Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Husk, du ikke må komme ud på Christiania igen«

Hver uge dækker Information en retssag, som den udspiller sig en almindelig dansk retssal: I retssal 31 i Københavns Byret er en 25-årig mand tiltalt for at medvirke til salg af hash på Christiania og for at true sin kæreste og ødelægge hendes mobiltelefon
En 25-årig mand er tiltalt for hashhandel, overtrædelse af zoneforbud og trusler.

En 25-årig mand er tiltalt for hashhandel, overtrædelse af zoneforbud og trusler.

Mia Mottelson

Moderne Tider
17. august 2019

Anklageren vil vide hvad ordet ’blomst’ betyder. Tiltalte M’s fod tripper rastløst.

»Det er hash,« svarer han kort.

M er en ung mand iklædt sort hættetrøje, træningsbukser og blå Nike kondisko. Han er tiltalt for den 30. maj 2019 at have været i besiddelse af et såkaldt bodklæde, der er et tæppe, som hashhandlere på Christiania har liggende på bordet i deres hashboder. M’s bodklæde indeholdt omkring 330 gram marihuana og salgsskilte med navne, som anklageren påstår er forskellige stoftyper – herunder én, der hedder blomst.

Dengang blev han anholdt og fik et zoneforbud mod at befinde sig på Christiania. Knap tre uger senere tog den samme betjent, der havde anholdt ham første gang, ham igen i besiddelse af endnu et bodklæde – denne gang med 187 gram marihuana.

Anklageren kræver ubetinget fængsel i syv måneder.

Mia Mottelson
M taler lavt og giver anklageren korte svar.

»Hvor var du på vej hen med bodklædet?«

»Ud.«

»Ud?«

»Ja, ud.«

Ifølge M’s forklaring fik han bodklædet med, da han købte hash til eget forbrug på Christiania, og han har altså ikke brugt det i forbindelse med hashsalg. Anklageren spørger videre til bodklædet.

»Er det normalt at købe skilte med, når du køber hash?«

»Det ved jeg ikke,« svarer M.

Betjenten genkendte M

Det første vidne er M’s ekskæreste. Ifølge anklageskriftet har M truet hende på livet under et skænderi og smadret hendes mobiltelefon. Efter at have ventet i et kvarter må anklageren erkende, at vidnet ikke dukker op.

Det næste vidne er den fuldskæggede politiassistent Karl, der nu to gange på under en måned har anholdt M i besiddelse af at bodklæde med marihuana. Han er civilt klædt i shorts og denimskjorte.

Først vil anklageren vide, hvad betjenten ved om bodklæder. Betjenten forklarer, at et bodklæde hurtigt kan fjernes fra en bod og laves om til en bylt, hvis man hiver i en snor. »I gamle dage tog det lang tid at fjerne boden. Nu ser vi de her bodklæder i samtlige boder.«

»Kan man få et bodklæde med, når man køber hash på Christiania,« vil anklageren vide.

»Nej, det kan man ikke,« svarer betjenten, og tøver så lidt.

»Altså, alt er muligt, hvis man har penge nok. Men det er ikke noget, vi ser.«

Mens M hviler hovedet i håndfladen og stirrer ud i luften, fortæller politiassistent Karl om deres andet møde: Under en razzia på Christiania genkendte betjenten M, og så ham gå ind i Café Abegrotten. Han fulgte efter M ind på cafeens toilet og ventede uden for en toiletbås.

Betjenten hørte M bevæge sig rundt i båsen. Så hørte han en skraldespands fodpedal blive trådt på og lyden af et låg, der lukkede igen. Han kiggede under døren og så M’s blå kondisko stå lige foran toilettet. Derefter, fortæller betjenten i retten, begyndte der at flyde urin ud under døren.

Frosvareren afviser betjentens forklaring som en erindringsforskydning.

M åbnede langsomt toiletdøren, fik øje på betjenten og skyndte sig at tørre urinen op. Betjenten anholdt M for brud på sit zoneforbud.

»Jeg ved, han har et zoneforbud, for jeg har tildelt ham et zoneforbud for tre uger siden,« siger betjenten.

Betjenten fandt efterfølgende bodklædet med hash i skraldespanden, som han mener at have hørt M smide ud. Forsvaret mener, at dette bodklæde ikke er M’s.

Hul under toiletdøren

Nu er det forsvarsadvokatens tur til at udspørge betjenten. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om betjenten husker situationen rigtigt. Hun viser et billede af toiletdøren, hvor det ser ud som om døren går helt ned til gulvet, og hun argumenterer for, at betjenten ikke har haft mulighed for at se tiltaltes fødder. Derfor, mener hun, må betjenten huske forkert.

»Nej, der er et hul under døren,« fastholder betjenten. »Det kan man ikke se på billedet, fordi døren er åben.«

Anklageren begynder sin procedure. Hun påstår, at tiltalte er skyldig i medvirken til salg af hash ved begge lejligheder. Da M i forvejen har en betinget dom på 60 dage for vold, skal den udløses, og han skal idømmes syv måneders fængsel i alt.

Ifølge forsvarsadvokaten skal den betingede dom ikke udløses, da karakteren af den tidligere forbrydelse adskiller sig for meget fra salg af hash. Derudover mener hun, at betjenten har været med i for mange razziaer på Christiania og ikke husker situationen i Abegrottens toilet korrekt. Hun peger på, at det på billedet ikke ser ud til, at man kan se under døren. Desuden mener hun, at det er urealistisk, at hendes klients urin skulle ryge på gulvet.

Betjenten siger i sin videnforklaring, at han hørte tiltalte gemme noget i skraldespanden.

Mia Mottelson
»Det giver jo ingen mening. Der må have fundet en erindringsforskydning sted,« siger hun

Retsmødet trækker ud, og dommerne går ud for at spise frokost og votere. M har været varetægtsfængslet i godt tre uger, og bliver ført til frokost af to fængselsbetjente.

»Hvornår skal jeg løslades,« spørger han på vejen ud.

»Det er det vi skal finde ud af nu,« svarer dommeren.

Inklusive frokost tager det dommerne knap en time at votere. M idømmes fire måneders ubetinget fængsel. Han bliver kendt skyldig i ved de to lejligheder at have overtrådt loven om euforiserende stoffer ved at medvirke til salg af hash og for at overtræde sit zoneforbud. Til gengæld bliver han frifundet for forholdet om trusler mod ekskæresten.

M har ikke forstået dommen, og spørger, hvornår han skal ud. Forsvareren forklarer ham, at han har fået fire måneders fængsel. Han giver et enkelt nik.

»Husk, du ikke må komme ud på Christiania igen,« minder forsvareren ham om, da M siger farvel til forsamlingen.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Alle de millioner af polititimer på Christiania kunne være langt bedre anvendt.

Hans Larsen, Birte Pedersen, Søren Nielsen, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Kommentar fra face book :

"Essential nontoxic nutrition is confused with toxic "medicine". Essential nontoxic THC inclusive whole plant full spectrum cannabis belongs in G-d's essential human food chain as it was 102 years ago before removal by oppressive bad governments. Blame G-d's pesky Infinite Wisdom. Richard Nixon knew personally that cannabis treated cancer reducing tumor size during 1974 before Nixon was completely pardoned September 8 1974. Nixon knowingly and purposefully condemned U.S.Taxpayers and Their Children to these government cancer murders by taking the nontoxic government cancer treatment information to his grave 20 years later and beyond to this very moment only 45 years since 1974. Nixon's Cancer Holocaust."

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10218439927366873&id=1154634969

At kriminalisere cannabis, som er en helbredende plante, er en forbrydelse mod menneskeheden. Når det alligevel sker, kan det have flere årsager. Alkoholindustriens interesser? Iflg cia officer at usa ønskede 'legalt' at kunne terrorisere det sorte samfund? At cannabis er bevidsthedsudvidende, og således gør det vanskeligere for magten = følg pengene, at omtåge, undertrykke og bedrage befolkningerne.

Befolkningerne er ofre for en konspiration, som ikke betænker sig på at benytte de grusomste metoder til at bevare deres illegitime magt : militært isenkram, opkøb af og privatkapitalisering på fællesejet og andre modbydeligheder betalt for med befolkningernes penge.

Det er magtens forpligtende opgave at varetage folkets vel. I stedet varetager den - som er lig med 0,001 % af befolkningen - sit eget vel. Hvilket bedrag.

Birte Pedersen, Søren Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar