Læsetid: 6 min.

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

David Stock

3. august 2019

Hvordan kan man afgøre, om der er liv på Jorden uden at skulle sætte en fod på vores smukke blå planet?

Det var sådan, James Lovelock tænkte, da han i slutningen af 1960’erne var ansat som konsulent på NASA’s Jet Propulsion laboratorium i Californien. NASA var dengang ved at forberede landingen af et ubemandet fartøj på Mars, som blandt andet skulle lede efter spor af liv.

Svaret, Lovelock kom frem til, var, at man på lang afstand kan afgøre, om der er liv ved at se på sammensætningen af jordklodens atmosfære: Foruden kvælstof består atmosfæren omkring Jorden af aktive stoffer som metan og ilt, der konstant fornyes, og som derfor viser, at atmosfæren nødvendigvis er i samspil med noget biologi nedenunder.

I modsætning består Mars’ atmosfære udelukkende af CO2, og dermed er der ingen tegn på, at der skulle være et biologisk system, der konstant producerer metan eller ilt.

12 år senere i 1979 var den grundtanke – at atmosfæren hænger sammen med resten af jorden og verdenshavene, og at der er en gensidig konstant påvirkning – blevet til bogen Gaia, der siden er kommet til at stå som et af de mest banebrydende værker i forhold til forståelsen af, hvordan jordkloden skal ses som ét sammenhængende og selvregulerende system.

Vi bebor ikke bare planeten, vi er i symbiose med den, argumenterer Lovelock: Jorden giver betingelser for liv, men livet er også hele tiden med til at forme samme betingelser.

»Lovelock viste os, at Darwin kun har halvvejs ret: Livet udvikler sig hele tiden i forhold til de omskiftelige omgivelser, men omgivelserne tager også form efter den biologiske udvikling,« som Lee Kump, geolog ved Pennsylvania State University, sagde til magasinet Nature i anledning af James Lovelocks 100-års fødselsdag i sidste måned.

Det betyder også, at er jordkloden kun er selvregulerende inden for nogle grænser, og at vi ved at manipulere med atmosfærens og verdenshavenes kemiske sammensætninger kan skubbe til grænserne og bringe jordklodens livgivende økosystem ud af balance. Men det bekymrede først for alvor James Lovelock flere år efter udgivelsen af Gaia.

Gaiaparadigmet

Professor James E. Lovelock er oprindeligt uddannet inden for kemi og har en ph.d. i medicin, men er bedst kendt for sine mange teknologiske opfindelser og sit forfatterskab, der blev indledt med den første bog om Gaiateorien: Gaia: A New Look at Life on Earth.

Blandt andet opfandt og udviklede Lovelock i 1950’erne en elektrondetektor, der kan spore kemiske stoffer i stort set alt materiale, og som pudsigt nok blev det teknologiske udgangspunkt for en anden af klimalitteraturens store klassikere: Silent Spring af Rachel Carson fra 1962.

Det var nemlig Lovelocks elektrondetektor, der gjorde det muligt at spore og udpege insektsprøjtemidlet DDT som synderen, der fik fuglene til at forsvinde – og som derfor gjorde, at foråret blev mærkbart stille i USA, og en folkelig protest imod pesticider blev skabt med efterfølgende reguleringer og forbud.

For Lovelock selv betød hans mange opfindelser og anseelse som videnskabsmand, at han kunne være (økonomisk) uafhængig og derfor ikke behøvede at passe ind i bestemte akademiske rammer eller skoler. Den position betød, at Lovelock kunne tillade sig at gå på tværs af alle doktriner og interesser.

Især inden for naturvidenskaberne havde mange et problem med, hvad de anså for en teoretisk afstandstagen til Darwins evolutionsteori, selv om Lovelock altid selv har afvist, at han skulle argumentere imod Darwin eller andre af naturvidenskabernes grundideer.

Gaiateorien er af kritikere også blevet – og bliver det stadig – kritiseret for ikke at være tilstrækkelig underbygget og båret af egentlig videnskabelig dokumentation.

Men Lovelocks Gaiateori, som han sammen med mikrobiologen Lynn Margulis begyndte at arbejde med fra starten af 1970’erne, fik efter udgivelsen af hovedværket i 1979 hurtigt mange tilhængere, og er i dag et solidt teoretisk paradigme med internationale Gaiakonferencer og en omfattende videnskabelig litteratur.

Ideen om Moder Jord – Gaia – som én sammenhængende mekanisme, hvor alle biologiske som ikke biologiske materialer påvirker hinanden og hele tiden optimerer og organiserer betingelserne for liv, er med vor tids klimakrise kun blevet endnu stærkere: At menneskeskabt manipulering med atmosfærens sammensætning af gasser over meget kort tid kan forandre betingelserne for liv på jordens overflade er i sig selv essensen af Gaiahypotesen fra 1979.

Deler den grønne bevægelse

Dog er James Lovelock i Gaia ikke kun pessimistisk – tværtimod er bogen også en hyldest til jordkloden og dens robusthed.

Og selv om Lovelock advarer om (på daværende tidspunkt i slut 1970’erne) begyndende problemer med dannelsen af et hul i ozonlaget, afskovning i troperne og stigende udslip af CO2, opfordrer han også gentagne gange i bogen til ikke at lade sig gribe af panik eller skræmme af miljøbevægelsens dommedagsscenarier.

Om den voksende opmærksomhed omkring ozonlaget skriver han eksempelvis i hovedværket fra 1979, at selv om man skal tage bekymringen alvorligt, er der ingen grund til at gribe til forhastede (og muligvis dårlige) løsninger.

»Vi må heller ikke lade os gribe af panik (som de amerikanske myndigheder gør) og tage forhastede beslutninger og forbyde uskadelige og værdifulde produkter. Selv ifølge de mest dystre forudsigelser er ødelæggelsen af ozonlaget en meget langsom proces.«

Lovelock ser dog i Gaia befolkningsudviklingen som et problem. I 1979 lød prognosen (i øvrigt ganske rigtigt), at klodens befolkning ville blive fordoblet inden for to årtier, og den udfordring med at mætte alle munde og tilfredsstille alle behov forudser Lovelock som værende én af fremtidens største udfordringer.

Ligesom Lovelock dengang i 1979 havde et delt syn på miljøbevægelsen, som han beskyldte for at være for alarmistiske, er det ikke alle i miljø- og klimabevægelsen, der deler Lovelocks holdninger til, hvad løsningen på klimaudfordringen i dag kan være.

Lovelock støtter eksempelvis a-kraft som en mulighed og er fortsat stærkt kritisk over for den stigende befolkningsudvikling, som han anser som det største problem i forhold til at tilpasse menneskeheden til resten af den fine balance, kloden og atmosfæren tilsammen opretholder.

Selv er Lovelock i dag mindst lige så alarmistisk som det meste af miljø- og klimabevægelsen – selv om han dog vedblivende hævder, at løsningerne kan findes i den teknologiske udvikling. I Lovelocks senere bøger advarer han således imod den menneskeskabte globale opvarmning, som han i The Revenge of Gaia fra 2006 hævder, vil ændre fundamentalt på livsbetingelserne på kloden.

Men Lovelock er fortsat på kant med dele af miljøbevægelsen. Som John Gray, professor ved London School of Economics skrev, da The Revenge of Gaia udkom i 2006:

»Det nye (ift. Gaia fra 1979, red.) er Lovelocks påstand, at højteknologi kan bruges til at reducere menneskets påvirkning af planeten. Den konventionelle del af miljøbevægelsen taler for bæredygtig udvikling og mener, at miljøkrisen kan klares med lavteknologiske løsninger som økologisk landbrug og vedvarende energi. Lovelock tror ikke længere på, at bæredygtig udvikling er løsningen.«

James Lovelock, der fyldte 100 år den 26. juli i år, tror i stedet på syntetisk produceret mad, lavenergisamfund baseret på ny teknologi og begrænsning af den demografiske udvikling.

I hans seneste bog Novacene fra 2019 hævder Lovelock, at løsningen på klimakrisen er superintelligente robotter eller cyborgs, der skal afslutte vores nuværende periode kaldet den antropocæne tid – hvor det er mennesket, der former alle jordens omgivelser – til den nye tid: den novacene tidsalder, hvor menneskets påvirkning af planeten igen reduceres til et mere ubetydeligt aftryk i harmoni med omgivelserne.

Serie

Informations intellektuelle klimakanon

Klimakampen er præget af ideer, og klimabevægelsen er formet af bøger, som har lært os at tænke over forholdet mellem mennesket og naturen på en ny måde. I denne sommerserie genanmelder Information klimabevægelsens klassikere, og vi genfortæller historierne om, hvordan de satte en ny politisk dagsorden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Ejvind Larsen
Troels Holm og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael W Pedersen

Er der ikke noget om at Thorium er løsningen? men ikke bliver brugt da Thorium ikke anvendes til militære formål! sig navnet reaktor så bliver vi døve blinde og stumme, tag jer sammen dem der kan og skab en debat der fører til løsninger der hjælper Jordens borger. Fgd

Lovelock er en velskrivende, inspirerende og provokerende forfatter.

Men pas på! Lovelock er både en fremragende forsker og en fantasifuld filosof. Efter de dybt saglige forklaringer kan der pludselig komme en lille filosofisk sløjfe, hvor han giver efter for fristelsen til at antyde hensigter og formål bag hele historien. Han lader døren stå åben for tolkninger af teleologisk og antropomorfistisk tilsnit. Som f. eks. når han bruger formuleringen "Gaias hævn".

"Gaia" er en fin term for en klodes samlede økosystemer, men som et væsen eller et guddommeligt princip med egen agenda og hævnplaner bliver det ren mystik eller religion.

Det er det, som har fået mange i videnskabernes verden til at vende sig fra ham.

Selv undskylder han sig med, at det blot er en pædagogisk metafor. Men samtidig med at Gaia-teorien er modtaget med begejstring i alternative og spirituelle kredse, er den ofte ved at løbe løbsk fra sin egen skaber, Lovelock.

Men læs endelig hans (lidt nyere) mesterværk: "Jordens tider". Det er en helt vidunderlig bog om livets og økosystemernes opståen og udvikling. Med genialt overblik forklarer han levende om sammenhængene mellem fysik, kemi, geografi og biologi gennem hele Jordens historie, så selv den ikke-akademiske læser forstår, hvor både enkelt og kompliceret, det er.

Også her skal man til sidst have de kritiske briller frem. Den dybe naturfaglighed bliver også her kastet overbord i visse passager, hvor guruen og filosoffen Lovelock forklarer om sine visioner for ufarlig atomkraft i små decentrale, demokratisk styrede enheder, kolonisering og opdyrkning af Mars samt nogle syrede visioner om en ikke-menneskelig intelligens.

Men manden er jo over 100 år, så disse fejltrin skal være ham tilgivet i lyset af den seriøse indsigt, han også tilbyder. Ingen er fuldkommen.

jan henrik wegener

Nej, hvorfor passe sådan på?
Man kan vel bare prøve at tænke selv og følge ham så langt man kan.
Hvis man anerkender at levende væsener kan udvise intelligens, er det rimeligt at spørge hvorfor ikke det også kunne gælde systemer af levende væsener.
Nogle biologer beskriver også os, de flercellede, som noget der ligner systemer af samarbejdende mindre organismer så hvorfor ikke?

Jan Henrik Wegener,
Fordi jeg ikke kan forstå ordet intelligens brugt om andet end et fænomen, som opstår i levende væseners nervesystem, når det bliver tilstrækkeligt komplekst. Kan nogen forklare mig, hvor Gaias nervesystem sidder? Jeg kender ingen intelligens uden hjerner.
Energistrømme, stofkredsløb, feed-back mekanismer, ligevægte, ja! Det kræver ikke noget subjekt.

Men jeg skriver ikke for at kritisere nogens tro. Jeg påpeger blot nogen modstridende formuleringer, som opstår i Lovelocks værk, når han på en gang vil være videnskabsmand og poetisk filosof.

jan henrik wegener

Troels Holm: Når Du skriver at "jeg kan ikke forstå det anderledes" har du angivet en bergrænsning i din forestillingsevne. Eller har du mere tvingende grunde?

Morten Balling

@Troels Holm

Personligt foretrækker jeg udtrykket "Moder Naturs jernnæve" frem for "Gaia's hævn", men de dækker det samme. Når jeg bruger udtrykket skal det ikke forstås bogstaveligt, selvom konsekvensen er ligeså grum.

Hvad folk lægger i det er hverken Lovelock eller jeg herre over. Faktum er at Gaia teorien, selvom den har en bismag af new age, er relativt anerkendt, og at mange af de ting Lovelock gjorde opmærksom på bliver mere og mere aktuelle.

I biologien ved vi stadig ikke hvad liv er, selvom vi i store træk kan beskrive kemien i en levende celle. Jeremy England har fat i en spændende hypotese, men den forklarer mere hvordan liv opstår end den afgrænser hvad liv er. Det er også tankevækkende at liv har eksisteret i en eller anden form siden "den tidligste celle", på trods af diverse "udfordringer" undervejs.

Randi og jeg plejer at være ret enige om at alting i Universet er forbundet, selvom vi ikke er enige om hvorfor. Det flugter alligevel ret godt med Lovelock og Gaia. Og videnskab bliver sgu lidt tør, hvis man ikke må flette lidt fantasifulde metaforer ind undervejs ;)

Carsten Svendsen

Troels Holm, hvis du springer ud fra en høj bygning, vil du, når du når jorden blive udsat for tyngdekraften og anslagsenergiens hævn! :o)

Jeg ved ikke, hvor Jesper Løvenbalk Hansen har haft sine øjne, da han researchede og skrev artiklen.
Forlaget Hovedland har, siden vi i 1987 udgav Lovelocks gennembrudsværk Gaia- et nyt syn på jordens liv, udgivet 4 titler af Lovelocks, herunder Jordens tider, hvori Lovelock ændrede sit optimistiske syn på Gaias mulighed for at tilpasse sig og respondere på de menneskeskabte udfordringer. Den sidste bog, vi har udgivet, er Gaias forsvindende ansigt - en sidste advarsel i 2010. og genudgivet i juni i år. Måske lidt tåbeligt eller urban-provinsielt at overse, hvad Hovedland har udgiver og fremdeles udgiver.