Feature
Læsetid: 8 min.

I Hongkong er kampen for demokrati også en kamp på teknologi

Mens protesterne i Hongkong går ind i deres 13. uge, bliver demonstranterne mere og mere bekymrede for, at myndighederne forsøger at indføre verdens måske mest teknologisk avancerede og forgrenede overvågningssystem til at nedkæmpe modstanden. Nemlig det kinesiske
Laserstråler og sabotage er ved de seneste konfrontationer i Hongkong blevet brugt til at distrahere myndighedernes overvågning af demonstranterne.

Laserstråler og sabotage er ved de seneste konfrontationer i Hongkong blevet brugt til at distrahere myndighedernes overvågning af demonstranterne.

Anne-Rose Wang

Moderne Tider
31. august 2019

Det så ud som noget fra en sci-fi-film, hvor oprørere forsøgte at overvinde de onde magthavere. Mænd fra Hongkongs uropoliti lignede robotter i deres grå beskyttelsesdragter og med visirer og skjolde rettet mod et menneskehav, der bevægede sig foran dem og sendte – ikke sten og andet skyts af sted mod politiet – men blå og grønne laserstråler ved hjælp af små billige lommelygter.

Hændelsen blev filmet, lagt på Twitter og straks set af flere millioner mennesker, som følger Hongkongs demonstranter, der nu på 13. uge kæmper for deres frihedsrettigheder imod et kinesisk overherredømme. Men gadens jediriddere og deres laserstråler, som de bruger til at blænde myndighedernes kameraoptagelser, bekræfter på lige fod med de ’smarte’ lysmaster, som demonstranter fjernede med elsave og reb i weekenden, at sammenstødene i Hongkong er på vej ind i en ny fase.

Demonstranterne mener i hvert fald ifølge flere internationale medier og journalister på stedet, at de ’smarte’ master indeholder avanceret overvågningsudstyr som for eksempel ansigtsgenkendelse. På den baggrund frygter de, at Hongkongs myndigheder er i gang med at kopiere metoderne fra verdens formentlig stærkeste og mest avancerede overvågningssystem – det kinesiske – i deres jagt på de borgere, de ser som urostiftere og potentielle terrorister.

Og eftersom disse scener udspiller sig i en by under kinesisk overhøjhed, men med en vis form for selvstyre, har den vestlige offentlighed pludselig mulighed for at få et indtryk af, hvordan overvågningsmetoder, der får det daværende DDR til at blegne, fungerer.

Det mener, James Andrew Lewis, der er senior vicepræsident ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington, hvor han blandt andet beskæftiger sig med cybersikkerhed efter en lang karriere i den amerikanske administration med fokus på national sikkerhed og højteknologisk handel med Kina.

De gamle autoritære regimer brugte almindelige borgere som informanter, og deres efterretningstjenester havde vidt forgrenede telefonaflytninger. I dag bliver de ’gammeldags’ metoder koblet med eller erstattet af programmer, der ved hjælp af kunstig intelligens analyserer store mængder af data indsamlet gennem ansigtsgenkendelses-teknologi, GPS, avancerede CCTV-overvågningskameraer, apps og computersoftware, forklarer James Andrew Lewis.

I den moderne udgave af den totalitære overvågningsstat er alle drømme om digital frihed med andre ord blevet et mareridt af digital ufrihed.

»Demonstrationerne har overrasket de kinesiske myndigheder, og derfor er det yderst sandsynligt, at de overfører det overvågningssystem, som de bruger på det kinesiske fastland, til at nedkæmpe modstanden i Hongkong,« siger James Andrew Lewis, der beskriver Kinas overvågningssystem som det mest vidtforgrenede og indgribende i verden.

»Der er ikke fremlagt systematiske beviser for, at den form for overvågning foregår i Hongkong. Men jeg mener, demonstranterne handler klogt ved at tage deres forholdsregler over for masseovervågning.«

Jo flere ansigter, des bedre

Torsdag kørte kinesiske tanks ind over grænsen til Hongkong i forbindelse med det, Kina kalder en årligt tilbagevendende udskiftning af tropperne i byen. Det er kun med til at øge spændingerne i byen, hvor demonstranterne hele tiden har frygtet, at Kina ville sætte militæret ind. Næsten samtidig blev den erfarne aktivist Joshua Wong, der er blevet symbolet på demokratibevægelsen, anholdt sammen med to andre prominente figurer.

Overvågningen har demonstranterne til gengæld kæmpet imod længe. Siden protesterne startede i juni i forbindelse med et lovforslag, der ville tillade mistænkte kriminelle at blive udleveret til det kinesiske fastland, har demonstranterne rutinemæssigt tildækket deres ansigter, blokeret eller ødelagt kameraer og kommunikeret gennem krypterede apps for at skjule deres identitet, beretter BuzzFeeds Rosalind Adams fra Hongkong.

Men efter mere end 750 arrestationer indtil midten af august bliver demonstranterne mere og mere bekymrede over myndighedernes overvågning.

Og der dukker flere og flere eksempler op, der peger i retning af, at Hongkongs myndigheder og demonstranter faktisk bruger identitet som kampmiddel, skriver blandt andre New York Times. For nylig kunne avisen berette om en af demonstranterne ved navn Colin Cheung. Han anvender som så mange andre, der ejer en smartphone, teknologien bag ansigtsgenkendelse.

Ved hjælp af teknologien åbner en mobil automatisk, når den registrerer sin ejers ansigt. Det forsøgte politiet at bruge mod Colin Cheung. Under en demonstration for godt en måned siden blev han hevet ind i en bil af politibetjente, hvorefter de ifølge den 29-årige Cheung forsøgte at tvinge hans ansigt hen foran hans iPhone og til sidst tvinge hans øjne åbne. Men Colin Cheung havde slået ansigtsgenkendelse fra på sin mobil, lige inden betjentene fik fat på ham, så de ikke kunne få adgang til hans personlige data.

Cheung har tidligere studeret computervidenskab, så han ved godt, at selve teknologien bag ansigtsgenkendelse bygger på kunstig intelligens. Man sætter såkaldt ’selvlærende software’ til at træne på millioner af ansigter, og ved hjælp af en 3D-model lærer systemet så efterhånden at kende ansigter fra hinanden. Jo flere ansigter, des bedre fungerer teknologien.

Og det er ikke kun politiet, der bruger ansigtsgenkendelse i Hongkongs gader. Som Colin Cheung senere fortalte New York Times, har han også selv forsøgt at bruge teknologien mod urobetjentene.

I et almindeligt gadekryds

Selv om det er oplagt, at teknologien kan bruges til masseovervågning, kan den også anvendes til mange gode formål som forbedring af borgernes sikkerhed og til at gøre livet lettere, understreger James Andrew Lewis. Man kan for eksempel handle uden at bruge kreditkort eller springe over lange køer og forevisning af billet i lufthavne, hvis en skanner kan identificere passagerer ud fra deres ansigter.

Og Hongkongs myndigheder har anskaffet sig teknologien med det formål, vurderer James Andrew Lewis.

»Problemet er, hvordan det bliver brugt i hænderne på et autoritært regime,« siger han.

James Andrew Lewis har selv haft lejlighed til at opleve, hvordan automatisk ansigtsgenkendelse bliver brugt i Kina på et besøg i hovedstaden Beijing. Og han kalder sin oplevelse meget forstemmende. Ved et kryds på en af de større gader i byen overværede Lewis, hvordan en lille boks registrerede hver enkelt passerende fodgængeres ansigter, hvorefter deres navn, identifikationsnummer og andre data »af interesse for de kinesiske myndigheder« dukkede op på skærmen.

Ifølge det amerikanske netmedie Buzzfeed, der har gennemgået cirka 100 sider offentlige dokumenter fra Hongkong-regeringens logistiske departement viser, at der er mindst tre områder, hvor myndighederne bruger ansigtsgenkendelsesteknologi.

Det gælder blandt andet Hongkong-borgernes ID-kort og deres pas, som indeholder chips, der lagrer såkaldt biometriske data som for eksempel fingeraftryk og fotos, der bruges til ansigtsgenkendelse. Disse fotos skal være i så høj opløsning, at modermærker og ar kan genkendes og bruges til den mest præcise form for identifikation.

Dokumenterne er formentlig ikke dækkende for al den aktivitet, der foregår på det hastigt voksende marked inden for kunstig intelligens og overvågningsteknologi, skriver Buzzfeed. Dokumenterne dækker nemlig kun over kontrakter med techfirmaer på over 1,2 millioner dollar på et hastigt voksende marked, hvor kinesiske firmaer er rigtig godt med.

Hongkongs politi og øvrige myndigheder afviser over for Buzzfeed, at de anvender ansigtsgenkendelse som en del af deres CCTV kamerasystemer.

Ansigtsgenkendelse er imidlertid ikke den eneste måde, hvorpå Colin Cheung og hans meddemonstranter angiveligt udsættes for masseovervågning. Der har været flere rapporter om, hvordan myndighederne søger informationer online om folk, der anses for at være ledende figurer blandt demonstranterne.

Politiet går også efter at få fat i demonstranternes mobiltelefoner, samtidig med at de bruger tv-optagelser som grundlag for anholdelser. Der er ligeledes kommet oplysninger frem i medierne om, at sælgere i Hongkong, der giver deres kunder adgang til bøger fra Kina, som er forbudte på fastlandet, er blevet udleveret til Kina.

»Private informationer om Hongkongs borgere bliver allerede nu udleveret til Kina. Vi bliver nødt til at være meget forsigtige,« sagde Ventus Lau, der organiserer de tilbagevendende demonstrationer til AP i forrige weekend.

Krig mod terror

Det afholder til gengæld ikke demonstranterne fra at opfinde nye modtræk, der ligesom Colin Cheungs er rettet mod at snyde politiet. For eksempel efterlader de engangsbilletter til hinanden klistret op på billetkontorerne i metroen, så andre demonstranter kan bevæge sig rundt under de natlige og ofte voldelige protester – uden at bruge deres såkaldte Octopus-kort. Disse kort kan anvendes til at betale for stort set alt i Hongkong. Men de lagrer også mængder af personlige data.

Men Kina og Hongkongs regering giver heller ikke op. Tidligere på måneden fortalte de kinesiske myndigheder, at de opfattede de voldelige protester i Hongkong som »terrorisme.« Og det ordvalg kan der være god grund til at bruge set med kinesiske briller. Det er nemlig frygten for terror, der bruges til at legitimere Kinas version af ’krigen mod terror’ mod det muslimske mindretal, uighurerne, i den vestlige Xinjiang-provins.

Ifølge flere rapporter har kineserne oprettet genopdragelseslejre, hvor hundredtusindvis af uighurere interneres uden rettergang med den begrundelse, at det kommunistiske etpartisystem frygter religiøs ekstremisme og terror.

Men den massive undertrykkelse sker også i form af politivold og overvågning. Der er kameraer på hvert gadehjørne, aflytninger og ansigtsgenkendelsesteknologier, der indfanger og lagrer i tusindvis af ansigter og personbevægelser. De data bruges angiveligt til at forudsige, om en person – altså en uighurer – kan blive en »usikker aktør«, fortæller Darren Byler, der er antropolog ved University of Washington og i en årrække har lavet feltarbejde Xinjiang, i den britiske avis The Guardian.

AI mod politiet

Colin Cheung undslap heller ikke politiet, selv om han havde taget sine forholdsregler imod overvågning. I hvert fald ikke i første omgang. Myndighederne mente, at Cheung administrerer en gruppe på appen Telegram, som demonstranterne i Hongkong bruger til at kommunikere frit. Og de anklagede ham desuden for at lægge en guide op, der beskriver, hvordan man likviderer betjente. Det nægter Colin Cheung ifølge New York Times, der heller ikke har kunnet finde et opslag, der minder om det, politiet refererer til.

Den 29-årige Cheung mener, at politiet forfølger ham, efter de løslod ham efter ti times forhør. Selv tror han, at det er et af hans facebookopslag fra tidligere på sommeren, der har påkaldt sig politiets opmærksomhed.

I opslaget viser han, hvordan man ved hjælp af Googles ansigtsgenkendelsesteknologi kan bygge en algoritme, der identificerer betjente på baggrund af en mindre samling fotos, som er blevet bragt online. Colin Cheung fortsatte dog ikke med sit projekt, forklarer han avisen. Han manglede tid. Til gengæld er han ikke i tvivl om uropolitiets metoder:

»Politiet bliver mere og mere aggressive. Jeg tror ikke, de har tilladelse til at åbne min iPhone eller andre enheder (politiet har også beslaglagt hans computere, red.) De begynder at opføre sig vanvittigt. Jeg tror muligvis, at vi vil se, at Hongkong bliver Kina.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I artiklen står der at

"Cheung har tidligere studeret computervidenskab, så han ved godt, at selve teknologien bag ansigtsgenkendelse bygger på kunstig intelligens."

Den naturvidenskab, der på engelsk hedder “computer science”, hedder på dansk datalogi.

Hvis Informations praksis med at anvende hjemmelavede ord fortsætter, vil jeg gå over til at tale om journalisme i stedet for journalistik!

@Hans Hüttel

Jep, hvis dagens nyheder er lidt for hårde at læse om, er der intet som er bedre end lidt irrationel sprognazisme.

Ift. artiklen:
"And if you tolerate this then your children will be next"

Johnny Christiansen

Må jeg foreslå at Informations journalister bruger lidt mere tid på The Intercept end på vestlig mainstream news og amerikanske tænketanke med forbindelse til våbenindustrien, for mens i spilder tiden med at skræmme os, med det der foregår i Hongkong og Kina, bliver tingene lige så stille og roligt udviklet og udrullet her i vesten.

Eller måske skulle i begynde et helt andet sted og starte med at læse Noam Chomsky - Manufacturing Consent
https://www.youtube.com/watch?v=tTBWfkE7BXU

CSIS donore: Boeing, Lockheed Martin, Raytheon, General Dynamics osv
https://www.csis.org/corporation-and-trade-association-donors#500

Surveillance @ The Intercept
https://theintercept.com/search/?s=Surveillance

jens christian jacobsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

@Johnny Christiansen
gode link

Ted Talk Glenn Greenwald: Why privacy matters
https://www.youtube.com/watch?v=pcSlowAhvUk
Hvis du ved eller tro, at du blive overvåget så udøver man selvcensur, om man gør noget forkert eller ej.

Det der meste skræmmende er at vi som samfund i veste, mere mere selv ønske censur og social kontrol. At ytringsfrihed skal indskrænkes og at de sociale platforme så som Facebook og Youtube skal udøve overvågning, Ikke kun efter ulovligheder men også efter meninger som vi ikke syntes godt om og forbyde dem.

Så vi stå samme med magthaveren om at ønske et system der overvågning befolkningen og at udøve social kontrol. og vi hjælpe og giver dem lov i at udvikle dette.