdis Weins, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Alt andet lige - sagde økonomen - er dyre sko lige med færre sko end billige sko. Og dermed et mindre CO2 aftryk.

Søren Kristensen

Da jeg var i den alder gjaldt det om at få en el-guitar til 5.200 kr. (dengang måske det halve). Fordelen ved skoene er at du ikke behøver at øve for at gå i dem. Til gengæld holder de ikke prisen på samme måde som fx en Fender, med mindre du har ramt rigtig, gemmer æsken og husker ikke at bruge dem. Jeg ved ikke hvad der er bedst, bare at den alder er svær at navigere i. De virkeligt heldige er selvfølgelig dem der er født med personlige kvaliteter og som derfor ikke nødvendigvis behøver at købe sig til dyre points. Desværre er det dog ofte sidstnævnte, der både har de personlige kvaliteter, herunder ikke mindst et fantastisk udseende, det rigtige postnummer og pengene til de dyre sko - der enten scorer den flotte pige eller viser sig at være bøsse.

Katrine Damm

Det kommer så an på Henrik Brøndum, hvor mange par sko, man mener at have brug for, og om kvaliteten modsvarer prisen, det er ikke altid tilfældet, både den ene og den anden vej.

Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Helt ærligt, så handler puberteten om at finde sig selv. Ingen kan da forvente, at et menneske midt i det skal være moden og udviklet som et voksent menneske. Jeg synes, han virker som en fin fyr, der både har blik for det sociale og personlige perspektiv. Og de fleste unge i den alder vil gerne være iværksættere, for det er tidens trend. Men lad os nu se, hvor det ender.

Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Katrine Damm og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det er værd at bemærke at den genstand han er mest glad for og taler mest om, er hans højtalere. Når man tænker over, hvad han beskriver at de højtalere giver ham - en mulighed for at give noget til hans venner og kammerater, at skabe en god stemning - så passer "curlingbarn"-anklagen altså ret dårligt. Det ord beskriver jo overbeskyttede børn opdragede til at være selviske, og det ser jeg altså ikke. Vi ved ikke om drengen har et arbejde, og selvom det for voksne curlingbørn måske kan komme som en overraskelse, er det faktisk ikke så unormalt for unge på hans alder.

Jeg er enig i skepticismen omkring forbrugskulturen, men det er jo en kultur som drengen her endnu ikke er voksen nok til at skulle stilles til ansvar for. Det er noget mindst to generationer før ham har skabt for ham og hans generation.

Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Katrine Damm og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Kenneth Jensen

Kære Information,
Kom nu op fra det niveau EB befinder sig på, pg skriv nogle retvisende artikler. Han har et par konfirmationssko til 2800,-

Bortset fra at vi skal lokkes til at læse resten af artiklen ud fra en fejlagtig indledning, så synes jeg ellers at artiklen er fin.

René Arestrup

'Min undren/interesse handler imidlertid snarere om, dels hvordan det kan være, at vi er endt med, at visse unge mennesker nærmest virker besatte af luksusvarer, statussymboler mm, dels om hvorfor nogle forældre lader til at understøtte denne livsstil gennem - formoder jeg - meget høje lommepenge/gaver mm.'
Den eneste forskel på generationerne, er prisen på deres legetøj.
De unge halser efter den golde materialisme, fuldstændig som deres forældre gør.
Mistanken om at der er tale om en kompensations-handling er nærliggende.
Og det er bekymrende ud fra flere betragtninger.
I det store perspektiv handler det om klodens fremtid.

Per Hansen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Mange af kommentatorerne misforstår efter min mening hvad drengens køb af sko handler om. Han har investeret 2800 af sine penge i et par sko, han mener at kunne sælge til en højere pris senere. Vi ved ikke om det er penge han har tjent selv eller sparet op af gaver fra konfirmation ell. lign. Han går sandsynligvis ikke ret meget med disse sko, men passer rigtigt godt på dem. For hans generation svarer det til at have penge i banken og så er 5200 lige måske pludselig ikke nogen svimlende formue.
Det er ikke nødvendigvis et udtryk for en usund forbrugskultur at nogle unge investerer i mærketøj, som de passer rigtigt godt på, f.eks. ved ikke at vaske det mere end højst nødvendigt og ved lave temperaturer. Især ikke da dette tøj ofte købes brugt og videresælges når man bliver træt af det, modsat det billige kluns, der ofte kun holder til en enkelt ejer og som der bliver købt alt, alt for store mængder af. Det er i mine øjne godt at de unge går efter kvalitet og passer på tingene og genbruger dem.
Men det er altid nemt for de gamle at råbe op om ungdommens fordærv selv om deres generation generelt har deres på det tørre.