Læsetid: 9 min.

I rejsebranchen er klimaet ikke et problem

Det seneste år er klimaforandringerne for alvor blevet et emne, borgerne er optagede af, men samtidig flyver vi mere og mere. Efter en sommer med et historisk højt antal flyvninger brugte Information en dag sammen med direktøren for Bravo Tours for at finde ud af hvorfor
I den ende ende af det åbne kontorlandskab i Bravo Tours, langs en 15 meter lang og fem meter høj endevæg med billeder af smilende børn og solnedgange, sidder medarbejderne i salgsafdelingen med deres headset på. De sælger mellem 600 og 700 rejser om dagen. 2019 er »all time high« i charterbranchen, siger direktør, Peder Hornshøj.

I den ende ende af det åbne kontorlandskab i Bravo Tours, langs en 15 meter lang og fem meter høj endevæg med billeder af smilende børn og solnedgange, sidder medarbejderne i salgsafdelingen med deres headset på. De sælger mellem 600 og 700 rejser om dagen. 2019 er »all time high« i charterbranchen, siger direktør, Peder Hornshøj.

Tor Birk Trads

17. august 2019

Det er en god dag. Det er tirsdag formiddag i Bravo Tours’ hovedkontor i Herning.

Direktør Peder Hornshøj lægger det ene ben over det andet, læner sig tilbage i stolen og folder hænderne bag nakken.

»Skal vi have det op på skærmen?,« spørger den salgsansvarlige Christian og åbner sin bærbare computer.

»Det synes jeg.«

Sammen med to af rejsebureauets salgsansvarlige – såkaldte revenue managers – har Peder Hornshøj sat sig omkring et bord i mødelokalet ’Terminalen’, hvor de skal gennemgå salgstal for efteråret.

»Godt, lad os starte med august og september,« siger Christian.

»Status, bare lige ganske kort: Der er gang i alle fly.«

»Og vi holder flow i de sidste to weekender af august?«

Peder Hornshøj kigger på skærmen.

»Det gør vi.«

Rejser som aldrig før

Generelt ser det »rigtig godt ud« med salget af charterrejser i Bravo Tours. Det er højere end på samme tidspunkt sidste år, hvor det var højere end året før, som igen var højere end året før, som igen …

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Niels-Simon Larsen
Gert Romme og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

All time high - eller panik før lukketid? Hvem ved, måske er det slet ikke cool at hørme på charterferie om få år, men lige nu er det stadig socialt acceptabelt, især hvis du ikke er alt for intellektuel. Er du omvendt kendt for at være lidt af en klimatosse, skal du nok ikke rejse længere væk end Bornholm. I hvert fald ikke før vi får de afgifter, der skal redde den kollektive samvittighed og dermed også rejsebranchen.

Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Henrik Peter Bentzen, Alvin Jensen, Gert Romme, Erik Kall, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

O.L.K: “Man kan ikke stoppe verden”. Nej, det kan man nok ikke, så derfor kører vi videre, indtil det bryder sammen.
Hvorfor gav du ham ikke kniven for struben og spurgte ham, hvordan han havde det med det? Om han havde børn og børnebørn? Og lod ham fyre den der af med, at alle de klimatosser ikke er rigtigt kloge?

Jeg synes efterhånden, at det journalistiske interview har overlevet sig selv. Det er nok ikke tilladt, at køre offeret op ad væggen, for det er der ingen, der vil stå model til. Dermed er journalisten i et dilemma, og læseren ladt alene med kedsomheden.

Henrik Peter Bentzen, Karen Gravesen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Anina Weber, Alvin Jensen, Niels Østergård, Jan Weber Fritsbøger, Arne Lund, Martin Rønnow Klarlund og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

"I rejsebranchen er klimaet ikke et problem" - Det er det heller ikke for Inf's annonceafd. Se p. 3 i avisen i dag - en helsidesannonce til nogle af klodens mest truede lokaliteter: Øerne i Det indiske ocean. Rejser i den absolut dyre ende - ikke noget med folkelige risefester her.
Undskyld jeg spør, men er det Informations-læsere, der har så mange penge løse i lommen, at de kan ødsle dem væk på vild luksus? Hvis det er tilfældet, så vil jeg mene, at de betaler alt for lidt i skat.

jens rasmussen, jørgen djørup, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Anders Skot-Hansen, Erik Karlsen, Anina Weber, Alvin Jensen, Ole Schwander, Frederik Groth Nordstrøm, Niels Østergård, jens peter hansen, Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"I rejsebranchen er klimaet ikke et problem". Men måske bliver det er problem - og måske af gigantisk format efterhånden som holdningerne til klima og flyrejser breder sig fra land til land i Europa..

Jeg så her til morgen, at flyrejsende i Sverige er gået ned siden sidste år. - Mest på indenrigsruterne trods landet har gigantisk i størrelse, for på indenrigsfly er rejserne faldet med 28%. Selv flyruten til Gotland, der bl.a. benyttes af mange ferierende nordmænd og svenskere, er alvorlig ramt.

Og samtidig med, at mange lufthavne og flyselskaber kæmper for livet i Sverige, er der stærk stigning i togrejser i Sverige - både indenrigs men især udenrigs. Dog mest for interrail for ældre, der er steget med 85% siden sidste år.

Flyrejser er et godt sted at begynde, fordi de fleste er ren luksus. Men der skal altså meget mere til, hvis man vil redde klimaet.

jørgen djørup, Henrik Peter Bentzen, Joen Elmbak, Arne Lund, Mogens Holme, Erik Karlsen, Anina Weber, Alvin Jensen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Selvfølgelig kan man ikke forvente, at rejsebranchen selv påtager sig ansvaret for at klimaregulere, men at der ikke een tanke tilovers til at tænke klimaet ind er ret beskæmmende. Og 2 for 1 er da totalt hen i vejret. Ligefrem forære ekstrarejser, som ellers måske ikke ville være foretaget.
Den branche råber da på regulering.

Henrik Peter Bentzen, Arne Lund, Mogens Holme, Carsten Wienholtz og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Foragten over for folk der rejser på charter eller på anden måde lader sig transportere i store flokke har været stor siden det hele startede i slutningen af halvtredserne, mens folk der tog på opdagelsesrejser til Nepal eller dykkerrejser til Australien var ok. Spanien er det mest yndede rejsemål for danskere. Det er tur på omkring tre timer. Havde man forestillet sig at man skulle køre i bil derned ville det på de i forvejen overfyldte veje tage flere dage. Med tog ville det koste et betragteligt beløb og tage en uendelig lang tid med skift og ophold undedrvejs. Den computer jeg skriver på er tysk, men lavet i Kina. Jeg er med dette indlæg med til et øge et enormt co2-udslip fra serverne rundt om i verden. Der kan naturligvis gøres meget for at mindske udslippet, men det er vist hele den vestlige livsstil med mega forbrug af alt fra avokadoer til tøj der sammenlagt er den værste synder. Chartertrafikken er også en synder, men kun en lille del af en vestlig indbyggers samlede udslip.

Per Torbensen, Joen Elmbak, Arne Lund og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nedenstående tal er hugget fra Ingeniøren. Her står der også flytrafikken står for 3% af udledningen af CO2. Selvfølgelig skal der være regulering, måske kan denne tabel give et fingerpeg om hvor det især var man skulle sætte ind.
Top 10 over EU's værste CO2 udledere
Bechatów, Polen: 38,3 megaton
Neurath, Tyskland: 32,2 megaton
Niederraussem, Tyskland: 25,9 megaton
Jänschwalde, Tyskland: 22,8 megaton
Weisweiler, Tyskland: 16,8 megaton
Scwarze Pumpe, Tyskland: 12,4 megaton
Lippendorf, Tyskland: 11,7 megaton
Maritsa Iztok Complex, Bulgarien: 10,5 megaton
Boxberg Werk IV, Tyskland: 10,2 megaton
Ryanair*, Irland: 9,9 megaton
*Udledningen omfatter alle Ryanairs flyvninger i EEA-området

Kilde: The Guardian

Jeppe Lindholm

I 2018 steg antal af flypassagerer med hele 289.000.000. I alt var således 4.400.000.000 personer ude at flyve alene i 2018. Nærmest ubegribeligt, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Hver dag stiger 432.000 mennesker ud af fattigdom og op i den økonomiske forbrugerklasse. Det forventes derfor at f.eks. efterspørgelsen på alene oksekøb vil stige med 70%. Forbruget af andre vare vil således helt sikkert ligeledes stige. Der kommer ca. 63.000.000 biler yderligere ud på verdens vejnet årligt.

Dette bare for at nævne et par eksempler.

Henrik Peter Bentzen, Ole Schwander, Joen Elmbak og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er let at spille hellig. Jeg har selv rejst en del, ikke som charterturist, men som rygsækturist. Jeg er stoppet, selvom jeg kunne have fortsat. Jeg burde nok holde min mund og lade andre rejse.
Ok, jeg holder min mund, og hvad sker der så? Jo, temperaturen stiger.
Vi er alle en del af problemet. Skal vi så holde mund? Måske.
Hvordan kommer vi væk fra at begrænse andre og til at begrænse os selv? Jeg er ikke meget for den personlige begrænsning og vil hellere have begrænsninger ad politisk vej. Dvs at alle vi klimasyndere, skal have en politik.
Nu er vi kommet så langt, at vi har en 70%-regering. Fint, men ikke fint nok. Der skal dybtgående ændringer til i dagligdagen. Imod er hele flokken, der ikke vil have, at det bliver dyrere at være dansker. Det burde hedde: Det må ikke blive dyrere at være et klimasvin. Den sprogtone går nok ikke, så det bliver Løkke-sproget, der sejrer.

jørgen djørup, Henrik Peter Bentzen, Arne Lund, Karen Gravesen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jens Peter Hansen,

Pointen er vel, at der skal sættes ind over det hele?

Et fokus på omstilling fra kulkraftværker til vedvarende energi, forhindrer ikke en samtidig og voldsom reduktion i Ryanairs virke. Nej, det er alene Ottos stædige insisteren på flamingoer i swimmingpoolen, som synes at garantere gyldne tider for begavede mennesker som Peder Hornshøj, og det i et par årtier endnu.

"Keep Cool!", som man i selvovervurderende selvtilfredshed siger til sig selv og hinanden, i de kredse ;)

https://www.youtube.com/watch?v=7HXUKkuWQXc

Philip B. Johnsen

Med sit budskab om, at de voksne »skider« på hendes fremtid, har den i dag 16-årige svenske skolepige Greta Thunberg præcist beskrevet ‘de voksne’ i rejsebranchen, uden så meget overflødig snak.

" Her står der også flytrafikken står for 3% af udledningen af CO2 " (9.53)
Af danskere eller i verden ?
Hvis danskere - antag at 28% stoppede flyrejserne - som Sverige. - afrundet til en tredjedel.
Resultat : 1% af vores CO2 udledning.
Mon ikke der var vigtigere emner for Danmark og verden at tage fat på.

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Nej!

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

Tænk at CO2 udledning fra shipping, flytrafik og de vare der forbruges i Danmark, men hvor produktionen er udflyttet til lavløns områder, hvor der ikke betales skat, ikke tæller i Paris aftalens klimaregnskab for Danmark.

Det er pinligt, vores ansvarsløse overforbrug slår mennesker ihjel, hver eneste dag hele året rundt.

Javel Johnsen - Vi nedlægger bare danske rederier og flyselskaber (og landbrug) og overlader til de andre om ønskede aktiviteterne. De globale øjne hviler så på os og alle gør ligeså ??
Naivt !
Linket viser EU stigning i 2018 på 4.9 %, mens i Sverrige alene er der et fald.
Og tilsvarende Danmark endnu mindre betydning.

Emnet er flytrafik, Johnsen, og ikke de andre 97 %.
Bare for at få proportion i tingene.

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Det er vel præcist det rederier, flyselskaber og landbruget selv gør Leo Nygaard?
De nedlægger sig selv ikke sandt?