Brevkassen: Kan vi sende vores børn i kristen friskole?

Vores by har flere store folkeskoler og en enkelt lille friskole. Folkeskolerne har ikke et dårligt ry, men friskolen taler alle godt om. Vores to piger er skoleklar om få år, og vi ønsker selvfølgelig for dem, at de får trygge rammer til at lære og udvikle sig. Mange af skolens værdier stemmer overens med vores egne – på nær deres afsæt i en kristen skoletradition. Eleverne på skolen synger morgensang, ofte salmer, og beder fadervor.
Det er der nok ikke noget farligt i. Men som ikkemedlemmer af folkekirken, falder det os ikke helt naturligt at blande uddannelse og religion. Vi er ikke fundamentalistiske i vores fravalg af folkekirken, men vi bekender os bare ikke til nogen troslære. Omvendt er det måske helt hen i vejret at vælge en god skole fra blot på grund af en daglig salme og et fadervor?
Svar I:
I har valgt ikke at være medlem af Folkekirken, så på den vis virker det paradoksalt at træffe et aktivt valg om at melde jeres piger ind i et kristent fællesskab.
Jeg er bange for, at du undervurderer, hvad det vil betyde for dine pigers tro. Ingen har nogensinde taget skade af en salme og et fadervor, men mon ikke værdierne på en kristen friskole stikker noget dybere end det?
Jeg er ikke selv Jesus-forskrækket – medlem af Folkekirken og kulturkristen eller hvad det hedder – men det har da alligevel været grænseoverskridende for mig pludselig at høre mine egne piger komme hjem fra børnehave og fortælle om Jesu bedrifter som virkelige begivenheder, og om de nu ville komme i himlen, fordi de havde gjort noget dumt. Det var ikke en kristen institution, men bare en ny pædagog, der ville fortælle børnene lidt om sin egen tro, ’uden at indoktrinere dem naturligvis’.
Men skriv dem op, og træf valget, når I kommer tætter på.
— Emil Rottbøll
Svar II:
Jeg er normalt ikke folkeskolefundamentalist, men det bliver jeg alligevel lidt, når jeg læser jeres spørgsmål.
For havde I skrevet, at der var en skole i jeres by, der var så fed, at I selv fik lyst til at smide tornysteret på ryggen, eller havde I fortalt, at jeres børn havde helt særlige behov, eller var I så uheldige, at I skulle sende jeres børn i skole med skudsikre veste, fordi I havde slået jer ned i Los Cabos, Mexico, havde jeg måske leget med på jeres tanke om give dem Helligånden ind med skolemælken.
Men det er jo ikke tilfældet. Så her er mit råd: Vis folkeskolen tillid. Og hvis den svigter den, så vend jer mod Gud. Det er vores alle sammens skole, og vi er alle sammen med til at styrke den og give den værdi. Amen.
— Anna von Sperling
Brevkassen
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.
Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.
Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk
Seneste artikler
Brevkassen: Har vores toårige også krav på barselsorlov?
27. februar 2021Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen – alle får to svar, og vi giver ikke op, før vi har prøvetBrevkassen: Skal jeg opgive min kamp for sproget?
27. februar 2021Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – det kan være langt, eller ganske kort, men alle får to svarBrevkassen: Hvad gør jeg med min mors grimme sølvkaffekande?
20. februar 2021Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille, intet for stort
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Det virker selvmodsigende at melde jeres børn ind i en friskole med et religiøst præg, når I har frasagt jer religion.
I fald i gør, så vær forberedt på at skulle besvare religiøse spørgsmål hele skoletiden, og eventuelt ende ud med børn som bliver formet af kristendommen.
Hvis ikke kan lide jeres børn så...
Hvis I ikke har dårlig indtryk af folkeskolen i jeres by,virker det for mig sygt at vælge en skole med et tydeligt kristen identitet.
Jeg er opvokset i et meget kristent område for mange år siden, men nej bliv om muligt i folkets skole.
Hvis endelig skolen skal bekende sig til et religiøst grundlag, så vil jeg ubetinget vælge det kristne grundlag fremfor andre religiøse grundlag.