Læsetid: 7 min.

Med den historisk lave rente har økonomernes lærebog fået et nyt kapitel

Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, i en regn af spørgsmål, da han i forrige uge fremlagde centralbankens rentesænkning – den første siden finanskrisen i 2008.

Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, i en regn af spørgsmål, da han i forrige uge fremlagde centralbankens rentesænkning – den første siden finanskrisen i 2008.

Liu Jie Xinhua

10. august 2019

Der foregår noget mystisk i økonomien i øjeblikket, der har bragt økonomer verden over i vildrede. Hele verden står midt i en højkonjunktur med ekstremt lav ledighed, hvilket ifølge økonomernes lærebøger burde få inflationen til at stige. Men det sker ikke.

Derfor har centralbankerne lige siden finanskrisen forsøgt at sætte skub i økonomien ved at sænke renten og dermed gøre det lettere for folk at låne penge. Det, som fagfolk kalder at føre lempelig pengepolitik. Alligevel har det stik imod gængs økonomisk teori ikke fået renten og inflationen til at stige.

Det vækker bekymring i økonomiske kredse.

»Vi er i øjeblikket vidner til verdens største pengepolitiske eksperiment,« siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos pensionsselskabet PFA.

Nu har Den Europæiske Centralbank, ECB, så lagt op til at lempe pengepolitikken endnu en gang. Det skete i forrige uge, da ECB atter trak overskrifter med meldingen om, at den fastholder renten på historisk lave ÷0,4. Samtidig varslede centralbanken, at renten muligvis skal sænkes yderligere.

Kort tid efter valgte Den Amerikanske Centralbank, FED, at sænke renten for første gang siden 2008 med et kvart procentpoint.

Spørgsmålet er, hvor den lave rente kommer fra, hvad konsekvenserne af den er, og hvordan det stiller os, når næste krise rammer.

Nyt kapitel i lærebogen

CBS-professor Jesper Rangvid, der har studeret rentens udvikling indgående og er ekspert i økonomiske kriser, havde aldrig troet, at det skulle komme så vidt.

»Økonomernes lærebøger har fået et nyt kapitel, og det er, at selv hvis man presser citronen og lemper pengepolitikken i en grad, jeg aldrig havde troet, vi skulle se før finanskrisen, så er der ingen inflation,« siger han.

Da finanskrisen rasede i 2008, besluttede først FED og senere ECB at sænke renten helt ned til omkring nul. Herhjemme sænkede Nationalbanken renten til uhørte minus 0,75 procent.

Det betød, at forbrugerne reelt kunne tjene penge på at optage lån og omvendt miste penge på at spare op. Det kom dog aldrig så vidt, da bankerne dækkede den ekstra omkostning. Men at der pludselig kunne sættes minustegn foran renten var imod ordlyden i de økonomiske lærebøger.

Jesper Rangvid hører til blandt dem, der mener, det var godt, at centralbankerne under finanskrisen sænkede renterne drastisk. Det gjorde efterdønningerne af recessionen mindre end eksempelvis i 1930’erne, fordi det satte gang i økonomien.

Men jo mere, man sænker renten, jo mindre bliver effekten, påpeger professoren. I den nuværende situation har Den Europæiske Centralbank dog ikke andet valg end at lempe pengepolitikken endnu en gang. ECB er nemlig først og fremmest sat i verden for at holde inflationen så tæt på to procent som muligt.

»Så længe inflationen kun er på én procent, som den er nu, og så længe ECB har et mandat om at skulle sikre en inflation tæt på to procent, bliver ECB nødt til at gøre noget for at få inflationen op‚« siger Jesper Rangvid.

Unaturlig adfærd

Selv om der er gang i beskæftigelsen, og mange mennesker har det godt, har danskerne 921 milliarder kroner stående på konti til nul procent i rente. Pengene forbliver altså hos borgerne i stedet for at blive brugt i økonomien. 

»Hvis man skal være lidt fræk, så er det en unaturlig adfærd. Hvis vi var rationelle mennesker burde vi gå ud og holde forbrugsfest eller investere pengene til en højere rente,« siger Tine Choi Danielsen.

Men det gør vi ikke. Hverken i Danmark eller resten af Europa. Folks opsparinger er øget kraftigt, selv om renterne er lave. Stik imod alles forventninger har vi åbenbart ikke nået grænsen for, hvornår folk vil gå ud og spendere og investere. Centralbankerne kan altså blive ved med at prøve at sætte gang i væksten ved at føre en lempelig pengepolitik. Men presset, der gør, at inflationen stiger, er fraværende.

»Teoretisk set er det uhørt, at negative renter og nulrenter ikke får os til at låne løs. Det er svært, hvad centralbankerne så skal gøre,« siger Tine Choi Danielsen.

En af forklaringerne kan være, at folk er blevet mindre tilbøjelige til at låne penge og løbe risici, fordi finanskrisen stadig spøger. Her oplevede tusindvis af mennesker at miste deres formue på ekstremt kort tid.

»Det chok, mange fik i forbindelse med finanskrisen, hvor de oplevede at købe et hus, og pludselig var det kun halvdelen værd, er noget, vi stadig sidder med. Vi er blevet mere tilbageholdende med at tage risici, fordi man fik det voldsomme tilbageslag,« siger Jesper Rangvid.

Den udlægning genkender Tine Choi Danielsen. Hun har de seneste otte år oplevet, når hun har rådgivet kunder, at mange fokuserer på blot at bevare den kapital, de har – i stedet for at øge den ved at investere. Men det er praktisk talt en umulig øvelse, fordi inflationen på længere sigt vil gøre formuen mindre værd, hvis ikke pengene forrentes.

»Noget af det, jeg er blevet spurgt allermest om siden finanskrisen, er, om man ikke har nogle strategier, der er kapitalbevarende. Men her er der ingen, der har fundet den hellige gral,« siger hun.

Vi lever længere

De lave renter har dog været undervejs, længe før finanskrisen brød ud i slutningen af 00’erne. Faktisk er de faldet siden 1990’erne og skyldes især to tendenser i samfundsudviklingen, viser en analyse fra Nationalbanken, som blev offentliggjort tidligere på sommeren.

Den ene årsag er den demografiske udvikling med en aldrende befolkning, som i højere grad sparer op til pension. De opsparede penge ender ofte i obligationer, som presser renten ned.

»At vi lever længere er en dejlig ting, men den længere levetid skal finansieres. Det betyder, at vi opbygger en større og større pensionsformue. En del af formuen placeres i obligationer. Og når flere køber obligationer, stiger obligationernes pris. Det får renten til at falde,« siger Jesper Rangvid.

Med andre ord skyldes den lave rente altså til dels, at befolkningen simpelthen bliver ældre og lever længere.

Den anden forklaring er, at den såkaldte produktivitetsvækst i økonomien har været faldende de seneste årtier. Simpelt sagt betyder det, at der har været en lavere værdiskabelse i økonomien i forhold til beskæftigelsen end tidligere. Samfundet er blevet en smule mindre effektivt til at producere. Det er med til at presse renten ned. For den langsigtede økonomiske vækstrate er bestemmende for renteniveauet.

»På den lange bane kan ens formue ikke vokse hurtigere end økonomien,« siger Jesper Rangvid.

Dermed sætter den lavere produktivitetsvækst en begrænsning på, hvor meget folks opsparing kan vokse med.

Banker i problemer

Der er mange afledte effekter af den historisk lave rente. På den ene side giver det virksomhederne mulighed for at låne penge og dermed investere. Det er med til at udvide økonomien og beskæftigelsen i samfundet. Samtidig øger den lave rente de private formuer, fordi boligpriserne stiger, og aktiekurserne får et nøk op.

Som Information tidligere har beskrevet, kan det dog også være med til at øge formueuligheden, fordi folk med lavere indkomster, der står uden for bolig- og aktiemarkedet, ikke er en del af festen. Samtidig må folk, og særligt de unge, fremover forvente at få et lavere afkast af deres pension.

Der er også negative konsekvenser for bankerne. Når private banker i øjeblikket skal sætte penge i centralbankerne, skal de betale for det, fordi renten er negativ. Det er en stor omkostning i det finansielle system.

»Det er ikke, fordi man skal have ondt af dem, men når banker skal betale for at sætte penge i Nationalbanken, så bliver banker alt andet lige mindre robuste,« siger Jesper Rangvid.

Også Tine Choi Danielsen vurderer, at de lave renter går værst ud over banksektoren.

»Og når banksektoren ikke har det godt, så udgør det en risiko for økonomien,« siger hun.

Det kan betyde, at banker vil begynde at tage negative renter hos deres kunder. Indtil videre har de afholdt sig fra at gøre det over for privatkunder, mens mange erhvervskunder allerede i dag bliver mødt med negative renter, når de sætter penge i banken. Spørgsmålet er, om bankerne vil blive ved med at sidde med omkostningen uden at sende regningen videre til privatkunderne også.

I Børsen forklarede Ulrik Nødgaard, direktør for bankernes interesseorganisation Finans Danmark, at den lave rente er et »dræn« på indtjeningen, men at bankerne selv har valgt at tage tabet af »frygt for omdømmetæsk«.

Det store spørgsmål er nu, om det er fornuftigt, at ECB fortsætter sin lempelige pengepolitik. Det må tiden vise, siger Jesper Rangvid. Hvis ikke der kommer en krise de næste tre-fire år, tror han ikke, at en kommende sænkning af renten gør specielt meget skade. Problemet er dog, hvis krisen rammer om et år. For så er der ikke flere skud i bøssen.

»Så alt det gode, centralbankerne kunne gøre i 2009, hvor de sænkede renten og satte skub i økonomien, vil ikke have den samme effekt længere,« siger Jesper Rangvid.

»Jeg ville derfor nok have foretrukket at holde lidt igen.«

Først indførte Jyske Bank negativ rente for velhavende kunder. Nu følger Sydbank trop. Men hvad er det nu, rente er? Forstå begrebet med vores økonomileksikon
Læs også
De historisk lave renter sætter gang i økonomien, øger boligpriserne og skaber flere job, men det er samtidig med til at øge uligheden i samfundet, lyder det fra økonomiske eksperter. Det skyldes, at boligpriser og aktiekurser stiger, når renten er lav, hvilket særligt gavner den rigeste del af befolkningen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er vækst ikke det mest ønskværdige, så var det ikke på tide at skrive den økonomiske psykologi helt om. Jeg skriver den økonomiske psykologi, for psykologi er økonomiens væsen, ikke de logiske dicipliner eller naturvidenskab.
Mens vi venter på mere rimelig samklang mellem økonomiske tanker og de biologiske videnskaber, kan vi anvende et middel prøvet med held flere gange.
Højere skatter, meget højere skatter, så der bliver råd til store samfundsinvesteringer i bæredygtige transportsystemer, bedre overførselsindkomst, helst afskaffelse af private pensionsordninger og fordobling af folkepensionen, og massive investering i uddannelsessystemet.
Det vil kunne sætte gang i væksten, så vi hurtigt nærmer os katastrofen.
Vi kunne også tage advarslerne alvorligt og seriøst ændre vores levevis.

Jan Nielsen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Søs Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Johnny W Ronneberg. Privatisering af pensionsmarkedet er lige så tåbeligt og skævvridende som privatisering af sundhedsvæsnet. Opsparingen bygger desuden på kapitalgevinster, og det ikke umiddelbart et fornuftigt fremtidsperspektiv.

Torben K L Jensen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Peter Knap
10. august, 2019 - 20:57

Det ville være velgørende, om du overbevisende kunne argumentere for, hvorfor min arbejdsmarkedspension er et problem.

Jeg sparer selv op, således at jeg ikke skal ligge det højt besungne fællesskab til last. Hvad er problemet ?

Jeg har selv en udmærket pension, men jeg er ikke sikker på, at jeg ved at tage en større del af pensionskagen ikke belaster samfundet.
Jeg ville gerne kunne argumentere overbevisende, men kan kun sige, at det samfund jeg ønsker og gerne vil kæmpe for, er det nordiske socialdemokratiske ideal, hvor vi tager vare på hinanden og sikre at alle har nok.

Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Liselotte Paulsen, Søs Jensen, Michael Waterstradt og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ilja Wechselmann

Det ville være godt med større journalistisk ekspertise til så vanskelig en sag som forståelse af rentens bevægelser (så at sige modsat tyngdeloven). Jeg opfatter nogle mangler i artiklen, som gør den mere mis- end retvisende: Produktivitet i de seneste årtier er ikke reduceret, men øget. På to leder: Dels kvantitativt, idet vareudbuddet vokser med antallet af brugere. Dels kvalitativt: Det samme bilmærke fra 2019 er flere gange så operativ, som dens forgænger fra 1999. Den kraftigt voksende efterspørgsel ville slet ikke kunne imødekommes med produktionsmetoder og tempo fra blot få årtier tilbage. Men produktivitet handler jo om forholdet mellem varefremstilling og arbejdstids-forbrug. Arbejdstidsforbruget kan heller ikke følge med vareproduktionen, hvilket kan vises ved at stadig større mængder af varer fremstilles udenom menneskelig arbejdsindsats. Sådan har det været i stigende omfang siden industrialiseringen (og altså mekaniseringen) tog fart i 1700 tallets England, men netop nu foregår det i eskalerende omfang forårsaget af automatisering, robotisering og logistiske revolutioner for fremføring af varer og mobilisering af arbejdskraft. Så den produktionskapacitet, der i øjeblikket eksploderer, står udenfor udregning af produktivitet. Produktivitet er altså en stadig mere marginaliseret målestok for produktion, fremføring og afsætning. Økonomisk teori om forholdet mellem produktion og lønarbejde er ikke fulgt med disse radikale ændringer.
Tillige er der sket en udbredelse af industrialiseringen og post-industriel produktion fra den Nord-vestlige verden til Kina og adskillige andre mindre centre. Disse økonomier bevæger sig - som vi e.g. kan se med handelskrigen mellem USA og Kina - mere og mere uafhængigt af de konjunkturer, der traditionelt har været Vestligt påvirket. Økonomisk teori om polycentristiske ledende økonomier er ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne forklare og formidle de nye love for økonomien.

Ikke blot varesiden men også pengesiden er revolutioneret: Finansialisering eller finanskapitalens ledende position i sen- eller postkapitalismen frigør sig i stigende omfang fra materiel produktion og skaber bobler, der er farlige for konjunkturerne, for stabilitet og i sidste instans for beregnelige og ikke-kaotiske politiske tilstande i samfundet.

Men til de tilsyneladende paradoksale modsætninger mellem produktion, pengerigelighed og 0-rente er det vigtigste element at den kunstigt frembragte pengerigelighed med naturnødvendig logik skaber billige penge = lave renter. For at forklare det helt ned på sandkasseniveau kan vi sige at vores huse har mangedoblet deres værdi på få årtier, uden at vi har iværksat tilnærmelsesvis tilsvarende forbedringer i dem.
Endelig er der måske en hage ved den kunstigt skabte pengepolitiske stabilitet: Den stemmer ikke med ret meget af, hvad der foregår hverken i de rige eller (og slet ikke) i den fattige del af verden. Vi oplever dagligt eksploderende priser på håndværk og service. Men vi kan købe gulerødder billigt. Jeg tror der er bedrag med i opgørelserne over vores priser.

Johnny Christiansen, Niels Duus Nielsen, Jan Nielsen, Michael Friis, Halfdan Illum, Flemming Berger, Rune Stilling, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Søren Kristensen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Da jeg tilbage i '80erne gik på Handelshøjskolen (nu CBS) lærte vi jo også lidt om nationaløkonomi, og om hvordan et af Nationalbankens værktøjer var styringen af pengemængden.

Men visse politikere har jo liberaliseret 'styringen' af pengemængden i og med, at bankerne nu kan udstede alle de penge, de har lyst til.

Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Liselotte Paulsen, Mogens Holme og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Ud fra NAIRU-tankegangen – hvis man får for lav arbejdsløshed, accelererer inflationen - må vi kunne tillade os en lavere arbejdsløshed.

Jeppe Lindholm

Det er ved at være på høje tid at skrue ned for hamsterhjulet, som efterhånden kun producerer et stress helvede og spreder død og helvede. Arbejdstiden skal sættes ned, pensionsalderen sænkes til 65 år, der skal indføres en basis borgerløn. Hverken mennesker eller kloden kan holde til de her sindsyge forhold.

Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Jan Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Mogens Holme, Søs Jensen, Jens Kofoed og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Jeppe Lindholm: Lavere arbejdstid, lavere pensionsalder og en basal borgerløn kunne skabe lavere arbejdsløshed, større lønstigninger og mere inflation, der kunne reducere den opblæste gæld.

Søren Kristensen

Jeg har ikke forstand på nationaløkonomi, men det forekommer rent intuitivt at der må være noget grundlæggende forkert ved en model hvor et indlån i en bank ikke giver noget afkast i form af renter. Men penge er åbenbart ikke hvad de har været og her tænker jeg ikke på inflation.

Krister Meyersahm

Når penge stort set ikke koster noget at låne eller når renten til og med er negativ, så afslører det hvilket økonomisk galehus vi har tilladt.

Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved, at man debiterer én konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Men - det kan jo slet ikke lade sig gøre, for ifølge fysikkens love kan man ikke udlåne noget der ikke findes.

Vi bør derfor forbyde bankudlån der ikke er fysisk dækning for. Hvorfor pokker skal smarte finansakrobater have lov til at berige sig på udlån af penge der ikke findes - det får jo også som konsekvens at almindelige borgeres opsparing ikke kan forrentes.

Når vi nu er i gang, så skal vi naturligvis også forbyde staten at låne. Politikerne må nøjes med at muntre sig med det skatterne og den opsparing de formår at lave, stiller til rådighed. Med 4 millioner skattebetalende borgere må det være muligt, for selv de mest sløsede og uansvarlige politikere at lægge til side til større investeringer og uforudsete udgifter.

Morten Balling

Penge alene skaber ingen værdier
penge skaber penge
papir papir.

I dag er papir erstattet af bits, men kartoffel/kartoffel som de siger ovre i Amerika.

@Ilja Wechselmann
Hvordan definerer du begrebet værdi?

Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Lyngbye

Hvorfor er det, at Information ukritisk viderebringer mere bankklynkeri, som vi er blevet tudet ørerne fulde af i minimum de sidste 10 år? Man kunne forvente det af Berlingske eller JP/Politiken, men det er sikkert et af vilkårene for at få mediestøtte?
Den egentlige grund til at folk ikke låner "løs" er vel egentlig, at realkredit "kartellet" i DK lukkede kassen i for almindelige danskere i 2008 og derefter begyndte at skrue op for afgifter og bidragssatser, fordi de skulle jo konsekvent overgå forrige års rekordoverskud https://www.dr.dk/nyheder/penge/realkreditinstitutter-skovler-milliarder...
Danske husholdninger er i forvejen nogle af de mest forgældede i verden
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/tema/Sider/Husholdningerne...
og dem der så bliver nødt til at låne kan blive drevet mod kviklån med ÅOP på 759% hvis bankerne ikke vil have dem.
I Singapore er der f.eks. tvungen pensionsopsparing for lønmodtagere, der bidrager til at gøre det muligt for gennemsnitlige lønmodtagere at have råd til at bo i byen, men det er sikkert alt for socialistisk en model for de bedst-stillede danskere, der i forvejen dårligt kan tåle at betale boligskatter.

Søren Kristensen, Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Christian Lyngbye.

"....tvungen pensionsopsparing for lønmodtagere". Helt rigtigt og det ender det forhåbentlig også med her i DK. Folkepension til alle er der slet ikke penge til i en meget nær fremtid.

Rune Stilling

IW rammer hovedet på sømmet:

"Vi oplever dagligt eksploderende priser på håndværk og service. Men vi kan købe gulerødder billigt. Jeg tror der er bedrag med i opgørelserne over vores priser."

Det, der er galt med økonomisk teori i dag er, at den tilsyneladende er ude af stand til at favne bare den mindste kompleksitet (som at der f.eks. kan være voldsom inflation på alt andet end basisvarer). Det ville være rart, hvis økonomerne snart erkendte deres enorme efterslæb på forskning og viden. Vi har set dokumenteret mange gange gennem det seneste årti, at traditionel økonomisk teori forslår som en skrædder et vist sted. Det går ganske trægt til med at komme videre.

Steffen Gliese

Krister Meyersahm, hvis du havde forstået, hvad Ilja Wechselmann så rigtigt gør rede for, så er hele ideen om et tæt forhold mellem arbejde og produktion i højere og højere grad forsvundet - fordi vi producerer mange gange mere UDEN det samme behov for arbejdskraft og kun vil gøre det i stadig større omfang. Der er altså kun mangel på tilgængelige penge, ikke varer - og derfor koster det ingenting at låne, hvis man kan komme til det, hvilket så er et andet problem, som Christian Lyngbye så rigtigt påpeger det.
Penge i dag er bluff, fordi de snarere tjener til at opretholde en unødvendig økonomisk ulighed end til at facilitere adgangen til en grundlæggende materiel tryghed.
En sådan materiel tryghed vil have andre, lyksalige konsekvenser, nemlig paradoksalt nok et mindre og mere fornuftigt forbrug, når der ikke er tale om at udstille status. Man kan så håbe, at folk begynder at konkurrere på noget, der er af virkelig værdi for dem selv og andre.

Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Herdis Weins og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Jeg har lige fundet et par andre interessante artikler om de økonomistuderens holdning til KU's undervisning i økonomi.

Uniavisen, KU, 2012: "Økonomistuderende vil have opgør med ensporet undervisning"
https://uniavisen.dk/oekonomistuderende-vil-have-opgoer-med-ensporet-und...

Information, 2013: "Spirende opgør med ensidig økonomisk undervisning"
https://www.information.dk/udland/2013/11/spirende-opgoer-ensidig-oekono...

Politiken, 2014: "Undervisningen i økonomi er i krise"
https://politiken.dk/debat/art5514699/Undervisningen-i-%C3%B8konomi-er-i...

Rolf Andersen

... gad vide, hvor Finansministeriets økonomer er uddannet?
Og om de i studieforløbet - ud over bachelor-delen har lavet noget egentlig selvstændig økonomisk, sociologisk forskning?

@Rolf Andersen, problemet er grundlæggende, at der er for mange (incl AE), der totalt uden forståelse for virkeligheden tror, at det er høje skatter, stor offentlig sektor, høj understøttelse, der har gjort Danmark rigt. Næh, det forholder sig omvendt: fordi Danmark har en effektiv og konkurrencedygtig privat sektor, er der blevet råd til høje skatter, stor offentlig sektor, høj understøttelse - vi kan have disse enorme fordele og denne enorme velfærd fordi den private sektor er i stand til at betale regningerne. Og vi fordeler så velstanden. Man kan fordele velstand (og derved få velfærd), man ikke fordele sig til velstand og velfærd.

Rolf Andersen

@Jens Winther.
Det er altså en høne/æg diskussion.

Vi har en høj velstand i Danmark, fordi vi har et velfungerende offentligt uddannelses-, sundheds-, og så videre system. Og lav korruption, og høj tillid.

Det giver veluddannede medarbejdere til såvel den private sektor som den offentlige, som så - selvfølgelig - betaler en relativt høj skat tilbage. Både i personskatter fra de ansatte, og fra virksomhederne.

Hvorfor tror du, at Danmark flere gange har toppet 'Forbes' liste, som et af de bedste lande ' to do business in' ? 'Forbes' er ikke kendt for at være specielt socialistisk. De er bare realistiske.

Desværre er vi langtsomt på vej ned af Forbes' liste over de bedste samfund at lave forretning i, på grund af skiftende regeringers ulighedsskabende politik de sidste små 20 år. Nedskæringer på uddannelse - både folkeskole og universiteter. Og skolelærere og sygeplejersker 'gider' ikke længere arbejde i det nedskærings-dystopia, som skiftende regeringer har skabt, for at give skattelettelser til de rigeste.

Vi er ved at slagte hønen, der lægger guldæg, hvis du forstår, hvad jeg mener :)

Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Kim Houmøller og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

PS til @Jens Winther.
Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet i den private sektor - mest internationalt. Jeg er civilingeniør, civiløkonom, og har haft adskillige direktørstillinger (inkl. adm.), så jeg mener at vide lidt om, hvad jeg taler om ;)

Philip B. Johnsen

LOL!

Pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.

Længe har jeg ønsket der blev sat et skilt op over døren, til Nationalbanken.
‘Vi kan ikke forudse økonomiske kriser, økonomer kan derfor ikke forhindre dem.’

Så var alle der kommer til døren, advaret ‘inden’ de går ind!

“Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage.”

Det er ikke raketforskning, det er bare ikke i traditionelle vækstøkonomiers interesse, at forstå selv de mest enkelte ting der påvirker økonomi.

Det handler for fantasterne kun om kortsigtede økonomiske gevinster, at de stjæler deres egne børns fremtid interessere ikke fantasterne det mindste, det handler kun om skabelsen af rigdom.

Pseudo økonomi!

Hvad er omdrejningspunktet for økonomien?
Frihandel og/eller bilaterale handelsaftaler er omdrejningspunkt for økonomisk vækst for vores politikere, det er motoren i økonomien, der skal skaffe de penge politikere vil bruge til at drive udvikling og bevare det der er vundet.

Men faktum er, at frihandel eller bilaterale handelsaftaler til fremme for økonomisk vækst, ikke er afgørende for velstand i verden, det findes der absolut ‘ingen’ videnskabelig evidens for.

Der findes kun videnskablig evidens for mindre forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet viser den bedste forhåndenværende videnskablige evidens vil accelerere fattigdom.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Traditionelle vækst økonomer burde kunne forlange deres skolepenge betalt tilbage.

@Rolf Andersen, til dit PS: som i sangen “that don’t impress me much..” Hvis vi absolut skal måle på den led, er jeg ikke bagud. Jeg er rigtig økonom (cand. oecon. fra Aarhus Universitet) og har 40 års erfaring fra lederposter og som selvstændig i dansk erhvervsliv.

Men skal vi ikke koncentrere sig om sagen?

Selvfølgelig nyder erhvervslivet godt af, at vi har en offentlig sektor. Retsvæsen, uddannelse, infrastruktur osv. osv. Men det ændrer ikke ved, at et lands mulighed for velstand og velfærd starter et andet sted end i den offentlige sektor. Man kan ikke fordele sig til værdiskabelse.

Jan Weber Fritsbøger

hvor stammer den religiøse tro på, at kun det private skaber værdi til samfundet fra, som jens Winther ser ud til at bekende sig til, svaret er vel at økonomiske studier forkynder denne tro, og sikkert ophøjer den til viden, med det formål at få kapitalisme til at fremstå positivt,
man har fokus på den omsorg det offentlige står for med overførsler, og ser derfor det offentlige som kun udgift,
men vi andre ved jo godt at udført arbejde har samme værdi, uanset om det foregår i privat eller offentligt regi, og da et evt overskud i det private går til en ejer, hvor det i stedet går til samfundet i offentligt regi må offentligt være at foretrække for alle andre end virksomhedsejere,
men der er jo en 3die mulighed nemlig flade virksomheder uden hierarki, ejet af samtlige medarbejdere med ens løn til alle og ingen snylter i toppen som skal forgyldes af alle de andres arbejde.
og så gider jeg ikke høre at en sådan virksomhed ikke kan klare sig for fakta er at de findes og overgår traditionelle virksomheder i produktivitet, kvalitet, engagement, og trivsel på jobbet, alt andet lige.

Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
" ... velfærd starter et andet sted end i den offentlige sektor "
Velfærd ER den offentlige sektor. Jvf. demokratisk konsensus om indretning af et velfærdssamfund.
Sandt nok er produktion nødvendig, men ikke tilstrækkelig for velfærd.

Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Peter Knap

Psykologi er ikke økonomiens væsen, det er økonomiens værktøj til at fremme sig selv. Økonomisk teori står mere og mere i modstrid med viden fra de samlede adfærdsvidenskaber sociologi, adfærdspsykologi og neurologi, så den er ikke kun i strid med naturvidenskaber.

Hvis du havde skrevet at psykologisk manipulation er økonomiens væsen, så havde du ikke fået kritik fra min side. Det er noget nærmere sandheden og derfor er det ikke noget under at adfærdsøkonomi er det hurtigst voksende felt indenfor økonomisk teori.

Mens erhvervslivets profitter stiger, produktiviteten slår rekorder, siger repræsentanter for de velbjergede:
Husk: man kan ikke FORDELE sig til velstand og velfærd...

torben - nielsen

ATP har i forvejen en konto for de fleste af os.

Hvorfor kan denne konto ikke åbnes for den almindelige arbejdsmarkedspension??
Så behøver man jo heller ikke at skifte pensionsselskab hver gang man skifter arbejde.

Rolf Andersen

@Jens Winther.
Tak for dit svar.
Og så må konklusionen jo bare være, at vi trods sammenlignelig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, bare grundlæggende er politisk uenige :)

Brian. Tak for din kommentar, jeg er sådan set ikke uenig med dig. Jeg vil stadig fastholde, at hvor fænomener som tyngdekraft eller mangel på samme er en relation mellem objekter, og således uafhængig af mennesker, mens økonomi er en relation mellem egoer. Et objekts økonomiske værdi kan kun bestemmes ved hvor attraktiv den er for andre. Det gør i mine tanker økonomi til et psykologisk fænomen.