Læsetid: 7 min.

Nordmanden starter fra bunden

En firskåren midterforsvarer fra Sheffield udgør den første byggesten i Ole Gunnar Solskjærs forsøg på at genrejse Manchester United. Nordmanden er dog under pres, for en score på blot tre sejre i de sidste 12 Premier League-kampe har gjort ham til en af de mest fyringstruede trænere i den bedste engelske række
Manchester Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, under sidste weekends opgør med Crystal Palace på Old Trafford, hvor problembarnet Paul Pogbas ujævne præstation kostede United sejren.

Manchester Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, under sidste weekends opgør med Crystal Palace på Old Trafford, hvor problembarnet Paul Pogbas ujævne præstation kostede United sejren.

Andrew Yates

31. august 2019

Det var en demoraliseret nordmand i skikkelse af den krølhårede Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær, der mødte journalisterne i presserummet under Old Trafford efter sidste hjemmekamp i den forgangne sæson.

Hans hold havde netop lidt et 0-2-nederlag på eget græs til nedrykkerne fra Cardiff, og den skamfulde præstation havde tydeligvis slået enhver optimisme ud af den norske træner, der ellers er kendt for at være født på livets solside.

Da Solskjær blev bedt om at fremdrage nogle positive elementer ved den sæson, der netop var slut, kunne han således kun pege på, at den endelig var overstået.

Og da han blev spurgt ind til det spillemæssige kollaps, der havde ramt de rødklædte i sæsonens slutfase – et kollaps, der havde resulteret i fem nederlag og to uafgjorte i de sidste ni opgør – svarede han bare, at hans spillere havde »ramt muren«.

Før pressemødet havde den besindige nordmand desuden haft en af sine sjældne raseriudbrud i omklædningsrummet, hvor han havde beskyldt sine højt betalte stjerner for at bringe klubben i vanære og havde truet med at sælge stort set hele banden til enhver, der ville have dem.

Først en styrket defensiv

I det hele taget havde man indtrykket af, at det var en manager fanget mellem vrede og magtesløshed, der lukkede sæsonen i den engelske storklub.

I løbet af sommerpausen har Solskjær imidlertid haft mulighed for at lægge de første byggesten til det, der utvivlsomt bliver en lang genopbygning af den kriseramte klub. Og man kan konstatere, at den stadig relativt uerfarne træner – der på alle måder må betragtes som en discipel af den tidligere United-manager Alex Ferguson – også i løsningen af denne opgave har tænkt sig at følge principperne fra sin forgænger om først og fremmest at fokusere på holdets defensiv.

For selv om Ferguson mest af alt huskes som en angrebsivrig træner, der praktiserede hvirvelvindsfodbold med aktører som Giggs, Rooney, Ronaldo og Cantona i frontkæden, så holdt den skotske mestertaktiker sig altid for øje, at forudsætningen for enhver succes er en solid bagkæde. Og han opbyggede gennem sin mangeårige karriere på Old Trafford nogle af de stærkeste defensive partnerskaber i Premier Leagues historie i skikkelse af duoerne Bruce-Pallister, Vidic-Ferdinand og Stam-Johnsen.

En af hans mest kendte diktums var da også vendingen:

»Attack wins you games, defence wins you titles.« (Angreb vinder kampe, forsvar vinder mesterskaber, red.) Og Solskjær har tydeligvis lagt sig disse ord på sinde.

I hvert fald har hans vigtigste gerning hen over sommerpausen været at styrke Uniteds bagkæde ved at hente højrebacken Aaron Wan-Bissaka i Crystal Palace og midterforsvareren Harry Maguire i Leicester.

Imponerende statistik

Især indkøbet af Maguire er værd at hæfte sig ved.

United har betalt 660 millioner kroner for den firskårne spiller, hvilket gør ham til den dyreste forsvarsspiller i verden. Men faktisk har klubben bundet sig op på endnu flere udgifter, når man kigger kontrakten nærmere efter.

United har nemlig indgået en seksårig aftale med Maguire med option på forlængelse i endnu et år, hvilket gør det til den potentielt længste kontrakt, klubben nogensinde har indgået. Og hvis forsvarsspilleren fra Sheffield bliver på Old Trafford i hele kontraktperioden, vil han iberegnet både overgangssum og lønninger have kostet de røde djævle lige godt 1,2 milliarder kroner i cool cash, når vi når frem til 2026.

Det er altså seriøse penge at smide efter en enkelt aktør. Men blandt de sportsligt ansvarlige på Old Trafford føler man sig overbeviste om, at det har været en nødvendig investering.

United lukkede nemlig hele 54 mål ind i sidste sæson – et kriminelt højt tal for et hold, der har ambitioner om at spille med i toppen. Ja, faktisk var det højere end hos middelmådige mandskaber som Newcastle og Crystal Palace.

Samtidig har klubben i årevis skreget efter det, englænderne kalder »a ball-playing centerback«, altså en midterforsvarer, der kan igangsætte offensiver nede fra egen bagkæde.

I alt for mange år har klubbens forsvarskæde været domineret af aktører, der har lidt under det, man med et diplomatisk udtryk kan kalde yderst begrænset spilintelligens på det fremadrettede område.

Maguire udgør en forbedring, fordi han – sin klodsede fremtoning til trods – både evner at lukke af bagude og deltage i det opbyggende spil.

Sidste sæson havde han 820 vellykkede afleveringer oppe på modstanderens banehalvdel, hvilket var sjetteflest af alle midterforsvarere i Premier League, ligesom han var den næstbedste midterforsvarer til at drible med bolden.

Derudover vandt han det procentuelt højeste antal hovedstødsdueller af alle aktører i Premier League (fire procent flere end Liverpools tårnhøje powerhouse Virgil van Dijk) – hvilket er en vigtig statistik at toppe i, eftersom mange angreb i den bedste engelske række stadig føres frem i anden sals højde.

Forsvarernes sommer

I United håber man inderligt, at manden fra Sheffield bliver den klippe, forsvaret kan hvile på i mange år fremover, og rygter fra omklædningsrummet vil vide, at Solskjær allerede er ved at køre ham i stilling som fremtidig anfører. Det er imidlertid en position, han også har lovet bort til Paul Pogba, så lige netop dét forlydende skal man nok tage med et gran salt.

Men under alle omstændigheder afspejler Uniteds rekordinvestering i Maguire en tendens, der har domineret transfermarkedet denne sommer, nemlig at det i høj grad har været forsvarernes sommer.

I Tyskland har mestrene fra Bayern München således sat ny transferrekord og betalt 600 millioner kroner for Lucas Hernández hos Atlético Madrid. Arsenal har smidt 370 millioner kroner på bordet for David Luiz hos lokalrivalerne fra Chelsea. Juventus har givet 560 millioner kroner for det defensive stortalent Matthijs de Ligt i Ajax. Manchester United trak 410 millioner kroner op af klubkassen for at hente Aaron Wan-Bissaka i Crystal Palace. Og Real Madrid afleverede 372 millioner kroner i FC Porto for Éder Militão.

Det er på mange måder helt nyt, at de defensive aktører fylder så meget i storklubbernes transferbudgetter. Og man kan ikke lade være med at drage den konklusion, at Liverpools indkøb af Virgil van Dijk til 630 millioner kroner sidste år har startet en trend på de dyreste adresser i Europa.

Det er tydeligvis gået op for klubpræsidenterne, at det ikke er nok at afstive forfængeligheden med at lave de årlige marque-signings af tidens hotteste angribere.

Der skal også være nogen, der gør kedelige arbejde med at forsvare egen kasse.

Andre problemer længere fremme

Mens Solskjær således har taget de første skridt for at få styr på defensiven, sejler det stadig længere fremme på banen; ikke mindst på midtbanen, hvor problembarnet Paul Pogba fortsætter med at udgøre, ja – et problem.

Således valgte den franske verdensmester at fejre Uniteds 4-0 flotte sejr i første runde over Chelsea ved at sige til pressen, at der stadig hang et spørgsmålstegn over hans fremtid i klubben. Og i løbet af få minutter i slutfasen af hjemmekampen mod Crystal Palace i sidste weekend formåede han at demonstrere, hvorfor klubbens fans skiftevis begejstres og fortvivles over ham.

Først satte han med en veltimet tackling gang i det angreb, der førte til udligning. Og dernæst var hans sløsede boldomgang på midten af banen skyld i, at Crystal Palace i tillægstiden kunne iværksætte det kontraangreb, der førte til holdets sejrsmål.

Man sidder efterhånden tilbage med den fornemmelse, at der ikke kommer ro på tingene på Old Trafford, før den atletiske franskmand og hans gesjæftige agent er skibet ud af butikken.

Først udrensning

Oppe i angrebet er Solskjær endnu ved den første fase af genopbygningen, forstået på den måde at han lige nu koncentrerer sig om at bortskaffe uønskede ressourcer. Den køleskabsbyggede centerforward Romelu Lukaku er blevet sendt til Inter Milan, og Uniteds ledelse har – efter en hollandsk auktion af stadig mere desperat karakter – også netop sendt den humørsyge chilener Alexis Sánchez samme vej.

Som konsekvens af denne udrensning ser offensiven rent mandskabsmæssigt lidt tynd ud. Hvis det lykkes at komme af med Sánchez, vil den 21-årige Marcus Rashford og hans to år ældre makker, Anthony Martial, være de to eneste angribere i truppen med Premier League-erfaring, men det ser dog ikke ud til at bekymre Solskjær.

Et helt ungt håb

Da skriverkarlene fra pressen for nylig bad ham om at udpege den bedste afslutter i truppen, nævnte han nemlig hverken Martial eller Rashford men den 17-årige Mason Greenwood, der netop er blevet rykket op i førsteholdstruppen og endnu har til gode at score i den bedste engelske række.

»De (Martial og Rashford, red.) skal stadig træne en del, for Mason (Greenwood, red.) er en bedre målscorer end dem,« sagde United-manageren.

Man kan diskutere, om det er klogt af Solskjær at rejse så store forventninger til en spiller, der endnu mangler at bevise sit værd på seniorniveau. Men udtalelsen viser i hvert fald, at nordmanden har tillid til potentialet blandt de yngre kræfter i sin trup.

Onde tunger vil bemærke, at han heller ikke har noget andet valg. For ubalancen i mandskabssammensætningen hos de røde djævle tvinger ham til at lide an på omklædningsrummets mere uprøvede kræfter.

Samtidig skal han i øvrigt også prøve at undgå at blive fyret, for Uniteds hakkende sæsonstart – kombineret med den sløje afslutning på sidste sæson – betyder, at han p.t. ligger nummer tre på de engelske bookmakeres liste over fyringstruede trænere i Premier League.

Så han har nok af udfordringer, den krølhårede nordmand.

Men nu har han i det mindste en solid Yorkshire-mand til at hjælpe sig med at holde styr på tingene nede i forsvaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu