Hver uge henover sommeren samler Informations redaktion et potpourri over begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Vi kalder det Ugens ...
... Olof Palme
Mikkel Vuorela
I Sverige begyndte retssagen mod rapstjernen A$AP Rocky, der sammen med to makkere er anklaget for vold mod en pågående 19-årig afghaner i Stockh0lm. Rapperen har i forvejen stærke kræfter som Kanye West, Donald Trump og en masse svenske racister, der hader afghanere mere end amerikanere, som sine støtter, og ved onsdagens retsmøde kom det så også frem, at han måske også har historien på sin side.
En af forsvarsadvokaterne forklarede nemlig, at A$AP Rocky med sin berømmelse var lidt som den afdøde svenske statsminister Olof Palme. Umiddelbart en overraskende parallel, til man husker, at det da vistnok var Olof Palme, der rappede:
»Drunk as fuck and I’m ready to fight / Wilding for the night, fuck being polite, boy«.
Ugens Guide
Frederikke Amalie Dam
Forestil dig, at du har en nøgen kvinde foran dig med fronten og ansigtet mod dig og med armene ned langs siden. Så bevæger du øjnene nedad, til du når venusbjerget, som er den første del af de ydre kønsorganer.
Vi er i gang med at blive klogere på vulvaen. I denne uge kørte et lille klip fra TV 2 Echo på Facebook, hvor man kan se to kvinder bag podcasten Østrogenial, sygeplejersken Anne-Louise Nørlev og lægen Sedrah A. Butt, udlægge myter og fakta med krydsklip til en kvindekrop af gummi.
Det er muntert at blive taget i hånden af to kyndige fagpersoner, som ved, hvad de snakker om, men som også har et klart mål for øje:
At »aftabuisere« og »afmystificere« kvindekroppen. Hele klitorisorganet er eksempelvis ti gange større end det, man kan se udvendigt. Og den kan variere meget i størrelse og længde fra kvinde til kvinde, fra en halv cm til måske 3,5 cm. Hvis man trækker den lille forhud tilbage, som langt de fleste kvinder også har.
Ugens performance
Merle Baeré
Hvordan forsvarer man, at man har betalt folk for at demonstrere? Man siger naturligvis bare, at det er kunst. Det er i hvert fald nogenlunde sådan, man kan udlægge sagen om organisationen Beltretter, som er modstandere af Femern-forbindelsen, og i sidste weekend betalte en række amatørskuespillere for at deltage i demonstrationer i flere tyske byer.

De fik angiveligt 450 kroner for at smøre sig ind i mudder som et symbol på, hvordan det vil blive at bade i Østersøen, når først den nye forbindelse bliver bygget. Det fik en række tyske politikere til at kalde stuntet for både »skandaløst« og »udemokratisk«.
Men Beltretter tog til genmæle. Der var tale om en »kunstnerisk opsætning«, skrev de på deres hjemmeside. Og fortsatte:
»Hvis sådanne opsætninger skal være gode, har man brug for skuespillere til at skabe gode billeder.«
Ugens racistiske præsident
Mikkel Vuorela
Nej, det er ikke Donald Trump i denne uge. For onsdag publicerede magasinet The Atlantic bidder af en hidtil ikke offentliggjort telefonsamtale mellem daværende præsident Richard Nixon og det kommende borgerlige idol og ditto præsident Ronald Reagan. Det var oktober 1971, og FN havde med en masse afrikanske landes stemmer godkendt det kommunistiske Kina som repræsentant for kineserne i stedet for eksilregeringen i Taiwan.

Reagan havde set det i tv og væmmedes:
»At se de der ... de der aber fra de afrikanske lande – pokker tage dem, de er stadig utilpasse ved at gå i sko«.
Nixon var flad af grin og fortalte det glad videre til sine folk. Dét citat kommer næppe til at indgå i den Reagan-kanon, som borgerlige typer som Søren Pind ikke kan åbne munden uden at plukke af.
Ugens ...
Hver uge henover sommeren samler Informations redaktion et potpourri over begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Vi kalder det Ugens ...
Seneste artikler
Beverly Hills 90210 forsøger at gøre comeback, mens Kristian Jensen står midt i den borgerlige nedsmeltning
10. august 2019Beverly Hills 90210 vender i denne uge tilbage. Et genoplivningsforsøg med en slidt præmis. Samtidig måtte Venstres Kristian Jensen i denne uge sande, at også han havde brug for genoplivning midt i den borgerlige nedsmeltning. Vi dykker ned i ugen, der gikTrump viser sig som ugens homeboy i sin kamp for at få A$AP Rocky på fri fod i Sverige
27. juli 2019Guttermanden Donald Trumps forsøg på at komme rapperen A$AP Rocky til undsætning kvalificerer ham til ugens ven. Broderskabet mellem kendispræsidenten og et af hiphoppens store navne kan dog ikke få rapperen ud af kløerne på det svenske retsvæsenMammutrester gør russere rige og giver kinesiske rigmænd blærerøvspoint
20. juli 2019Ja, noget positivt skal klimakrisen jo bringe med sig: i Rusland smelter permafrosten, og mammutrester titter frem. De går for en formue på det sorte kinesiske marked, kom det frem denne uge. Men det er ikke det eneste, der er sket midt i sommerens lune, hvor Nigel Farage igen fagter med en form for ironi, en ny netkriger markerer sig, og en kvinde viser sig ikke at ville på all-inclusive ferie, fordi det gør hende tykkere
Der er som at sammenligne Paludan med Stauning.