– Hvis jeg gerne vil tage hensyn til klimaet, men kun kan ændre én ting ved mit tøjforbrug, hvad skal jeg så gøre?
»Køb mindre. Så enkelt kan det siges. Danskerne køber i snit 16 kilo tøj om året og bruger ikke 30 procent af det, der ligger i skabet. Vi har altså et enormt overforbrug af tøj, og min oplevelse er, at folk ikke ved, at beklædningsindustrien er enormt ressourcekrævende. Mine veninder bliver for eksempel meget overrasket, når jeg fortæller, at der går 1.500 liter vand på en T-shirt. Derudover skal du aflevere dit tøj i en genbrugsbutik, bytte det med en veninde eller sælge det på et loppemarked. Det gælder om at holde liv i tøjet så længe som overhovedet muligt.«
– Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil være ambitiøs?
»Udelukkende købe genbrug. Der er rigtigt mange unge, der er sindssygt seje og gør en hel livsstil ud af det. Men man er selvfølgelig begrænset og kan ikke altid finde sko i størrelse 39 eller lige den lyserøde bluse, man var på udkig efter. Men det er også det, der gør det spændende.«
– Hvornår begyndte du at tænke på, at tekstilindustrien skulle være bæredygtig?
»I 2007 fik jeg job i kvalitetsafdelingen hos en stor dansk modevirksomhed. Og det var her, jeg opdagede, hvor meget ressourcespild der er. Tabte kunderne en knap, kunne de ikke drømme om selv at sy en ny i, men sendte tøjet retur til os, som uden at blinke byttede varen – for sådan gjorde vi bare for at please. Samtidig blev der produceret så mange kollektioner, at produktionspresset steg til et helt ekstremt niveau, som betød, at folk ikke kunne følge med, og at der derfor var fejl på rigtig meget tøj. Det var der, jeg for alvor tænkte: Der er noget helt galt her.«
Blå bog: Suzi Christoffersen
- Født 1979.
- Stifter af Closed Loop, som rådgiver tekstilvirksomheder i, hvordan de bliver mere bæredygtige.
- Uddannet designteknolog fra KEA i 2007 med speciale i produktion.
- Har arbejdet med CSR og bæredygtighed siden 2008.
- Fortæller, at det allerbedste du kan gøre med tøj, du ikke længere vil gå med, er at sørge for, det bliver genanvendt.
– Hvilket led i tøjproduktionen er mest klimabelastende?
»Det kan man ikke entydigt svare på. Kigger vi på læder, udleder køerne metangas, og når skindene skal garves og farves, sker der ofte under et intensivt forbrug af skadelige kemikalier. Ser vi derimod på et syntetisk materiale som polyester, så kræver det olie – et råstof, vi har begrænsede mængder af – og alle kunststoffer frigiver desuden mikroplast, hvilket vi endnu ikke har fundet en løsning på, og bomuld kræver ekstreme mængder vand.«
– Hvad er det bedste, jeg kan gøre med tøj, jeg ikke længere vil gå med?
»Det allerbedste er at få det ind i et lukket system, så det bliver genanvendt. H&M har nogle kasser, du kan aflevere det i. Herfra bliver det sorteret, solgt som genbrug, genanvendt eller lavet om til karklude. Vi burde have et kommunalt organiseret system til håndtering af brugt tøj. Ligesom alle har en skraldespand til pap, bør alle have én til tøj. Men sådan en ordning findes endnu ikke. Udfordringen er dog, at meget tøj ikke kan genanvendes, da det består af blandingsmaterialer, som vi endnu ikke har teknologien til at kunne skille ad. 100 procent uld kan genanvendes, men ikke en striktrøje af både bomuld, akryl og polyester.«
– Hvad er din største klimasynd, når det gælder tøj?
»Jeg er også til fals for hurtige køb, som ikke nødvendigvis bliver mine langtidsholdbare basisting i skabet.«
– Hvordan skal man gribe det an, hvis man vil inddrage andre i samfundet, på arbejdspladsen eller i lokalområdet?
»Jo mere viden, forbrugeren har, desto sværere er det at ignorere problemet. Jeg tror godt, man kan inddrage folk uden at virke frelst. Det fungerer godt, når unge på sociale medier stiller hinanden udfordringer og forpligter hinanden på ikke at købe nyt tøj i et år eller gør en sport ud af at reducere deres garderobe til kun at indeholde 37 stykker tøj. Derudover har alle forbrugere ifølge EU’s kemikalielovgivning ret til at spørge, hvilke kemikalier tøjet i en butik indeholder. Det er der bare ingen, som ved. Tænk, hvis alle begyndte at spørge ekspedienterne om det – det gad jeg godt se.«
Ugens klimaråd
Vi ved allerede, at vi skal flyve mindre, spise mindre kød og tage cyklen i stedet for bilen, hvis vi gerne vil leve klimavenligt. Men der er også andre – og måske mindre iøjnefaldende – måder at ændre sine vaner på, som kan have en positiv indvirkning på klimaet. I løbet sommeren vil eksperter i alt fra havehold til investeringspolitik give gode råd til, hvordan vi hver især kan gøre en indsats.
Seneste artikler
Ugens klimaråd: »Spis en bolle, inden du køber ind«
10. august 2019Den globale fødevareproduktion er den tredjestørste CO2-udleder, og en tredjedel af al verdens mad går til spilde. At få styr på sit madspild er en af de mest smertefri måder at sænke sit personlige klimaaftryk, siger madspildsekspert Selina JuulUgens klimaråd: Spørg dig selv, hvorfor du egentlig gerne vil leve mere bæredygtigt
3. august 2019Simon Elsborg Nygaard er én af landets få bæredygtighedspsykologer. Som forsker, underviser og konsulent beskæftiger han sig med psykologien i bæredygtig adfærd. Han ser trivsel som nøgleordet i en bæredygtig livsomlægning. Hvis man vil ændre sin adfærd, anbefaler han, at man bliver afklaret omkring sine egne værdier og motivationer, så det bliver et meningsfuldt valg og ikke et identitetsprojektUgens klimaråd: »Det bedste er at engagere sig politisk og presse de store it-firmaer«
20. juli 2019Det er ekstremt kompliceret at være politisk miljøbevidst internetforbruger, forklarer Tarjei Haaland, som er klima- og energirådgiver i Greenpeace. Faktisk er det nærmest nemmere at engagere sig politisk
1500 l vand til een t shirt - udstiller overforbrugerismens absurditet.
Det burde ikke være tilladt at misbruge fællesejet på den måde.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvot godt bambus (viskose lavet af bambus) er? Umiddelbart lyder det som klart bedre end både bomuld (også øko-bomuld) og diverse oliebaserede kunststoffer. Men kan man nu være sikker....?
Peder Meyhoff, for en del år siden købte jeg i Schweiz undertøj af bambus - behageligt og det holder fint. Som mine økologiske jeans, meget rarere at ha' på end de "gamle" var, så markedet burde være betydeligt større for disse alternativer! Tænk, om man ikke skulle lede for at finde butikker med henad bæredygtigt tøj. Men jeg kan desværre godt forestille mig at nogle af de store på tøjmarkedet vil stritte imod og aktivt modarbejde bevidsthed hos forbrugerne... som det er sket på andre områder...
Derudover har alle forbrugere ifølge EU’s kemikalielovgivning ret til at spørge, hvilke kemikalier tøjet i en butik indeholder. Det er der bare ingen, som ved. Tænk, hvis alle begyndte at spørge ekspedienterne om det
hæh. Det ku være sjovt.
Rådet her er at købe genbrugstøj, hvilket er helt fint :)
Et andet råd er det her:
Lad nu være med at gå i H&M og købe en top til 70 kr. og en bluse, eller skjorte til 89 kr. - køb en T-shirt til 400 kr. i stedet for 3 til 300 kr. Køb en skjorte eller to til 500 kr. stykket - de holder nemlig længere....
Halvdelen af mine t-shirts kasserer jeg ikke fordi de er slidte, men fordi de alt for hurtigt bliver for korte efter vask. Så mit råd er selvfølgelig ikke at købe mindre tøj, men større. I det hele taget efterlyser jeg muligheder for os der kun har brug for XL i længden og ikke i bredden. Det samme gælder sko, hvor det efterhånden er ret svært at finde bredere udvalg i størrelser over 45.
@Randi Christiansen, næh, det viser din uvidenhed. I øvrigt er det jo ikke udtryk for, at der er 1m5 m3 mindre vand på Jorden efter at t-shirt'en er produceret. Synes du, at vi skal forbyde produktion af t-shirts? Næh, det gælder om at købe kvalitet - og det koster. Hvis du køber en ordentlig t-shirt er den dyr, men den slagt t-shirts holder i 5-10 år - holder til i hundredevis af vaske. Og de holder størrelsen også @Søren Kristiansen.
@jens - min uvidenhed? Om hvad?
Forbyde produktion af t shirts? Nej, overproduktion af ikke økologisk tøj. I sweatshops hvor børn og andre arbejder under slavelignende forhold, så ignoranter kan købe t shirts langt under kostpris. Føj !
Underligt, at ingen har nævnt omkostningerne ved mærke-manien...
Bli'r ganske trist når jeg ser mennesker med mode-mærke-tøj... tænk, at være sådan i reklamens magt! de kan ikke ha' tænkt sig ret godt om eller på andet end at være mest mulig konform?
En opgave er det at påvirke dette behov for at gå i et med visse modesætteres valg for omgivelserne.
Iøvrigt gør kvalitetstøj sig også bedre i genbrugsbutikkerne.
Man burde betales for at gå med mærketøj - det er jo gratis reklame.
Ete Forchhammer, der er vel ikke nødvendigvis en modsætning mellem mærketøj og kvalitetstøj. Alt tøj, med undtagelse af hjemmelavet tøj er vel solgt under et mærke.
Endelig kan alle de fattige, som har købt genbrugstøj hele deres liv knejse med nakken og pudse glorien.
Undertegnet indbefattet, naturligvis.
@Randi Christensen, et er jo ikke nogen nyhed, at bomuldsdyrkning kræver vand. Løsningen? At købe kvalitetstøj, der holder længe og som man ikke bliver træt af at går med. Dvs. man skal være forberedt på at betale 400-500 kr for en t-shirt, 1.000 kr for en skjorte, minimum 1.000 kr for et par jeans osv. Altså købe færre, men dyrere stykker tøj.
Tre andre væsentlige fordele ved at købe dyrt kvalitetstøj: for det første får de mennesker, der producerer dyrt tøj en ordentlig løn og arbejder under ordnede forhold, for det andet er den slags tøj efterspurgt på genbrugsmarkedet. Bæredygtighed i en hver henseende. Og der skabes økonomisk vækst med et reduceret ressourceforbrug.
Mærkevaretøj er generelt af højere kvalitet end ikke-mærkevaretøj. Men bemærk, at lavpris"mærker" som H&M m.fl. ikke er mærkevaretøj i den sammenhæng. Vi taler om ægte mærker i en anden prisklasse.
I øvrigt bruges der - sjovt nok - også 1.500 l vand for at dyrke et kg ris. 4.000 kg til et halvt kg te og over 8.600 l vand til at producere 500 gr kaffe.
Men inden du nu får kaffen galt i halsen (!), så trøst dig med, at en meget stor del af vandforbruget er regnvand og andet ikke drikkevandsegnet overfladevand.
Marie Jensen, ja du har ret, men lige som nogle er mere lige end andre, er nogle mærker også mere "in" end andre. Fx har jeg endnu ikke set nogen nikke anerkendende til mine trøjers "Nature"-mærke, og kun en gang har jeg oplevet anerkendelse for min "Fille bleu"-taske, det var ekspedienten i en Fair Trade-butik, hun kendte Fille bleu...
Jeg medgi'r gerne at forskellen kan skyldes kvalitet, men jeg tror nu også at de respektive firmaers + nogle andres reklameafdelinger kan tage en stor del af æren/skylden for populariteten.
Jens - du må have spist søm. Almindelige mennesker har sq da ikke råd til at betale de summer for tøj. Hvilket selvfølgelig ikke er et argument for det billige og dårligt producerede af slagsen. Det er hele ressourceadministrationen, som er ad hekkenfeldt til, og som bør omstilles.
Indtil da må de priviligerede fattigrøve overtage de riges aflagte klude. Verden er af lave på så mange mærkelige måder.
Karsten Aaen
28. juli, 2019 - 12:52
"Køb en skjorte eller to til 500 kr. stykket - de holder nemlig længere...."
Nej, det gør de efter mine erfaringer ikke! De T-shirts af mine, der har holdt længst, har normalt været dem, jeg kunne få for 30, 40, 50 kr., og ikke de mærkevare-T-shirts, som jeg fik foræret. At tro, at dyrt tøj nødvendigvis er bedre end billigt tøj, svarer nærmest til at tro, at CocaCola er dyrere, fordi de bruger bedre råvarer.
Artiklen minder mig i øvrigt om, at jeg engang blev mobbet, fordi jeg var kommet til at røbe, at jeg har en symaskine, som jeg bruger til at reparere mine bukser, badekåber, rygsække osv. med.
Og en sidste ting: Det er rigtigt nok, at der bruges en masse vand til fremstillingen af en T-shirt, men der bruges også en masse vand til fremstilling af fødevarer, der som bekendt holder en hel del kortere tid end T-shirts:
https://vandmedomtanke.dk/2017/10/19/saa-meget-vand-gaar-der-til-dine-da...
I øvrigt minder artiklen
Hov! Den sidste sætning skulle være slettet.....
PS.
I øvrigt er det ikke et klimaråd, men et miljøråd, for selv om al den energi, der bruges til fremstillingen (også til produktion af kemikalier, oppumpning af vand osv.) kommer fra vedvarende energikilder, skal der alligevel bruges den samme mængde vand.
jeg køber ikke genbrug og køber mit tøj online på grund af atypisk størrelse, jeg køber ikke mærker som markedsføres med reklamer (brands)
jeg reparerer tøj som går i stykker og bruger det til det nærmest hænger i laser, alt købt tøj bliver brugt, ingen fejlkøb i skabet,
og jeg køber ikke det billigste da min erfaring siger at betaler man det dobbelte er leve tiden mere end dobbelt så lang og komforten bedre,
@Randi Christiansen, næh, søm indgår ikke i min kostplan..
Selvfølgelig har "almindelige mennesker" råd til at købe tøj som jeg foreslår. Det er faktisk billigere end at købe billigt bras. Holdbarheden er så meget længere, at det i praksis er billigere at købe "dyrt" tøj.
Og ellers er der muligheder på genbrugsmarkedet. Her vil du kunne købe pænt kvalitetstøj til en brøkdel af nypris. En mulighed, der faktisk også benyttes af mennesker, der har fint råd til at købe nyt.
At købe kvalitetstøj - nyt eller genbrug - er godt for miljø og bæredygtighed. Og det batter noget i praksis til forskel fra uforbindende, løs snak om "omstilling af ressourceadministrationen".
Når man snakker om tøjmærker og -producenter, er denne artikel nok værd at læse:
https://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article4032965.ece
Et relateret klimaråd er at reparere sit tøj. Det begyndte jeg på for 4-5 år siden, og det har sparet en del tøjindkøb. Indtil da var min viden om nål og tråd tilbage fra håndarbejde i 7. klasse, hvor jeg syede en (grim) T-Shirt. Det tog lidt tid at komme i gang, og det er ikke alle reparationerne, der er blevet lige pæne, men overordnet set så har jeg både sparet tid og penge i forhold til nyindkøb.
Som en sidebemærkning ville det også være rart, hvis politikerne fik fingeren ud og krævede, at tøj skal mærkes med forventet levetid, så man faktisk kan gennemskue om man har et robust produkt i hånden.
@jens - det er som bekendt dyrt at være fattig ... og genbrugsmarkedet har reddet mig fra at blive fuldstændig stigmatiseret - på job-og andre markeder.
Mht 'løs snak om omstilling af ressourceadministrationen' så tror jeg ærlig talt ikke, at du ønsker, jeg - igen igen - skal opliste principperne for permakulturel miljø-og socioøkonomisk ressourceadministration for dig. Vel?
@Randi, der er dyrt at være fattig - hvis man opfører sig som fattig og ikke tænker sig om. Men omtanke kan ændre meget.
Jeg er glad for at høre, at du ikke anser dig for fuldstændig stigmatiseret. So far - so good.
Problemet, Randi, er, at dine oplistninger af obskure principper er luftige, usammenhængende, urealiserbare og derfor ret uinteressante. Og Verden overlever fint uden.
@Leo Nygaard, dit forslag ville af mange blive betragtet som dybt asocialt. Dem, der har den højeste forbrugskvote, er de lavtlønnede. De ville faktisk blive beskattet ret hårdt - hvorimod dem, der ikke behøver forbruge hele deres rådighedsbeløb (men har mulighed for opsparing) forholdsmæssigt ville slippe billigere i skat.
Mælk er l øvrigt ret miljøbelastende og ville blive dyrt. Det er reelt ikke bæredygtigt at dyrke tomater i Danmark mere end max 2 måneder årligt.
Moms et en beskatning af personligt forbrug. Og Danmark har allerede verdensrekord i moms. Det ville være mere socialt afbalanceret at afskaffe moms og øge indkomstskatten. Rent bortset fra, at moms er en enormt ineffektiv skat og inviterer til svindel. Reelt har vi såmænd nok kun moms, fordi danskerne (helt berettiget) ville lave revolution, hvis man hævede indkomstskatterne så meget, at det kunne matche momsen. Så ville alle nemlig kunne se, hvor uanstændig meget, vi betaler til det offentlige.
@jens - al omtanke i hele verden kan ikke godtgøre den forskel, som der er på de fattiges og de velhavendes muligheder for at handle kvalitet.
Og som sædvanlig tror du, at du kan klare dig med at nedgøre og afvise mine pointer uden nogen som helst form for argumentation, tydeligvis fordi du absolut ingen indsigt har i det emne, du så gerne vil kloge dig på. Hvilket blev så klart, sidst vi krydsede klinger, hvor du måtte opgive at forholde dig intelligent til samtalen. Jaja, kan regne dit svar ud : man kan ikke forholde sig intelligent til sludder .... jo, man bør faktisk kunne påvise, såfremt der er tale om sludder, men den kunst magter du ikke, fordi du ikke formår skelneevnens ædle kunst.
Mine pointer er hverken "obskure principper {er} luftige, usammenhængende, urealiserbare og derfor ret uinteressante." for andre end ignoranter som dig. Som desværre stadig er så mangfoldige, at verden plages derved. Vi må trøste os med, at evolution tager tid - og håbe at vi har den. Go nat jens, og sov godt. Verden klarer sig bedst uden dine åndsfattige bidrag.
@Leo Nygaard, gevinster optjent ved "finansiel spekulation" og "spekulation i jord" beskattes allerede ganske ligesom al anden indkomst - er du ikke bekendt med det? Eneste undtagelse er ejerboliger, hvor avancer ikke beskattes - men der i stedet sker en løbende beskatning i form af ejendomsskat (herunder grundskyld) og ejendomsværdiskat. Til almindelige beroligelse kan jeg oplyse, at jeg går ind for at realiserede fortjenester på ejerboliger bør beskattes, mens fx ejendomsværdiskat bør afskaffes.
Mht Henry George´s idéer, så er der gode grunde til, at de aldrig er realiseret, men er landet sammen med andre uigennemførlige idéer i historiens brokkasse. Det ville være komplet umuligt for fx den danske stat at erstatte moms, indkomstskat, selskabsskat med jordskatter. Der ville ganske enkelt langtfra kunne genereres det samme skatteprovenu.
@Leo Nygaard, liberalt er det i hvert fald ikke! Georgismen havde en vis logik, dengang landbrugsjord var den primære produktionsfaktor. Men landbruget udgør i dag kun en marginal del af værdiskabelsen og produktionen. For størstedelen af industrien og servicefagene - herunder ikke mindst IT-industrien, er behovet for besiddelse af jord uden nogen væsentlig betydning. Og det forekommer urimeligt, at fx værdiskabelsen i serviceindustrien og IT-softwareproduktion ikke skulle underkastes beskatning.
Der er så mange huller i Georgismens ost, at den ikke er værd at beskæftige sig med.
@Leo, du rabler mumbo-jumbo-balumbo.
OK - så fortæl mig, hvad rådighedsretten skal koste. DKK/m2 på Kgs. Nytorv i København (bolig hhv. erhverv - eller er det samme sats?), i Vestergade, Aarhus, på Strandvejen i Klampenborg (m/u Øresundsudsigt), parcelhus ved Nakskov, landbrugsjord på Lolland (er det afhængig af, hvad der avles - eller samme afgift?), boliger på havnen i Aalborg, kontorer i Bredgade (København), Avedøre Holme, Stenløse, osv. - eller bare antyd, ud fra hvilke principper, staten skal fastsætte afgiften for rådighedsretten (den stat, som er ude af stand til at vurdere markedsprisen på jord). Er det beskatning pr. m2 jord (grundstørrelse) eller pr. m2 byggeret?
Hvordan havde du tænkt dig at nationalisere jorden? Skal der gives erstatning, hvem skal fastsætte erstatningen, er det på basis af markedspris, at staten skal købe jorden? Hvordan skaffer staten pengene til betaling af erstatningen? Skal staten først egenrådigt fastsætte erstatningen (købsprisen) og derefter fastsætte afgiften for rådighedsretten? Hvad tror du, realkreditten vil mene om, at de herefter har belånt fast ejendom beliggende på lejet jord?
Kan staten opsige rådighedsretten?
Du vil også beskatte andet "ressourceforbrug"? Ja, det bliver sgu vanskeligt at nå de 1.000 miaDKK/år ellers...
Hvilke ressourcer? Olie? Er det indvinding eller forbrug, der skal beskattes+, grus, atmosfærisk luft, vand, kalk, salt? Importeret jern, importeret bomuld (importeret tøj, stof eller råbomuld)? Og på hvilket princip? Hvad med ressourcer, der medgår til fremstilling af eksportvarer?
@Leo Nygaard, allerede i dag er så godt som alle enige om, at det at fastsætte markedsværdien af en bebygget grund er så godt som umuligt. Når man så endda afskaffer markedet (der findes jo ikke referencetransaktioner, når staten ejer al jord), hvordan dælen skal man så kunne sætte jordlejen? Og igen: er det pr. m2 jord eller pr. m2 byggeret?
Personer og virksomheder ville fortsat eje bygningerne, men deres værdi vil jo gå ned, hvis staten af én eller anden anledning pludselig hævede jordlejen på en given grund. På den måde kunne staten jo nationalisere bygningerne også - uden erstatning.
"Grundskylden hæves gradvist uden statsovertagelse. Så vil handelsværdien gå mod nul." - Ja, det kan jeg godt regne ud. Men det ændrer jo ikke ved, at det i realiteten er ekspropriation uden erstatning - og dermed et massivt formuetab for alle jordejere uden undtagelse. Alle - vel minimum 90% - af boligejerne ville med ét slag være insolvente.
Jeg kan konstatere, at alle eksportvirksomheder (incl store dele af landbruget) ville lukke dag 1. Der er som bekendt ikke moms på eksport, når der sælges til momsregistrede udenlandske virksomheder (reverse charge reglen). Det sender så en hel del hundredtusinder medarbejdere på gaden. Staten mister jordleje fra de lukkede fabrikker og landbrug - men til gengæld mangedobles statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Det går "lidt" i den gale retning, Nygaard!
I øvrigt skrev du, at indkomstskatten skulle afskaffes. Det gælder så åbenbart ikke alligevel, idet jeg kan forstå, at udbytter skal være skattepligtige. Logikken skal man lede efter. Men det er vel også ligegyldigt, for når produktionen lukker, er der alligevel ikke nogen udbytter.
Leo, det er så langt væk fra vinduet - der er INTET positivt at sige om dine idéer. Sorry!
I øvrigt, Nygaard, når et progressivt indkomstskattesystem afløses med dit forslag, så forsvinder progressionen jo. Almindelige levnedsmidlers pris - og de fleste andre varers pris ville blive væsentligt højere. Men især landbrugsprodukter ville bliver meget dyrere.
Det ligner at flerdoble momsen samtidig med, at indkomstskatten afskaffes. Jo lavere forbrugskvote, jo billigere slipper man!