Læsetid: 6 min.

Rundt om Månen: Du kan ikke høre ’Fly Me To The Moon’ deroppe

Denne weekend er det 50 år siden, at landingsmodulet Ørnen fra Apollo 11-missionen landede på Månen, og mennesket for første gang betrådte dens asfaltfarvede overflade. Her fortæller fire fagfolk om Jordens tavse og fascinerende følgesvend
Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin står på Månen ved siden af landingsmodulet Ørnen den 20. juli, 1969.

Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin står på Månen ved siden af landingsmodulet Ørnen den 20. juli, 1969.

NASA

20. juli 2019

Den fysiske måne: Du kan ikke spille ’Fly Me To The Moon’ deroppe

Cecilie Sand Nørholm, formidler ved Planetarium og snart kandidat i astrofysik

»Dengang solsystemet kun var 100 millioner år gammelt og ved at være færdigdannet, delte Jorden bane med en anden protoplanet, der hed Theia, og en dag ramlede de to så sammen. Det er i hvert fald den mest fremherskende teori. Så blev der hvirvlet en masse materiale ud omkring Jorden, og lige så langsomt samlede det sig til universets mest naturlige form, en kugle, og det var Månen. Den er altså lavet af de samme materialer som Jorden.«

»Der er flere teorier om, at Månen har været god for livet på Jorden. Med sin tyngdekraft trækker den i Jorden og har over årene gjort døgnet længere – fra at det varede cirka 10 timer til de 24, vi kender. Månen hjælper også med at holde Jordens akse stabil i sin hældning på omkring 23,5 grader. Ellers kunne aksen måske ændre sig, hvilket ville gøre årstiderne uforudsigelige og have betydning for istider, så på den måde er det godt at have en måne.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu