Læsetid: 6 min.

Den første kortlægning af danske drab i 49 år fortæller historien om et stadigt mere civiliseret samfund

Drabstallene i Europa, fortæller en historie om samfundsudviklingen: Om stigende velstand og stoffer. Om bedre forhold for enlige mødre. Og om fremkomsten af internettet
Efterkrigstidens velstand skabte for en tid en mere løssluppen, moral hvor bl.a. vold blev mere almindelig. Men på den lange historiske bane er de faldende drabstal et resultat af civilisation, mener Marieke Liem, der forsker i europæiske drabstal.

Efterkrigstidens velstand skabte for en tid en mere løssluppen, moral hvor bl.a. vold blev mere almindelig. Men på den lange historiske bane er de faldende drabstal et resultat af civilisation, mener Marieke Liem, der forsker i europæiske drabstal.

Johnér Images/Johner/Ritzau Scanpix

24. august 2019

Den ligner nærmest et vejskilt, der fortæller om et bump forude: Kurven over de danske drabstal fra efterkrigsårene frem til i dag stiger langsomt, når op på et højdedrag og falder igen.

Historien om drabstallene handler ikke kun om den halvering, vi har hørt om gennem de seneste år fra omkring 70-80 drab om året i 1990’erne til omkring 40-50 i dag. I virkeligheden er det ligeså meget historien om, hvordan drabstallene langsomt og sikkert stiger op gennem 1970’erne og 1980’erne.

En udvikling, man med små variationer kan se over hele Europa, fortæller Marieke Liem, lektor og ph.d. i retsmedicinsk psykologi ved Universiteit Leiden i Haag med speciale i drab. Liem har det seneste årti blandt andet været med til at etablere et europæisk monitoreringssystem af drabstal, der gør sammenligninger landene imellem mulige. Og bumpet kan aflæses i mange europæiske lande, herunder Schweiz, Finland og Holland.

»Det, vi ser i drabsstatistikkerne i 1970’erne og 1980’erne, hænger sammen med en stigende velstand blandt de store generationer efter Anden Verdenskrig. De fik flere penge mellem hænderne, og de levede et mere udadvendt liv og en frigjort livsstil, hvor de opholdt sig mere ude i offentligheden, holdt fest, og brugte penge,« forklarer hun.

»Samtidig skete der en ændring i vores normer: Moralen blev mere løssluppen, og vold og voldelig opførsel i en periode mere almindelig,« siger Marieke Liem.

Kombinationen af en mere frigjort livsstil og voksende velstand fik antallet af potentielle gerningsmænd og ofre til at stige. Også fordi det udadvendte liv gik hånd i hånd med et højere indtag af både alkohol og stoffer, påpeger den svenske kriminolog og forsker ved politimyndigheden i Sverige, Sven Granath, der også har analyseret europæiske drabstal:

»Rigtig mange drab i 1970’erne og årtierne derefter hang tæt sammen med et stort alkoholindtag. Introduktionen af amfetamin og andre stoffer har også bidraget til de høje drabstal. Det handler ikke kun om, at gerningsmændene var påvirkede, men også om livsstilen i misbrugsmiljøerne. Og konflikter relateret til for eksempel stofhandel,« siger han.

Civilisering og selvkontrol

Faldet, der satte ind i midten af 1990’erne og siden har siksakket sig ned mod vore dages meget lave drabsrater, skyldes ifølge forskerne også flere ting. Dels er der ifølge Marieke Liem tale om en bevægelse, der – bortset fra ovennævnte bump på vejen – har været i gang hen over flere århundreder.

»Det handler helt overordnet om, at vi er blevet mere civiliserede. Vores accept af vold er dalet, vores livsstil har ændret sig, og vi har fået større selvkontrol,« siger Marieke Liem.

Og ligesom alkohol og stoffer fik mange former for kriminalitet til at stige, herunder drab, fik mindre druk i det offentlige rum også tallene til at falde igen, forklarer forskerne.

Samtidig opfører vi os i dag ganske enkelt mere fornuftigt og er dermed ikke lige så udsatte for farlig vold. Vi ved godt, at der er visse ting og steder, vi bør undgå

»Ofrenes adfærd går hånd i hånd med gerningsmændene. Og vi kommer ikke lige så let i en offerposition i dag,« siger Sven Granath.

Og hvor stigningen skyldes en vækst blandt de unge i perioden efter Anden Verdenskrig i det, forskerne kalder ’en urban livsstil’ med eksperimenter med stoffer og alkohol, har de efterfølgende generationer valgt en anden kurs.

De unge mænd opholder sig mindre i det offentlige rum og mere i det private rum. En udvikling, man også kan aflæse i andre former for ungdomskriminalitet, der har oplevet store fald.

»Måden, unge mænd mellem 18 og 35 år bruger deres fritid på, har ændret sig drastisk fra meget offentlig til mere privat – og der spiller internettet en stor rolle,« siger Marieke Liem.

De ’kriminogene zoner’, som forskerne kalder dem, er skrumpet og er mindre velbesøgte af potentielle gerningsmænd og ofre.

Partnerdrabets anatomi 

Den største enkeltstående drabstype gennem årtier er familiedrab – særligt partnerdrab begået af mænd mod kvinder. I de nye danske tal over drab de seneste 25 år i Danmark, tegner partnerdrab sig for halvdelen af alle drab på kvinder. Til sammenligning er kun 8,9 procent af de mandlige ofre udsat for partnerdrab. Et lignende billede tegner sig i Sverige.

Ligesom andre typer drab er antallet af familiedrab faldet hen over de seneste 25 år – hvilket skyldes mindre misbrug og mindre vold generelt. Tallet er formentlig også hjulpet på vej af ændringer i lovgivningen, samt mere forebyggelse på området. Alligevel udgør drab i familien – herunder partnerdrab – en stadigt større andel af statistikken, når man ser på drab i Europa. For de falder ikke helt så støt som de kriminalitetsrelaterede drab.

»Det er dårlige nyheder og gode nyheder på samme tid,« som Marieke Liem formulerer det.

Testosteron driver vold

Mænd begår langt de fleste drab i Danmark – omkring 88 procent. Og næstefter partnerdrabene er den største gruppe af drab begået af mænd på andre mænd. Typisk i nattelivet under indflydelse af rusmidler. Offer og gerningsmand kender ofte hinanden, men det kan være små ligegyldigheder, der udløser drabet, som eksempelvis skænderi om en kvinde, en øl eller lignende.

Kvindelige gerningsmænd er der langt færre af – omkring hver tiende – og når de begår drab, er det typisk på mænd i selvforsvar, eller på helt små børn, under påvirkning af psykisk sygdom, eksempelvis en fødselsdepression.

Årsagen til, at der i statistikken er langt flere drabsmænd end drabskvinder, er der flere bud på i forskerkredse. Helt generelt er kriminalitet et mandligt fænomen, siger Sven Granath. Der er også flere mænd, der begår røveri, vold, tyveri og andre alvorlige forbrydelser. Han mener, det blandt andet handler om opdragelse af drenge og piger:

»Det lyder måske stereotypt, men vi opfordrer ofte drenge til at skubbe til grænser, at handle fysisk, mens piger bliver opdraget til at være modne og omsorgsfulde.«

Og så er der den biologiske komponent: det mandlige kønshormon testosteron, der skaber aggressivitet.

Også Marieke Liem peger på en kombination af biologiske og sociologiske forskelle på drenge og piger – og senere mænd og kvinder, som årsag til den store statistiske forskel.

»Ud over at mænd er fysisk stærkere og kan forrette mere skade, har de også tendens til at rette deres aggressioner og frustration udad, mens kvinder vender det mere indad,« siger Marieke Liem.

Samtidig er der stor forskel på mænd og kvinders livsstil og alkoholforbrug. Mænd opholder sig typisk mere i zoner, hvor spontan vold kan opstå. På værthuse og fodboldstadioner eksempelvis. Og mænd bliver lettere en del af de kriminelle miljøer, hvor kvinder ikke på samme måde bliver budt velkomne.

Den desperate enlige mor

Et af de områder, hvor der er sket den største udvikling i de danske tal siden de seneste grundige data fra efterkrigsårene, er i kvinders andel af drab. Den er faldet drastisk. Det skyldes, at en stor gruppe drab tidligere blev begået af desperate enlige kvinder, der tog livet af deres børn – typisk med giftig bygas. Men både afskaffelsen af den giftige gas og forbedringen af forholdene for enlige mødre, har stort set fjernet den type drab. Og hvor kvinder fra 1946 til 1970 udgjorde 32 procent af alle gerningsmænd, er deres andel i årene 1992-2016 faldet til 12 procent.

»Samtidig med at tilgængeligheden (til den giftige gas, red.) har ændret sig, handler det om store ændringer i sociale strukturer i den tidsperiode. Og det er meget interessant,« siger Marieke Liem.

For det siger meget om, hvordan udviklingen i både tilgængelighed til drabsmetode og sociale og samfundsmæssige faktorer kan have stor betydning for drabsstatistik. Og hvordan et bump på vejen, kan blive til en flad kurve.

Serie

1.417 danske drab i 25 år

Ny dansk forskning har kortlagt samtlige drab i Danmark hen over 25 år og giver unik viden om, hvem der bliver dræbt, hvorfor og hvordan. Information går bag om tallene i en serie artikler om ofre, gerningsmænd og de mennesker, der arbejder med at opklare drab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

"I de nye danske tal over drab de seneste 25 år i Danmark, tegner partnerdrab sig for halvdelen af alle drab på kvinder. Til sammenligning er kun 8,9 procent af de mandlige ofre udsat for partnerdrab. Et lignende billede tegner sig i Sverige."

Ganske vanskelig forståelig udlægning af disse tal.

Ethvert drab er modbydeligt, men ja desværre - falder du for en mand der har småpyskopatisk charme, store muskler og dominerer i flokken, er der en større risiko for at han slår dig ihjel en dag, en hvis du vælger den omhyggelige familiefar der aldrig kommer for sent i vuggestuen, ikke serverer takeaway til aftensmad etc.

Ligesom terrorisme er en del af livet i en storby, er den minimale risiko for at blive slået ihjel af sin mand en del af at leve i et europæisk land som kvinde. Der er rigeligt med individer og bevægelser der har tabt sutten i disse år. Kan kvindebevægelsen ikke hanke lidt op i sig selv og stikke nogen overordnede retningslinier ud? Forlanges der lighed med hensyn til muligheder eller forlanges der lighed med hensyn til resultater som punkt 1 ?

Rikke Nielsen

Henrik Brøndum, det kunne da være rart med lighed ift. ikke at blive slået ihjel af sin partner... vel ikke for meget forlangt, eller er det - også - bare feminisme hysterik?

Touhami Bennour

Drab i familien og ligniende med terrorisme kan ikke sammenlignes. Terrorisme er politisk vold og samler sig omkrig ekstreme handlinger( ekstremismen) mens "familie drab" har at gøre med udvikling af mennesket. Den udvikling er meget langsommere end terrorismen. Man kender nemmere årsagen til terrorismen mens det er vanskeligt for den anden at føle på. Men et demokratisk samfund skulle have som mål en afskaffelse af vold i det hele taget. Ellers kan man ikke kunne tale om systemskift. Hvad angår terrorisme er der kendte midler, mens for den anden vold er der ikke kendte midler. Jeg er intersseret i emnet fordi er aktuelt for araberne med "det arabiske forår"og over gangen til demokratiet, som kræves ikke vold. (Vi vil får at se...)

Henrik Brøndum

@Rikke Nielsen

Nej det er et helt rimeligt forlangende. Jeg tror bare at lighed er uopnåeligt, der vil altid være flere mænd der myrder deres kvinder end kvinder der myrder deres mænd. Derfor opfordrer jeg til at leve med det, formulere en ligestillingspolitik der er almen og teoretisk funderet, og ophøre med disse evige partielle argumenter.