Læsetid: 12 min.

Bøsser kan også være gamle privilegerede hvide mænd

Denne weekend går transpersonerne forrest i prideparaden. Men under overfladen er LGBT-miljøet splittet. I foråret blev de midaldrende bøsser i LGBT Danmark væltet af en ung generation af identitetspolitiske aktivister. De gamle progressive blev afvist som en ny tids reaktionære
Priden, som den har taget sig ud i København de senere år. Den gamle ledelse i LGBT Danmark er blevet beskyldt for ikke at følge med tiden.

Priden, som den har taget sig ud i København de senere år. Den gamle ledelse i LGBT Danmark er blevet beskyldt for ikke at følge med tiden.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

17. august 2019

Da stemmerne var talt op, og det hele var afgjort, rejste en større gruppe aldrende, hvide bøsser sig fra deres pladser og forlod lokalet i protest.

Udenfor blæste en blid brise, og solen skinnede. Det var midt i maj. Indenfor i salen var stemningen anderledes brutal til den ekstraordinære generalforsamling i LGBT Danmark – landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Cirka 140 mennesker var dukket op for at tage stilling til det mistillidsvotum, som en gruppe i foreningen havde stillet den siddende ledelse og ikke mindst forperson Peder Holk Svendsen og generalsekretær Henrik Hynkemejer.

Op til mødet havde begge fløje hvervet nye medlemmer for at vinde opgøret, og først en time og 12 minutter inde i mødet blev den sidste indmeldelsesblanket udfyldt. Til sidst var de så mange, at den ekstraordinære generalforsamling måtte flyttes til Copenhagen Prides lokaler på H.C. Andersens Boulevard, som var udsmykket med tæpper syet af efterladte til ofrene for 1980’erne og 1990’ernes aids-epidemi.

»Det var en absurd forestilling,« fortæller Susanne Branner Jespersen, der forlod mødet som ny generalsekretær i LGBT Danmark. Man kunne se, hvilken position talerne ville indtage, allerede inden de havde åbnet munden. På den ene side stod en gruppe aldrende, hvide ’cisbøsser’, som i årtier havde været centrale aktivister i kampen for homoseksuelles frigørelse (cis betyder at identificere sig som sit biologiske køn, red.).

På den anden side stod resten.

»Det var meget markant. De, der tog ordet for at tale om forandring, var de unge, de farvede, de transkønnede, kvinderne og queersene,« siger hun. Omvendt var det næsten udelukkende hvide mænd, som forsvarede den siddende ledelse.

Forårets drama i LGBT Danmark handlede om to ting.

Når der overhovedet var indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, skyldtes det, at mange medlemmer havde mistet tilliden til den siddende ledelse efter en række sager om blandt andet dårligt arbejdsmiljø.

Men under overfladen boblede en ideologisk konflikt, som fyldte bemærkelsesværdigt meget til selve mødet. Det fremgår også tydeligt af referatet fra den ophedede generalforsamling.

En ny generation krævede en mere identitetspolitisk tilgang til arbejdet i foreningen. Det handlede først og fremmest om repræsentation. Og den ekstraordinære generalforsamling var kulminationen på en årelang idékamp mellem de homoseksuelle aktivister, som historisk set har tegnet LGBT Danmark, og nye kræfter, som vil udvide kampzonen til i højere grad at handle om at nedbryde normer for kønsidentitet og seksualitet.

Dramaet på generalforsamlingen er derfor også historien om, hvordan tidligere tiders progressive bliver afvist som en ny tids reaktionære.

Privilegieblindhed

De mænd, som rejste sig og udvandrede den dag i maj, forlod ikke bare lokalet.

Siden har en kerne på mellem 25 og 30 gamle aktivister, som har tegnet LGBT Danmark gennem en årrække, også forladt foreningen. Alle cis-mænd. Alle hvide. Alle bøsser. Og nogle med næsten 50 på bagen i foreningen.

Med stemmerne 74 for og 62 imod, havde den ekstraordinære generalforsamling givet ledelsen et mistillidsvotum.

Inden da var en række medlemmer gået på talerstolen og havde påpeget det som et problem i sig selv, at LGBT Danmark overvejende blev styret af ældre, hvide cis-bøsser, som ikke havde blik for de udfordringer, som eksempelvis brune LGBT-personer og transkønnede står over for. Én pointe gik igen: Der var behov for en ny ledelse, som repræsenterede både L, G, B og T – lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

»Der er et segment af hvide cisbøsser, der har kæmpet en hård kamp gennem mange år, som de fortjener stor anerkendelse for,« siger Susanne Branner Jespersen. »Men de har ikke fulgt med. Tiden har ændret sig, kampen har flyttet sig, og der har måske indfundet sig en vis grad af privilegieblindhed hos nogle af dem.«

Som en del af LGBT-bevægelsen i årtier havde de udvandrende mænd været med til at fejre enorme sejre i kampen for homoseksuelle rettigheder. Men over de seneste ti år har kampen ændret karakter. Særligt spørgsmål om kønsidentitet og undertrykkende normer har indtaget en mere central rolle. Hvor kampen historisk set har handlet om juridiske rettigheder, handler kampen i dag også om kultur og normkritik.

I 2009 skiftede Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske navn til LGBT Danmark for at markere, at foreningen nu også inkluderer biseksuelle og transpersoner.

Det er imidlertid langtfra alle, der mener, at disse grupper i tilstrækkeligt grad er blevet repræsenteret i ledelsen eller i det politiske arbejde. Det forklarer 26-årige Anna Wandel-Petersen, som har en bachelor i sociologi og er et af de nye medlemmer i landsledelsen.

»Der har ikke været særlig mange kvinder, særlig mange transpersoner eller særlig mange biseksuelle, og så har stort set alle været hvide,« siger hun.

Ligesom Susanne Branner Jespersen mener hun, at de erfarne folk, som nu har forladt foreningen, har gjort et beundringsværdigt stykke arbejde og sikret vigtige sejre.

»Men de har også været vant til, at det meste har handlet om bøsser, eller måske bøsser og lesbiske, hvis det endelig skulle være,« siger hun.

Selv tilhører hun en ny generation af aktivister, som er optaget af identitetspolitik og tænker intersektionelt. Det betyder, at man bliver nødt til at tage højde for, hvordan forskellige former for undertrykkelse spiller sammen.

Det betyder også, at der kan findes minoriteter inden for minoriteten. Alle LGBT-personer er minoriteter. Men nogle udgør en »dobbelt- eller trippelminoritet,« som Anna Wandel-Petersen formulerer det, fordi de ud over at være LGBT for eksempel også er farvede eller fattige.

Information har talt med kilder, som var til stede ved mødet, men ikke ønsker at udtale sig om LGBT Danmarks manglende repræsentation af transkønnede og LGBT-personer med anden etnisk baggrund, fordi de ikke selv tilhører disse grupper. Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes Information at komme i kontakt med transpersoner, som selv deltog i mødet. 

Den slags kan være svært at forholde sig til for nogle af de ældre i miljøet, mener 48-årige Lars Henriksen, der er formand for Copenhagen Pride og medlem LGBT Danmark. Særligt når man er vant til at opfatte sig selv som frigjort og progressiv. Han var til stede ved den ekstraordinære generalforsamling, men deltog ikke selv i debatten, som han beskriver som »meget barsk«.

»Pludselig skal man sætte sig ind i begreber som intersektionalitet, normkritik, identitetspolitik og en ny form for feministisk magtanalyse. Det er krævende,« siger Lars Henriksen, som fortæller, at han selv anstrenger sig for at tænke over sine egne privilegier, og at han har et ansvar for hele tiden at lytte og gøre plads til andre og mindre privilegerede perspektiver.

Peder Holk Svendsen, som blev afsat som forperson ved den ekstraordinære generalforsamling, er enig i, at repræsentation er vigtigt. Det var også en mærkesag for den tidligere ledelse, at kampen for brune LGBT-personer og transkønnede skulle fylde mere.

»Men når nogle har stemt på mig som forperson, repræsenterer jeg dem demokratisk. Når man til gengæld taler identitetspolitik, er der pludselig et krav om identifikation mellem mig, og dem jeg taler på vegne af,« siger han.

»Jeg er så en 47-årig hvid, ciskønnet mand, og jeg har et velbetalt arbejde ved siden af. Så jeg er sådan en størrelse, som mange i miljøet har svært ved at spejle sig i.«

Og alle kan ikke uden videre repræsentere alle, mener den nye ledelse i LGBT Danmark.

»Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan det er at være farvet. Jeg er ikke farvet. Jeg kan læse om det, og kigge i statistikker, men jeg har ikke levet det,« siger LGBT Danmarks nye forperson Ask Ulrich Petersen.

Nye penge

Det er ikke kun nye ideologiske strømninger, som har ændret LGBT Danmark over de seneste år. Foreningen er pludselig kommet til penge. Mange penge. Siden 2017 har foreningen fået en række store fondsbevillinger, og mellem 2019 og 2022 modtager de 6,9 millioner kroner fra satspuljen, hvorefter der permanent afsættes 1,5 millioner om året til foreningen på finansloven.

»Foreningen er i mange år blevet drevet som en frivillig forening uden ansatte. De seneste år er vi kommet på finansloven, der er kommet flere midler og flere ansatte,« siger Susanne Branner Jespersen. I hendes øjne har det krævet en professionalisering af arbejdet, som den tidligere ledelse ikke har gennemført. Dertil kommer, at der har været en række klager over arbejdsmiljøet i foreningens sekretariat.

Det var først og fremmest de organisatoriske uenigheder, som i april fik 56 medlemmer til at kræve en ekstraordinær generalforsamling, forklarer den nye forperson Ask Ulrich Petersen.

»Men havde det alene været en ideologisk konflikt, havde vi ikke indkaldt til et ekstraordinær generalforsamling. Så havde vi bare ventet til den ordinære generalforsamling i november,« siger han.

Den detroniserede forperson Peder Holk Svendsen er enig i, at foreningen stod midt i en stor omstilling. Derfor var der igangsat et strategiarbejde, som var vedtaget af den forrige landsledelse.

»Ask og jeg vil det samme, men vi arbejder forskelligt. Min måde at arbejde på er meget personbåret, og jeg bruger mit netværk. Det blev jeg kritiseret for, og vi prøvede at åbne op og skabe større gennemsigtighed. Vi var i gang,« siger han.

Generationskløft

Formandsopgøret blev afgjort på mødet den 12. maj. Den tidligere ledelse kalder det et »kup,« den nye ledelse beskriver det som en nødvendighed. I årene op til havde der imidlertid allerede været en række små og store sammenstød mellem den traditionelle fløj og de nye, normkritiske kræfter.

På Sankthansaften 2016 holdt LGBT Danmark fødselsdagsfest. Fra scenen leverede bandet 8 Ball sangen »Klunker« om en kvinde, der bliver voldtaget.

»Når du nu sover, så gør det vel ik’ noget, at du får min sjover,« lød det blandt andet i teksten.

Og allerede inden koncerten var forbi, begyndte kritikken at hagle ned over Kenneth Engberg, der i flere år har været talsperson for arbejdet med hadforbrydelser i LGBT Danmark, og de øvrige arrangører for at give platform til en »voldtægtsforherligende sang.«

Kenneth Engberg opfattede sangen som et forsøg på at fortælle kvinder, at »de i sidste ende har ansvaret for sig selv. Det kan ingen andre tage,« fortæller han i dag.

»Jeg har aldrig været så udshamet før og var målløs. Det var på grænsen til det uhæderlige. For hvorfor er det, at man tænker, at jeg ikke vil det bedste eller er ondskaben selv internt i LGBT-miljøet. Er det, fordi jeg er en hvid 50-årig ciskønnet bøsse?«

Tidligere har Kenneth Engberg også oplevet, at mindst et medlem af LGBT Ungdom brød grædende sammen, da han på et landsmøde advarede mod, at foreningen overtog det, han betragter, som en meget radikal svensk udgave af queer-begrebet (en tilgang til køn og seksualitet, der er i opposition til den herskende kønsforståelse af, at der kun er to køn, red.)

»De syntes åbenbart, at mine udtalelser var helt umenneskelige. Jeg syntes til gengæld, at det er lidt respektløst at begynde at græde. Når man kæmper for andre mennesker, så kan man ikke tage det så personligt. Det opfatter jeg som uprofessionelt,« siger han.

‘Unggardister’

Den tidligere formand, Peder Holk Svendsen, har oplevet lignende sammenstød. For eksempel husker han tydeligt en diskussion med en kvindelig kollega fra LGBT Danmark, som han ofte havde været uenig med, om safespaces. På et tidspunkt kiggede hun på Peder Holk Svendsen og sagde noget i retning af »søde, du har jo ikke viljen til at forstå det her«.

»Så kigger jeg lidt på hende og siger: Det er nok noget af det mest fucking nedladende, nogen nogensinde har sagt til mig. Og så begynder hun at græde, som om det var en krænkelse af hende. Det er, som om at jo mere indædt ’maoistiske’ de her bliver, des mere krænkelsesparate bliver de også. Og det var en af de oplevelser, hvor jeg tænkte: Vi kommer aldrig til at blive enige om det her,« siger Peder Holk Svendsen.

Han oplever nogle af de nye normkritikere som ’unggardister’, der prædiker den sande lære og insisterer på, at alle taler et politisk korrekt sprog og henvender sig til hinanden med de rette pronominer.

Det er altså ikke kun borgerlige debattører, som ryster på hovedet af den nye identitetspolitiske venstrefløj. Også internt i LGBT-miljøet har kravene om korrekthed og konstante hensyn skabt gnidninger.

»Det bliver en form for holdningspoliti, og tingene bliver alt for omstændelige og svære at formidle til omverdenen,« siger Peder Holk Svendsen.

Kenneth Engberg er enig:

»Når jeg er til møde med Rigspolitiet eller Justitsministeriet, skal jeg sidde og tænke over, om jeg får sagt de rigtige pronominer i stedet for at bruge energi på at få indført tiltag, der skaber forbedringer i vores tilværelser,« som han siger.

Anna Wandel-Petersen fra den nye landsledelse i LGBT Danmark mener, at det er en misforståelse. Når hun og andre påpeger, at det er vigtigt at bruge korrekte termer, er det ikke, fordi de forsøger at markere sig som korrekte. Det er, fordi de grundlæggende mener, at det er vigtigt. For eksempel er det en konkret forbedring i en transkvindes tilværelse, at hun bliver tiltalt ’hun’ i stedet for ’han’. Fremskridt for LGBT-personer handler ikke kun om juridiske rettigheder og lovgivning. Det handler også om kulturændringer på mikroniveau.

»Der er en forestilling om, at der findes en identitetspolitisk hær, som kun vil tale om abstrakte ting som pronominer og sprog. I virkeligheden mener de fleste, som mig selv, at både sprog, jura og sociale initiativer er vigtige,« siger Anna Wandel-Petersen. »Sprogbrug er bare et sted, hvor jeg tænker, at der er store forbedringsmuligheder.«

Men for Peder Holk Svendsen handler det også om balancen mellem at være et handlende individ, der tager ansvaret og finder modet til at kæmpe for sin egen frigørelse – og så at være et offer for undertrykkende samfundsstrukturer.

»Jeg boede på Lolland, sprang ud som 14-årig og har altid haft bøvl med min far, fordi det har taget ham over 30 år at acceptere min seksualitet. Men jeg har aldrig følt mig som et offer. Selvfølgelig skal strukturerne ændres, så der ikke sker diskrimination. Men jeg synes, man som minoritet skal passe på med at gøre sig for meget til offer,« siger han.

Nye sejre

LGBT Danmark er landets første og største LGBT-organisation. Oprindelig eksisterede det som et løst netværk af homoseksuelle, der mødtes og trodsede loven. Siden blev det en politisk bevægelse, der kæmpede for lige rettigheder. Hverken homoseksuelle eller transpersoner betragtes længere som psykisk syge; bøsser og lesbiske kan gifte sig, og loven beskytter nu seksuelle minoriteter mod forskelsbehandling. Sådan kunne man fortsætte.

Pointen er, at en ny sejr altid er blevet efterfulgt af nye krav om retfærdig og lige behandling.

Det forstår Kenneth Engberg på sin vis også godt. Spørger man ham, hvordan en gruppe homoseksuelle mænd, som har dedikeret en stor del af deres liv til at kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder, ender med at blive smidt på porten i en forening, som arbejder for netop det, svarer han:

»Jeg har arbejdet med hadforbrydelser i foreningen siden 2007. Har jeg sørget for, at der ikke var andre, der kunne komme ind? Måske. Måske har jeg været i min egen osteklokke,« og fortsætter:

»Jeg er på ingen måde imod nogle af de her aseksuelle, non-binære eller andre. Jeg tror bare, de oplever at have fået en velkørende forening, som kan gøre en forskel for deres tilværelse og kan være med til at sætte nogle ting på dagsordenen. Og det er jo helt legitimt. Men det er også derfor, at der i øjeblikket sidder en masse hvide bøsser som mig og tænker, hvad gør foreningen egentlig for mig?«

Anna Wandel-Petersen mener, at første spadestik er taget til et »stort kulturskifte« i retning af bredere repræsentation og en mere normkritisk linje. Der er stadig lang vej endnu, mener hun, men faktum er, at forskellige minoriteter er stærkere repræsenteret i den nye landsledelse i LGBT Danmark efter opgøret i maj.

Hun håber imidlertid, at folkene omkring den tidligere ledelse vender tilbage til LGBT Danmark en dag.

»Mon ikke det glatter sig ud, så begge fløje får en plads. Det håber jeg. LGBT Danmark skal være den store, brede organisation, der kan favne hele målgruppen.«

Det er ekstremt transfobisk at ekskludere mennesker på baggrund af den krop, de er født med, mener Justice Monir Mooghen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Birgitte Amdisen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, David Zennaro, Birgitte Amdisen, Bjarne Toft Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Når jeg læser artiklens fremstilling af nogle hændelsesforløb, gennem interviews med bl.a. nøglepersoner, får jeg en række ubehagelige mindelser om min tid som politisk aktiv studerende på humanistiske uddannelser på universitetet midt i 1970erne.

Man kan sige, at kampen om indflydelse og rettigheder, på et institutionelt og fagligt niveau, på det tidspunkt i høj grad blev erstattet af en kamp om ændring af kulturelle normer, ikke mindst vedrørende opførsel og brug af sproget.

Fra det tidspunkt blev det svært at komme videre udadtil, og bortset fra en masse intern kritik vedrørende opførsel og brug af sproget blandt politisk aktive studerende, løb den politiske kamp ”ud i sandet”.

Nu er der så LGBT - personer, der har opnået repræsentation, men spørgsmålet må være, om organisationen ikke kun skal have et nyt navn, men også grundlæggende skal ændres organisatorisk med henblik på nye mål og indsatsområder, og en helt ny måde at arbejde på, der tager højde for disse nye mål og indsatsområder.

Det handler jo ikke længere om juridiske rettigheder og lovgivning, men om kultur og normkritik og kulturændringer på mikroniveau. Hvordan kæmper man som organisation en sådan kulturel kamp?

Ole Frank, Anina Weber, Niels Christensen, Tino Rozzo, Lise Lotte Rahbek og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

LGBT kæmp imod at de skal være som andre mennesker vil have de skal værre.
Kampen for ikke at komme i en kasse og imod den sociale kontrol der er forbundet med dette. MEN nu er de selv endt med at at komme folk i kasser og udøver selv social kontrol.

Hvad gør man? Når den kamp man har og er en del af, skifter kurs. og blive til noget man ikke ønske at værre en del af.(identitetspolitiske)

@Bjarne Toft Sørensen
god pointe
"grundlæggende skal ændres organisatorisk med henblik på nye mål og indsatsområder" for de kommer til at ødelægge det gode arbejde der er blevet gjort. for modestanden er stor og vil kun blive større imod identitetspolitiske og den vil kun splittes og skade bevægelsen inde og ude fra.(give fornyet modstand imod miljøet)

identitetspolitisken ser ikke individet. Den udeler + og - point til mennesker på grund af deres tilhørsforhold, den handler om offerrolle,kontrol og splitte menneske op i fordomme. Den er totalitær og hadefuld i sin grundvolde. Så nej tak til dette for at sige det pænt.

Lars Eriksson, Mogens Holme, Ole Frank og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lige når man har allermest brug for Wilhelm von Rosen, viser det sig, at han i næsten ubemærkethed døde dette forår. Så skal det jo gå galt.

Bjørn Pedersen

Hvordan kan det være "bredere repræsentation" at gå så forbandet meget op i hvilke "racer" folk tilhører? Hvornår holder vi herhjemme op med at kopiere de kulturelt tilbagestående amerikanere i deres ulækre, racistiske besættelse af hvilke racer man tilhører?

Der findes ingen "hvide" i Danmark. Der findes dem der er danskere og dem der ikke er. Har ikke en flyvende fis med din hudfarve at gøre. Det er kultur og sindelag.

De såkaldt "progressive" er historieløse. De forstår ikke og er ligeglade med, at de genopliver det gamle Europas raceteorier og racehierakier ved at italesætte europæere som "hvide". Hvad de gør fordi deres ideologiske forbilleder har hjemme i en amerikansk kulturhistorisk kontekst, men de ikke forstår at termer fra ėn kulturel kontekst ikke altid kan overføres til en anden kultur.

Lars Eriksson, Pia Konstmann, Claus Nielsen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Nanna Kinch, Jan Kauffmann, Niklas Thulin, Caroline Lillelund, Birte Pedersen, Anina Weber, Niels Christensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Progressivt betyder vist -intolerant.

Til LGBT -osv miljøet.
Lev dog for pokker jeres liv som normale mennesker med den seksualitet I nu har.
Det vedkommer ingen andre end jer selv.
Det store flertal gider ikke høre om alt dette navlepilleri.
Vi er såmænd ret ligeglade med hvad I går og roder rundt i.
Overhold blot gældende lovgivning som så vidt jeg er orienteret giver ret frie rammer for seksualiteten, bortset fra områder som alder- dyr og tvang.

Erik Fuglsang, Claus Nielsen, Mogens Holme, Kim Houmøller, Else Marie Arevad, Inger Nilsson, Birte Pedersen, Anina Weber, Niels Christensen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Frem og tilbage er lige langt
fra kæmpelivets undergang til underlivets kæmpegang i norden

gaaab

Anders Sørensen

@Jørgen Wind-Willassen, hvor mange homoseksuelle mandlige fodboldspillere kender du? Godt så. Så længe du ingen kender - der er tilsyneladende ingen - er det naturligvis helt nødvendigt at være offentlig omkring sin seksualitet.

Johanna Haas, ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Anders Sørensen, Wanda fra Bøssernes Befrielsesfront turnerede engang med en anekdote fra de heftige 70ere eller 80ere. Iflg. den blev han engang konfronteret med en fyr på Pan, der i heftige vendinger gjorde ham opmærksom på det drilleri, han var blevet udsat for på sin skole, fordi BBF under et besøg i en time havde hævdet, at dem, der ikke kunne spille fodbold, var bøsser.
Men Wanda kunne jo kun triumferende påpege, at det jo tydeligvis havde været rigtigt.

Steffen Gliese

Nå, det er dejligt at høre, at LBGT ikke længere er en fattig forening - selvom det jo nok ikke bliver til gamle dages pomp og pragt med en sand regnbue af aktiviteter udover det ganske land.
Den gruppe, der nu er sat fra bestillingen, har jo på mange punkter oplevet, at den, der lever stille, lever godt; men som den forrige generation måtte sande, er det ikke godt nok at administrere status quo - LBL blev selv skabt under lignende stormfulde omstændigheder, da man pensionerede homofilien fra Forbundet af 1948 for at skabe den ny aktivisme i mere samklang med ungdommen i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Dengang var det også en ny måde at tænke køn på, der vandt frem - og med samme betydelige modstand fra Forbundets mere reaktionære kræfter; men dengang skete der en forbrødring med henover generationerne med stifterne af F48, der godt nok også havde haft svært ved at goutere den stadigt mere polerede fremtræden.
Måske kan vi på samme måde se hen til, at 70ernes oprørere - dem, vi ikke har mistet - føler fællesskab med de nye vinde, der blæser.

Alvin Jensen, Jørgen Greve, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anders Sørensen, hvorfor i alverden er det "naturligvis helt nødvendigt" at være åben om sin seksualitet fordi... der ikke er nogen erklærede homoseksuelle fodboldspillere?!

Mogens Holme, Touhami Bennour og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Mads Jokobsen, fordi den eneste grund til, at ingen fodboldspillere er homoseksuelle i offentligheden, er, at det at være bøsse stadig er tabu. Og medmindre man synes, at det bør forblive tabu, er det naturligvis nødvendigt at stå frem og præsentere sin seksualitet i offentligheden.

Pia Konstmann, Jørgen Greve, Jonathan Larsen, Niels Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Anders Sørensen
Ja vi kan have bruge for menneske at spejle os i, men kun hvis der er en der har samme problemstilling som vi stå over for. for vi så kan se hvordan man skal gøre eller ikke gøre.

Så Som Blaire White
https://www.youtube.com/channel/UCDmCBKaKOtOrEqgsL4-3C8Q hun viser andre transkønet hvad man kan og hvad for en vej man kan tag, når man har denne problemstilling.

Men for at spille fodbold har jo på ingen måde rod i ens seksualitet, så hvorfor lave dette spring?

Alvin Jensen, Anina Weber og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er da godt at se historien gentage sig. Da bøsserne vandt over de homofile, var det også anledning til, at foreningen ændrede sig gevaldigt. Og det har den trængt til længe. Jeg forlod den for et par år siden, fordi jeg ikke kunne se, at den havde nogen fremtid, men det har den måske alligevel. Held og lykke!

PS. Jeg kan ikke huske, at Wilhelm von Rosen nogen sinde i min tid (siden midten af 80'erne) har været en del af foreningen. Jeg husker ham fra et seminar, som vi arrangerede for ca. 15 år siden, hvor hans svar til, hvad queer skulle betyde, var at foreningen skulle lave bibliotek.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Jensen, synes du ikke, det er underligt, at ingen bøsser spiller fodbold? Hvad er din forklaring? Skyldes det, at bøsser er ringe til at spille fodbold, eller skyldes det, at det er tabu at være bøsse?

Det må være en af de to.

Jonathan Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anders Sørensen, der er mange ting der er "tabu" for offentlige personer. Prøv at tænk på noget, hvad som helst, som du ikke kan lide. Hvad med oldinge sex? Vi tager oldinge sex.

Der er ingen berømte fodboldspillere der åbent erkender at de surfer efter oldingesex.

Ergo:

A) Skal vi have oldinge sex parader i gaderne & kendte skal outes så hr. og fru Danmark kan tvangsvendes til netop denne seksuelle præference.

Eller...

B) Skal folk der er til oldinge sex acceptere at andre ikke gider at forholde sig til det. Overhoved. Og nej, de er ikke undertrykt.

Niklas Thulin, Anina Weber og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, David Zennaro, at WvR betragtede sin rolle som udspillet, da han havde leveret sin disputats.
Henning Bech og Karin Lützen stod jo allerede mere eller mindre for kønsstudierne.
Nej, jeg tænkte på Wilhelm som historieskriveren, der ville have trukket linjen tilbage til sin egen generations oprør i '73.

Steffen Gliese

Anders Sørensen, du får aldrig heteroseksuelle til at reflektere over køn og dets implikationer.
Du vil en åben bøsse på landsholdet, og der vil være to torsdage i ugen, før det sker.

Anders Sørensen

@Mads Jakobsen, det er sjovt, at du ikke kan se, at netop folk som dig er grunden til, at det er nødvendigt at stå frem med sin seksualitet i offentligheden. "Oldingesex"? Hvad har det med noget at gøre? Anerkender du simpelthen ikke homoseksuelle, men betragter dem som en flok weirdos med afvigende seksualitet?

Mads Jakobsen

Vent Anders Sørensen... indikere du at folk der til oldinge sex er "en flok weirdos med afvigende seksualitet"? Må du gerne det? Eller skal du nu tvinges til at "anerkende" dem?

For hvis du må lade være med at anerkende de former for seksualitet som du ikke lige er med på, hvorfor har heteroseksuelle ikke samme ret? Hvorfor må du sige "nej tak, det har ikke noget med noget at gøre," når andre ikke må?

Mogens Holme, Niklas Thulin, Anina Weber og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Mads Jakobsen, jeg gider egentlig ikke det her. Har du et problem med bøsser? Jeg anerkender, at jeg har et problem med folk, der er til "oldingesex". Puha, så fik jeg lettet mit hjerte.

Så har du et problem med bøsser?

@Anders Sørensen
jeg kan godt se din pointe.
For det at springe ud og føle sig som en del af samfund på lig fod med sine medmennesker og ikke føle der er nogle galt med en. det kan jeg kun have forståelse for. Men jeg forstod ikke sammenspillet imellem fodbold og det at spring ud, og den "stråmand" med at en bøsse ikke kan spillefodbold.
Men det gør jeg nu :)

Mads Jakobsen

Nej Anders Sørensen, jeg har ikke "et problem" med bøsser. Jeg har et problem med selvretfærdige hyklere, og folk der er ude af stand til at tænke over konsekvenserne af det er de siger. Jeg har et problem med folk der tror på "et sæt regler for mig, og et andet for dig."

Så hvorfor må DU lette dit hjerte, og med et smil meddele at du har et problem med dine medmenneskers seksuelle præferencer, mens fodboldfans ikke må? Hvem har gjort dig til privilegeret adel og dem tjenestepligtig almue?

Mogens Holme, Anina Weber og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Mads Jakobsen, du lader til at have et problem med bøsser. Hvis folk engang går i optog for rettigheder angående "oldingesex", så tager vi den derfra.

Lige nu er det som følger: Du kan ikke lide bøsser, og du synes, de skal holde sig i skabet.

Som Jeg ser det, så man behøves man ikke kun, have nej hatten på eller ja hatten på. For det der rokker din båd, behøves ikke rokke min båd. Så længe man ikke skad den anden, så kan 2 voksen mennesker gøre hvad de vil.

Jeg dømme ikke, men ja det kan stadigvæk betyde at jeg ikke forstå, eller gider høre om det eller finder det utiltalende. Selv med disse ting, så betyder der ikke at man er imod.

Mads Jakobsen

Anders Sørensen , læg mærke til at du føler dig berettiget til at erklære at "jeg har et problem med bøsser" selv om jeg lige har sagt at det er dit selvretfærdige hykleri jeg har et problem med. Du føler at du har ret til at udlægge andres holdninger som en karakterbrist uden på nogen måde at forholde dig til substansen.

Igen: hvorfor har, f.eks., fodboldfans ikke samme ret? Kan de ikke bare sige "du har et problem med heteroseksuel mandekultur"? Hvorfor er DE pligtig at forandre deres kultur efter DIT forgodtbefindende?

Der er masser af folk der må holde deres seksualitet i skabet. Det kaldes at gå på arbejde. Den situation er f.eks. professionelle fodboldspillere i. Det er derfor de kaldes "professionelle." Og nej, jeg tror ikke et øjeblik på at du mener at andre seksualiteter end dem ud kan lide skal ud af skabet. Du kan knap nok forholde dig til at de eksistere. For deres eksistens tjener ikke din "gode sag".

Anders Sørensen

@Mads Jakobsen, du har tydeligvis et problem med bøsser. Hvis du går på gaden med din seksualitet, så vil jeg bifalde dig derfor. Du kan flashe din heteronorm, din lyst til dyr, dine oldingepræferencer.

Du har al mulig ret til at fremme din sag.

Jeg anerkender endda din ret til at hade bøsser.

Sammenligningen med 70'rnes indbyrdes krig på venstrefløjen, som Bjarne Toft Simonsen påpeger, er ramt på sømmet.
Vi husker SAP og PAP og TIP og TAP, og hvad de allesammen hed, i evig krig med hinanden, mens højrefløjen sad og grinede i skægget.

Hver mand sin fraktion...!!!

Det gælder åbenbart også her (bortset fra, at "mand" vel ikke er dækkende mere).
Mens I har så inderligt travlt med at rive hovederne af hinanden, står der en hel omverden og
ryster på hovedet og er hamrende ligeglad.

Erik Fuglsang, Claus Nielsen, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, Anina Weber, Jørgen Larsen, Herdis Weins og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Kampen for bøsser og lesbiske handlede også om tolerance og blive tolereret. LQBT fremstår her som i andre landen som umådelig agressiv og intolerant. Det kommer næppe til at gå godt.

Claus Nielsen, Mogens Holme, Nike Forsander Lorentsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det handler ganske enkelt om repræsentation. Hvide pæne bøsser mener, at de kan repræsentere alle os andre, men det bør de ikke. Det giver et fuldstændig flat billede af hvad det vil sige at være lgbt'er. Og det betyder noget både i forhold til, hvilken politik man fremfører, men også hvordan man fremfører den.

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anders Sørensen, nej du anerkender ikke noget som helst. Du vil stemple andre som hadere, det er nemmest for dig, og så kan du koncentrere dig om det du virkelig brænder for: at blande dig i hvad andre skal gøre, mene og tænke. På en måde som du aldrig ville acceptere at andre gjorde overfor bøsser.

Carl Chr Søndergård, Jørgen Larsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det handler om diversitet og ligelig repræsentation, ikke om bogstaver.
Privilegieblindhed opstår nemlig ved at én bestemt gruppe har magten, og ikke selv synes det er problematisk.
Selvfølgelig skal en så bred organisation også reflektere sine medlemmers forskellighed.

Når jeg fotos fra diverse bøsseoptog, så kan jeg da godt gribe mig selv i at tænke: Hold da op en flok weirdos med underlig seksualitet. At rende rundt på gader og stræder i sort læderjakke og nazikasket med en lyserød fjer strittende ud af bagdelen er ikke noget for pæne piger.

90% af alt 'information' er falsk og forkert.
Lærereren er dum.
Præsten i hampen.
Men identitær politik og 'identitetspolitik' er samme gestalt.
Det er racetænkning som ikke har noget med racer at gøre. Gamle Heinrichs udviddede racebegreb (i situationen dengang mest til 'jødernes' bagdel - og evnesvage) der i forvirringen endte i en FN-erklæring og nu hærger adskillige identitetsbevidste og respektkrævende fløje. Også i Danmark
Hvis man skal beskrive nogen skævhed bliver det så - (ja sorry guys jeg ved hvad i 'føler') - ikke til den 'venstre'-orienterede køns-mangfoldigheds fordel, for den nationale mangfoldighedsmodel findes faktisk, og kan implementeres som 'nartionalisme' mod kage i det identitetspolitiske. Derimod findes 'LGBT' ikke biologisk. Overhovedet. Jeg er sikker på at de fremadlænede progressive forlængst ville have præsenteret det genetiske bevis for verden hvis det fanstes, også selvom det naturligvis ville indikere at behandling for en sådan defekt var teknisk mulig. Arv er sekundært, miljø er alt. Man har 'valgt' at være trans ? Det er bare noget vi leger ikke ? Under alle omstændigheder, det henhører under psykiatri, ikke biologi. Der er kun to biologiske køn. Odd Bjertnes fortæller dig rigtigt.

@David Zennaro @Eva Schwanenflügel
gamle privilegerede hvide mænd er IKKE en homogen gruppe.
og om noget, så en ideologi som identitetspolitiske handler om fordomme og kasser. Og på ingen måde forskelligheder og såkaldt repræsentation. den er fast låst i sin måde man SKAL se verden på, og handler ikke om individet. og mennesket og dette kan kun føre et mørkt sted hen.

"gamle privilegerede hvide mænd"
gamle(alder). Privilegerede(buzzword"had").Hvide(race). Mænd(køn)

Hvor mange point får jeg i denne nye "gode" dagsorden? Og hvem kan jeg nu undertrykke eller blive undertrykt af nu unde der er noget galt i dette.

At blive dømt ud fra et såkaldt diversitet og ligelig repræsentation i et identitetspolitiske syn er ondskab. Mennesker er IKKE en homogen gruppe, så hvordan kan man forsvar identitetspolitisk, for kerne i identitetspolitisk er kasser og forud antagelser om persones måde at se og opfatte verden på og hvor privilegerede de er eller ikke er osv, for mig at se er det had og ondskab, og fordomme som ellers vi på venstrefløjen skulle værre Meget imod.

Privilegieblindhed er et godt buzzword, jeg kan beskylde dig for noget du ikke kan sige imod for du er jo blind.

en leg med galskab og et setup man ikke kan sige imod https://rationalwiki.org/wiki/The_Dragon_in_My_Garage

Else Marie Arevad

Tak for underholdningen, Mads Jakobsen og Anders Sørensen! Umiddelbart vil jeg sige, at det står 2-1 til Mads Jakobsen hvad angår argumentation.

Henriette Bøhne, Mogens Holme, Nanna Kinch, Mads Jakobsen, Carl Chr Søndergård, Jørgen Larsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Nu kan jeg godt afsløre, at jeg heller ikke er vild med at putte folk i kasser. At tilkende en specifik del af en gruppe de samme synspunkter baseret på deres overordnede ligheder er ikke fair, såvidt at det handler om deres hudfarve, seksualitet, bopæl etc.

Dog er det vigtigt at andre i gruppen også føler sig repræsenterede, og der er det ofte vigtigt selv at have erfaringerne, for ellers er det meget vanskeligt at sætte sig ind i de problematikker, disse individer slås med.

Det er blot det jeg forsøger at påpege.

@Eva Schwanenflügel
Det kan jeg kun sige ja til, for vi alle har en stemme som gerne skulle blive hørt.

"er er det ofte vigtigt selv at have erfaringerne, for ellers er det meget vanskeligt at sætte sig ind i de problematikker, disse individer slås med" ja og nej, for der er fordele og ulemper ved at se ting inde eller ude fra. Og begge sider er vigtige i at give et fyldiggøren billede af ting. og kan bidrage med en indsigt i problemstilling som den ene part ikke altid kan eller vil se. Den der er nede i lortet kan meget nemt værre blind for ting og at der så komme en og ser ting ude fra. Ude alle de følelser der er forbundet med situation. Kan bidrage med et syn og indsigt som den ene kan værre blind for.

Det jeg har så meget imod er antagelse om hvordan man SKAL opfatte ting og den mangle frihed i hvordan vi ser eller oplever ting. og den forståelse og indsigt den enkelt menneske har. der er alt for mange fordomme i dette. For jeg ser det som social kontrol. at nogle skal bestemme om hvordan jeg skal have det med en handling og hvor krænket jeg skal føle mig eller og hvor meget jeg krænke med min handling.

identitetspolitiske er bygget op omkring offerrolle og krænker rolle. Som kun kan føre et dårligt sted hen. Og det er HAD.

Mogens Holme, Bjarne Toft Sørensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

I forlængelse af Jens Jensens seneste kommentar:

Selvfølgelig betyder nationalitet, etnicitet, køn og seksualitet noget for vores identitet. For nogen mere end for andre, fordi vi nu engang også er forskellige - bl.a. fordi vores identitet også, på FORSKELLIGE måder, er bestemt af de nævnte forhold.

-Vi er, hver især, også LANGT mere end det, der er bestemt af de nævnte forhold.

Det forfærdelige er, når vi, af forskellige grunde, bliver så skrøbelige i vores fordomme om andres syn på vores identitet, at vi, i overført betydning, ikke længere kan holde ud andet end at se os selv i spejlet og hele tiden at søge bekræftelse på det, som vi selv mener at se i spejlet.

Desværre er det et fænomen, der i stigende grad forekommer i bestemte identitetspolitiske kredse i samfundet, sådan som jeg oplever det.

Et reductio ad absurdum eksempel (med inspiration fra Leif Panduros noveller):
Overført til skønlitteraturens verden kunne det betyde, at vi i samfundet, for en sikkerheds skyld, for at undgå at nogen blev krænket, måtte træffe foranstaltninger, således at forfattere med en bestemt nationalitet, etnicitet, køn og seksualitet kun skrev litteratur, der handlede om mennesker, der var som dem selv, og at de kun blev læst af mennesker som dem selv.

Alligevel ville mange nok blive krænket, fordi vi nu engang, TRODS disse ligheder vedrørende identitet, også er meget forskellige. Som en konsekvens kunne vi derfor i samfundet blive nødt til at vedtage, at forfattere kun måtte skrive værker om sig selv, og at ingen andre end dem selv måtte læse de pågældende værker.

Mogens Holme, Anina Weber og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Hele problematikken opstår fordi forskellige grupper vil have diversitet når det hjælper dem, men ikke når det ødelægger deres egen gruppes sammenhængskraft.

Så LGBT folk vil gerne have sig selv repræsenteret & talt pænt om alle steder i samfundet, men samtidig have lov til at grine af heteroerne. Og have lov til at holde heteroseksuelle ude af deres specielle rum. Og hvorfor egentlig ikke? Hvis en LGBT forening er åben for alle og har 90+% velmenende heteroseksuelle CIS-personer som medlemmer, og i bestyrelsen, så er det jo ikke længere end LGBT forening. LGBT personer kunne lige så godt søge råd eller sociale relationer nede i netto.

Alle sociale relationer rummer forskelsbehandling. Alle gør forskel på dem de omgås og dem de ikke omgås. Alle formelle sociale strukturer har ensrettende adfærdsnormer som ikke alle kan leve op til. Og det bliver rigtig, rigtig mærkeligt når vi lades som om dette ikke er tilfældet samtidig med vi praktisere det uafbrudt.

Anina Weber, ulrik mortensen, Bjarne Toft Sørensen, Jørgen Larsen, arne tørsleff og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Information vælger at bringe en artikel på årets Pride i går, der er et referat af en ekstraordinær generalforsamling, der fandt sted i MAJ?
For tre måneder siden???
Denne gamle nyhed opfedes med nye interviews, så artiklen kan times med Priden.
Hvorfor vil Information partout kaste grus i maskineriet på en vigtig årlig markering af ligeret og ligeværd tilsat fest og farver?
Medlige så stor ret kunne Information have opfedet referatet fra den ekstraordinære generalforsamling med en historisk gennemgang af, hvad det har kostet af kampe at nå til, at Priden de sidste mange år har været en folkefest med bred opbakning. Det aktuelle få ind ved at fokusere på, hvilke kampe der kæmpes i dag - og hvem der kæmper dem. Man kunne have brugt repræsentation her. I stedet for at videregive forsøg på interviews.
Det var i hvert fald ikke var nogen særlig oplysende eller progressiv artikel fra Information. Forståelse skaber den heller ikke.
Artiklen virker som den hurtige løsning på:
"Vi skal skrive noget fra milijøet, for det er Pride på lørdag". Det kan gøres bedre og bør gøres bedre.

Thomas Jensen

Sebastian sagde det ret præcist der i starten af 70'erne:

Vi er den frelste brigade
vi tromler alle andre flade
ja, vi gør!
Det er lige hvad vi gør!
Og tænk at vi tør!

Vi er den frelste brigade
nu går verden af lave
er det os
så bare kom an
det er nu vi vil slås

I har moret jer
spillet fallit
I er ikke mere værd
end det skidt vi træder på

I har væltet jer i svineri
vi er bedre end jer,
vi har en bedre teori vi læser på

Vi er den frelste brigade
vi tromler alle andre flade
med hakke, skov og med spade
hænger vi I
for at grave det hul
de andre skal i

I den våde muld bli'r de kylet ned
hvordan graver man et hul til så mange lig?
Hvem er det der spørger?

Vi ved det næppe selv
Vi kan jo ikke vide alt
Vi har nok slået dem ihjel
der ku' ha' fortalt os hvorn' man gør

Vi er den frelste brigade
vi tromler alle andre flade
ja, vi gør!
Det er lige hvad vi gør!
Det er meget at vi tør!

Oppe på den sidste barrikade
sidder den frelste brigade
De er glade de to
De har kun hinanden
at kæmpe imod

Torsten Jacobsen, Anina Weber og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Johanna Haas
"Hvorfor vil Information partout kaste grus i maskineriet på en vigtig årlig markering af ligeret og ligeværd tilsat fest og farver?"

Der er noget at fejre, og det er godt, men der er også altid en anden side, og hvis denne anden side kan være udtryk for en farlig og destruktiv tendens, der i sidste ende kan ødelægge festen fremover, er det også vigtigt at få fortalt den historie.

Der er noget, der hedder erfaringer og at tage lære af sine erfaringer. Det er fint at sejre og at feste, men det er ikke fint at risikere at sejre sig selv ihjel.

Grethe Preisler

De sidste på jorden

"I Gävle sad to djævle og åd af samme ævle.
De ville ikke dele, så begge åd det hele.
De kunne ikke stoppe, men åd hinandens kroppe.
Nu er der ingen djævle i Gävle."
(Halfdan Rasmussen)

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Erik Fuglsang, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, jeg kan også blive noget bekymret, når jeg læser om de stærkt følelsesladede reaktioner på andres for dem indgroede måde at betragte virkeligheden på.
Ikke desto mindre må det alligevel handle om at betragte hinanden med respekt - og i en verden med udbredt viden om den mangfoldighed og langt fra ens forståelse af kønslighed, normer, roller og mål i tilværelsen, har vi for tiden ikke rigtigt andet end anerkendelse og inklusion at gøre godt med. Det går imidlertid begge veje, og det er en ægte, let totalitær risiko, 'man' ikke længere blot vil accepteres, men reelt også elskes og tildeles retten til at bestemme, hvad andre skal. Det er ikke tolerant, og det giver knubbede reaktioner folk imellem.

Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Steffen Gliese,

Men det er jo netop der, diskussionen står?

"Det går imidlertid begge veje, og det er en ægte, let totalitær risiko, ’man’ ikke længere blot vil accepteres, men reelt også elskes og tildeles retten til at bestemme, hvad andre skal. Det er ikke tolerant, og det giver knubbede reaktioner folk imellem."

Jeg VIL ikke anerkende disse totalitære 'paragrafryttere', disse 'apparatchik' og deres 'programerklæringer' som en del af den 'venstrefløj' jeg tilhører og holder af. Der mangler ilt i deres identitetspolitiske begrebsapparat. Der er en mærkbar overflod af trods og smerte og et smerteligt underskud af respekt og kærlighed i deres paroler. De vil 'retfærdigheden', og så til helvede med alt det andet..badevand, børn, det hele..

Det er en kræftsvulst på et i forvejen svækket legeme...

@Torsten Jacobsen
"Forhåbentlig tilhører de anonyme ’opråbere’ et særdeles lille og ekstremt mindretal?"
nu måske, Men hvordan ser det ud om nogle år. For hvor vi er nu!

Conformity
Hvad jeg må have på, til en udklædning fest(stereotyper)
Hvem jeg har lov til at sige dårligt om
Hvad jeg må skrive om (ikke min kultur)
Du kan ikke tale for mig for du har en forkert farve
Man må ikke komme til at krænket(selv ubevist)
handling tæller mere en intentioner
Hvad for nogle sange jeg må synge(ung blond pige)
Hvad for en kultur jeg må lave kunst af
Type joke jeg må sige
hvad rank har jeg i det identitetspolitiske spil?
Det er skamfuldt at værre hvid
osv osv for list er lang i dette spil

Yep så meget for diversitet. bare ikke i tanke og måde i at se verden på. Men KUN hvordan man ser ud, ens køn og seksualitet, og hvad rank man har i det nye identitetspolitiske privilegiet spil.

Jeg har linket dette i par gang før. Men den siger alt
The Privilege Game
https://www.youtube.com/watch?v=AOMpxsiUg2Q

Torsten Jacobsen

Jens Jensen,

Jo, bevares.

Men hvad er i sidste ende mest ynkeligt? De 'intersektionelt fascinerede, transgaysminoritets-udfordrede queeraktivisters' excesser, eller det 'stivslipsede, biologiskkønnede statusquo-forherligende testetoronforblændede sammenrend's forfærdelse i mødet med anderledes tænkende? Ikke mindst, når disse anderledes tænkende lidt for konkret påpeger de eksisterende strukturers lidt for magelige indretning efter primært ét indskrænket perspektiv på verdens mangfoldighed?

Eller sagt mere firkantet: Jeg imponeres sgu heller ikke ligefrem af hvide mænds indtræden i offerrollen.. ;)

Men krage søger mage, ikke sandt, og det værste i 'a' fremmaner gerne det værste i 'b'.

Velkommen til børnehaven!

Her er forhåbentlig en lille øjenåbner til dig:

Man behøver såmænd slet ikke deltage i det 'identitetspolitiske spil'. Hver fugl kan såmænd synge med sit næb. Det er skam ikke forbudt. Ikke endnu, i hver fald. Prøv selv!

Blot skal man give sig selv tilladelse til at skide højt og flot på, hvad alle hønsene måtte mene om skønsangen. Hvad ved høns dog om tiden, meningen, eksistensen, det hele? Høns ved ikke en skid...

Mestendels eksisterer al denne ballade i hovedet på mennesker, som ikke er alt for vant med at få noget praktisk og konkret fra hånden: De sidder der, på deres indskrænkede redaktioner, i deres kældre og Vesterbrolejligheder, og forfatter skidt tænkte tanker ned på skident digitalt papir - føler sig åh så vigtige og betydningsfulde i deres små ekkokamre. Hvis de da ikke fatter elløbehjulet for at drible ud og disrupte storbyens mørke i et orgie af selvgjort og selvfed larm...'Sticking it to the man...!'

Vorherre bevares!

Sider