Læsetid: 16 min.

Jeg har samlet min families husholdningsaffald i et år. Der er snart ikke plads til mere, hverken i mit skur eller i resten af verden

I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne. I samme periode er de mere end fordoblet. Journalist Otto Lerche har i et år samlet alt affald fra familiens husholdning og undervejs forsøgt at finde ud af, hvad vi i fremtiden skal gøre for at løse problemet med de stigende mængder affald
I lort til anklerne. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er familien fotograferet i selskab med indholdet fra en lille håndfuld af sækkene.

I lort til anklerne. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er familien fotograferet i selskab med indholdet fra en lille håndfuld af sækkene.

17. august 2019

Der ligger 94 sække med husholdningsaffald ude i mit skur. 

For nogle uger siden gik jeg ud med endnu en sæk med affald fra de sidste par dage. Den indeholdt tre mælkekartoner, nogle aviser, en halvliters colaflaske, plastikindpakning fra en spegepølse og en rullepølse, en chipspose og en masse andet emballage, som jeg havde presset ned i sækken og nu stod med ude i skuret. Affaldet lå i en stor bunke foran mig. I syv lag. Med to hænder løftede jeg sækken op foran mig og pressede den ind oven på bunken. Så trådte jeg et par skridt tilbage og stillede mig midt i skuret med hænderne i siden, mens jeg betragtede bunken af gennemsigtige affaldsposer.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christel Ebsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Britta Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Trine Lohmann
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Beck-Lauritzen
  • erik pedersen
  • Jørn Vilvig
  • Ejvind Larsen
  • Anna von Sperling
  • Eva Schwanenflügel
Christel Ebsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Trine Lohmann, Thomas Tanghus, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Jørn Vilvig, Ejvind Larsen, Anna von Sperling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Degnbol

Tak til familien Otto Lerche for en fænomenal indsats.
Tak til journalisten for præcis levering af en sindssyg & sindssyg vedkommende historie.
Så kan vi lære det, kan vi.
Eksperimentet har dog kørt længe nok, nu kører det videre i vores hoveder.
Vi er der jo næsten. Der mangler lige lidt politik. Og så det dér fabelagtige sammenhold. Jubi.

Iben Boykel, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Peter Hansen, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Jørn Vilvig og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Affald skal ikke gemmes, det skal genanvendes. Det der ikke kan genanvendes bør du til gengæld samle, så det kan komme på museum.

Runa Bejstrup

Jamen helledusseda, hvorfor har du da blandet dit affald på den måde.
Nu har jeg ikke adgang til resten af artiklen, så jeg ved selvfølgelig ikke hvad er er sket med dit affald.
Men ud fra det jeg kan læse er jeg næsten sikker på at den lokale genbrugsstadion nægter at tage imod dit affald før du har sorteret alle sækkene. God fornøjelse.
Af det der er i dem vil det kun være hård plast, glas og metal de vil tage imod, hvis det ikke skal være rengjort, for så er det løb kørt.
Papir, pap, blød plast og tekstiler vil være både så mugnet og gennemvædet af væsker fra køkkenaffaldet at det kun kan kategoriseres som køkkenaffald. Så det skal med skraldemanden, hvis han må tage det med. Det må han faktisk ikke hvis din kommune er gået over til den nye nationale sorteringsordning.
Nogle kommuner er blevet så trætte af folk manglende vilje til at sortere at de giver bøder hvis folk bare har smidt det hele til restaffald.
Så det statement du har forsøgt at lave for miljøets skyld er simpelthen noget lort.
Der findes faktisk statistiker over hvor meget affald der bliver produceret her i landet.

Karl Aage Thomsen

Vi er kun to i husholdningen alligevel fylder vi mindst en pose hver dag og 95 procent af det er plastik og pap, altså indpakning af madvarer. Selv de fleste grøntsager er pakket i plastik og hvis vi ikke med det samme pakker det ud rådner det i køleskabet.

Philip B. Johnsen

Er der nogen der ved om det er et krav, at medtage emballagen?
Det er vejen frem, hvis alle pakkede deres vare ud i butikken, så vil emballagen forbruget hurtigt falde.

Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
De sidste 5 % i din pose er forhåbentlig ikke madrester og restaffald, for så har du lige ødelagt en ressource der kunne have været genanvendt, i stedet er det nu blevet til skrald der kun kan brændes.

Jørgen Wind-Willassen

Hvad er problemet?
Det brændbare affald brændes på affaldsforbrændingsanlæg.
Derved produceres fjernvarme og elektricitet, med deraf følgende reduktion af fossile brændsler.
Metallerne og glasset indsamles til genanvendelse.
Bioaffaldet indsamles og forgasses og indføres i naturgassystemet, derved reduceres brugen af fossile brændsler, restproduktet tilbageføres til markerne.
Sådan gør vi da i DK.
Er målløs over at nogen ser et problem.
Hvor der er mennesker er der affald. Udfordringen er at tage hånd om det, og det har vi altså ret godt styr på i Danmark.
Endnu en skør vinkling i Information.
Skriv dog en artikel om det fremragende affaldssystem vi har i Danmark

Frank Hansen, Hans Aagaard og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Runa Bejstrup, der boede min moster i Hanherred. Du har gættet rigtigt. Her hvor vi bor er der ingen sortering af affald. Vi havde det for år tibage ind til vi fandt ud af, at skraldvognen kom alt i samme lastrum. Vi skal dog snart have det igen og vil så holde øje med om det sker igen, men vi kører ofte ned på genbrugspladsen med store ting. Sortering af affald er et stort problem, når man bor i enlille lejlighed, hvor der ikke er plads til 4 forskellig slags affald.

Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
‘Energiforbrug’ er den største belastning.
Overforbrug emballagen.

Fremstilling,
Råstoffer skal udvindes.
Transport.
Produktion mm.

Genbrug
Transport.
Produktion osv.

Martin Sørensen

for at lukke, elefanten ud af poselænsbutikken, problemet er og bliver vores samfunds indretning med neo liberalismen der bogstaveligt kan og skal beskrives som en affaldsmaskine,

ja foremålet med neo liberalismen er at omdanne ALT til ubrugeligt affald, alle unikke resurser om det er natur resurser eller mensekelige resurser SKAL omdannes til ubrugeligt affald ideen tanken om et bæredygtigt cirkulært økonomisk samfund begynder med at nedbryde den neo liberale økonomi, det er ganske enkelt forudsætningen for at skabe, et bæredygtigt samfund,.

Jeg anklager neo liberalismen, for at være den primære idologi der bære skylden for klimaforandringeren. da neo liberalismen var ung i sidst 1970ne, og fik magten over verdens økonomien, for at løse oliekrisens stakflaktion, ja der var der omkring 330 ppm co2 eller ækvivalenter i atmosfæren, fra et nivue på ca 280 i præ industrielt nivue, nu er der omkring, 415 ppm i atmosfæren. ja man gik fra olie til kul i 1970-80 ne og atomkraft, som der skabte en kortvarligt nedgang i olieforbruget denne nedgang olieprisen, skabte HELE 1980nes, yubbie økonomi og co2 udslippet har som følge af den neo liberale globalisering af økonomien, skabt omkring 65% af den samlede co2 foruening i atmosfæren, ja neo liberalismen kan ALDRIG blive bæredygtig, da den er et økonomisk. misfoster. som IKKE medregner, resurserne i sine økonomiske doktriner, ja økonomien består i følge neo liberalismen af arbejde og kapital. mens den klassiske økonomi arbejder med jord arbejde og kapital, jorden er vores resurser, neo liberalismen er som neo klasisk økonomi i totalt fravær med virkeligheden. hvilket også ses med den negative rente, som der nu er ny standard med den enorme gældsætning, som der nærmest vokser i takt med co2 udslippet. globalt. kikker vi på verdens gæld som graf og verdens co2 udslip, ja så er de to grafer palaelle Da neo liberlismen bygger på credit penge, så kræver den evig konstant vækst. evig konstant forøgelse af vores resurseforbrug som der ender som ja affald og stadig mere affald

Neo liberalismen er en dødskult. kort og godt.

jeg brugte min sommer og forår på at læse bøger. jeg har læst følgende bøger

The Uninhabitable Earth af David Wallace-Wells

Small Is Beautiful Bog af E.F. Schumacher en gammel sag fra 1973.

Utopia for realister Bog af Rutger Bregman

Bullshit jobs, david graber
Prekariatet Bog af Guy Standing
Debt: The First 5000 Years Bog af David Graeber

på baggrund af de bøger og den viden jeg har som baggrund mener jeg at kunne konkludere at neo liberalismen. er verdens farligste idologi. ja den stammer fra familien af idologier som er udsprunget fra social darvinismen.

hvad er så vejen ud.

ET så skal vi ha en global gældssanering, den grønne omstilling kan ikke ske med den vægt af den globale gæld på sine skulre,

To: indførslen af en CFD carbon fee and divident. som der vil gøre co2 neutral energi til det billgeste valg.

TRE samfunds dividendten, borgerlønnen er kernen i fremtidens samfund, for det handler ikke om at hoppe tilbage til stenalderen, glem alt om halmhus romantikken vi skal nå en high tech bæredygtighed, og dette kommer via en basis indkomst,

Fire beskat forbrug ikke arbejde, automatiseringen gør at vi skal løbe omkap mod robotterne, fremtidens vi fixer vaskemaskinen samfund kræver skat på forbruget og ikke på arbejdet. sådan kan vi løbe med og ikke mod roboterne, basis indkomsten sikre os vores eksistens,

Beskat resurseforbruget, ejer du jord betaler du fuld grundskyld nej til kuponklipperiet uanset om det er kapital gevinster eller jordrenten som guy standing beskriver i sin nye bog Plunder of the Commons som der kommer her sidst i Agust richard floridas bog, om den kreative klasse blev til et urbant marreid med prækare jobs og enorm høj husleje ja han beskriver det faktisk selv i en bog der så blev knap så populær hos kaffelade politikernene. The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality,... Bog af Richard Florida der så går rundt om den varmegrød ganske som vores nye regering også gør det for den neo liberale økonomis motor er og bliver jordrenten der belånes, ja vi måler faktisk vores økonomiske succes direkte i stigningerne i huspriserne. mens det eneste værktøj der virker mod dette grundskyld bliver set som kætteri, ja dette forklare hvorfor vi som parti ( jeg er retstatsmand og georgist) har så svært ved og få ørenlyd min idologi, er i direkte kolisions kurs med hele hovedmotoren i den neo liberale økonomi. jordrenten

der er ikke en nem løsning og det vil gøre ondt, men medicinen er sund for vores økonomi og vil bringe os, i harmoni med vores omgivende natur enten stopper vi affaldsmaskinen eller også fortære del alt. og efterlader os med en planet som er ubeboelig

David Benjamin

interessant i denne forbindelse med affaldshaandtaering i Europa at Jeg husker en radio forsendelse for en stund siden her i USA pa NPR, en historie om en Kristen betroende fra foer Nazi Tyskland der flygtede fra Tyskland foer krigen til Amerika og da hun kom til New York hun kun ikke i det hele taget fatte hvad disse runde toender som stod overalt i byen ved gaden or fortovet var til for! og folk holdt paa a kaste diverse ting i toenderne hele tiden. Hun spurgt en ven om dette og blev forklaret at folk kastede ting som de ikke laengere havde brug for. Koncept at kaste ting fra sig og ikke genbruge eller recirkulerer ting var simpelthen ukendt i Tyskland i den tidsperiiode inden hun flygtede fra landet.

Kim Houmøller

Når problemet er emballage kan en del af løsningen være at købe større mængder, eller selv medbringe flasker/dunke til påfyld i diverse specialbutikker. Det kræver naturligvis plads og en organisering som den nævnte familie slet ikke har.

Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
Det med at ting blev blandet og tit slet ikke genbrugt skete især i starten,hvor der ikke rigtig var nogle aftagere til skraldet.
Nu har jeg ikke set jeres lokale skraldebiler,men de kan have op til seks separate rum i samme bil.og så kan det godt se ud som om at alt skraldet bare bliver blandet.
Det gør det altså ikke.
Tag en snak med jeres skraldemand og lad ham vise jer sin vogn.
Hanherred,en stor del af mine forfædre kommer der fra,deraf navnet.

Karl Aage Thomsen

Vi. Har da set skraldevognens indretning inden vi klager, så fatsvage er vi da heller ikke. R. Bejstrup. Mvh. Katho

Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
Undskyld,det var altså ikke fordi jeg ville tale ned til dig.
Men vores lokale renovationsfirma har faktisk fået klager fra borgere,som troede at skraldet bare røg op i det samme rum.

@Karl Aage Thomsen skriver "Selv de fleste grøntsager er pakket i plastik", @Philip B Johnsen skriver "Er der nogen der ved om det er et krav, at medtage emballagen?".

Hvad om I selv gjorde noget? Fx det mest indlysende: at købe grøntsagerne hos en grønthandler? Der får I præcis det antal kartofler/gulerødder/løg/porrer osv. I skal bruge og kan bruge indenfor holdbarhedstiden (dvs nul madspild), og I kan få varerne i papirsposer af genbrugspapir eller direkte i jeres indkøbsnet. Samme gælder hos slagteren (reduceret madspild og forenklet indpakning u/plastic.

Frank Hansen, Bjørn Pedersen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Det er et stråmandsargument.

Hvor jeg handler, det ændre ikke ved, at om det er et krav, at medtage emballagen ved et køb.

“stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.
Anvendelse.

Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument

@Philip B Johnsen, det er sgu for let!

Det er ikke et stråmandsargument, at forbrugerne selv kan løse en væsentlig del af emballageproblemet direkte gennem deres egen adfærd. Emballage- og affaldsproblemet bliver jo ikke løst af, at du pakker dine gulerødder ud af plastposen i supermarkedet. Det betyder bare, at plastposen havner i supermarkedets affaldscontainer i stedet for din. Det væsentlig er ikke, hvilken affaldscontainer, plastposerne havner i, men at antallet af anvendte plastposer reduceres til det absolut minimale.

Dit stråmandsfis fremmer ikke kvaliteten af debatten!

Bjørn Pedersen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Nu har jeg ikke orket at læse artiklen, og tager de klø det måtte give, hvis denne kommentar af den grund, måtte vise sig uretmæssig.

Men hvis billederne, viser hvordan de som familie bor i bunker af deres eget skrald, om så nok så meget ren gjort og afvasket, så mener jeg at børnene er en sag for kommunens social forvaltning.

Ingen har ret til, om så nok så meget under henvisning til personlige holdninger, at byde mindreårige at skulle leve sådan.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

“I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”. Fjernvarmeværkerne..(forbrændingsanstalterne) har mig bekendt i årevist kalkuleret med stigende affaldsmængder…og de har kørt hårdt på for fortsat at udbygge fjernvarmenettet. De værker jeg kender til er offentlig ejede virksomheder. Så inddirekte satser det offentlige altså stort på en kapacitetsudvidelse af den del af danskerne affald, som kan brændes. Måske fjernvarmeværkerne prøver at blive så ‘store’, at de bliver systemisk nødvendige…lissom de store banker og energiselskaber i Danmark. Så, når “man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”…hvem henvises der så til??..Det er mit indtryk, at stort set alle vor folkevalgte politikere tripper af glæde, når der er gang i forbruget og den økonomiske vækst...og så følger mere fald som regel med.

Der sidder sikkert titusindvis at kloge forskere og forretningsfolk rundt om i verden, som arbejder med finde nye og bedre løsninger på emballage. Men på en eller anden måde så virker det som, at deres foreløbige resultater ikke rigtig kan hamle op med udviklingen. Resulaterne forekommer marginale. Det er som om, de prøver på at forbedre nogle ting uden at ville røre for meget ved det økonomiske system, som skaber affaldet. På samme vis, som når vores Politikere råber op om deres vilje til at gøre Danmark grønnere, alt imens de gør hvad de kan for at stimulere forbruget og den økonomiske vækst...og til mere affald.

Et er dagligvare-emballage affald, noget andet er de såkaldte ‘varige forbrugsgoder’. Spørgsmålet er om betegnelsen burde udgå helt af det danske sprog. På genbrugsstationerne i mit lokalområde forekommer en betydelig del af de kasserede forbrugsgoder at være ganske få år gamle. Mig bekendt er en kalkuleret levetid på 5 år ikke ualmindelig hos producenterne. Nogle er endnu længere nede…umiddelbart efter garantiperioden. Bare som eksempel…kan nævnes hånd- og køkkenvaske af ‘porcelæn’..som burde kunne holde i en menneskealder, lissom ‘det gamle porcelæn’.).men som i dag bl.a. pga. af ringe kvalitet typisk ryger ud efter få år, fordi overfladen ikke kan tåle mosten fra div hardcore rengøringsmidler, hvorfor de bliver for tidskrævende at holde ‘pæne’. I øvrigt må de elendige porcelænsvaske være en guldgrube for rengøringsmiddelproducenterne, for renholdelsen kræver endnu forbrug af endnu større mængder rengøringsmidler i et desperat forsøg på at holde lortet rent og pænt. Hertil kommer selvfølgelig, at det næppe er ualmindeligt blandt landets velhavere, når der købes ny bolig, straks at udskifte badeværelse og køkken..uanset, hvor gammelt/slidt det måtte være. Da jeg solgte min tidligere bolig, var det første de nye ejere kastede sig over, nemlig at udskifte det forholds nye køkken og bad.

Når jeg studerer vores husholdningsaffald, og affald fra de lokale genbrugsstationer og skrotpladser. så synes affald at blive mere og mere komplekst at have med at gøre..sådan rent miljømæssigt. Tag bare et materiale som ‘kulfiber’, som de senere år er begyndt at sive indi husholdningerne, typisk limet sammen med metal, som f eks. aluminium…bl.a. cykler..Og det gælder også de ‘dårlige’ porcelænsvaske, som har fået konkurrence fra kompositvaskene. Er der nogle af jer ‘kloge hoveder’….informationslæsere eller -medarbejdere, som kan fortælle mig, hvad der egentlig sker med disse sidstnævnte, når de kommer i hænderne på forbrændningsselskaberne. Bliver de futtet af i ovnen og, hvad er det egentlig, som de futter af..og hvad bliver tilbage??..Eller bliver de gravet end i et hul i jord og gemt væk, så vi ikke ser det???

“I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”. Fjernvarmeværkerne..(forbrændingsanstalterne) har mig bekendt i årevist kalkuleret med stigende affaldsmængder…og de har kørt hårdt på for fortsat at udbygge fjernvarmenettet. De værker jeg kender til er offentlig ejede virksomheder. Så inddirekte satser det offentlige altså stort på en kapacitetsudvidelse af den del af danskerne affald, som kan brændes. Måske fjernvarmeværkerne prøver at blive så ‘store’, at de bliver systemisk nødvendige…lissom de store banker og energiselskaber i Danmark. Så, når “man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”…hvem henvises der så til??..Det er mit indtryk, at stort set alle vor folkevalgte politikere tripper af glæde, når der er gang i forbruget og den økonomiske vækst...og så følger mere fald som regel med.

Der sidder sikkert titusindvis at kloge forskere og forretningsfolk rundt om i verden, som arbejder med finde nye og bedre løsninger på emballage. Men på en eller anden måde så virker det som, at deres foreløbige resultater ikke rigtig kan hamle op med udviklingen. Resulaterne forekommer marginale. Det er som om, de prøver på at forbedre nogle ting uden at ville røre for meget ved det økonomiske system, som skaber affaldet. På samme vis, som når vores Politikere råber op om deres vilje til at gøre Danmark grønnere, alt imens de gør hvad de kan for at stimulere forbruget og den økonomiske vækst...og til mere affald.

Et er dagligvare-emballage affald, noget andet er de såkaldte ‘varige forbrugsgoder’. Spørgsmålet er om betegnelsen burde udgå helt af det danske sprog. På genbrugsstationerne i mit lokalområde forekommer en betydelig del af de kasserede forbrugsgoder at være ganske få år gamle. Mig bekendt er en kalkuleret levetid på 5 år ikke ualmindelig hos producenterne. Nogle er endnu længere nede…umiddelbart efter garantiperioden. Bare som eksempel…kan nævnes hånd- og køkkenvaske af ‘porcelæn’..som burde kunne holde i en menneskealder, lissom ‘det gamle porcelæn’.).men som i dag bl.a. pga. af ringe kvalitet typisk ryger ud efter få år, fordi overfladen ikke kan tåle mosten fra div hardcore rengøringsmidler, hvorfor de bliver for tidskrævende at holde ‘pæne’. I øvrigt må de elendige porcelænsvaske være en guldgrube for rengøringsmiddelproducenterne, for renholdelsen kræver endnu forbrug af endnu større mængder rengøringsmidler i et desperat forsøg på at holde lortet rent og pænt. Hertil kommer selvfølgelig, at det næppe er ualmindeligt blandt landets velhavere, når der købes ny bolig, straks at udskifte badeværelse og køkken..uanset, hvor gammelt/slidt det måtte være. Da jeg solgte min tidligere bolig, var det første de nye ejere kastede sig over, nemlig at udskifte det forholds nye køkken og bad.

Når jeg studerer vores husholdningsaffald, og affald fra de lokale genbrugsstationer og skrotpladser. så synes affald at blive mere og mere komplekst at have med at gøre..sådan rent miljømæssigt. Tag bare et materiale som ‘kulfiber’, som de senere år er begyndt at sive indi husholdningerne, typisk limet sammen med metal, som f eks. aluminium…bl.a. cykler..Og det gælder også de ‘dårlige’ porcelænsvaske, som har fået konkurrence fra kompositvaskene. Er der nogle af jer ‘kloge hoveder’….informationslæsere eller -medarbejdere, som kan fortælle mig, hvad der egentlig sker med disse sidstnævnte, når de kommer i hænderne på forbrændningsselskaberne. Bliver de futtet af i ovnen og, hvad er det egentlig, som de futter af..og hvad bliver tilbage??..Eller bliver de gravet end i et hul i jord og gemt væk, så vi ikke ser det???

Grethe Preisler

Hjerteligt tillykke OLK

Du har vundet et besøg af livstilseksperterne fra 'Kender du typen', som er vendt stærkt tilbage efter en kort ferie på DetErTvDk ... ;o)

Anna Louise Flensborg

Man kan starte med, at tage al plastik og emballage af sine vare allerede efter betaling i sin butik. For herefter at benytte selv samme butiks affaldsspande.

Jeg tænker, at meget kunne gøres på det her område, hvis vi alle indrettede os efter Søstrene Greenes motto : Husk - køb kun hvad de har brug for!

Især ift. madvarer, hvor jeg ofte også, skal jeg erkende, kommer til at komme alt for meget mad, som så alligevel skal smides ud :( - jeg arbejder dog på at blive bedre til at disponere, planlægge mine indkøb :) så ikke så meget skal smides ud :) Men alligevel...

Jeg tænker også, at vi må finde de gamle husmorholdninger frem igen - køb mad til hele ugen, leve af rester fra gårsdagens mad, hvis vi kan, og i det hele taget bliver bedre til at planlægge vore indkøb, f.eks. hvor meget mælk, kød, brød mm. skal en familie på fire eller fem købe ind i Bilka -
oplagt vil det her være at inddrage dette i enten matematikundervisningen eller i undervisningen i madkundskab, tænker; i gamle dage hed dette fag nemlig hjemkundskab; her talte man netop også om, hvordan man kunne undgå madspild og bruge madens resurser bedst og længst muligt.

Philip B. Johnsen

@Anna Louise Flensborg
Det er sandt, hvis der er noget mine seksogtyve år som selvstændig, altid har med sig, er det, at det koster at få udført et stykke arbejde.
Effektivisering er nødvendigt, så udgifterne holdes nede.

Mindre emballage i dette tilfælde.

Ift. at vi skal sætte vort forbrug ned, er jeg ikke så sikker på det; vi skal have bedre forbrug - vi må bl.a. kræve, eller måske rettere EU må kræve af f.eks. elektronikprocducenter som Apple, Samsung mm. at de laver produkter, der holder i mange, mange år, ofte 10 eller 20 år eller mere. Jeg har f.eks. min mors gamle Nilfisk støvsuger fra 1959 - den fungerer upåklageligt endnu - også selvom, jeg godt kan mærke, at alderen er begyndt at trykke den lidt ;) - men den virker stadig :)

Næsten alle producenter af den elektronik, vi bruger i dag har det der hedder indbygget forældelse; produkterne er designet til at holde op med at virke efter 2-4-5 år, fordi vi skal købe noget nyt - det samme med tøj....

Men der synes at være en tendens i tiden til at gå tilbage til de gamle klassiske dyder om at ville reparere ting, tøj og sager - ikke smide ud og købe nyt længere....

@Karsten Aaen, hvis du hver eller hver anden dag købte friske grøntsager hos din lokal grønthandler i stedet for at køre i Bilka, ville du reducere dit madspild og undgå plastemballage. Samtidig ville du styrke bylivet og medvirke til at holde en lille selvstændig virksomhed i live. Ret enkelt - men meget effektivt!

På samtlige af Apple's iPhones kan man få skiftet glas, batteri, stik osv. - og der er et organiseret marked for brugte iPhones (hvor der også kan købes reconditioned telefoner - dvs telefoner, der er repareret til så godt som ny stand). Samme gælder Mac's og iPads.

Køber du derimod fx en One+ og splintrer glasset, så er der ikke andet at gøre end at smide den ud og købe en ny.

Forbrugerne bestemmer selv, hvad de vil købe.

@ Jens Winther

Nu ved jeg ikke lige, hvor du bor? Men her i min by er det mange år siden, at den lokale grønthandler lukkede; en gang var der også en lokal slagter eller to; de måtte også lukke - desværre :(

Og det jeg taler om er faktisk indbygget forældelse....

@Karsten Aaen, trist for dig - men alle de små butikker lukkede vel, fordi du og alle andre tog bilen og kørte i Bilka i stedet for at handle lokalt og bæredygtigt.

Jeg har ikke været i en Bilka i årtier, men handler lokalt. Her hos os er der også lige åbnet en ny lækker grøntbutik, som bl.a. får forsyninger fra sit eget landbrug.

Britta Hansen

Her en uge efter jeg læste artiklen slå det mig, at Otto Lerche Kristiansen købte Take-away-mad fra København og jeg tænkte, at han så også er tæt nok på de butikker, der sælger løse varer: LØS på Nørrebro og Vesterbro, Spidsroden i Griffenfeldsgade og lige nu har en øko-grønthandler åbnet sin stand i Torvehallerne. Hos LØS og i Spidsroden er der bl.a. et udvalg af refill-sæber, vaske- og opvaskemiddel samt tørvarer som ris, bønner m.v. Der er også noget slik og kager at finde...

For en familie på 4 personer kunne det sikkert også betale sig, at indkøbe store beholdere med flydende sæber osv. direkte hos f.x. Sonett.

Det hele er så ikke på discount-prisniveau, men nogle af tingene er decideret ikke dyrere, end hvis man købte øko-produkter i Irma el.lign.

Der er i hvert fald masser af emballage at spare på den måde (hos LØS står det i øvrigt direkte på kvitteringen, hvor mange dele emballage der er sparet ved indkøbet)!