Feature
Læsetid: 10 min.

Den største trussel mod klimaet kan være den menneskelige hukommelse

Denne juli tegner til at blive den varmeste måned i klodens historie. Men det er sandsynligvis ikke en rekord, der kommer til at holde særlig længe. Vejret bliver nemlig hele tiden mere ekstremt, og vi bliver stadig oftere konfronteret med konsekvenserne af klimakrisen. Spørgsmålet er, om det motiverer os til handling, eller om vi bare vænner os til, at det ekstreme er den nye normal
Sommerens anden store hedebølge ramte Frankrig denne uge. Sidst i juni blev den højeste franske temperatur nogensinde målt i Marseille: 45.9 grader. Torsdag var der så 42,6 grader i Paris, hvor nogle drenge her forsøger at køle sig.

Sommerens anden store hedebølge ramte Frankrig denne uge. Sidst i juni blev den højeste franske temperatur nogensinde målt i Marseille: 45.9 grader. Torsdag var der så 42,6 grader i Paris, hvor nogle drenge her forsøger at køle sig.

Philippe Lopez

Moderne Tider
27. juli 2019

I august 2003 gik paven i forbøn for Europa.

»Lad os indtrængende bede til Gud om at lade kølende regn falde på vores tørstige jord,« sagde Johannes Paul II som en shaman, der danser regndans.

En intens hedebølge lå over Europa.

Særligt Frankrig var hårdt ramt. De sydfranske skove brændte, afgrøder i hele landet visnede under solen, og i Paris sad de gamle alene i deres lejligheder og svedte ihjel. Bogstaveligt talt. 15.000 franskmænd døde på grund af varmen.

Sundhedsmyndigheder erklærede en national nødtilstand, som egentlig var tiltænkt epidemier og terrorangreb.

Den europæiske hedebølge i 2003 var et ekstremt særtilfælde. En hundredeårsbegivenhed.

Europas varmeste sommer nogensinde.

’Nogensinde’ betyder i denne sammenhæng, siden man begyndte at måle i 1880. Men World Meteorological Organization vurderede ligefrem, at det var den varmeste sommer på kontinentet siden 1540.

Det hele toppede i byen Nimes den 12. august 2003, hvor der var 44,1 grader.

Klipper vi til denne uge, kunne de torsdag måle 42,6 grader i Paris. Og for fire uger siden var det 45,9 grader i Marseille.

Lykkelig fortid

Men uanset at temperaturerne er højere vil dette års hedebølge sandsynligvis ikke komme til stå som en monumental begivenhed på samme måde som hedebølgen i 2003. Vi har vænnet os til, at overskridelsen nærmest er udgangspunktet for vejr og klima.

Juni 2019 var den varmeste juni, der er målt på planeten. Indtil da var det juni 2018. Og denne juli er på sporet til at blive den varmeste måned, der nogensinde er registreret. En rekord, der har stået siden juli 2017.

De fem varmeste somre i europæisk historie er alle faldet inden for de seneste 15 år. De fem varmeste år, som er registreret på kloden, er 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018. Sådan kunne man blive ved.

Alene i denne uge har det været 21 grader i Alaska, høje temperaturer har fået permafrosten til at smelte i Sibirien, og i Brooklyn har skybrud efterladt metrostationerne under vand få dage efter, at hele den amerikanske østkyst var ramt af hedebølge.

Det, der var ekstremt i 2003, er normalt i 2019.

»Og om ganske få årtier vil en verdenshistorisk hedebølge som den nuværende virke som et levn fra en lykkeligere fortid,« siger David Wallace-Wells, der er journalist og tidligere i år udkom med klimabestselleren The Uninhabitable Earth.

Sådan er det. Det ligger i ordet ’klimaforandringer’. Klimaet forandrer sig. Hele tiden og i et højere og højere tempo. Spørgsmålet er, hvad det gør ved os.

David Wallace-Wells er ikke sikker. På den ene side er der en risiko for, at folk begynder at trække på skuldrene og acceptere det ekstreme vejr. At vejr, som indtil for nylig blev opfattet som chokerende og forfærdeligt, kommer til at virke trivielt og overskueligt.

»Omvendt lader det til, at summen af alle de ekstreme begivenheder har fået mange til at slå øjnene op og forstå, at det er alvor,« siger han.

»Derfor håber jeg, at katastroferne på en pervers måde kan vise sig at være en hjælp.«

I sidste weekend lå en tung hedebølge over store dele af den amerikanske østkyst. Der var varmere i New York end i New Delhi, og flere steder i byen gik strømmen, fordi elnettet var overbelastet af tændte airconditionere. Mandag så det sådan her ud i Brooklyn. Et voldsomt skybrud havde efterladt gader og metrostationer under vand.

I sidste weekend lå en tung hedebølge over store dele af den amerikanske østkyst. Der var varmere i New York end i New Delhi, og flere steder i byen gik strømmen, fordi elnettet var overbelastet af tændte airconditionere. Mandag så det sådan her ud i Brooklyn. Et voldsomt skybrud havde efterladt gader og metrostationer under vand.

Gabriele Holtermann-Gorden

Én vej

Herhjemme er det Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som holder øje med klimaet og forsøger at forudsige, hvordan det vil udvikle sig på kort og lang sigt. DMI har hovedkvarter i en stor, rød, bureaukratisk udseende bygning på ydre Østerbro.

Foran indgangen står et lille bed, hvor halvdelen af bregnerne er blevet gule. Termometeret i receptionen viser 26 grader. Det er en varm julidag, men i modsætning til sidste år har sommeren i Danmark ikke været noget ud over det sædvanlige.

Seniorforsker Ole Bøssing Christensen er stort set den eneste, som er på arbejde i klima- og arktisafdelingen, der laver langsigtede klimaberegninger.

Han holdt to ugers ferie i begyndelsen af juli, hvor vejret var kedeligt eller »ustadigt«, som man siger på de her kanter.

»Sådan kan ferieplanlægningen jo gå galt. Selv når man arbejder for DMI,« siger han.

Ole Bøssing Christensen har indvilget i at diskutere klimaforandringer på baggrund af den – globalt set – exceptionelt varme sommer. Som udgangspunkt mener han ellers ikke, at konkrete vejrbegivenheder altid er den bedste løftestang til at diskutere klimaforandringer.

Begynder man først at pege på et skybrud og sige, »se, det er på grund af klimaforandringerne«, så åbner man også for, at klimaskeptikere kan bruge råkolde vinterdage til at sætte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne.

Det er det, man kalder anekdotisk belæg, og det er forskere som Ole Bøssing Christensen generelt ikke begejstrede for.

»Men lige præcis når det kommer til stigningerne i middeltemperaturen, tegner forskningen et meget entydigt billede. Derfor mener vi også, at vi godt kan bruge den konkrete varme som et billede på nogle generelle klimaforandringer,« siger han.

»Selvfølgelig er vejret kaotisk. Det går op og ned. Men på det lange stræk går det altså kun én vej. Det bliver varmere. Og vi forventer desværre heller ikke, at denne varmerekord kommer til at holde særlig længe.«

Det er mere end 200 dage siden, at det sidst har regnet i Chennai. Med syv millioner indbyggere bor der flere mennesker i den indiske storby end i Danmark. Vandreserverne er tømt, og vand bliver nu transporteret til byen, hvor det bliver solgt til en højere pris end benzin.

Det er mere end 200 dage siden, at det sidst har regnet i Chennai. Med syv millioner indbyggere bor der flere mennesker i den indiske storby end i Danmark. Vandreserverne er tømt, og vand bliver nu transporteret til byen, hvor det bliver solgt til en højere pris end benzin.

P. Ravikumar

Nulstilling

En ikke særlig omtalt trussel mod klimaet er den menneskelige hukommelse. Det er nemlig et åbent spørgsmål, hvordan vi kollektivt reagerer på det ekstreme vejr.

Nogle mener, som David Wallace-Wells, at det ekstreme vejr kan motivere folk til at reagere på klimakrisen på en passende panikslagen måde. Andre deler ikke af hans ’perverse håb’.

En af dem er Peter Kahn. Han er professor i psykologi ved Washington University, hvor han forsker i, hvad naturens forfald betyder for det menneskelige sind. Han er også manden bag begrebet environmental generational amnesia, som lidt kluntet kan oversættes til ’miljømæssigt generationelt hukommelsestab’.

Pointen er, at mennesker har svært ved at forholde sig til de miljø- og klimaforandringer, de ikke selv har oplevet. Enhver generation har en tendens til at betragte den naturtilstand, de selv er født ind i, som ’naturlig’ eller ’ubeskadiget’. Uanset om man er vokset op et sted med markante miljøproblemer.

»Min kollega og jeg lavede et studie blandt skolebørn i Houston,« skriver Peter Kahn i en mail til Information.

»Størstedelen af dem kendte godt til problemet med luftforurening i generel forstand, men markant færre af dem troede, at luften i Houston var forurenet. Også selv om Houston på det tidspunkt var en af de mest forurenede byer i USA.«

Vi kan uden problemer registrere et yderligere forfald, men den sundeste miljøtilstand, vi kender, er også den sundeste miljøtilstand, vi kan forestille os. Det er vores baseline. Udgangspunktet, vi sammenligner og vurderer andre naturtilstande med.

»Vi har svært ved at forstå, at vi har mistet så meget, som vi har, fordi vi ikke selv har erfaret det,« skriver Peter Kahn.

En 30-årig europæer oplever ikke intuitivt denne uges hedebølge som en katastrofe, fordi vedkommende har oplevet lignende temperaturer adskillige gange før. 40 grader om sommeren hvert andet år er baseline. Det er den ’sunde’ miljøtilstand, vi skal kæmpe for at bevare.

På den måde forhindrer det miljømæssige hukommelsestab os fra erkende omfanget af krisen.

Smørhul

På anden sal hos DMI er et stort, åbent kontor med et utal af forskellige skærme, der viser kort med et væld af uforståelige pile og bevægelser. Man kan kalde det DMI’s war room. Det er her, de sidder og observerer koldfronter, skydækker, højtryk og så videre. Alt det, de fortæller os i vejrudsigten om aftenen, er noget, de har fundet ud af i det her rum.

En anden meteorolog, der ligesom Ole Bøssing Christensen er klædt i kortærmet, lyseblå skjorte, har købt sodavandsis, som han deler ud til sine kolleger. Dagens vagtchef er en gråhåret mand med hornbriller ved navn Frank Nielsen. Han har været »forecaster«, som han kalder det, siden 1973.

»Jeg har fulgt godt med jo,« siger Frank Nielsen på fynsk.

Skal han ganske kort forklare, hvad han har mærket til klimaforandringerne i sit daglige arbejde med vejrudsigterne over de seneste 40 år, er svaret: »ikke det store«.

Klimaforandringerne er helt reelle, understreger han – »men lige i Danmark ligger det altså relativt stabilt,« siger Frank Nielsen.

Ser man bort fra Grønland er det faktisk svært at forestille sig et sted på planeten, hvor skaderne fra klimaforandringerne vil være mere overkommelige end i Danmark, forklarer Ole Bøssing Christensen.

»Det er klart, at børn, der bliver født i dag, vokser op med et andet billede af vejret i Danmark, som i mindre grad involverer sne og i højere grad involverer fornuftige badetemperaturer,« siger han.

Men i et globalt perspektiv ligger Danmark i et »smørhul«, siger han.

Meteorolog hos DMI Frank Nielsen

Meteorolog hos DMI Frank Nielsen

Anders Rye Skjoldjensen

Mulighedsrum

Journalist og forfatter David Wallace-Wells er enig med professor Peter Kahn så langt, at udgangspunktet for, hvad vi betragter som velfungerende natur, er under udvikling, og at vi ikke nødvendigvis registrerer det forfald, som er gået forud for vores egne erindringer.

Men deri ligger også et mulighedsrum, mener han. Klimaforandringer er nemlig accelereret, og naturen ændrer sig nu langt hurtigere, end forskerne troede for bare et årti siden.

»Dengang blev der tegnet et billede af, at egentlige omvæltninger lå meget langt ude i fremtiden. Der var decideret en bekymring for, at vi ikke ville være i stand til at reagere på problemet, fordi vi ikke ville opleve klimaet ændre sig i løbet af vores egen levetid. Men forandringerne sker langt hurtigere, end vi havde regnet med. De omvæltninger, som forskerne troede ville tage adskillige generationer, udspiller sig nu over én enkelt generation,« siger David Wallace-Wells.

Klimakrisen er ikke længere bare en abstrakt dystopi.

Det er en konkret erfaring, og det sætter os i stand til at gå i panik, hvilket ifølge David Wallace-Wells er vores eneste mulighed for at afværge eller begrænse nogle af de katastrofer, som venter forude.

Og er det ikke småting, hvis man skal tro hans bog, An Uninhabitable Earth, der er en gyser af gruopvækkende scenarier for planetens fremtid, hvis vi fortsætter som nu.

For ti år siden var David Wallace-Wells endnu ikke gået i panik. Han havde set Al Gores film En Ubekvem Sandhed, og principielt vidste han godt, at klimaforandringerne var noget, han burde være bekymret for.

Men egentlig betragtede han klimakrisen som et problem, der var skabt under den tidlige industrialisering.

Måske var vi ikke hurtige nok til at rydde op efter det, men det var ikke noget, vi direkte var ansvarlige for. Nu havde vi jo erkendt problemet.

Han beskriver det som en »opvågnen«, da han fandt ud af, at halvdelen af udledninger af drivhusgasser i menneskehedens historie er sket inden for de seneste 30 år.

»Det gik op for mig, at det her er et problem, som nærmest er skabt i det 21. århundrede. Klimakrisen er en katastrofe, som udspiller sig her og nu i realtid,« siger han.

Ekstremt vejr og andre konkrete møder med klimaforandringer kan hjælpe folk med at nå den erkendelse, mener han. Politikere og borgere over hele verden tager krisen langt mere alvorligt end for få år siden.

»Det politiske momentum bevæger sig i den rigtige retning. Spørgsmålet er, om det bevæger sig hurtigt nok og i en stor nok skala,« siger David Wallace-Wells.

Også steder, hvor der normalt er koldt om sommeren, har været ramt af exceptionelt høje temperaturer. I Sibirien smelter permafrosten i et hidtil uset tempo, og her i Alaska blev der tidligere i juli slået varmerekord med 32 grader i byen Anchorage. Hele måneden har den amerikanske delstat været ramt af store skovbrande.

Også steder, hvor der normalt er koldt om sommeren, har været ramt af exceptionelt høje temperaturer. I Sibirien smelter permafrosten i et hidtil uset tempo, og her i Alaska blev der tidligere i juli slået varmerekord med 32 grader i byen Anchorage. Hele måneden har den amerikanske delstat været ramt af store skovbrande.

Lance King

Tilpasning

Når franskmændene ikke kommer til at betragte denne uges hedebølge som en katastrofe på linje med den i 2003, skyldes det også, at der med al sandsynlighed ikke kommer til at dø tilnærmelsesvist så mange mennesker.

Myndigheder og borgere er simpelthen bedre forberedt. Der er blevet delt vand ud på metrostationer, elselskaberne har forberedt sig på et ekstra stort forbrug, fordi så mange har fået aircondition, og kun de mest miljøvenlige biler har fået lov til at køre ind i Paris.

Siden 2003 er der også blevet åbnet et væld af offentlige friluftsbade med det eksplicitte formål at give befolkningen mulighed for at køle ned.

Franskmændene har tilpasset sig de nye forhold. Det gør dyr, og det gør mennesker. Det er sådan, vi udvikler os som arter. Og det er netop dér, mange af de mennesker, som ikke er så bekymrede for klimaet, finder håb.

Ja, klimaet ændrer sig, men ikke mindst med den teknologiske udvikling skal vi nok formå at tilpasse os. Når det ekstreme bliver normalt, så lærer vi at håndtere det ekstreme.

Og det måske rigtigt nok, mener Peter Kahn. Vi er en omstillingsparat art.

»Det er bare ikke alle omstillinger, som er gode for os. Elefanter i zoo kan tilpasse sig til livet i et betonbur på størrelse med en lille parkeringsplads. Det betyder ikke, at de har det godt. De bliver en tom skal af deres blomstrende forfædre,« skriver professoren.

Selv om Peter Kahn tvivler, vil han ikke udelukke, at det kan lade sig gøre for milliarder af mennesker at overleve på en stadig mere fjendtlig planet.

Det er ikke umuligt, at der findes et teknologisk fix, som sætter os i stand til leve videre trods det massive tab af natur.

»Men det bliver en undervældende og nedslående form for liv.«

Foreløbig har paven ikke bedt Gud om regn over Europa denne sommer. Ikke offentligt i hvert fald.

For et par år siden erkendte pave Frans til gengæld, at kloden står over for en »foruroligende opvarmning af det klimatiske system« og appellerede til alle verdens 1,2 milliarder katolikker om at ændre livsstil og forbrugsvaner for at bekæmpe udviklingen.

Så nogen har læst tegnene i sol, måne og vejr på en fornuftig måde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Sidder med en mærkelig la-la-fornemmelse i kroppen efter læsningen, ja, det kan godt være, at det bliver værre og værre, men hvad skal vi gøre ved det? Vi kan jo ikke gøre noget. Vi er nødt til at forbruge videre, selvom forbruget ødelægger fremtiden. Jov, jov, jov - vi er nødt til at ødelægge det hele, og det er der ikke noget at gøre ved. Vi kan ikke andet, sådan er vi mennesker, og så er det lige meget, om vi er kristne eller hva’ fa’en vi er.

Hvor er vreden henne, indignationen og desperationen? “Det bliver varmere”, siger forskeren nok så køligt. Hvorfor spørger journalisten ikke, hvordan forskeren har det med det? Er han ikke et menneske, en far måske der er bekymret eller ligefrem desperat. Nej, det kan ikke mærkes. Det er bare la-la. Sådan er det bare.

Vi er ikke kommet et skridt videre end tyskerne, der bare stod og så vognene køre af sted til lejrene. Nu kører vognene med forbrugsgoder, og vi står stadig og glor.

hannah bro, Niels Duus Nielsen, Mads Berg, kjeld jensen, John Hansen, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Kenneth Hansen, Kent Bajer, Ib Christensen, Gunilla Funder Brockdorff, Thorkil Søe, Erik Fuglsang, John Andersen, Torsten Jacobsen, Maia Aarskov, Ervin Lazar, Jan Fritsbøger, Anker Heegaard, Carsten Mortensen, Dina Hald, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Knap, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når billeder af Grønland ligner en patient med feber, så bør vi tænke på helbredelsen !!

Mads Berg, Tommy Clausen, Ete Forchhammer , Peter Knap, Anker Heegaard, Peter Beck-Lauritzen, Dina Hald, Niels-Simon Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Jeg er ikke klimaforsker, men jeg sidder med en global model der beskriver den fremtidige globale fødevaresituation og bruger både klima og fossil/alternativ energi i min egen model. Det ser mildest talt ikke godt ud.

Hvordan har jeg det med det? Det er jeg virkelig trist over! Og det er sagt med en jysk underdrivelse. Jeg er chokeret over klodens generelle tilstand når man graver sig ned i data og begynder at forstå hvordan hele systemet fungerer. I en længere periode fik jeg en klump i halsen, hver gang jeg så et barn, med den viden jeg mener at have om fremtiden. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men man vender sig til tingene når man arbejder med dem. Både fordi man sidder med en magtesløs følelse, og fordi man bliver desparat efter at bruge al sin energi på at finde en løsning.

Der er ikke nogen nem løsning. Der er alle mulige ting vi kan gøre, men alle de problemer vi står i hænger sammen som ærtehalm. Hvis man løser et problem gør man et andet værre. Og drop nu det pjat med at kalde problemer for udfordringer. Hvis noget truer menneskeden er det et problem.

Et eksempel: Ift. klimaet har det været foreslået at bruge kemikalier spredt i atmosfæren til at "dæmpe" sollyset på overfladen. Det kan formentlig virke, men det vil samtidig begrænse den mængde sollys planterne modtager, og dermed reducere det globale høstudbytte.

Et andet eksempel: Hvis vi dropper fossile brændstoffer har vi ingen elektriske traktorer eller mejetærskere som virker. I så fald skal en masse mennesker tilbage og arbejde i markerne. Før traktorer arbejdede ca. 30% i landbrug. I dag er det en tiendedel. Det vil helt sikkert ikke være muligt at brødføde alle uden traktorer og mejetærskere. Hvis vi på den anden side ikke dropper fossile brændstoffer, så vil den globale opvarmning forsætte, og det vil reducere høsten væsentligt, måske halvere den omkring 2100, hvor FN optimistisk tror vi havner på 12 milliarder mennesker.

Ligemeget hvordan man ser på det samlede biofysiske system, helt uden at skele til politik, etik eller humanisme, så er det tydeligt at der er et problem som er roden til alle de andre. Vi er for mange mennesker. Alt for mange. Det er der ingen løsning på som ikke vil få Hitler og Stalin til at ligne engle i fremtidens historiebøger, forudsat at vi når til en fremtid. Derfor tør ingen tale om problemet. Læg til det historie, kultur og politik. Så bliver det for alvor svært at tale om.

Økologi lyder som noget med hønsestrikkede trøjer, men det er tør videnskab, fysik, biologi og matematik et langt stykke af vejen. Alligevel afhænger vores fremtid af at vi forstår den. Allesammen. Først da vil det gå op for menneskeheden hvor fucked vi er, og hvor meget vi skal ændre adfærd. Jeg ved det lyder kynisk, men hvis vi ikke bliver klogere, så kommer Moder Natur og svinger jernnæven. Samtidig er vi en ubetydelig planet i et uendeligt Univers. Et godt sted at starte, hvis man hurtigt vil have en idé om, hvad økologi er, kan man finde i Hank the Man's fortrinlige Crash Course:

https://www.youtube.com/watch?v=sjE-Pkjp3u4&list=PL8dPuuaLjXtNdTKZkV_GiI...

Blandt de videnskabsfolk jeg kender er der ikke ret mange som ikke har forstået alvoren, men det er ikke det man taler om over frokosten. Ligesom man på en skadestue ikke tager alle patienternes skæbner med hjem. Det går man ned på i længden.

hannah bro, Niels Duus Nielsen, Mads Berg, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Lisbeth Tougaard, Werner Gass, Kent Bajer, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Ib Christensen, Hanne Ribens, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Peter Beck-Lauritzen, Dina Hald, Niels-Simon Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling

Der er intet nødvendigt i din dystopiske mineralmangel eller brændstof.
Vi finder det på Månen.
Ihvertfald ifølge USA, Kina, Indien og måske Rusland .

Eva Schwanenflügel

EUROPA er også på vej.

Eva Schwanenflügel

Om os som de mange mennesker; mon ikke mere lighed i økonomien vil drosle ned på det ?

Folk får mange børn når de har høj børnedødelighed.
Sådan var det i Danmark for bare 100 år siden.
Her fik mødre 5-9 børn i det forrige århundrede.

Carsten Nørgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Den største problem, er troen på eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse, det må selv økonomer kunne forstå ikke kan lade sig gøre.

hannah bro, Holger Skjerning, Palle Yndal-Olsen, Werner Gass, Kent Bajer, Bjarne Bisgaard Jensen, Annemette Due, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Morten Balling, Peter Beck-Lauritzen, Niels-Simon Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Én af det forrige århundredes mest fantastiske kvinderetsforkæmpere var forfatter Thit Jensen.
Hun kæmpede for retten til enemoderskab og fosterfordrivelse.
Desuden var hun clairvoyant, og skrev fantastiske historiske romaner om Valdemar Atterdag, Jørgen Lykke og Stygge Krumpen.

Eva Schwanenflügel

Thit Jensens romaner om Valdemar Atterdag er måske de mest binge;-)

Niels-Simon Larsen

Morten Balling: Jeg er helt enig med dig, og din kommentar rørte mig. Vi har et kæmpeproblem og ikke bare en udfordring. Når det nu bliver varmere og varmere, så ved vi godt, hvor det ender. Selvom vi stoppede al udledning af CO2 nu, vil nedbrydningen fortsætte i lang tid fremover.

Hvordan vil de unge reagere på det? De vil nok ikke være apatiske. Måske vil de eksplodere, måske, men når jeg færdes blandt de grønne unge, kan jeg godt se modstand dog ingen desperation. De har gennem vores opdragelse til søde mennesker mistet evnen til at reagere politisk voldsomt. Da jeg selv er pacifist og har været skolelærer, har jeg selv været med til at skabe ‘det fredelige menneske’. Nu står jeg og ser en totalødelæggelse i øjnene og kan ikke agere realistisk imod den ud over lidt demonstreren her og der. Det frustrerer mig i den grad. Under besættelsen var der en tydelig fjende. Nu er vi besat af forbrugerismen, og vi er selv fjenden. Det er mig, der er et skadedyr, så jeg burde egentlig skyde mig selv en kugle for panden. Det burde de unge også, og derfor ved de ikke, hvad de skal lave ud over søde demonstrationer. Det er simpelthen et satans problem. Ikke nok med at vi har kørt verden skæv, vi har også lavet en opdragelse, der forhindrer os i at rette den op.

Jeg tror stadig ikke på vold, men hvordan reagerer en dansebørn på en varm jernplade? Den hopper ned, hvis jernlænken tillader det. Børnene dropper ud af skolerne og demonstrerer, hvis de tør.

Gad vide hvordan partierne bag Forståelsespapiret bliver modtaget af befolkningen, når nu regningen for de 70% foreligger? Du kan vel også høre vræleriet for dit indre øre...

Holger Skjerning, Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Kent Bajer, Liselotte Paulsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er alt for uoverskueligt at gøre noget og hvem siger vi gør det rigtige, hvis vi gør noget? Altså vænner vi os til det, mens vi leger med tanken om at vi kunne have styret det (os), hvis vi ville.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Lad os læne os tilbage og ubekymret leve - uændret - videre.
Krige, hungersnød og naturkatastofer kommer og går,
Planeten skal nok overleve og en kraftig reducering af befolkningstallet vil kun gøre livet lykkeliger og mere rigt for de (færre) mennesker, der nok trods alt vil kunne finde levesteder om 100, 1000 eller millioner af år.

Vær forandringsparat og glæd dig over livet, mens du har det.

jens christian jacobsen, arne tørsleff og Anders Mørk anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lars Bo Jensen
Det er ikke fordi økonomerne ikke kan forstå det simple regnestykke med væksten i et lukket system. De har derimod, ligesom alle andre, en meget ringe intuitiv fornemmelse af konsekvenserne af eksponentiel vækst.

Vi mennesker prøver at spå om fremtiden baseret på det vi kan huske af fortiden, men der bliver vi narret. Når man taler om eksponentiel vækst, i modsætning til lineær vækst, så eksploderer udviklingen.

F.eks.: Hvis den mængde energi vi bruger stiger med 2% om året, så lyder det ikke af meget. Men hver gang noget stiger med en vis procent om året så er det eksponentiel vækst. Når man har en ekponentiel vækst har man også en fordoblingstid. Den kan man regne ud ved at dividere procenten op i 70, altså 70 divideret med 2. Det giver 35. Sagt på en anden måde: Hvis væksten er 2% om året, så fordobles det som vækster på 35 år. Hvis væksten er 7% om året er fordoblingstiden 70/7=10 år og så fremdeles.

De næste 35 år fordobles det igen, osv. En ting mange overser er at hvis man har en eksponentiel vækst, f.eks. energiforbrug, så vil f.eks. den mængde energi man bruger i den næste fordoblingsperiode, de 35 år, svare til alt det man hidtil har brugt. Altså alt det energi mennesker har brugt siden vi begyndte at bruge energi for mange år siden.

Derfor bliver vi snydt af udviklingen og tror at de næste 35 år bliver ligesom de sidste 35 år.

Noget andet er at vores intelligens har sat os i stand til at flytte på det som kaldes vores Carrying Capacity (bæreevne). Simplificeret: Et givent dyr begrænses som regel af deres Carrying Capacity, dvs. det maksimale antal dyr som naturen bæredygtigt kan holde liv i. Det er derfor begrebet bæredygtighed er et spørgsmål om overlevelse. Vi har været intelligente nok til at hæve vores egen Carrying Capacity, og dermed er vi blevet i stand til at være flere mennesker. F.eks. via mekaniseringen af landbruget, men for det første er der rent fysisk en øvre grænse for hvor langt vi kan løfte vores Carrying Capacity, og for det andet har mennesker, i modsætning til de andre arter vi minder om, mangedoblet vores antal på en måde som minder om bakterier i en petriskål. De bruger løs af de ressourcer de har til rådighed indtil der ikke er mere i petriskålen, og så dør de.

Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen, Werner Gass og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“De bruger løs af de ressourcer de har til rådighed indtil der ikke er mere i petriskålen, og så dør de“. Sådan er det gået med tidligere kulturer som mayaerne og andre. Spørgsmålet er og vores kultur kommer til at lide samme skæbne. Foreløbig ser det sådan ud.

Randi Christiansen, Morten Balling og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar

Det er vildt at læse kommentarspalten på Informeren med disse klimadystopier, når det er de rige (svin), der ikke tager ansvar for deres eget overforbrug og eks. hjælper fattige landbofamilier med at skrotte oliefyret. Arbejderne ('De Gule Veste') er uden skyld i krisen. De gør hvad de kan for at overleve, mens regering og arbejdsgivere udplyndrer dem gennem skat og udbytning i et ineffektivt bureaukrati. Hvor forsvinder pengene hen? Til de største (unødvendige) klimasyndere nogensinde: militærets kampøvelser og libertinere i skattely med egne privatfly, helikoptere og luksusyachts, der kan sejle jorden rundt. Det er dem der er slyod i at jorden går under. Ikke almindelige mennesker der ikke ved bedre eller har dårlig adgang til ressourcer. Solcellepaneler er dyre og bliver ikke producerer lokalt, hvilket er et stort problem i forhold til tilgængelighed. Det samme kan siges om tunge blysyrebatterier, som forurener under transporten til butik (lithium kan være det samme pga. råstoffets begrænsede, centraliserede udvindingsområder). Og 'vi' mangler basal viden om elektriske kredsløb og batteriforbindelser, der kan gøre os selvforsynende. Vi er totalt på spanden hvis vi ikke snart bryder med kapitalismens monopol på service og varefremstilling. Der er brug for et opgør med centraliseringen af produktionsapparatet i Asien, så det er ikke kun vores forbrugsvaner som står for skud. Det er kapitalisternes kyniske strategier der udgør det virkelige potentiale for en kulturændring. Vi må genopstarte kooperativerne og sikre os adgang til jord, viden og ressourcer for at kunne tilbageerobre markedsandele fra Kina og sikre og ruste vores lokalsamfund til fremtiden med lokal, decentral produktion af alle fornødenheder. Viden om grøn energiudvinding skal være elementær lærdom og pensum i folkeskolen, og alle bør have en husstandsvindmølle i baghaven. Der er mange tiltag som er bydende nødvendige, men som politikerne nøler med? De er rent ud sagt uduelige og kommer til at stå udskammet i en nekrolog over undergangen. Men de rige skal nok forblive i historiebøgerne til trods for det.

Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Kent Bajer, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Balling,

fatalister og nihilister bekymrer sig i sagens natur ikke videre om sultende børn og voksne på den anden side af andedammen. Jeg tvivler på, at dine 'hattedame-appeller' finder grobund i så frossen jord ;).

Men du har selvfølgelig ret i, at Anders Mørks argument ikke just er imponerende: Man fornemmer bag ordene et kun overfladisk - tør man sige et vulgært? - kendskab til Darwins udviklingslære, men det er nu ikke den værste brist i ræsonnementet. Nej, det er snarere argumentets iboende kategorifejl og den forfejlede følgekonklusion, som gør udsagnet som et hele så ganske undervældende :).

Darwins udviklingslære handler ikke om menneskelige samfunds udvikling, Anders Mørk. 'Survival of the fittest' er en metafor - og en cirkelslutning - som stammer fra laissez-faire-liberalisten Herbert Spencer.

Måske du skulle finde dig et mere solidt fundament for din socialdarwinistiske fatalisme?

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Problemet er i og for sig, at problemerne verden står over for, hænger uløseligt sammen - som ærtehalm, som Morten Balling ovenfor så lyrisk beskriver det - og det vil derfor utvivlsomt kræve en samlet og forenet global indsats af hidtil uset omfang, hvis vi som menneskehed skal lykkes med at komme igennem blot dette århundrede uden voldsom massedød og menneskelige lidelser.

Altså er der behov for en 'global magt', som med autoritet kan gennemtvinge de nødvendige forandringer.

Denne 'magt' eksisterer allerede, hævder de økonomiske liberalister. Og ikke blot de mest forbenede af dem, nej synspunktet rækker langt ind i mainstream-økonomiske kredse:

'Markedet', kalder de denne magt, som de dyrker med en tålmodighed og overbærenhed, som man ellers kun finder i dybt religiøse kredse.

Sæt blot din lid til 'Markedet', lyder mantraet. Og kigger man på de løsningsforslag, som fremsættes i de betydningsfuldes saloner - højt hævet over vi almindelige menneskers hverdagstunge vralten frem og tilbage på stedet - så er langt de fleste forslag 'markedstiltag': Økonomiske reguleringer eller dereguleringer, afgifter og tilskud, med en omsorg for den økonomiske vækst som første og nogle gange eneste virkelige omdrejningspunkt.

I en sådan - som sagt nærmest religiøs - forestillingsverden, er global opvarmning blot en markedsfejl. Menneskelig lidelse er en markedsfejl. Økonomiske kriser er markedsfejl.

Små, enkeltstående fejl, som hver for sig og sammen blot beviser, at markedet - magten - i sig selv er ufejlbarlig. Sådan lyder den absurde logik, forstå den hvem som kan..

Vi har brug for noget andet at sætte i stedet for denne magt. Noget andet, som vi som menneskehed kan samles om. Som kan motivere os til handling, til selvopofrelse, til mening.

Men her viser djævlen i maskinen sig for alvor: For markedet generer ikke blot velstand for de udvalgte. Det generer også tomhed: Det opsluger menneskelige ritualer, traditioner, værdier og historie, og omsætter det til en ensfarvet, kaloriefattig pasta af fad magelighed. Markedet forbruger kultur, og omsætter den til økonomi, udmålt som forbrug.

Nej, der er næsten kun tomhed tilbage. Derfor kan vi slet ikke undvære markedet. Vi har intet at sætte i dets sted...

Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Torsten, vi er stadig i live og kan sparke fra os. Udviklingen af 'den fjerde hjerne' (prof erik hoffmeyer) tager tid, som synes stadig mere sparsom.

Jorden er for kostbar til at blive ødelagt, og opgøret med mørkets kræfter nærmer sig. You aint seen nothing yet ... "it look like it's over, but it's hardly begun" (bob dylan).

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Jorden bliver ikke ødelagt. Der er ikke nogen 'mørkets kræfter' på spil. Bob Dylan er reduceret til en forretning, en forlystelse i et tivoli. De fleste mennesker klager over for lange køer til ølboden og dårlige parkeringsforhold, når de nu om dage deltager i den slags spektakler for masserne. De taler højlydt om deres oplevede krænkelser af mageligheden, selv mens ikonet spiller på scenen, hvis de da ikke er optaget af at 'forevige' oplevelsen på mobilen. Her er et filosofisk spørgsmål til dig: Hvis ikke der eksisterer et billede af det på Instagram, er noget så nogensinde sket?

'Den fjerde hjerne' lige om hjørnet..You must be joking?

Holger Skjerning, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
"’Survival of the fittest’ er en metafor - og en cirkelslutning - som stammer fra laissez-faire-liberalisten Herbert Spencer."
Ja, og en evig sandhed, der lader os undre over, hvad vi som menneskelige samfund skal stille op overfor klimakrisen, der vil stille utallige i en prekær situation.

Niels Duus Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jens Thaarup Nyberg,

Ja, det er præcist det essentielle: Hvor Morten Ballings bakterier i flasken blot dør vilkårligt, når ressourcerne begynder at slippe op, så er vi mennesker jo udstyret med fremsyn og evnen til at handle strategisk. Heldigvis, kan man sige. I det mindste indtil man indser, at denne evne til strategisk planlægning jo også medfører evnen til at planlægge, hvem der har fortjent at overleve, og hvem der har fortjent at dø.

Er det blot et udtryk for alt for mistrøstig paranoia hvis jeg hævder, at man skam allerede i dag kan se konturerne af den planlægning manifestere sig i tidens politiske diskussioner?

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man ser på Jordens historie og bruger den store målestok, så har evolutionen udviklet nye arter indtil et punkt hvor en eller anden katastrofe udryddede store dele af det liv som var da katastrofen indtraf. Den væsentligste masseudrydelse indtil nu foregik for ca 535 millioner år siden og udrydede 96% af alle havebaserede arter, 70% på land (afair) og tog, som den eneste historiske masseudryddelse vi kender, også livet af mange insektarter. Det skaber lebensraum, og var startskuddet på dinosaurerne. De blev også udryddet og det skabte plads til pattedyrene. Vores forfader dengang var en gnaver som mindede en del om en rotte. Det var lang tid før vi blev til aber.

Det vil helt sikkert ske igen. Forleden passerede asteroiden 2019-OK (bare navnet ;) Jorden i en afstand svarende til 1/5 af afstanden til månen. 2019-OK var en af de større asteroider, formentlig 150 meter i diameter. Man opdagede først asteroiden i sidste øjeblik, og hvis den havde haft kurs mod Jorden ville vi ikke kunne have gjort noget. Normalt siger astronomer at asteroider som passerer Jorden indenfor Månens bane er "ukomfortable". 2019-OK var ikke stor nok til at være en "global killer". I stedet var den "kun" en "city killer".

Pointen er at det kun er et spørgsmål om tid før en katastrofe vi ikke kan gøre noget ved indtræffer, men den masseudryddelse vi ser lige nu er vi selv skyld i, og den kan vi godt afbløde væsentligt, hvis vi vil. Derudover klarede dinoerne den i hundreder af millioner af år. Hvis man virkelig er flink så ser det ud til at vi kommer til at holde skruen i vandet i sammenlagt ca. 350.000 år.

Pt. bliver Rutger Hauer mindet med hans berømte Blade Runner citat "I've seen things...", men der er også et andet citat fra filmen: "The light that burns twice as bright burns half as long, and you have burned so very very brightly Roy."

Ift. Darwin så er det ikke "survival of the fittest", hvis man skal være helt korrekt. Det er nærmere "reproduction of the fittest".

Uligheden er mere et moralsk problem end at den er årsagen til at vi er fucked. Hvis man tager de biofysiske briller på, så skal vi f.eks. allesammen have mad for at overleve, og selvom nogen spiser for meget og især for meget kød, så er det de spiser for meget ikke nok til at alle dem som sulter kan få nok at spise. I går læste jeg at i 1950 levede 72% af Jordens befolkning som fattige uden penge til at købe mad nok. I dag er det tal 10%, men det kommer til at stige voldsomt i anden halvdel af dette århundrede.

Det er tåbeligt at vi bruger så mange ressourcer på militær, men det kommer ikke til at ændre sig. Det ligger i vores gener at prøve at slå de andre stammer ihjel så vi kan stjæle deres ressourcer og dermed gøre det mere sandsynligt at vi kan reproducere os selv. Selvom mennesker generelt er søde, rare og hyggelige, så er vi dybest set stadig en aggressiv abe. Hvis vi kunne trylle og ændre på menneskets basale adfærd ville mange ting være nemmere, men det kan vi ikke, selv med CRISPR osv. Derudover tror jeg vi alle føler at der ikke er nogen som skal komme og lave alt for meget om på vores hjerner og dermed vores adfærd. No free lunch.

Randi Christiansen

@torsten - joking? Spørg professor hoffmeyer. Og i øvrigt sagde jeg ikke 'lige om hjørnet' nærmest tværtimod.

Og hvis jorden ikke skal 'gå under', forudsætter det, at mennesket ændrer sin altødelæggende adfærd.

Bob dylan er en af tidens største poeter - det ødelægges ikke af, at han optræder på roskilde festivalen.

Kender du til maharishi effekten?

Ved godt, at mørket i dit sortsyn er næsten uigennemtrængeligt, men det er du jo ikke ene om

Morten Balling

@Randi

Jorden går ikke under. Men menneskeheden er alvorligt truet.

Ift. sortsyn: Man kan være for pessimistisk eller for optimistisk. Midt imellem finder man realisten. Der er iøvrigt lavet forskning som viser at pessimister oftere er bedre til at forudsige fremtiden end optimister, selvom emnet er kontroversielt :)

Torsten Jacobsen

Morten Balling,

Indenfor psykologien taler man meget om 'resillience': I min definition evnen til på konstruktiv vis at gennemleve skæbnens slag. Det er en lignende form for 'evne til vedvarende at producere limonade ud af citroner', som vi har brug for i opbygningen af vores samfund.

Et andet begreb fra psykologien er 'agency': I min definition evnen til at handle i verden på en måde, der medfører (positive) ændringer i egne livsvilkår.

Mange faktorer påvirker graden af 'resillience'. Men ingen så meget som oplevelsen af 'agency'. Det er blot sådan, vi menneskeaber er skruet sammen..

Dette grundlæggende, human-psykologiske forhold har liberalt sindede mennesker intuitivt forstået. Derfor advokerer de for en stadig højere grad af deregulering, i en i grunden sympatisk - men desværre fuldstændig fejlagtig - tro på, at 'frihed' og 'agency' er et og det samme.

Forestillingen om 'markedet' - og dets konkrete realisering - er en udmøntning af disse forvirrede forestillinger. Af selvsamme grund mødes 'markedsfejl' - uanset hvor katastrofale - da også gerne med et ønske om endnu mere 'deregulering' - endnu mere 'frihed' - thi hvad kan ellers forklare så abnorme misvækster på livets træ, hvis da ikke en mangel på frihed..errrmm...agency?

But i digress..vandrer bort fra sporet..

Jeg holder meget af dine skriverier, Morten Balling, og jeg er såmænd ikke nævneværdigt uenig i det meste. Blot får jeg ind i mellem indtrykket af, at du 'gemmer' dig lidt, bag alle dine naturgivne lovmæssigheder:

Mennesket er ét dyr blandt mange andre, bevares, og universets jernlove gælder selvfølgelig også for Homo Sapiens. Blot er det ind i mellem værd at huske på, at selve forestillingerne om 'et univers', om jernlove, om menneskets plads i kosmos og om altings logiske følge af noget andet, blot er netop dét: Forestillinger.

Mennesket er med al sandsynlighed det første væsen i jordens historie, som har udviklet evnen til at købslå med skæbnen. Spille terning med døden selv. Rent trylleri er måske en umulighed, men der er dog noget magisk ved mennesket, er der ikke? Hvis ikke, hvad kævler vi så alle i grunden i ét væk om?

Torsten Jacobsen

Eller sagt på en anden måde:

Den menneskelige forestillingsevne er en ret smal frekvens, i totalitetens bånd, ikke sandt? ;)

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Hvorfor kalder du ham egentlig professor Hoffmeyer? Skal jeg lade mig imponere af en titel, der mere end så meget andet signalerer et tilhørsforhold i en bestemt indkomstklasse?

Som Morten Balling allerede har påpeget, så går jorden ikke under, førend solen svulmer op og æder den. Det er menneskenes samfund, som bør være af primær interesse.

Jeg har ikke angrebet Bob Dylan, dit forhold til Bob Dylan, ej heller Roskilde Festival. Jeg peger såmænd blot på en markant tendens i tiden, som binder an til min tidligere pointe: At kulturen destrueres af markedet. Det er min påstand om denne tendens' eksistens du skal imødegå, hvis du ønsker at modsige mig på dette punkt.

Maharisihi-effekten lyder som noget 'woo', jeg kan finde på Youtube. Hvis jeg falder over det en dag, lover jeg at lytte med interesse.

Det er populært i disse dage at klandre 'sortseere' deres sortsyn. Og med en vis ret, bevares: De fleste sortseere - jeg selv medregnet - egner sig ikke videre til at opretholde hverken small talk eller dekorum rundt om livsglædens bord. Og samtidig udspringer et så taktløst livssyn jo gerne af egne, indre kampe, som i grunden ikke bør ligge andre til last.

'Ignorance is bliss', som de siger i kapitalismens og globaliseringens hjemland. Eller er det Namasté, de siger? Til tider kommer jeg helt i tvivl ;)

Torsten Jacobsen

P.s. Randi Christiansen,

Det er vist Erik Hoffmann, og ikke Erik Hoffmeyer - du refererer til? Sidstnævnte var ganske rigtigt professor i økonomi og tillige mangeårig direktør for Nationalbanken mens førstnævnte vist 'blot' er uddannet psykolog?

Nils Bøjden

Eller måske er vi 4 mia for mange

Torsten Jacobsen

Hvem, Nils Bøjden? Hvem er de 'for mange?.

Hvis ikke du besidder modet til at konkretisere dit udsagn, er det intet mere værd end påstanden om, at 'himmelen er blå'.

Niels Duus Nielsen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Hvis ikke du besidder modet til at konkretisere dit udsagn, er det intet mere værd end påstanden om, at ’himmelen er blå’."

Kender du begrebet ideer? Den frie tanke hvoraf forandringer fødes?

Torsten Jacobsen

Åh jo, Niels Bøjden. Jeg kender begrebet 'idéer', den frie tankes himmelflugt.

Kender du begrebet 'lebensraum', dets historiske konnotationer? I så fald vil du måske forstå min skepsis og bekymring, når jeg hører i grunden velnærede borgere i aftenlandene spekulere i 'overskud af mennesker'..

Niels Duus Nielsen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Vi er ikke 4 milliarder for mange, "men en kontinent for meget" Europeere er de eneste mennesker der har formeret sig med at Befolke et andet kontinent,. Afrikaner, der er i deres egen kontinent, de burde ikke generer nogen.

Nils Bøjden

"Åh jo, Niels Bøjden. Jeg kender begrebet ’idéer’, den frie tankes himmelflugt. "

Det svarer nogenlunde til vores nuværende regerings tanker om nedsættelse af CO2 udslip . "Noget kan vi gøre og resten håber vi på bliver opfundet undervejs så vi kan redde vores valgløfter"

Hvis krisen rører jer, så mød op og gør noget ved det.
Dette er IKKE de unges oprør, der er brug for alle generationer og mennesketyper for at skabe det nødvendige moment.
MØD OP

Jens Henrik Pedersen

Der er sådan lidt fake news her.
1. Denne Juli bliver ikke den varmeste måned i klodens historie. Vi lever faktisk i en ret kold tid i øjeblikket. Den globale middeltemperatur er i øjeblikket godt 15 grader. Klodens gennemsnits temperatur de sidste 600 millioner år er ca 20 grader med maksimum over 23 grader. Selv om vi brænder alle fossile brændstoffer på jorden af, kan vi alligevel ikke komme op på tidligere tiders temperaturer.

CO2 er forurening, som skal begrænses. Vi har brugt ca 25% af alle de fossile brændstoffer på jorden målt på energi og når de er brugt op, skal vi alligevel finde nye energikilder. Så kan vi ligeså godt gøre det med det samme og spare forureningen og forsurringen af verdenshavene.

Jeg synes, at vi skal bruge de fossile brændstoffer med omtanke.
Biler og landtrafik kan relativt let ændres til at køre på elektricitet. Det kan skibstrafikken også. Men det kan flytrafikken ikke. Jeg synes, at vi skal stoppe med at udvinde kul og gas. Vi skal stadigvæk udvinde olie, men olien må kun bruges til flytrafikken.

Måske skulle vi begynde at bruge sejlskibe igen.
Hvad har vi så travlt med? At ødelægge jorden.

Vi har på nuværende tidspunkt brugt ca 40% af al olie på jorden (og 20% af al kul og 35% af al gas). Den globale opvarmning fra både kul, gas og olie er ca 1.1 grad i øjeblikket. Hvis vi stopper med at udvinde kul og gas, vil den sidste olie opvarme kloden med ca 0,6 grader. Det vil ikke være katastrofalt set på hele jordens historie.

2 Den tørkeperiode i Frankrig har ikke ret meget med den globale opvarmning at gøre. På det tidspunkt var den globale opvarmning ikke kraftig nok til at forårsage sådan en naturkatastrofe (den globale opvarmning kunne måske have forværret den en lille smule, men ikke have forårsaget den selv). Hvis det havde været den globale opvarmning, som var skyld i katastrofen, ville det ikke være nødvendigt at gå tilbage til 2003 for at finde en episode.

PS. Jeg er ikke abonnent, så jeg har ikke læst hele artiklen.

Ole Kresten Finnemann Juhl og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Fin forside.
Den har blot intet at gøre med klimaændringer.
Kirkenes vejrmelding :
Omkring 7 grader dag og nat - den næste uge.
Noget køligt -normalen siger 12 grader i gennemsnit.
https://www.yr.no/sted/Norge/Finnmark/S%C3%B8r-Varanger/Kirkenes_lufthav...
Det kan man jo ikke konkludere noget klimatisk om.
Så hold nu op med den mis- INFORMATION.
Det er ikke avisen værdigt.

Randi Christiansen

@torsten - tak for at korrigere; beklager meget, at jeg huskede forkert. Det er psykolog erik hoffman, som jeg henviser til. I linket nedenfor kan du læse informations artikel om 'den fjerde hjerne'.

Du skriver at "Bob Dylan er reduceret til en forretning" - jeg kan så forstå, at det ikke er ham, men menneskers tilgang til ham, der er reduceret til en forretning. Hvilket sikkert er tilfældet for nogens vedkommende, men du kan ikke generalisere desangående. Hans værk vil altid stå selv.

"Som Morten Balling allerede har påpeget, så går jorden ikke under, førend solen svulmer op og æder den. Det er menneskenes samfund, som bør være af primær interesse." Det kan ikke afvises, at f.eks. atomprøvesprængninger og andre kendte og ukendte menneskelige indgreb i naturens orden kan have ødelæggende konsekvenser for planeten, dens liv og bane i kosmos.

Du kan ganske let google dig til info om maharishi effekten, men her et link :

https://research.mum.edu/maharishi-effect/

Og her til erik hoffman :

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://www.informa...

Morten Balling

@Jens Henrik Pedersen

Du tager fejl på så mange områder at jeg ikke ved hvor jeg skal starte.

Jorden har gennemgået klimaændringer før, men aldrig så hurtigt som nu. Det er et problem fordi biosfæren ikke kan følge med.

Vi har brugt ca. halvdelen af den olie der var da vi startede, men den sidste halvdel er langt mere besværlig at udvinde, og det kræver energi at udvinde olie. Derfor udleder vi CO2 i stigende tempo for hver liter olie vi graver op. Samtidig stiger vores energibehov fordi befolkningstallet og levestandarden stiger. Helt generelt er det også sådan at når man har udvundet halvdelen af en resource, så begynder produktionen at aftage mod nul.

Vi kan ikke erstatte olie med el når vi taler transport på nuværende tidspunkt. Vi har langt fra litium nok, og der er endnu ikke lavet elektriske lastbiler, busser, traktorer eller mejetærskere som virker.

Sejlskibe er en god ide, men dem har vi ikke. At udskifte alle nuværende skibe med sejlskibe kræver... energi.

Helt overordnet: Grunden til at "kun" ca 10% af klodens befolkning sulter er at vi har mekaniseret landbruget og at vi bruger ca. 30% af det globale energiforbrug på fødevarer (landbrug, distribution og køling).

Torsten Jacobsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Randi

Et godt råd: Når du læser om noget som lyder for godt til at være sandt, så start med den engelske Wikipedia. Hvis der i Wiki artiklen optræder et afsnit som hedder noget ala "Controversy", så bør du tage de skeptiske briller på:

"Evidence, which TM practitioners[98] believe supports the existence of the effect, has been said to lack a causal basis.[99] The evidence was said to result from cherry-picked data[100] and the credulity of believers.[99][101]"

https://en.wikipedia.org/wiki/Transcendental_Meditation#Controversy

Når man har læst argumenterne for/imod kan man begynde at danne sig egen mening om hvad der er sandt.

De problemer vi står med, løser vi ikke med meditation. I stedet er vi nødt til at forstå fysikken og biologien i det økosystem vi lever i. Desværre.

Der er ingen tvivl om at vi har alt for travlt med at nå et eller andet mål ingen ved hvad er, men det er der indtil flere grunde til. Bla. at vi har malet os selv op i et hjørne. Den reelt eneste løsning er at forstå bæredygtighed, som jeg skrev tidligere. Dernæst er vi nødt til at skifte den nuværende vækstøkonomi ud med en økologisk økonomi. I et omvendt mareridt vågnede klodens befolkning op i morgen og forstod hvad begge begreber var for noget.

Randi Christiansen

Tak morten, for at påpege min overfladiske kildekritik, og jeg tror på, når du siger, at det videnskabelige grundlag for den maharishi effekt, jeg henviser til, er for spinkelt eller ikke eksisterende.

Jeg må spørge dig : så hudt jeg hvisker, mener du, at kvantefysik er mærkelig og uforståelig?

Men er du enig i, at selvom vi ikke fuldt forstår de tilgrundliggende lovmæssigheder i den skabelse, vi dog er så aktiv en del af, så lever vi i et univers, hvor alt er forbundet og interagerer, som det f.eks. ses i de permakulturelle principper? Og at det derfor ikke kan afvises, at når mange mennesker fokuserer deres bevidsthed på en kærlig og fredelig frekvens, så vil det have en afsmittende effekt på omgivelserne? Du har sikkert oplevet, hvordan både en god og en dårlig stemning kan spredes med en vis hast.

Men det skal man måske være såkaldt mystiker for at fornemme .... smiley

.

Morten Balling

@Randi

Jeg tror at den virkelighed vi lever i kan beskrives som en stor mekanisme eller som et stort samlet system, hvor alting påvirker alting. Fundamentet for dette system ser, qua kvantemekanikken, ud til at bygge på tilfældighed, men når man bevæger sig op i molekylær målestok og derover tror jeg mekanismen er overvejende deterministisk styret. Cause and effect.

I systemet opstår der egenskaber som vi ikke kan forudsige ud fra fysikken. Det skyldes at systemet er ekstremt komplekst i og med at det samlede system er, i hvert fald, hele det Univers vi kender. Det er ikke ensbetydende med at vi ikke hypotetisk kunne regne os frem til, hvordan livet f.eks. opstod og fungerer, men vi mangler stadig viden og det kræver enorme beregninger hvis man skal beskrive alting med atomfysik.

I stedet er man begyndt at se på mønstre i den virkelighed vi kender. Vi behøver dybest set ikke at kunne forklare hvorfor nogen dør af sult ud fra atomfysik. Det er nok at bruge den viden vi har om hvad der sker hvis man ikke får noget at spise.

På samme måde tror jeg bevidstheder dybest set er en del af det samlede system. Man kan f.eks. sammenligne det med at vejr er komplekst, men dybest set er det en mekanisme, hvor molekyler i atmosfæren bevæger sig rundt jvf. naturlovene. Vi ved f.eks. at det sner mere om vinteren end om sommeren. På samme måde ved vi at traumatiske oplevelser påvirker vores bevidsthed.

For mig at se er det mystiske kun noget vi endnu ikke kan forklare godt nok, og måske er mange fænomener så komplekse at vi aldrig kommer til at forstå dem helt.

I og med at virkeligheden lader til at være deterministisk, har jeg længe argumenteret for at vores bevidsthed kunne opfattes som software som kører på den computer vi kalder hjernen. Dermed vil bevidstheden også være styret af naturlovene, og det udelukker fri vilje.

Det lyder jo underligt, fordi va alle, ligesom vi føler et "jeg", også føler at vi tager beslutninger. Her kommer kvantemekanikken ind i billedet. I og med at vi ikke kan forstå kvantemekanikken, så findes der forskellige fortolkninger af det vi måler og regner os frem til. Det vi ser på atomar målestok minder meget lidt om det vi oplever i den målestok vores sanser kan opfange.

En af fortolkninger på det mystiske i kvantemekanikken som vinder frem er den man kalder Many Worlds Interpretation. Den siger groft forsimplet at hver gang der "sker" noget, så deler Universet sig i to nye Universer. "Sker" er dybest set hver gang to partikler interagerer, men når vi tager en beslutning i hjernen, så er der mange partikler som interagerer.

Hvis Universet deler sig hver gang vi tager en beslutning, så lever vores bevidsthed videre som to nye bevidstheder. Den ene har ingen idé om hvad den anden fremover oplever. Hvis du tænker over det, så ser det ud til at "meningen med livet" er at holde sin fokus på den bevidsthed som tager den beslutning som er "bedst". Dét er fucking syret ;)

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling
Er du helt sikker på vi føler vi tager en beslutning eller, at vi er et jeg, hver især - at det ikke blot er noget vi gør og er.

Randi Christiansen

@morten - så fedt, at man kan føre en 'syret' samtale med dig.

"Hvis Universet deler sig hver gang vi tager en beslutning, så lever vores bevidsthed videre som to nye bevidstheder. Den ene har ingen idé om hvad den anden fremover oplever."

Hvis alt er forbundet - og sker samtidig og hele tiden, så er der vel kommunikationsveje, som potentielt forbinder disse to 'bevidstheder'. Forsøg viser jo, at kvantet påvirkes af (bevidst) tilstedeværelse, og så må frekvensen af denne tilstedeværelse vel også have betydning. Forsøg viser ligeledes, at een gang forbundne kvanter altid forbundne.

Med hensyn til kvantemekanik og fri vilje, har jeg forstået det således, at jo mere bevidste, vi er, jo bedre kan vi navigere igennem bevidsthedsoceanet, som det så smukt kaldes, og dermed blive bedre til at undgå at skulle lære om lovmæssighederne på den hårde måde. Hvorvidt vi ligefrem kan påvirke/ændre lovmæssighederne er der jo nogen, som mener. Sort/hvid magi - som jeg mener, man skal holde sig fra - loven om tiltrækning m.v.

Hvis man altså er vågnet op til f.eks. loven om tiltrækning - vil det, man lægger 'båndbredde' til, tiltrækkes, 'hvor godtfolk er, kommer godtfolk til' osv - jeg synes at have observeret disse forunderlige sammenfald - men grundlæggende må der være tale om en bevidsthedsmæssig udvikling på både det individuelle og det kollektive plan - som jo interagerer.

Som eckhart tolle siger, kan man/han ikke sige noget om, hvorfor den første opvågnen sker. Jeg tror, det er en del af vort helt grundlæggende dna, at vi i en udvidelsesproces søger opklaring af det uopklarede.

Hvis vi skal tage den helt ud i bibelske dimensioner - som i f.eks. johannes åbenbaringens forunderlige forudsigelser, der synes at korrespondere med israels skrækkelige fremfærd (zionismens selvopfyldende profeti?) - tales her om et endeligt opgør mellem gud og satan. Hvad det i praksis betyder, ved jeg ikke, men jeg kan dog se, at hvad der sker i verden i dag, ligner det scenario. Personligt har jeg siden barnsben haft såkaldt mystiske oplevelser, som bekræfter den historie. Det kan så - og bliver det - afvises som hjernespind. Men mange deler uafhængigt af hinanden de samme oplevelser. Kollektivt hjernespind? Eller den mystiske dimension som endnu ikke er klarlagt for alle?

Jeg tror, vi har et valg om hvor, vi indenfor de givne rammer - som jeg også tror er i en konstant skabelsesproces og i stadig interaktion med det skabte - vil fokusere vores bevidsthed. Spændende er det at leve og lære.

Morten Balling

@Randi :)

En af grundene til at Many Worlds fortolkningen er populær, er netop at den forklare det med at dimserne opfører sig forskelligt når de "observeres". Den er der aldrig rigtigt nogle fysikere som helt har accepteret. I fysikken er der ikke rigtigt plads til bevidsthed og følelser, og selv metafysikken er ret tabu belagt. Det finder jeg personligt lidt fjollet. Som en af mine yndlings filosofer siger så er der ikke rigtigt nogen tvivl om at vi allesammen har en bevidsthed, og derfor er det fysikkens problem, hvis de ikke kan forklare den. Normalt siger man i videnskabsfilosofi, at bevisbyrden ligger hos den som fremsætter den vilde påstand, og hvis man mener at bevidstheden er ikke eksisterende så er man ude på tynd is.

Der er heller ikke nogen tvivl om at alt er forbundet. Det viser bla. det man kalder Quantum Entanglement, men også den klassiske fysik, dengang man troede på tyngdekraft. Selvom Månen er langt væk, så flytter den sig, utroligt lidt men alligevel lidt, hver gang du bevæger dig, fordi du tiltrækker Månen ultralidt, lidt ligesom Månen trækker i vandet på Jorden og dermed skaber høj- og lavvande.

Faktisk gælder det også for Andromeda Galaksen, selvom den er meget langt væk. Der går bare et par millioner år før informationen om dine bevægelser når frem, men det er stadig også en af de syrede ting fysikken forudsiger.

Jeg har aldrig fået læst hele hans bog, men for snart mange år siden var Fritjof Capra's bog "The Tao of Physics" ret populær. Der er stadig fysikere som i et fortroligt øjeblik siger at de stadig tror på nogle af Capra's teorier.

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Tao_of_Physics

Bogen er lidt tør, specielt hvis man ikke forstår fysik, men der ligger en del interviews med Capra på bla. Youtube som du kan prøve at tjekke ud.

Der er ingen tvivl om at vi i vesten anskuer virkeligheden ud fra noget som er kulturelt baseret, og at man ligeså godt kan anskue den fra et andet kulturelt perspektiv.

Jeg har absolut ingen holdning til Israel, men jeg fatter ikke at man stadig ikke er blevet "gode venner" og er kommet videre. Sådan havde jeg det også med Nordirland, og derovre har der i det mindste været nogenlunde ro på i de senere år. Jeg hader heller ikke tyskere bare fordi de engang havde Hitler til at bestemme. Jeg havde nok haft det anderledes i 1946, men der er ikke mange mennesker i live fra dengang. Derudover er vi nødt til at lægge alt det "gamle fnidder" fra os, hvis vi skal enes om at prøve at redde så meget af menneskeheden vi kan. For at bruge et politiker udtryk jeg hader: "Nu skal vi ikke hænge os i fortiden, men i stedet se fremad". Vi skal også nok til at indse at vi er nødt til at dele det vi har tilbage mere ligeligt. Ellers er der nogen som forståeligt ikke vil være med.

Morten Balling

@Jens Thaarup Nyberg

Jeg elsker metafysik, f.eks. det med definitionen af et "jeg" eller en "person". Vi siger f.eks. at man er den samme person gennem hele ens liv, selvom alt det vi består af (atomer) udskiftes undervejs. Jeg er specielt vild med tankeeksperimentet om Theseus' skib:

https://en.wikipedia.org/wiki/Ship_of_Theseus

Vi antager at en person er en virkelig "ting", men når man begynder at pirke lidt til begrebet med logik, så er det virkeligt svært at få til at hænge sammen.

Hvis f.eks. man møder en "person" man har såret for mange år siden, og alle ens atomer er udskiftet i mellemstiden, og måske ovenikøbet er blevet et "bedre menneske" undervejs, skylder man så stadig en undskyldning? Det synes vi allesammen at man gør, overtegnede inkl., men dybest set er det svært at logisk forklare hvorfor det er sådan.

Holger Skjerning

Mange udtrykker håbløshed... - Hvad kan vi overhovedet gøre ved klimaet???
Faktisk er der nogle, der forlængst har givet råd om, hvad vi kan gøre for at mindske klimaændringerne.
Foreningen REO (før REEL Energioplysning, nu REN Energioplysning) udgav i 1992 en 12-siders pjece "Drivhuseffekten", som beskrev fysikken bag klimaet og på bagsiden gav følgende 7 gode råd, her gengivet ordret:
1. Vi skal bremse befolkningstilvæksten i verden.
2. Vi skal udnytte energien mere effektivt.
3. Vi bør erstatte mest muligt fossilt brændsel med kerrnekraft.
4. Vi må standse de tropiste skovrydninger, og evt. tilplante i stedet.
5. Vi bør udnytte mere vandkraft, hvor det er acceptabelt.
6. Vi bør supplere med anden vedvarende energi, hvor det er fornuftigt.
7. Endelig kan det blive nødvendigt at ændre en del "vaner", og holdninger, f.eks. begrænse fly-rejser, bilkørsel, bolig-komfort, osv.
Pjecen blev sendt til politikere, journalister, skoler og til alle interesserede.
Det er nu 37 år siden, og ikke et af punkterne er blevet mindre aktuelt!
Den kan ses på REO.dk under Udgivelser. - Langt nede i historikken.