Baggrund
Læsetid: 6 min.

Rundt om Månen: Du kan ikke høre ’Fly Me To The Moon’ deroppe

Denne weekend er det 50 år siden, at landingsmodulet Ørnen fra Apollo 11-missionen landede på Månen, og mennesket for første gang betrådte dens asfaltfarvede overflade. Her fortæller fire fagfolk om Jordens tavse og fascinerende følgesvend
Moderne Tider
20. juli 2019
Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin står på Månen ved siden af landingsmodulet Ørnen den 20. juli, 1969.

Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin står på Månen ved siden af landingsmodulet Ørnen den 20. juli, 1969.

NASA

Den fysiske måne: Du kan ikke spille ’Fly Me To The Moon’ deroppe

Cecilie Sand Nørholm, formidler ved Planetarium og snart kandidat i astrofysik

»Dengang solsystemet kun var 100 millioner år gammelt og ved at være færdigdannet, delte Jorden bane med en anden protoplanet, der hed Theia, og en dag ramlede de to så sammen. Det er i hvert fald den mest fremherskende teori. Så blev der hvirvlet en masse materiale ud omkring Jorden, og lige så langsomt samlede det sig til universets mest naturlige form, en kugle, og det var Månen. Den er altså lavet af de samme materialer som Jorden.«

»Der er flere teorier om, at Månen har været god for livet på Jorden. Med sin tyngdekraft trækker den i Jorden og har over årene gjort døgnet længere – fra at det varede cirka 10 timer til de 24, vi kender. Månen hjælper også med at holde Jordens akse stabil i sin hældning på omkring 23,5 grader. Ellers kunne aksen måske ændre sig, hvilket ville gøre årstiderne uforudsigelige og have betydning for istider, så på den måde er det godt at have en måne.«

»Der er især to ting, som jeg synes er sjove ved Månen. Den ene er, at der ikke er nogen atmosfære, og når der ikke er luft, kan lyd ikke flytte sig. Så hvis du tænder en radio og spiller ’Fly Me To The Moon’ deroppe, ville man intet kunne høre. Og den anden ting er, at når du kigger på Månen, kan du se de her plamager, som man engang troede kunne være hav. Men det er flade områder, som er skabt af vulkanudbrud – og det er altså de her steder, man kan lande et rumfartøj nogenlunde plant. Når man ved det, kan man kigge op på Månen og pege og sige: ’Det er nogenlunde dér, Apollo 11 landede’.«

Kunstens måne: I en periode i kunsthistorien var Månen større end Solen

Marie Laurberg, museumsinspektør hos Louisiana, hvor hun kuraterede udstillingen ’Månen’, der blev vist i efteråret og vinteren 2018/19

»Stjernerne er for små og udefinerede, Solen er for skarp, men Månens overflade kan ses med det blotte øje. Den er vores samtalepartner om menneskets plads i kosmos, og den samtale er noget, som digtere og kunstnere gerne vil give deres særlige bud på.«

»For mig er det Månens dobbelthed, der især er interessant: At den i kunsten både er forbundet med science fiction – som et territorialt sted, man skal plante et flag – og samtidig er romantikkens og dagdrømmeriets store symbol.«

»Tilbage i 1800-tallet blev månen en dille, et modefænomen, og man kan ligefrem tale om en lunar periode – her blev Månen større end Solen. I periodens billedkunst er måneskinsmaleriet en genre og et gennemgående motiv hos for eksempel Caspar David Friedrich. Så ser man Månens spejling på vandets overflade og det gråblå månelys’ særlige karakter, og så står der nogle gravsten eller nogle bittesmå mennesker og fisker i forgrunden. Månen er et evighedssymbol i kontrast til det forgængelige menneskeliv. Samtidig fik man bedre teleskoper, og den franske forfatter Victor Hugo beskrev chokket over at se Månens overflade tæt på – over at se det gudsforladte rum – da han besøgte et parisisk observatorie. Det svinger hele tiden mellem affortryllelse og romantik.«

»Månelandingen i 1969 interesserede en masse kunstnere. Og NASA var godt klar over, at det ikke bare var en teknologisk landvinding, de arbejdede på – men også en filosofisk landvinding og en begivenhed med idehistoriske og eksistentielle implikationer. De inviterede kunstneren Robert Rauschenberg til Cap Carneval for at overvære Apollo 11 som billedkunstner. Andre reagerede mod månelandingen, som Yves Klein, der anså det for banalt, da vi allerede bebor kosmos.«

»I samtidskunsten er man heller ikke færdig med Månen. Her er folk, der interesser sig for det, man kalder dyb tid – at begribe verden over milliarder af år. Andre kunstnere beskæftiger sig med Månen som trædesten for kolonisering af rummet, for spørgsmål om ejerskab, militærlogikker og ressourcer i et område, som FN har defineret som menneskets fælleseje. Vi er slet ikke færdige med Månen.«

Den mytiske måne: Man skal holde sig på god fod med Månen

Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og tidligere planetarieleder på Steno Museet

»Mennesket har altid skabt myter om Månen for at forklare, hvad det er, vi ser på himlen. Vi vil forklare naturen og giver Månen gudestatus. I den klassiske græsk-romerske kultur er Månen en gudinde. Som i fortællingen om Artemis – den græske månegudinde, som har en ven, der hedder Orion. På grund af sin brors jalousi kommer hun til at slå Orion ihjel. Når hun savner ham, sygner hun hen, og det er forklaringen på, at Månen bliver mindre. En gang om måneden får hun lov at mødes med ham, og så vokser hun. Det er, når der er nymåne.«

»For inuitterne er Månen en mand, som er flink og rar, men hvis tabuer og regler man skal overholde. Inuitterne har fortællingen om en søster, der løber fra sin bror og bliver til Solen. Han bliver til Månen, og når han indhenter hende, har man nymåne. Indimellem har man solformørkelse – det er, når han dækker hende. Så taber han pusten, og så skilles de langsomt fra hinanden.«

»Månen har mange faser, den tiltager og aftager, og så er den ustabil. Den ser ikke altid ens ud og opfører sig heller ikke altid ens. Jeg tror, det er derfor, at man taler om en lunatic på engelsk, som en beskrivelse for sindssyge. Det er jo knyttet til det latinske ord for Månen og beskriver folk, der opfører sig ustabilt og forskelligt – ligesom Månen gør.«

»Månen er også blevet set som et frugtbarhedssymbol. Hvis du kan se, at et dyr har en drægtighedsperiode på et antal måner, så må der være en sammenhæng. Man har troet på, at hvis man holdt sig gode venner med Månen, så ville det blive afspejlet i, hvor meget held du havde med dine avlsdyr.«

Den politiske måne: Stadig en kampplads

Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space

»Havde vi ikke haft Den Kolde Krig, var vi formentlig ikke kommet til Månen endnu. Man var i USA enormt optaget af, hvordan man kunne manifestere sin stormagtsposition. Sovjetunionen var foran i rumkapløbet, ikke mindst fordi de kom først med at sende et menneske ud i rummet i april 1961, så der skulle noget rigtig synligt og markant til. En gang for alle skulle det slås fast, hvem der havde bukserne på.«

»Helt lavpraktisk var Månen det nærmeste rejsemål i rummet. Den er så tæt på, at vi kan se den, og vi kan lettere forholde os til, at nu går der nogen rundt deroppe. Det var dog det politiske, der var drivende for projektet, selv om det samtidig gav store fremskridt for teknologi og videnskab. Det fik dog noget mindre opmærksomhed.«

»I dag spiller Månen stadig en vigtig rolle politisk. Det kan ikke sammenlignes med Den Kolde Krig, og vi kan ikke tale om et nyt rumkapløb. Men der er stadig en kamp om at markere sig gennem den. Som da kineserne lige efter nytår som de allerførste placerede en månesonde på Månens bagside. Det næste skridt er, at Månen igen skal udforskes og være et trinbræt til Mars. Når Trump nu vil have mennesker til Månen igen, så handler det naturligvis også om hans idé om at gøre ’America great again’. Der er en stor signalværdi i bemandede rummissioner. Så der er også andre lande, som har meget stort fokus på Månen i disse år – Japan, Sydkorea, Rusland og i Europa. Jeg håber, at de rumfarende nationer vil samarbejde om fremtidig udforskning og anvendelse af Månen, men også om en bemandet mission til Mars.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her