Læsetid: 6 min.

Den første kortlægning af danske drab i 49 år fortæller historien om et stadigt mere civiliseret samfund

Drabstallene i Europa, fortæller en historie om samfundsudviklingen: Om stigende velstand og stoffer. Om bedre forhold for enlige mødre. Og om fremkomsten af internettet
Efterkrigstidens velstand skabte for en tid en mere løssluppen, moral hvor bl.a. vold blev mere almindelig. Men på den lange historiske bane er de faldende drabstal et resultat af civilisation, mener Marieke Liem, der forsker i europæiske drabstal.

Efterkrigstidens velstand skabte for en tid en mere løssluppen, moral hvor bl.a. vold blev mere almindelig. Men på den lange historiske bane er de faldende drabstal et resultat af civilisation, mener Marieke Liem, der forsker i europæiske drabstal.

Johnér Images/Johner/Ritzau Scanpix

24. august 2019

Den ligner nærmest et vejskilt, der fortæller om et bump forude: Kurven over de danske drabstal fra efterkrigsårene frem til i dag stiger langsomt, når op på et højdedrag og falder igen.

Historien om drabstallene handler ikke kun om den halvering, vi har hørt om gennem de seneste år fra omkring 70-80 drab om året i 1990’erne til omkring 40-50 i dag. I virkeligheden er det ligeså meget historien om, hvordan drabstallene langsomt og sikkert stiger op gennem 1970’erne og 1980’erne.

En udvikling, man med små variationer kan se over hele Europa, fortæller Marieke Liem, lektor og ph.d. i retsmedicinsk psykologi ved Universiteit Leiden i Haag med speciale i drab. Liem har det seneste årti blandt andet været med til at etablere et europæisk monitoreringssystem af drabstal, der gør sammenligninger landene imellem mulige. Og bumpet kan aflæses i mange europæiske lande, herunder Schweiz, Finland og Holland.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

"I de nye danske tal over drab de seneste 25 år i Danmark, tegner partnerdrab sig for halvdelen af alle drab på kvinder. Til sammenligning er kun 8,9 procent af de mandlige ofre udsat for partnerdrab. Et lignende billede tegner sig i Sverige."

Ganske vanskelig forståelig udlægning af disse tal.

Ethvert drab er modbydeligt, men ja desværre - falder du for en mand der har småpyskopatisk charme, store muskler og dominerer i flokken, er der en større risiko for at han slår dig ihjel en dag, en hvis du vælger den omhyggelige familiefar der aldrig kommer for sent i vuggestuen, ikke serverer takeaway til aftensmad etc.

Ligesom terrorisme er en del af livet i en storby, er den minimale risiko for at blive slået ihjel af sin mand en del af at leve i et europæisk land som kvinde. Der er rigeligt med individer og bevægelser der har tabt sutten i disse år. Kan kvindebevægelsen ikke hanke lidt op i sig selv og stikke nogen overordnede retningslinier ud? Forlanges der lighed med hensyn til muligheder eller forlanges der lighed med hensyn til resultater som punkt 1 ?

Rikke Nielsen

Henrik Brøndum, det kunne da være rart med lighed ift. ikke at blive slået ihjel af sin partner... vel ikke for meget forlangt, eller er det - også - bare feminisme hysterik?

Touhami Bennour

Drab i familien og ligniende med terrorisme kan ikke sammenlignes. Terrorisme er politisk vold og samler sig omkrig ekstreme handlinger( ekstremismen) mens "familie drab" har at gøre med udvikling af mennesket. Den udvikling er meget langsommere end terrorismen. Man kender nemmere årsagen til terrorismen mens det er vanskeligt for den anden at føle på. Men et demokratisk samfund skulle have som mål en afskaffelse af vold i det hele taget. Ellers kan man ikke kunne tale om systemskift. Hvad angår terrorisme er der kendte midler, mens for den anden vold er der ikke kendte midler. Jeg er intersseret i emnet fordi er aktuelt for araberne med "det arabiske forår"og over gangen til demokratiet, som kræves ikke vold. (Vi vil får at se...)

Henrik Brøndum

@Rikke Nielsen

Nej det er et helt rimeligt forlangende. Jeg tror bare at lighed er uopnåeligt, der vil altid være flere mænd der myrder deres kvinder end kvinder der myrder deres mænd. Derfor opfordrer jeg til at leve med det, formulere en ligestillingspolitik der er almen og teoretisk funderet, og ophøre med disse evige partielle argumenter.