Trump viser sig som ugens homeboy i sin kamp for at få A$AP Rocky på fri fod i Sverige

Hver uge henover sommeren samler Informations redaktion et potpourri over begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Foruden at Trump viser sig som vennernes ven, sker der også andre forunderlige ting. Herhjemme helliger og hader den københavnske elite fois gras-spisen i en heftig debat, juletræsforhandlere ser forretningspotentialer i at holde op med at sælge juletræer, og i Indien er der i mere end hundrede byer de seneste tre måneder født nul piger. Nul

Vi kalder det Ugens ...

Ugens ven

Mikkel Vuorela

Torsdag besluttede den svenske anklagemyndighed at tiltale den amerikanske rapper A$AP Rocky for overfald.

Rapperen har siddet varetægtsfængslet det meste af juli på grund af et slagsmål i Stockholm, hvor A$AP Rocky og hans crew gav nogle utidige makkere en omgang rundsmadder – så vidt man kunne se på de klip, der meget hurtigt dukkede op online. A$AP Rocky kaldte det selvforsvar.

Sagen har den seneste uge skrevet sig ind i det kolossale reality tv-eksperiment, der også går under navnet præsident Donald Trump. Her blandes kendiskultur, reality-gak-gak og magtpolitik på højeste niveau – hvilket blev perfekt indfanget i det her Trump-tweet fra sidste fredag:

»Har lige talt med Kanye West om hans ven A$AP Rockys fængsling. Jeg vil ringe til den meget talentfulde svenske statsminister for at høre, hvad vi kan gøre for at hjælpe A$AP Rocky,« tweetede Trump, der senere meddelte, at han over for statsminister Löfven personligt havde tilbudt at stå inde for rapperen og betale hans kaution, hvilket dog ikke er noget, man ruller med i Sverige.

»Giv A$AP Rocky hans FRIHED,« lød det, efter politet alligevel rejste tiltale.

Hvis enkelte Trump-hadere efter den omgang stadig skulle være i tvivl om, at Trump er en rigtig kammerat og vennernes ven, så brugte han i denne uge sin vetoret til at sikre, at vennerne i Saudi-Arabien kunne få lov at importere en kæmpe bunke amerikanske våben, selv om Kongressen havde stemt imod det.

Ron Sachs

Ugens klimafidus

Mikkel Vuorela

Det går skidt i juletræsbranchen, hvor en stor produktion af træer har presset priser og indtjening i bund.

Men nu forsøger et avlerpar fra Toftegård i Vester Hæsinge på Fyn at vende nedtur til optur med en klimavenlig forretningsfidus, kunne man læse i Fyens Stiftstidende denne uge. Parret vil nemlig give kunderne mulighed for at betale for, at et juletræ ikke bliver fældet. Mod en sølle pris på 300 kroner garanterer parret, at der ikke vil blive krummet så meget som en nål på et udvalgt grantræs krone de næste ti år.

Det er en forretningsmodel, der er velkendt fra gidseltagninger og fra alle film om mafiaen, og som derfor må betragtes som temmelig solid. 

»Det der med CO2-begrænsning, det bliver altså aldrig til noget, hvis der ikke er en forretning i det,« udtalte manden i avlerparret, Henrik Læssø Belderbos, til avisen og tilføjede, hvad sandt er:

»Alt andet er varm luft.«

Ugens elitebasker

Lærke Cramon

Er du københavnerbaseret, veluddannet og privilegeret, kan ugens mest elitære debat ikke være gået din næse forbi. For selv om ingen i den venstreorienterede del af den kreative klasse gider æde lortet, vil alle rigtigt gerne tale om det: foie gras!

Debatten startede, da Torvehallerne meddelte, at de opfodrer deres stadeholderne til ikke længere at sælge foie gras. Det fik meningsmaskinen Anne Sophia Hermansen til at kalde veganere og andre godhedskrigere for »helligfranser, som ikke forstår at værdsætte foie gras«. Og så blev også komikeren Casper Christensen vred. Han er nemlig ikke sjov længere, men lever nu næsten 100 procent plantebaseret og er dermed blevet en vaskeægte helligfrans. Til sidst kom Danmarks næststørste helligfranseparti (Alternativet er det største) SF på banen og krævede et totalforbud mod foie gras-produktion i hele EU.

»Ikke mere blabla, vi elsker foie gras!« står der på sedlen ved siden af fadet med toast med fois gras, der var lagt frem til et fagforeningsmøde i Agen i det sydvestlige Frankrig i 2017. En lignende for-og-imod-debat finder denne uge sted i København.

Nicolas Tucat

På mange måder ligner diskussionen en venstrefløjsudgave af sommerklassikeren over dem alle: omskæringsdebatten. For ligesom alle ved, at man hverken bør skære i børns kønsdele eller tvangsfodre gæs med tragt, er problemerne ikke så store, at vi gider gøre noget ved dem. Som ASH skriver om foie gras, men som i virkeligheden også gælder omskæring:

»Det er jo en meget gammel tradition.«

Ugens chokerende tal

Merle Baeré

Og så til noget mere alarmerende. I denne uge blev verden nemlig præsenteret for nogle ret vilde tal: I 132 byer i det nordlige Indien er der i de sidste tre måneder født nul piger. Nul. Til sammenligning kom 216 drenge i samme periode til verden i området. Men hvorfor egentlig, spørger de fleste nok. Det er en officiel gruppe nedsat af myndighederne nu ved at undersøge.

Men en række eksperter har allerede peget på, at flere indere vælger at få en abort på baggrund af barnets køn – hvis altså barnet viser sig at være hunkøn. Også selv om det er ulovligt. Som Prabhat Kumar fra Red Barnet har sagt til Al Jazeera:

»Det tyder på at være endnu et eksempel på diskrimination.«

For at slutte historien af med endnu et chokerende tal kan vi kigge mod den samlede statistik for Indiens befolkning, der viser, at landet ’mangler’ 63 millioner kvinder i forhold til, hvor mange der burde være.

Som led i en hundredekilometer lang menneskemur for kvinders rettigheder, rækker indiske kvinder her deres arme frem i den Sydlige indiske stat Kerela den 1. januar 2019. Kvinderne stillede sig op i den lange mur som følge af, at kvinder med menstruation kort forinden blev forment adgang til Sabarimalatemplet, et af de største samlingssteder for hinduistiske pilgrimsrejsende. Foragten overfor for menstruation og senest manglen på nyfødte pigebørn er blot få eksempler på kønsdiskrimination, der finder sted i Indien.

R S Iyer