Læsetid: 8 min.

De unge dyrker mindre sex og drikker mindre – men hvem er de?

Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen
Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen

Sofie Holm Larsen

13. juli 2019

»Og så hygger de sig med dans og musik
Fester, fodbold og matematik
Så snakker de om økonomi
Og tegner den fremtid, vi lever i«

– ’Nutidens unge’, TV-2, 1984

De unge i dag har mindre sex, de drikker mindre, og de føler sig oftere alene. Men de studerer også mere, arbejder mere og opnår mere. Med andre ord: Nutidens unge er ikke, hvad de har været.

Men hvem er de så?

På Information har vi sat os for at forstå den generation af unge mennesker, der lige nu vokser op i en tid præget af konkurrencestatens krav. Hen over sommeren møder vi seks unge danskere, der har hver sin måde at feste, elske, sørge og underholde sig selv på.

Men først ser vi nærmere på de fællestræk, der samler dem som generation. For hvem er de unge, vi lige nu skubber foran os i kampen mod klimaforandringer og i håbet om en bedre og mere retfærdig fremtid?

»De er nogen, der vil nå alt,« siger Jonas Lieberkind, der forsker i unges samfundsengagement ved DPU, Aarhus Universitet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Flokmentaliteten er, hvad der ødelægger mennesker. Vi skal tilbage til den individuelle selvforståelse, hvor man er mere eller mindre ligeglad med, hvad andre mener og gør.

Nette Skov, Erik Fuglsang, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nutidens unge ALDRIG ikke, hvad de har været:
“The children now love luxury; they have bad manners, contempt for authority; they show disrespect for elders and love chatter in place of exercise. Children are now tyrants, not the servants of their households. They no longer rise when elders enter the room. They contradict their parents, chatter before company, gobble up dainties at the table, cross their legs, and tyrannize their teachers.”

― Socrates

Trine Tvedebrink, Nette Skov, Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Kristensen, Trond Meiring og Michael Herman anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er vi nu blevet så anglificerede at Sokrates skal citeres på engelsk ?

Karin Hansen, Birte Pedersen, Søren Fosberg, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Birgit Kraft og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, nej, vi er blevet så dygtige, at Sokrates kan citeres på engelsk.

Gustav Alexander

Steffen Gliese,

Har vi nogensinde haft et mere individualiseret samfund end i dag? Er det ikke netop den stærke individualisme, der gør at unge mennesker har færre kærester, mindre sex osv. Mine bedsteforældres generation blev sammen trods tæsk, psykisk terror osv. Det er selvfølgelig ikke attråværdigt, men i dag går unge mennesker fra hinanden pga de mindste ting. Vi får mere end nogensinde at vide, at jantelov er et bånd på individet, at lykke kun er noget man kan finde "selv" osv.Individet forfalskes som enestående og unikt. Narcissisme og selviskhed er blevet dyder. Det borgerlige samfund afviser menneskets behov for kollektiv, gensidig anerkendelse samt kærlighed og forbindelse til andre mennesker. Det er da også nødvendigt, når det borgerlige system i stigende grad ønsker at skabe en konkurrence og usikkerhed mellem mennesker, således at mere tid bruges på at stræbe indenfor uddannelse og arbejde (og derved gavne "sAmFunDsøKonOmieN", som bruges til at legitimere de mest sindsyge tiltag).

Nej, jeg synes at vi skal tilbage til en anerkendelse af menneskers gensidige behov for hinanden, at lykke skabes i fællesskabet mellem to eller flere mennesker (både kærester, venner osv). Vi skal gravlægge den her skadelige idé om at vi kan have nok i os selv, fordi den isolerer os i det borgerlige systems konkurrencesamfund, hvor vi ikke længere er potentielle partnere eller venner men istedet konkurrenter.

Birte Pedersen, Trond Meiring, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, nej, det gjorde han ikke. Han snakkede heller ikke dansk, så hvis du vil forstå ham uden at insistere på at læse "ham" på "originalsproget", vil det vel ret beset være bedre at læse ham på engelsk end på dansk, da man må formode - statistisk set - at den engelske oversættelse er bedre end den danske.

jens peter hansen

Er en engelsk oversættelse af græsk bedre end en dansk i en dansk avis ? Det er nyt for mig, men det er sikkert rigtigt at en engelsk oversættelse er bedre på engelsk for englændere men ikke for danskere.

Bjørn Pedersen

@Anders Sørensen
Det afhænger nok mest af den individuelle oversætters evner om oldgræske visdomsord er oversat korrekt eller ej. Sprog spiller kun ind som vigtig hvis vi taler oversættelse til nært beslægtede sprog, f.eks koine-græsk eller moderne græsk.

Og relativt set hører beklagelser om ungdommen egentlig til den historiske undtagelse. Normer og værdier ændrede sig i det førmoderne samfund kun meget langsomt.

Bjørn Pedersen

Og ja, jens peter hansen, i betragtning af hvad Sokrates blev dømt for, ville det være en underligt at han ikke brød sig om den athenske ungdom.

Henrik Brøndum

Avisen skal jo skrive om et eller andet spøgelse, og måske har man fornemmet at klimaudgaven er ved at blive lidt udtrådt?

Steffen Gliese

Gustav Alexander, kollektiver består af ligeberettigede individer, der aftaler gældende regler for samværet. Det har vi bestemt ikke i den såkaldte individualisme, der ikke giver meget handle-, men derimod meget forbruger-, -frihed.
I et lille land er der ikke plads til, at folk traver i flok, vi har alt for meget, vi skal afdække, til at vi kan blive kopier af hinanden. Vi har et individuelt ansvar for at sikre det i samfundet, som vi kan og interesserer os for - for vi kan ikke regne med, at andre gør det.