– Hvis jeg gerne vil tage hensyn til klima og natur, men kun kan ændre én ting i min have, hvad skulle det så være?
»Det, der batter mest, er at plante nogle træer og buske i et hjørne af haven. Så det bliver lidt skovagtigt. Det kunne være blommetræer eller kirsebær, så man har lidt nytte ud af det, eller et egetræ, som vokser forholdsvis langsomt og ikke kommer til at skygge for meget. Så får man både bundet CO2 i træerne, når de vokser, og man kan få plads under træerne til at lave en skovbund med nedfaldne grene og blade. Man kan eventuelt klippe grenene i 10 til 15 centimeter lange stykker. Så fylder de ikke så meget.«
– Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil være ambitiøs og tage det til det højeste niveau?
»Så skulle du lave mere af haven om til skov. Skov er det bedste.«
– Har du overvejet at gøre det i din egen have?
»Det ville være det bedste, men jeg skal jo have et sted at bo, og jeg vil gerne have en lille græsplæne, hvor jeg kan sidde og nyde solen og en nyttehave med lidt grøntsager.«
Blå bog
- Per Gundersen, f. 1958
- Uddannet kemiingeniør ved DTU i 1985.
- Professor i skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Forvaltning på Københavns Universitet.
- Arbejder med kulstof, kvælstof og vands kredsløb i naturen.
- Har en have, der ifølge hans egne beregninger har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det svarer til en biltur rundt om Jorden.
– Hvornår begyndte du at anlægge haven klimavenligt?
»Da vi købte huset for 27 år siden, gik jeg meget op i ikke at producere affald. Det indebar blandt andet at beholde alt vores haveaffald. Så tænkte jeg lidt over, hvad jeg skulle gøre ved haveaffaldet, og det endte med, at grene og blade fik lov til at ligge som i en skovbund.«
»På et tidspunkt diskuterede jeg med en kollega, hvor meget CO2 man kan akkumulere i byer. Hun mente ikke, at det kunne blive til noget, men så tænkte jeg, at nu må jeg finde ud af, hvor meget der er i vores have. Jeg regnede på det og kom frem til, at jeg havde seks ton CO2 mere bundet i vores have end i en traditionel have med græs og et enkelt træ. Det svarer til en biltur rundt om jorden. Det var da alligevel noget.«
– Hver dansker udleder ifølge den grønne tænketank Concito 17 ton CO2 om året. I sammenligning er seks ton jo ikke meget.
»Nej, og det er heller ikke det, der alene skal løse vores klimaudfordring. Men det er en win, hvor man både hjælper lidt på klimaet og biodiversiteten. Hvis alle gjorde det, og hvis vi også gjorde noget i parkerne, så ville det gøre en forskel.«
– Hvad er din største klimasynd, når det gælder have?
»Vi har lidt for mange fliser. Den gang børnene var mindre, var det skønt med nogle fliser, men vi skal have taget nogle af dem op, så vi kan få plantet nogle træer og buske. Det skal nok være et kirsebærtræ.«
– Har du brugt ukrudtsmiddel i din have?
»Nej. Det er lidt mærkeligt, for jeg er kemiingeniør, men jeg har aldrig gjort det. Jeg tager nogle gange det kogende vand fra kartoflerne, og så hælder jeg det på ukrudtet mellem fliserne. Det virker.«
– Hvordan skal man gribe det an, hvis man vil inddrage andre i samfundet, på arbejdspladsen eller i lokalområdet i ændringer på det her område?
»Man skal nok starte med sig selv og få lavet det her skovhjørne. Mens man er i gang med det, kan man så fortælle andre om det. En anden mulighed, som blev foreslået til en debat, jeg var til, er at lave et charter, hvor man kunne skrive under på at afsætte 15 procent eller noget i den stil af haven til at være skovagtig. Hvis vi alle sammen gjorde det, så ville det blive til en hel del hektar.«
Ugens klimaråd
Vi ved allerede, at vi skal flyve mindre, spise mindre kød og tage cyklen i stedet for bilen, hvis vi gerne vil leve klimavenligt. Men der er også andre – og måske mindre iøjnefaldende – måder at ændre sine vaner på, som kan have en positiv indvirkning på klimaet. I løbet sommeren vil eksperter i alt fra havehold til investeringspolitik give gode råd til, hvordan vi hver især kan gøre en indsats.
Seneste artikler
Ugens klimaråd: »Spis en bolle, inden du køber ind«
10. august 2019Den globale fødevareproduktion er den tredjestørste CO2-udleder, og en tredjedel af al verdens mad går til spilde. At få styr på sit madspild er en af de mest smertefri måder at sænke sit personlige klimaaftryk, siger madspildsekspert Selina JuulUgens klimaråd: Spørg dig selv, hvorfor du egentlig gerne vil leve mere bæredygtigt
3. august 2019Simon Elsborg Nygaard er én af landets få bæredygtighedspsykologer. Som forsker, underviser og konsulent beskæftiger han sig med psykologien i bæredygtig adfærd. Han ser trivsel som nøgleordet i en bæredygtig livsomlægning. Hvis man vil ændre sin adfærd, anbefaler han, at man bliver afklaret omkring sine egne værdier og motivationer, så det bliver et meningsfuldt valg og ikke et identitetsprojektUgens klimaråd: »Køb mindre tøj. Så enkelt kan det siges«
27. juli 2019Beklædningsindustrien forurener, og i dag produceres der 60 procent mere tøj end for 15 år siden. Det skyldes en uansvarlig industri og forbrugere, som køber for meget tøj, bruger det for lidt og skiller sig af med det på en ubæredygtig måde, siger tekstilekspert Suzi Christoffersen
Gad vide hvor mange haveejere der kun trimmer grønsværen af frygt for at komme på kant med naboer og lokale regler?
Ja, hvis græsset står højt i haven med mælkebøtter og der råder lidt, så er det jo lige før kommunen og de sociale myndigheder bliver tilkaldt. For her er der jo nogen, som skiller sig ud. Uha uha da.
Trenden er da at belægge en stor del af grunden med fliser, resten med græs og en trampolin i midten. Maden leveres af årstiderne og hækken skiftes ud med planker.
Hvorfor ikke sløjfe skellene og lade naturen tage over - eller hjælpe på vej med træer og buske.
Så kan man lave små rydninger til bord og bænke, og et kartoffelstykke. Nå ikke. Men det ville blive lettere at holde, det kunne jo være en fælles opgave, bedre for børnene også.
De sociale boligbyggerier forekommer mig også alt for trimmede og kedelige.Græsplæner der er lette at holde.
Ud fra, hvordan hovedparten af de lokale sommerhusejere holder deres haver, er jeg af den overbevisning at mange mennesker vil have en stor naturoplevelse, hvis de satte sig på en bænk midt på idrætsparkens græs.
Jeg tror, at vi alle kan gøre mere -meget mere faktisk. Og at det bliver accepteret at gøre det.
Vi har hus og haver i hver sin ende af Europa, og sydpå har vi også en lille frugtplantage. Og vi har bl.a. sået nogle insektvenlige planter i staudebedene. Og ud over dette, har vi opsat en række beboelser for småfugle og insekter, samt lavet fuglevenlige vandhuller af cement. Desuden har vi lavet nogle steder med "indhegnede" blade og kviste i lag som pindsvin kan overnatte og overvintre i. Disse blade og kviste havner næste år i komposten til foder for kompostormene.
Både småfugle og pindsvin trives sammen med naturens vilde hønsefugle i dette miljø, og det er vigtige, for de tager sneglene. Og selvfølgelig må vi dele frugtafgrøderne med disse fugle og hønsefugle, men der er faktisk nok til alle, og vi driver det slet ikke kommercielt.
Ak, det er vist et fromt håb med skovhjørner. Her er et lille udpluk af undertegnedes oplevelser med ordning muss sein i det danske landskab.
I 90’erne flyttede jeg i rækkehus med små og fine haver foran og bagved. Herudover var der meget store grønne områder mellem husrækkerne, det meste udlagt som store græsplæner. Til at slå græsset var der indkøbt to store maskiner samt en buskrydder. Bag vores lille rækkehus lå en cykelsti og langs den var der et lille område med ukrudt. Superdejligt sted med citronsommerfugle allerede i marts. En dag havde buskrydderen været der, selvom det slet ikke hørte til vores område. Jamen det rodede jo..
Alle forhaverne var ved indflytningen forsynet med kirsebærtræer. Sidst jeg besøgte stedet, var der ikke et eneste tilbage. Hvorfor? De svinede og skyggede for solen..
Senere boede jeg i et hus, som lå på kanten af en lille skov. Vores nabo bad kommunen om at fælde træerne. De såede ukrudtstræer i hendes have..
Nu bor jeg i en udlejningsejendom. Det første jeg oplevede efter at være flyttet ind, var at kommunen fældede den meget smukke pil langs en af kanalerne. Der skulle være en fancy kaj i stedet..
Så fjernede mit boligselskab den eneste lille trekant med ukrudt i nærheden. Nu er der græs. Det var nu mest på grund af den der nye trend med at mænd skal pisse territoriet af overalt. Og det er fandme osse klamt..
Der er en meget flot bøgehæk rundt om nogen gamle bygninger i nærheden. Nu skal der være hotel, en tredjedel af hækken er allerede væk, resten forsvinder snart…
Kid i vejviseren efter skovhjørner, venner.
Man kan nøjes med at klippe græsset og hækken. Plante træer i bede med stauder, og sørge for at have planter som er nyttige for hjemboende fugle og insekter og nogle bær og gamle sorter af æbler. Skygge er også en velsignelse.
Det fremgår ikke hvor mange kvadratmeter "skov" Per Gundersen har i sin have.Der kunne jeg godt tænke mig at vide,for jeg har også noget "skov" i min have,og hvor mange ton CO2 der er bundet der interesserer mig meget.Tænk hvis jeg ikke længere er "et dovendyr,der ikke gider holde sin have "ordentligt"" men i stedet er klimaforkæmper!
Øhee - Det lyder til at at os der har brændeovn og især de der har pillefyr er rigtig store klimasyndere !
Dertil kommer at biomasse ( flis/træpiller importeres fra skove i øst europa og afbrændes i stor stil på kraftværker og hos private . Mon ikke det kunne batte noget mere end et par ekstra træer i haven at får stoppet / ændret den adfærd ?
1. Start med at pålægge afgift på brug af brændeovne.
2. Pålæg afgift på træpiller og flis ( Det er en skandale at kraftværks lobbyister har fordrejet fornuften hos politikere ! )
3. Italesætte ( læs ændre) at bla dansk landbrug importere soja fra Sydamerika . ( Regnskov fældes)
4. Import af biobrændstof i EU bør stoppes da det også er på bekostning af bla regnskov.
ps Når det er sagt så er det da en glimrende ide at plante div buske / træer i sin have, om ikke for andet så for at skabe biodiversitet . I det hele taget er selve grundtanken om at skabe mere humus en lærer i at vi skal dyrke microorganismerne ( især i landbruget) så får vi sunde og gode afgrøder der ikke behøver at blive sprøjtet i tide og utide !