Ugens klimaråd: Invester i det smukkeste produkt udviklet hen over millioner af år: skoven

– Hvad kalder man det egentlig? Grønne investeringer? Bæredygtige investeringer?

»Jeg vil meget gerne tale om ’impact-investeringer’, fordi bæredygtighed er blevet så udvandet inden for investeringsverdenen.«

– Er det sværere med impact-investeringer end traditionelle investeringer?

»Rigtig mange impact-investeringer er baseret på de samme principper og produkter, men det kan være lidt mere krævende, fordi der også skal være et målbart socialt eller miljømæssigt afkast af investeringen.«

– Så der er mere at tage stilling til?

»Ja, men du får også mere igen. Ud over at du kan sætte dig tilbage og se de ekstra kroner på kontoen, kan du også måle på, hvad dine penge laver. Jeg er optaget af, hvordan vi får folk til at interessere sig for, hvad deres penge laver, så vi bliver mindre distancerede fra dem.«

– Hvad mener du med, at vi er distancerede fra vores penge?

»Mange tager slet ikke stilling til deres penge – de er der jo bare. Den afstandtagen, mener jeg, er vigtig at ændre på. Jeg plejer at spørge folk: ’Hvad laver dine penge, når du sover?’ Danmark har den største pensionsformue pr. borger i verden. Og vi skal have demokratiseret den magt, der ligger i penge og folks opsparinger.«

– Hvornår begyndte du selv at investere mere bevidst?

»For ti år siden, da jeg begyndte at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed for hjemløse i London, The Big Issue. Der fik jeg øjnene op for, at vi ikke kan løse problemerne med filantropiske penge alene. Det er endnu vigtigere at investere i de virksomheder, der har integreret løsningernes i deres forretningsstrategi.«

– Kan man tjene lige så godt på at investere i grøn som i sort energi?

»Det korte svar er ja. Lige nu er det gratis at svine, men hvis der kommer incitamenter til at opføre sig ordentligt og pisk til dem, der ikke gør – eksempelvis skat på CO2 – så bliver det dyrt for de selskaber, der ikke tænker det ind. Jeg tror på, at på den lange baner er det de virksomheder, der har tænkt omstilling ind, der overlever.«

– Hvad er det første man skal gøre, hvis man vil gøre en forskel på det her område?

»Man skal begynde med at rydde op i sine investeringer. I første omgang er der nogle sektorer, man kan sikre sig ikke at investere i. De helt åbenlyse er våben, tobak, porno eller gamling – de etiske ting. Næste skridt – og det vigtigste i relation til grøn omstilling – er at komme ud af investeringer i fossile brændstoffer.«

– Og næste skridt?

»Det næste er at se på, hvad man ønsker, ens penge skal arbejde for. Inden for det klassiske univers af aktier og obligationer kan man se på, hvilke sektorer der gør en forskel, og hvilke virksomheder som tager lederskab alvorligt i forhold til at lave den omstilling.«

– Hvis jeg skulle gøre en forskel ved kun at investere i en enkelt ting, hvad skulle det så være?

»Jeg ville investere i at plante mere skov, fordi det er så vigtigt i forhold til den krisesituation, vi står i lige nu. Alle taler om den teknologi, der ikke findes endnu. Men vi har allerede det smukkeste, mest fantastiske produkt udviklet hen over millioner af år, som suger CO2 ud af luften, som øger biodiversiteten, og så er det et fantastisk byggemateriale. På mange fronter en genial løsning.«

– Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil tage ændringerne til det højeste niveau?

»Helt konkret kan du investere direkte i vind, sol og energieffektivitet. Men et er at købe og sælge eksempelvis en Vestas-aktie – det kommer der ikke flere vindmøller ud af. Så hvis du virkelig vil gøre en forskel, skal du investere i ’impact first’-investeringer, hvor dine penge er med til at finansiere nye projekter, som ikke bare forsøger at være CO2 neutrale, men som hæver barren og forsøger at bidrage med noget nyt til verden.«

»Inden for ’impact first’-kategorien kan man ud over grøn energi også investere i mikrofinansiering, hvor banker, organisationer og mikrofinansieringsinstitutter låner penge ud til verdens fattigste mennesker. De afledte effekter af den her type lån er fantastiske. 83 procent af låntagerne er kvinder, og det at investere i kvinder og kvinders uddannelse er noget af det stærkeste, du kan investere i, hvis du vil gøre en forskel.«

– Men så er det ikke længere kun klima, man investerer i?

»Nej, men når de her kvinder får mere uddannelse og flere penge, får de gennemsnitligt færre børn, hvilket i sig selv har en klimaeffekt. Og derudover går mange af de her lån faktisk til små solcelleanlæg.«

– Nogle mener, at ’vækstparadigmet’ er selve roden til klimakrisen. Kan man virkelig redde verden ved at spekulere i, at firmaer laver større profit, så man selv får flere penge og kan forbruge mere?

»Det er et kæmpe paradoks. Hvis ens afsæt udelukkende er at maksimere med udgangspunkt i ’brug og smid væk’, så har vi ikke en chance. Men der er store muligheder i at tænke cirkulære modeller ind i vores strategier, der ikke kræver samme udnyttelse af naturlige ressourcer.«

– Hvad er din egen største klimasynd, når det gælder investeringer?

»Da jeg i sin tid skulle rydde op i mine aktier, fandt jeg ud af, at jeg havde en aktie fra en palmeolieproducent. Dem har jeg ikke mere.«