Læsetid: 4 min.

Den kinesiske befolkning får en helt anden fortælling om protesterne i Hongkong

Kina slår hårdt på de nationalistiske trommer for at samle folket om kommunistpartiet som værn mod, at protesterne i Hongkong skal sprede sig til resten af landet. Det er ikke et folkeligt demokratisk oprør, lyder propagandaen, men blot få voldelige ekstremister, der styres af USA’s sorte hånd
De millioner af borgere, der har demonstreret i Hongkong, kan næppe genkende det billede som kinesiskstyrede statsmedier tegner af dem.

De millioner af borgere, der har demonstreret i Hongkong, kan næppe genkende det billede som kinesiskstyrede statsmedier tegner af dem.

Claude Medale

3. august 2019

De er »forrædere«, »ekstremister«og»voldelige bøller«. Og så er de marionetdukker, der styres af USA’s »sorte hånd«.

Kinas kommunistiske styre og landets statskontrollerede medier angriber stadig hårdere de enorme folkelige protester i Hongkong, der nu har varet i adskillige uger og flere gange har udviklet sig voldeligt med sammenstød mellem politi og demonstranter.

Nyheder om begivenhederne i Hongkong er stærkt censureret i resten af Kina, og mens demonstranterne selv siger, at de er på gaden for at opnå mere demokrati og i protest mod, at Beijing sætter deres frihedsrettigheder under stadig større pres, så bliver deres landsmænd i Fastlandskina præsenteret for en ganske anden, mere negativ fortælling.

Her lyder det, at det er ganske få ekstremister og »forrædere, der opildner til gadevold og har som mål at løsrive Hongkong (fra Kina, red.)«, som den stærkt nationalistiske avis Huanqiu Shibao, eller Globalt Tidende, skriver mandag.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Oluf Husted
Nikolai Beier og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna Louise Flensborg

Har vi stadig en uafhængig presse i Danmark og vesten i det hele taget? Og kan vi fritage os fra den faktor økonomi og gennemskuelighed spiller ift. Ytringsfrihedsproblematikken? Modsat Kina !!!

Poul Kristensen

Det er da muligt at vore presse ikke er totalt fri, sådan i matematisk forstand. Folk har jo deres egne holdninger og det gælder vel også for de journalister der skriver historierne. Men ligefrem at forkaste vores fri presse fordi den ikke er perfekt, er vel nok at gå lige langt nok. Vi prøver da i det mindste at bevare en fri presse, mens man i Kina og andre totalitære stater slet ikke forsøger at fortælle sandheden. I den slags stater mener man i stedet at presse og medier skal bruges til at opdrage folk, og så gør det ikke så meget om man lyver lidt. Eller meget. Og ingen spøger om hvem der har besluttet hvilke holdninger der er de rigtige.

Thuan Bui, Bjørn Pedersen, Jens Winther og Anna Louise Flensborg anbefalede denne kommentar