Læsetid: 11 min.

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.

Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.

Anders Rye Skjoldjensen

31. august 2019

Universitetet kan virke som et ærefrygtindgydende sted. Har man aldrig selv gået der, forestiller man sig nemt et karikeret univers af tweedjakker, pjusket hår og store bibliotekssale i engelsk gotik med højt til loftet og tunge trædøre, som alle anstrenger sig for at lukke så forsigtigt efter sig, at de ikke risikerer at bryde nogens fordybelse.

Sådan er det ikke i virkeligheden. I hvert fald ikke til sommerkurset Magt, medier og politisk kommunikation på RUC, som ifølge Times of Higher Education, er blandt verdens 600-800 bedste universiteter.

I et gult murstenskompleks med fladt tag sidder 22 studerende tæt sammen i snævert klasselokale. Ser man bort fra et lamineret A4-ark, der anviser de nærmeste nødudgange, er væggene nøgne og hvide. Præcis som resten af lokalet. Hvide gardiner, hvide lysstofrør og hvid laminat på krydsfinerbordene.

Alligevel har kursusleder Peter Aagaard rullet et hvidt lærred ned, som han nu bakser med at projektere sine powerpointslides op på. I dag handler undervisningen om blød magt og internationalt diplomati, inden det hele slutter med debat battle, hvor de studerende skal diskutere med hinanden.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Erik Karlsen
  • Henrik Brøndum
  • ulrik mortensen
  • David Zennaro
ingemaje lange, Erik Karlsen, Henrik Brøndum, ulrik mortensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg vil anbefale journalisten at læse denne hoverende, arrogante artikel, der danser på de europæiske universiteters kiste.
Der er ikke noget galt med mange studerende, der er alt galt med, at man ikke under dem den samme grad af fordybelse som tidligere - særligt fordi verden jo ikke ligefrem med tiden er kommet til at rumme færre spørgsmål at søge svar på.
Måden at betragte uddannelse og liv på fra et bureaukratisk synspunkt er afgørende forfejlet: det er ikke sadan, heldigvis, at de studerende udelukkende studerer - eller udelukkende skal studere - for så at komme ud at bruge studiet på arbejds'markedet'; nej, studerende modtager SU i en afsat periode, og må så for dels at supplere SU'en, der har tabt i købekraft over årene, dels for at kunne opretholde livet i de år udover normeret tid, der er nødvendige for at studere et fag udtømmende, arbejde og dermed bidrage til samfundets almindelige funktion.
Det er på alle måder nyttigt og giver den studerende mulighed for at iagttage og deltage i levet liv og at sætte dette i perspektiv til teorierne på studiet. Det er sådan, man bliver en dygtig fagperson.
Og så den ubehagelige artikel om et af de værste udslag af økonomisme i europæisk historie:
https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors'

Rolf Andersen, birgitte andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Og på busreklamen står der: Læs HF.
- Nå, hvad laver du så?
- Jeg læser.
- Wow, jeg vidste ikke du allerede var begyndt at læse, hvilket fag?
- HF

Hurtigere går det altså heller ikke.
- Hmm, skal du så være HF´er?

Flemming Berger, Erik Karlsen, Torben Skov og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alt handler om arbejdsmarkedet og hvordan man forsyner det.

Jane Jensen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Dorte Haun Nielsen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Søren Bro, Randi Christiansen, Torben Skov og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Som jeg skrev den anden dag, det er ikke kandidaterne fra humaniora’s fag der gør dem arbejdsløse - det er deres faglige niveau. Hvis man kan læse og forstå Foucault eller Hegel på originalsproget - kan man også få et job.

Niels Johannesen, Jens Winther, Kim Houmøller og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Forberedelse, se skimme.
Opgaveløsning, se afskrift.
Det værste er dog den arrogance folk med en højere uddannelse fører sig frem med overfor folk der faktisk laver noget.

Torben Skov, Ole Arne Sejersen, Flemming Berger, Claus Nielsen, Kim Houmøller og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Dengang jeg læste for nogle dekader siden, var der da mange, der klarede sig igennem ved at læse intensivt lige op til eksamen. Intet nt under solen.

Anders Reinholdt, Henrik Leffers, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mogens Fosgerau

Tænk hvis man kunne have masseuniversitetet samtidig med at der også var nogen, der blev uddannet til det høje niveau! Det ville nok ikke ligefrem være skadeligt for samfundet. Så kunne man også pille de skoleagtige elementer du af phden igen.

Jane Jensen, Anders Reinholdt, Søren Ferling, Niels Johannesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Ser det også sådan ud på de naturvidenskabelige uddannelser?
Næppe.
Så faldt broerne jo ned og vindmøllevingerne faldt af.
Hvem bekymrer sig om analysen af Kierkegaards værker er lødig?
Nok ikke mange.

Claus Nielsen, Henning Kjær og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

@ Henrik Brøndum

Jeg gik på universitet i 1980'erne; jeg kunne både læse lidt fransk og lidt tysk - bl.a. læste jeg Freud på tysk til mit speciale i dansk; jeg læste også (eller forsøgte at læse) Luce Irigary på fransk, det gik lige ved hjælp af en ordbog - alligevel endte jeg som arbejdsløs cand.mag. i 6½ år. Så nej, man kan ikke bare få et job, hvis man kan læse Hegel, Freud, Foucault mm. på originalsproget! Det, der gjorde, at jeg fik et arbejde, var at jeg kom ind i projekt, der havde til formål at uddanne indvandrerlærere, et års løntilskud på en sprogskole....

og så at sprogskolen, der ansatte mig havde brug for en, der var uddannet som indvandrerlærer..

Jane Jensen, jens peter hansen, Steffen Gliese og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nu har jeg - som visse studerende - kun skimmet teksten, så jeg kan have overset noget, eller den dybere mening kan være undsluppet mig, men hvorfor i alverden skal man i Informations "reportager" jævnligt læse om de omhandledes påklædning? Og det i en nedladende, fordomsfuld tone?

Vi befinder os ikke i en retssal, hvor der ikke må tages billeder - så at sige, men det kedelige stof skal måske peppes op?

Nedenfor et par eksempler:

CITB
Peter Viborg, som sidder bagest i lokalet i en sort rullekrave, er her, fordi det var den eneste måde, han kunne undgå et andet kursus med titlen Kommunal forvaltning.
---
I den efterfølgende pause sidder Emiel Luck og forbereder sig. Han sorte briller og bordeauxrød polo. Og så drikker han vand igennem et sugerør fra en stor sodastreamflaske.
---
Emiel Luck kigger ned på sit talepapir. Solen brager ned udenfor, og man kan se antydningen af sved har sat sig i polotrøjen.
---
Den ene er ekstern lektor Henrik Reinicke Jensen, som har fipskæg og sorte Ray-Bans i håret. Den anden er 48-årige Pernille Boye Koch, som er lektor og har lyst hår.
CITS

Søren Kristensen

sort rullekrave - excentriker
sorte Ray Bans - muligvis også elektriker-uddannet
bordeaux polo - morakker, næsten allerede bestået
sodastream flaske med sugerør - tørstig og velhavende (forældre)
fipskæg - intellektuel, taber eller begge dele, mulig professorkandidat
lyst hår - øverste hylde, der hvor lyset bryder frem, Den danske sang er en ung blond pige, osv...

Hvem siger tonen er nedladende, den er vel bare beskrivende?

Det er et velstands-fænomen. Adgangen til universiteterne er blevet fri og lige - og udvandet.
Det er godt i den forstand, at det naturligvis - og alt andet lige - løfter befolkningens generelle uddannelsesniveau. Men det er skidt i den forstand, at det devaluerer niveauet på universiteterne al den stund, at fællesnævneren naturligvis må befinde sig et godt stykke under det elitære.
Man kan jo ikke formene middelklassens jævnt begavede børn adgang til en videregående uddannelse med henvisning til at de ’kun’ er jævnt begavede. Men man kunne måske hæve barren en anelse ved ikke blot at stirre sig blind på et givent karaktergennemsnit fra gymnasiet.

René Arestrup, der er ingen grund til at gå ud fra, at det er 'jævnt begavede' børn, der optages - al udvikling har vist, at den form for bedømmelse af forskelle bygger på et klassesynspunkt, vi heldigvis for hver generation modbeviser mere og mere.

@Steffen Gliese
Alle kan skoles til et eller andet vidensniveau. Det siger imidlertid intet om individuel begavelse.
Jeg har da mødt masser af mennesker, som var vidende, kloge - mennesker med akademiske titler, som jeg ikke nødvendigvis vil karakterisere som specielt begavede.
Omvendt har jeg også mødt 'uskolede' mennesker, som helt åbenlyst er begavede.
Jeg tror du begår den klassiske fejl, at sætte lighedstegn mellem på den ene side dannelse/viden og på den anden side begavelse, uanset at de intet har med hinanden at gøre.

Det springende punkt vil stadig være, René Arestrup, hvad du baserer din karakteristik på. MIn pointe er netop, at masser af 'uskolede' mennesker er ganske begavede - eller rettere: at langt de fleste er ganske godt begavede med et potentiale til at udvikle og udnytte denne begavelse, hvad den så end er.

Henrik Brøndum

@Karsten Aaen

Jeg beklager at min kommentar ramte et ømt punkt. Ca. 1979 til 1994 var bestemt en periode det ikke var sjovt at være ung på arbejdsmarkedet i. Jeg mener situationen er væsentlig anderledes i dag, og jeg mener stadigvæk at hvis du kan læse og forstå teoretiske værker på 2 fremmedsprog indenad, så kan du også få et job. Jeg blev selv Cand. Comm. i 1991 og fik i løbet af det næste år 97 afslag herunder et fra Kriminalforsorgen som kommunikationmedarbejder med tjeneste i fængslet i Vridsløse. "Vi har modtaget 653 ansøgninger til stillingen ......" Så sagde jeg tak for kaffe, til kommunikation og fokuserede på økonomi og IT, siden mere og mere IT.

For mig at se er der noget morsomt i, at det programmeringssprog faktisk er langt lettere at lære end humane sprog, men man får langt bedre jobmuligheder og løn hvis man kan programmere end hvis man f.eks. skal simultantolke, som efter min mening er sværere. (Jeg holder nu og da en tale med samtidigt dansk og engelsk af hensyn til min familie i begge lande).

Det er ikke kun IT faget der betaler godt og er lempelige med de formelle kvalifikationer hvis man er energisk og kvik. Jeg har også tjent gode penge som cykelvikar i folkeskolen, chauffør ... eller sælger.