Læsetid: 8 min.

De unge dyrker mindre sex og drikker mindre – men hvem er de?

Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen
Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen

Sofie Holm Larsen

13. juli 2019

»Og så hygger de sig med dans og musik
Fester, fodbold og matematik
Så snakker de om økonomi
Og tegner den fremtid, vi lever i«

– ’Nutidens unge’, TV-2, 1984

De unge i dag har mindre sex, de drikker mindre, og de føler sig oftere alene. Men de studerer også mere, arbejder mere og opnår mere. Med andre ord: Nutidens unge er ikke, hvad de har været.

Men hvem er de så?

På Information har vi sat os for at forstå den generation af unge mennesker, der lige nu vokser op i en tid præget af konkurrencestatens krav. Hen over sommeren møder vi seks unge danskere, der har hver sin måde at feste, elske, sørge og underholde sig selv på.

Men først ser vi nærmere på de fællestræk, der samler dem som generation. For hvem er de unge, vi lige nu skubber foran os i kampen mod klimaforandringer og i håbet om en bedre og mere retfærdig fremtid?

»De er nogen, der vil nå alt,« siger Jonas Lieberkind, der forsker i unges samfundsengagement ved DPU, Aarhus Universitet.

Da han var ung, hed statsministeren Poul Nyrup Rasmussen, og 1990’ernes opsving efterlod intet større indtryk. Som vennerne var han politisk passiv, men optimist, læste Kafka og hørte Jimi Hendrix på CD. Dengang svarede tre procent af drengene og fire procent af pigerne mellem 16 og 24 år, at de ofte følte sig stressede. I 2017 var tallene 40,5 procent for kvinderne og 23,4 procent af mændene i samme aldersgruppe.

Når utallige undersøgelser igen og igen påviser, at de unge er stressede og har ondt i psyken, kan man blive i tvivl, om nutidens unge overhovedet hygger sig med fester, fodbold og musik, som de unge i TV-2’s sang fra 1984 gjorde. Er de så ambitiøse og ærgerrige, at de glemmer at være unge? Det kunne tallene tyde på.

Sofie Holm Larsen

Prestigefyldt stress

Forrige år satte en gruppe forskere sig sammen for igen at undersøge, hvordan det står til med danskernes sundhed. De udgav resultaterne i det, der kaldes Den Nationale Sundhedsprofil, og det er ikke ligefrem opmuntrende læsning. Omkring hver tiende ung mellem 16 og 24 år døjer med træthed, søvnbesvær, smerter, nedtrykthed og angst.

Det lyder ikke rart at ligge søvnløs eller gå rundt og være nedtrykt, men faktisk er symptomerne det, man kan betragte som bivirkninger. For den ambitiøse ungdomsgeneration kan det at have travlt og være stresset være forbundet med prestige, oplever Jonas Lieberkind. Det symboliserer nemlig en vilje og mod på livet.

»Der er en prestigefyldt travlhed, der er blevet vigtig hos en generation, der hele tiden legitimerer sig selv ved at have travlt,« siger han.

Derfor skal de unge kunne mestre at balancere på en usædvanlig fin grænse mellem den piedestalplacerede travlhed og den sundhedsskadelige stress. Når hver fjerde mand og 40 procent af kvinderne siger, at de ofte føler sig stressede, tyder det på, at det er en svær kunstart at mestre. Alligevel har de unge en opfattelse af, at det bør være en selvfølge at kunne.

»Hvis man er en dygtig ung, kan man tilsyneladende klare det hele: skole, venner, tage vare på sin krop og pleje sin familie. De forventer af sig selv, at de kan klare en masse uden at havne i en stresskategori,« siger Jens Christian Nielsen, der er ungdomsforsker ved DPU, Aarhus Universitet.

For nogle år siden vejledte han et specialeprojekt, hvor de studerende ville interviewe gymnasieelever om stress. Det viste sig meget sværere, end de havde regnet med. For de unge ville ikke »bide på den der stresskategori«. Det var først, da de i stedet for at søge unge med stress, søgte efter unge, der ville fortælle om ungdomslivet som helhed, at det lykkedes. Her kunne flere unge fortælle om erfaringer med stress, men også, at det ikke var noget, de var stolte af, fortæller han.

»Unge er skamfulde, hvis de ikke oplever at kunne håndtere krav i ungdomslivet, f.eks. til at præstere godt i skolen, få gode karakterer, være socialt vellidt og i det hele taget fremstå som kompetente og succesfulde,« siger Jens Christian Nielsen.

Et af de steder, hvor unge går hen, når de har brug for rådgivning og støtte, er det gratis rådgivningstilbud Headspace. De har afdelinger i 18 byer i Danmark, men tilbyder også chatrådgivning online. Også de oplever, at unge fortæller, at man »selvfølgelig« skal kunne håndtere presset.

»Det er vigtigt, at de bliver opmærksomme på, at der er en grænse for, hvad man kan klare, uanset hvem man er. Det skal ikke blive til en norm, at når man er ung, så skal man kunne håndtere det pres,« siger centerchef i Odense, Sebastian Gjerlufsen.

Men det er svært for rådgiverne at bryde med de unges meget indgroede forestilling om, at man er stærk, hvis man klarer det, og svag, hvis man ikke gør.

 

De glemte unge

I en generation af præstationssøgende og karrierefokuserede unge, kan det være særligt svært, hvis man skiller sig ud. Hos Rådet for Socialt Udsatte beskæftiger man sig med de unge, der falder helt igennem systemet. Der kan være mange psykosociale forklaringer på, hvorfor en ung ryger ud af en sidevej i sit liv, men præstationspres og psykisk overbelastning kan have en del af skylden:

»Der er unge, der ellers er velfungerende, men af forskellige grunde bukker under for ræset. Men der er også unge, der oplever en chanceulighed på grund af opvækst og social baggrund,« siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Det har altid været sådan, at nogle faldt udenfor, ikke fik gennemført en uddannelse eller kunne opretholde et arbejde. Men i dag er der flere faktorer, der gør det svært for unge, der skiller sig ud. Nogle af dem, som har potentialet til at brillere, men som bliver bremset på vejen, er den stigende gruppe af unge, der kæmper med overvægt.

Dem møder Jens-Christian Holm hver eneste dag i sit arbejde som overlæge på Holbæk Sygehus, hvor han særligt rådgiver overvægtige børn og unge i alderen to til 25 år. Mere end halvdelen af danskerne er en del af hans målgruppe, og for de unge gælder det, at omkring hver fjerde ung vejer for meget. Og det har ikke kun fysisk sundhedsskadelige konsekvenser:

»Gennemsnitligt har børn, der er i behandling for overvægt, en lige så dårlig livskvalitet som dem, der er i behandling for kræft, som er bange og tror, at de skal dø. De har nedsat selvværd, nedsat selvfølelse, mere hyppighed for depression og ensomhed,« siger Jens-Christian Holm.

Det er en indigneret læge, der taler. Det lægger Jens-Christian Holm ikke skjul på. Når han møder de 15-25-årige i sin praksis, har de nået det, han kalder »et rigtig ubarmhjertigt sted«. Den unge har typisk kæmpet med ensomhed og mobning gennem sine skoleår, og nu rammer konsekvenserne. De er bagud på ræset, allerede før voksenlivet er begyndt, de har sværere ved at gennemføre en uddannelse og sværere ved at få et arbejde. Det kan være rigtig svært for dem, der falder fra. For når man som ung står af uddannelsesræset, skal man også forholde sig til, at man er »gået i stå«, siger Jonas Lieberkind.

Mindre sjov, mere dannelse

Når man både skal være den gode ven, få de høje karakterer, være veltrænet og pleje sin familie, kan det hele blive for meget. Men det kan også betyde, at man som ung bliver tvunget til at prioritere og vælge mellem de mange muligheder, man har i dag. For det er nemlig et af de privilegier, unge ikke i samme grad har haft tidligere.

»På mange måder ligner det et liv på første klasse,« siger Marianne Levinsen, der er forskningschef ved Center for Fremtidsforskning og forfatter til bogen 7 generationer. Hun er selv 55 år og kan indimellem blive forbavset over, hvor langt og hvor meget unge har rejst og oplevet.

»Tidligere fik de unge at vide, at de bare skulle forfølge deres drømme. Den her generation får at vide, at det er hårdt arbejde, og de skal hele tiden gøre noget for at kvalificere sig. Derfor er der også mange, der føler sig tynget af de mange muligheder,« siger Marianne Levinsen.

Når hun tænker tilbage på sin egen ungdom, var det en »med fuld skrald på«. Hun rejste, tog sig tid til at sidde i Mindeparken og drikke en kasse guldbajere spontant med vennerne og »gav den max gas«, mens hun »bumpede rundt på interrail«. Men unge i dag har så travlt med at opfylde egne og andres forventninger til præstationer, at der bliver drukket færre guldbajere og røget færre hjemmerullede på græsplænen.

Verdenssundhedsorganisationen undersøgte i efteråret europæiske unges alkoholforbrug. Og mens danskerne stadig ligger godt til i toppen, er der færre danske 15-årige i dag end i 2002, der drikker alkohol ugentligt. Dengang var det omkring halvdelen, mens det i 2014 var omkring 16 procent. For de 16-24-årige var det i 2017 kun omkring hver tiende, der drak mere end Sundhedsstyrelsens »højrisikogrænse« på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande for kvinder. Den andel er mere end halveret hos mændene siden 2010.

Også på andre områder skruer de unge ned. Information har tidligere fortalt, hvordan amerikanske undersøgelser viser, at unge generelt dyrker mindre sex end foregående generationer. Et bud på forklaringen kom fra professor i sociologi ved University of Virginia, William B. Wilcox, der mener, at unge møder livet med større forsigtighed og alvor – og det har betydning for deres sexliv.

»Mange opfatter også sex som en form for risikoadfærd. Det kan føre til uønsket graviditet og sexsygdomme,« sagde William B. Wilcox.

Men om det så betyder, at de unge i dag har det mindre sjovt, er der ifølge de danske forskere ikke et entydigt svar på. Men hos rådgivningsportalen Headspace møder de unge, der normalt ser deres venner meget, men som isolerer sig, i takt med at de føler sig mere stressede og pressede.

De har et ’drive’

Som barn vil man så gerne gøre sine forældre stolte og vise dem, at man har spillet sine kort rigtigt – og gerne bedre end dem. Men det kan være rigtig svært at opnå for den her generation, siger Anne Maj Nielsen fra DPU, Aarhus Universitet.

»På en måde har vi toppet, fordi så mange har en uddannelse og er velstillede i dag. De unge ved ikke, hvordan de skal blive bedre, og de frygter, at de ikke får et godt liv,« siger hun.

Men det er ikke alt sammen skidt. For er det egentlig ikke meget godt, at nutidens unge har lagt hashklumpen fra sig og tager ansvar for deres og fremtidige generationers fremtid?

Når Marianne Levinsen ser på nutidens unge og sammenligner dem med tidligere generationer, er der for hende ingen tvivl om, at det er en generation, der vil komme længere end sine forgængere.

»De har et drive, vil noget og yder noget,« siger Marianne Levinsen.

De unge i dag er ikke nogen ’Nå-generation’. Men måske ville de have godt af engang imellem at trække på skuldrene og glemme formaninger og advarsler om fremtidsmuligheder. For skal man tro eksperterne, så er det en generation, der har større risiko for at snuble over deres egne ambitioner end for ikke at blive til noget.

Serie

Nutidens unge er ...

Hvem er den generation af unge mennesker, der lige nu vokser op under konkurrencestatens præstationskrav: Hvad drømmer de om? Hvad frygter de for? Og hvad vil de med verden?

Hen over sommeren møder vi unge danskere, der hver især forsøger at finde deres plads i fællesskabet.

Seneste artikler

  • 17-årige Cebine Ragn er færdig med at føle sig dum

    23. august 2019
    HTX-eleven Cebine Ragn har brugt et par år på at overvinde frygten for at stille spørgsmål og afsløre, at hun ikke ved alt. I sidste afsnit af kulturredaktionens serie om danske unge møder vi hende på en Biotech Camp, hvor hun bruger en uge af sin ferie, fordi naturvidenskab er hendes største interesse overhovedet. Hun vil gerne forstå, hvordan universet virker, og det kræver, at man tør række fingeren i vejret og spørge
  • Dødstrusler og mobning har lært 15-årige Freja, at berømmelse har sin pris – men hun holder fast i sin drøm

    13. august 2019
    Det største, der kunne ske for Freja Bendtsen, ville være at blive tv-vært og et forbillede for unge. I tre år har hun arbejdet for at blive kendt gennem sociale medier. På den tid har hun allerede lært, at berømmelse har en bagside, og at ikke alle, hun møder, værdsætter hendes hobby
  • »Jeg er bange for, at jeg ikke har nydt gymnasietiden nok. Og nu er jeg ved at blive voksen«

    2. august 2019
    Kan man gå i gymnasiet uden at drikke alkohol? Hvordan skal man fungere, når en af de tætteste veninder fra det land, man flygtede fra som lille, dør? Det er nogle af de spørgsmål, 19-årige Zahra Mehrwarz har måttet tage stilling til i løbet af sine tre år i gymnasiet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Flokmentaliteten er, hvad der ødelægger mennesker. Vi skal tilbage til den individuelle selvforståelse, hvor man er mere eller mindre ligeglad med, hvad andre mener og gør.

Nette Skov, Erik Fuglsang, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nutidens unge ALDRIG ikke, hvad de har været:
“The children now love luxury; they have bad manners, contempt for authority; they show disrespect for elders and love chatter in place of exercise. Children are now tyrants, not the servants of their households. They no longer rise when elders enter the room. They contradict their parents, chatter before company, gobble up dainties at the table, cross their legs, and tyrannize their teachers.”

― Socrates

Trine Tvedebrink, Nette Skov, Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Kristensen, Trond Meiring og Michael Herman anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er vi nu blevet så anglificerede at Sokrates skal citeres på engelsk ?

Karin Hansen, Birte Pedersen, Søren Fosberg, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Birgit Kraft og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, nej, vi er blevet så dygtige, at Sokrates kan citeres på engelsk.

Gustav Alexander

Steffen Gliese,

Har vi nogensinde haft et mere individualiseret samfund end i dag? Er det ikke netop den stærke individualisme, der gør at unge mennesker har færre kærester, mindre sex osv. Mine bedsteforældres generation blev sammen trods tæsk, psykisk terror osv. Det er selvfølgelig ikke attråværdigt, men i dag går unge mennesker fra hinanden pga de mindste ting. Vi får mere end nogensinde at vide, at jantelov er et bånd på individet, at lykke kun er noget man kan finde "selv" osv.Individet forfalskes som enestående og unikt. Narcissisme og selviskhed er blevet dyder. Det borgerlige samfund afviser menneskets behov for kollektiv, gensidig anerkendelse samt kærlighed og forbindelse til andre mennesker. Det er da også nødvendigt, når det borgerlige system i stigende grad ønsker at skabe en konkurrence og usikkerhed mellem mennesker, således at mere tid bruges på at stræbe indenfor uddannelse og arbejde (og derved gavne "sAmFunDsøKonOmieN", som bruges til at legitimere de mest sindsyge tiltag).

Nej, jeg synes at vi skal tilbage til en anerkendelse af menneskers gensidige behov for hinanden, at lykke skabes i fællesskabet mellem to eller flere mennesker (både kærester, venner osv). Vi skal gravlægge den her skadelige idé om at vi kan have nok i os selv, fordi den isolerer os i det borgerlige systems konkurrencesamfund, hvor vi ikke længere er potentielle partnere eller venner men istedet konkurrenter.

Birte Pedersen, Trond Meiring, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, nej, det gjorde han ikke. Han snakkede heller ikke dansk, så hvis du vil forstå ham uden at insistere på at læse "ham" på "originalsproget", vil det vel ret beset være bedre at læse ham på engelsk end på dansk, da man må formode - statistisk set - at den engelske oversættelse er bedre end den danske.

jens peter hansen

Er en engelsk oversættelse af græsk bedre end en dansk i en dansk avis ? Det er nyt for mig, men det er sikkert rigtigt at en engelsk oversættelse er bedre på engelsk for englændere men ikke for danskere.

Bjørn Pedersen

@Anders Sørensen
Det afhænger nok mest af den individuelle oversætters evner om oldgræske visdomsord er oversat korrekt eller ej. Sprog spiller kun ind som vigtig hvis vi taler oversættelse til nært beslægtede sprog, f.eks koine-græsk eller moderne græsk.

Og relativt set hører beklagelser om ungdommen egentlig til den historiske undtagelse. Normer og værdier ændrede sig i det førmoderne samfund kun meget langsomt.

Bjørn Pedersen

Og ja, jens peter hansen, i betragtning af hvad Sokrates blev dømt for, ville det være en underligt at han ikke brød sig om den athenske ungdom.

Henrik Brøndum

Avisen skal jo skrive om et eller andet spøgelse, og måske har man fornemmet at klimaudgaven er ved at blive lidt udtrådt?

Steffen Gliese

Gustav Alexander, kollektiver består af ligeberettigede individer, der aftaler gældende regler for samværet. Det har vi bestemt ikke i den såkaldte individualisme, der ikke giver meget handle-, men derimod meget forbruger-, -frihed.
I et lille land er der ikke plads til, at folk traver i flok, vi har alt for meget, vi skal afdække, til at vi kan blive kopier af hinanden. Vi har et individuelt ansvar for at sikre det i samfundet, som vi kan og interesserer os for - for vi kan ikke regne med, at andre gør det.