»Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev bier, for sommerfugle er meget mere farvestrålende«

»Det meste af mit arbejde på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet handler om bestøvning og især om bier. Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev bier, for sommerfugle er meget mere farvestrålende, og svirrefluer er for så vidt også pænere at se på. Men bierne er de vigtigste bestøvende insekter, og så har de har en meget spændende biologi. De er tæt knyttede til blomsterne, og den der tanke om, at der kan opstå parallel evolution, altså at nogle planter kan tilpasse sig bestøverne og omvendt, den er enormt fascinerende. Det er ligesom et kæmpestort urværk.«

»Jeg kan sådan set lide alle humlebier. De er nuttede og rolige og gør ligesom bare det, de skal ude i naturen: samler nektar og pollen ind og bringer det hjem til deres lille koloni. Men hvis jeg skal vælge en, skal det være moshumlen. Den er flot og sådan ret ensartet gyldenbrun. Mange humlebier har striber, men moshumlen er gyldenbrun over det hele. Den er meget pelset og har et langt hoved og en lang tunge.«

»Moshumlen er listet som sårbar på den europæiske rødliste. Men i Danmark har vi faktisk nogle gode, levedygtige populationer, og den er registreret i alle landsdele i Danmark, så den er på en måde lidt af et flagskib for de langtungede humlebier, som ellers generelt er på tilbagegang.«

»For tiden er jeg i gang et stort forskningsprojekt om pesticiders påvirkning af bier. Bier flyver rundt i landskabet og bliver udsat for mange forskellige slags giftstoffer, men man ved ikke, hvordan det påvirker dem på lang sigt. Man har for eksempel brugt neonikotinoider i mange år, men først inden for de seneste fem år er man blevet opmærksom på, at det er skadeligt for bierne. Det ændrer deres adfærd: De bliver dårligere til at kende forskellige blomster og dårlige til at finde hjem med pollen. Det er lidt uhyggeligt. I forskningsprojektet skal jeg være med til at bygge en simulationsmodel, som kan sige noget om de skadelige virkninger på lang sigt.«

»I 1930’erne blev der lavet en undersøgelse, hvor en forsker var ude at tælle humlebier i rødkløvermarker i Danmark. Han talte, hvor mange humlebier der var, og hvad det var for nogle arter. Dengang lavede man ikke videnskabelige undersøgelser på samme måde, som man gør i dag, men denne her forsker var ret omhyggelig. Derfor har vi kunnet gentage det samme studie igen her 80 år efter. Vi gik ud i en række rødkløvermarker, tog det samme areal, som de havde brugt i 1930’erne, og så gik vi frem og tilbage og talte humlebier. Alle de langtungede humlebier er gået tilbage, på nær én. Det er agerhumlen.«

»Siden vores undersøgelse er der kommet flere af den slags undersøgelser, og det er efterhånden ved at være anerkendt, at der er et problem. Det næste skridt er at finde ud af, hvad årsagerne til nedgangen er. Når det handler om årsagerne til nedgangen i antallet af bier, peger man på tre ting: ødelæggelse af levesteder, pesticider og parasitter og sygdomme.«

»Det er da lidt uhyggeligt, at noget, som vi mennesker gør, fører til en så stor ændring i fauna på så kort tid. Det er jo noget, der er sket i løbet af 40 eller 50 år. Jeg er 45, og alene i min levetid er sådan noget som insekter på bilruderne forsvundet. Man skal heller ikke huske at slukke lyset, hvis man lufter ud en sommeraften, for der kommer stort set ikke myg ind længere.«

Fortalt til Otto Lerche Kristiansen.