Skrald
Læsetid: 17 min.

Jeg har samlet min families husholdningsaffald i et år. Der er snart ikke plads til mere, hverken i mit skur eller i resten af verden

I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne. I samme periode er de mere end fordoblet. Journalist Otto Lerche har i et år samlet alt affald fra familiens husholdning og undervejs forsøgt at finde ud af, hvad vi i fremtiden skal gøre for at løse problemet med de stigende mængder affald
I lort til anklerne. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er familien fotograferet i selskab med indholdet fra en lille håndfuld af sækkene.

I lort til anklerne. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er familien fotograferet i selskab med indholdet fra en lille håndfuld af sækkene.

Moderne Tider
17. august 2019

Der ligger 94 sække med husholdningsaffald ude i mit skur. 

For nogle uger siden gik jeg ud med endnu en sæk med affald fra de sidste par dage. Den indeholdt tre mælkekartoner, nogle aviser, en halvliters colaflaske, plastikindpakning fra en spegepølse og en rullepølse, en chipspose og en masse andet emballage, som jeg havde presset ned i sækken og nu stod med ude i skuret. Affaldet lå i en stor bunke foran mig. I syv lag. Med to hænder løftede jeg sækken op foran mig og pressede den ind oven på bunken. Så trådte jeg et par skridt tilbage og stillede mig midt i skuret med hænderne i siden, mens jeg betragtede bunken af gennemsigtige affaldsposer.

Jeg har samlet alt affald fra min families husholdning i et år; vasket leverpostejbakkerne i opvaskemaskinen, skyllet mælkekartonerne to gange, skrubbet tomme rullepølsepakker med opvaskebørste og sulfo og gemt det hele i vores skur. Det har været temmelig besværligt. For eksempel kan det være svært at få hjørnerne af leverpostejbakkerne helt rene for ikke at tale om, hvor svært det har været at få plads til alt affaldet i skuret. Jeg har været nødt til at bygge skuret om og vakuumpakke affaldet.

Men nu stod jeg med hænderne i siden og var færdig med et års indsamling – et år, hvor jeg har lært mindst to ting om vores affald: For det første, at vores familie har brugt omkring 312 mælkekartoner, 75 leverpostejbakker, 62 plastikbakker fra rullepølse, 26 tomme glas fra mayonnaise og så videre. 

For det andet: At det er for meget.

Mængden af affald fra de danske husholdninger er de seneste årtier steget. I perioden fra 1994 til 2016 steg mængden ifølge tal fra Miljøstyrelsen fra 2,6 millioner ton om året til 3,5 millioner, svarende til en stigning 34 procent.

I samme periode har politikerne i både Danmark og resten af Europa indført en række forskellige love og vedtaget planer, som har haft til formål at reducere mængderne af affald, og borgerne er blevet mere opmærksomme på problemerne med affald og er mange steder begyndt at sortere. Med andre ord: Selv om vi de seneste årtier er blevet mere opmærksomme på affaldsproblemet, er det blevet større og større.

Som Thomas Budde, lektor ved center for cirkulær økonomi og bæredygtighed (CIRCLES) ved Roskilde Universitet, siger:

»Vi har snakket om den her omstilling i mange år, men vi har bare ikke rigtigt formået at løfte den.«

I lort til lige under knæene. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er omkring 15 af dem fotograferet sammen med Otto og hans datter Elin.

I lort til lige under knæene. I løbet af et år samlede Otto Lerche i alt 94 plastiksække med husholdningsaffald. Her er omkring 15 af dem fotograferet sammen med Otto og hans datter Elin.

Sarah Hartvigsen Juncker
Flere forskere, som jeg har talt med, siger det samme, blandt andre professor på DTU Miljø Thomas Fruergaard Astrup.

»Man har kendt problemet i mange år, men hvordan siger man lige til folk: I skal lade være med at købe mad og smide emballagen ud. Det kan man ikke rigtigt, og samtidig har mange politikere ikke ønsket at gå ud og stille krav til den måde, virksomhederne laver deres produkter på. Men når vi ser fremadrettet på de udfordringer, vi har med klimaet og ressourceforbruget, så er det at forebygge dannelsen af affald en helt central problemstilling, som vi er nødt til at fokusere mere på at løse,« siger han.

Situationen i mit skur er altså på mange måder den samme som i resten af samfundet: Der er snart ikke plads til mere affald.

Et enkelt måltid takeaway

Det hele startede henne ved køkkenvasken.

Jeg havde sammen med min kone spist takeaway fra en restaurant i København og stod nu henne ved vasken med skabslågen åben og var i gang med at stoppe emballagen fra vores aftensmad ned i affaldsposen. Der var en del: En sort plastikboks med gennemsigtigt plastiklåg (til en risnudelsalat), fem mellemstore plastikbakker med låg (fem forskellige slags forårsruller), en lille plastikbakke mere (frisk koriander), to små plastikbægre (et til peanutsauce og et til sojasauce), to sæt spisepinde i træ pakket ind i papir og nogle papirsservietter. Det hele blev leveret i en stor papirspose.

Det kunne ikke helt være i vores affaldsspande, hvilket den aften fik mig til at tænke det, som mange andre må have tænkt, når de har stået og sorteret deres affald: Hvis vi i vores familie producerer så meget affald på et enkelt måltid, at der ikke er plads til det i vores skraldespand, hvor meget producerer vi så ikke på et år? For ikke at tale om affald fra Danmarks næsten seks millioner eller fra verdens flere end syv milliarder mennesker.

Jeg besluttede mig for at undersøge det.

Miljøstyrelsen har siden oprettelsen i starten af 1970’erne udgivet statistik om affald i Danmark. I statistikkerne kan man finde tal for, hvor meget affald danske husstande har skabt, hvordan affaldet fordeler sig på forskellige kategorier, og hvad kommunerne og private affaldsvirksomheder har gjort med det. Ifølge det første grove skøn foretaget af det såkaldte Forureningsråd blev der i 1970 produceret 1.400.000 ton husholdningsaffald i Danmark, mens tallet i den seneste affaldsstatistik fra 2016 er steget til 3.451.000 ton. Det er mere end en fordobling.

Det store affaldsbål

Det skyldes ikke mindst en stigning i vores levestandard, siger tidligere kontorchef for Miljøstyrelsens affaldskontor og medforfatter til en rapport om udviklingen af affaldspolitikken i Danmark fra 1970’erne frem til i dag, Christian Fischer.

»Folk har flere penge end dengang og skifter oftere deres møbler og køkkener eller elektronikprodukter som tv eller telefon. Mængden af storskrald følger den økonomiske udvikling, og når vi ser på den samlede mængde affald fra husholdningerne, skyldes stigningen især storskrald«.

Samtidig er der sket en udvikling i kommunernes håndteringen af affaldet. Ifølge den første affaldsstatistik blev mere end halvdelen af husholdningsaffaldet i 1970 kørt ud på de omkring 1.200 lossepladser, der eksisterede dengang. Men da lossepladserne omkring de store byer i løbet af 1970’erne begyndte at blive fyldt op, og man samtidig på grund af oliekriserne i 1973 og 1979 ville gøre Danmark mindre afhængig af olie til opvarmning af huse og produktion af elektricitet, begyndte man flere steder i landet at bygge forbrændingsanlæg til affald. Siden har forbrænding været den foretrukne måde at bortskaffe brændbart affald.

»Det var egentlig godt,« siger Christian Fischer.

»Det at køre affald på lossepladsen er noget af det værste, man kan gøre. Man får ikke noget nytte af affaldet, og samtidig får man en masse forureningsproblemer med nedsivning.«

Ifølge Christian Fischer blev Danmark med opførelsen af store forbrændingsanlæg ’førende’ i at få affaldet væk fra lossepladserne og anvende det til at producere fjernvarme og elektricitet. Men senere opdagede man, at en del af affaldet kunne genanvendes, og at det derfor ikke var hensigtsmæssigt at brænde det af. Fra slutningen af 1980’erne og frem skiftede Danmarks affaldstrategi, så det ikke længere kun handlede om at komme af med affaldet, men også om at sortere og genanvende, og i perioden steg genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald fra meget lidt til 48 procent ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

Det er synligt og konkret

Det kan være svært at få de foldede aluminiumskanter i en bakke leverpostej rene med en opvaskebørste, men ellers gik de første måneder uden problemer.

Vi vaskede al emballage enten i hånden eller i opvaskemaskinen og lagde det i en grøn mælkekasse, som stod i køkkenet. Det skulle gerne kunne opbevares et år uden at rådne eller tiltrække rotter. Madaffald smed vi i kompostbeholderen i haven, mens meget beskidt emballage som for eksempel mellemlægspapir fra en pakke hakket kød, blev smidt i skraldespanden og hentet af kommunen. En eller to gange om ugen samlede jeg al emballage fra de grønne mælkekasser og puttede det i en gennemsigtig affaldssæk, som jeg stillede ud i skuret. Det gik fint. Ikke bare gik det fint – det gav mig også en følelse af at gøre noget.

En helt almindelig have i et helt almindeligt villakvarter med en helt almindelig mængde husholdningsaffald. Spredt ud på græsset. Det er halvdelen affaldet for en familie med to voksne og tre børn.

En helt almindelig have i et helt almindeligt villakvarter med en helt almindelig mængde husholdningsaffald. Spredt ud på græsset. Det er halvdelen affaldet for en familie med to voksne og tre børn.

Den følelse er jeg ikke ene om. I 2018 gennemførte Aarhus Universitet en undersøgelse af danskernes holdninger til at sortere affald. Den viste blandt andet, at 78 procent af de danske husholdninger er positivt indstillede i forhold til at sortere deres affald i den ene eller den anden form, og ifølge Thomas Fruergaard Astrup fra DTU er der de seneste år opstået et bredt ønske i befolkningen om netop at gøre noget.

»Når jeg taler med kommunerne og affaldsselskaberne, så fortæller de, at folk i de kommuner, hvor der ikke er skraldespande og containere til sortering, ofte ringer til det lokale affaldsselskab og spørger, hvornår de kan komme til at sortere. Så der er et ønske fra mange mennesker om at gøre noget,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

For mig – og ifølge Thomas Fruergaard Astrup også for mange andre – er en del af forklaringen på det stigende ønske om at gøre noget, at der generelt i samfundet er mere opmærksomhed omkring klima- og miljøproblemer og dermed også omkring problemer med affald. Men der er en afgørende forskel på affaldsproblemet og andre ressourceproblemer, forklarer Thomas Fruergaard Astrup. 

»Det er konkret.«

Hvis jeg flyver til New York, skal jeg ikke bagefter sortere to til tre ton CO2 og NOx i hver sin spand og så bære det ud til skraldespanden, og hvis jeg køber ny T-shirt, ser jeg ikke de 1.400 liter spildevand, som er et restprodukt af produktionen. Men hvis jeg laver mad eller køber takeaway, så skal jeg selv sortere affaldet bagefter. 

»Vi står bogstavelig talt med det i hverdagen. Vi står i køkkenet og propper det her emballageaffald ned, og vi tænker med os selv, at det ikke giver mening, og at vi må kunne gøre det bedre. Sortering er en af de ting, hvor vi som borgere ved, at det kan vi i hvert fald gøre. Hvis vi sørger for at få vores affald sorteret og genanvendt, så bidrager vi til mindre ressourceforbrug og dermed til et bedre klima og miljø,« siger Thomas Fruergaard Astrup. 

80’ernes løsning er dagens problem

Det er ikke kun borgerne, som nærer et stigende ønske om at gøre noget. De seneste år har politikerne ifølge Thomas Fruergaard Astrup »rykket sig rigtig meget«. For eksempel lancerede daværende miljøminister Ida Auken i 2013 en national affaldsplan kaldet ’Danmark uden affald’, som blandt andet indeholdt et mål om 50 procent genanvendelse af husholdningsaffald i 2022.

I år arbejder politikerne på en ny national affaldsplan, som blandt andet skal sætte nye og mere ambitiøse mål for genanvendelse af husholdningsaffald, og samtidig har EU vedtaget både et affaldsdirektiv, et emballagedirektiv og en række plastikdirektiver, som blandt andet skal gøre det lettere at genanvende plastik og samtidig forbyder visse typer engangsplast fra 2021. Forbuddet omfatter blandt andet plastbestik og plastsugerør.

Samtidig har mange kommuner i Danmark erstattet den gamle beholder til husholdningsaffald med en række forskellige beholdere, så borgerne selv kan sortere affaldet. For eksempel er antallet af kommuner med en beholder til organisk affald steget fra 31 til 40 kommuner i perioden fra 2017 til 2018, viser en kortlægning fra Miljøstyrelsen. 

Men affaldshåndteringen er stadig meget forskellig fra kommune til kommune, og nogle kommuner er stadig ikke særlig langt med sorteringen. I 58 ud af de i alt 98 kommuner har borgerne for eksempel endnu ikke en beholder til organisk affald, og næsten halvdelen af de danske kommuner har endnu ikke beholdere til sortering af plast, selv om produktionen af plastik siden 1964 er tyvedoblet. 

Ifølge lektor Thomas Budde fra Roskilde Universitet har kommunerne og affaldsselskaberne i Danmark været for længe om at begynde at indføre affaldssortering.

»Hvis man sammenligner med nogle af vores nabolande, så har vi været lang tid om at komme i gang. For eksempel har Sverige i omkring 20 år sorteret den organiske del fra – bananskræller og madaffald. Men det er først noget, vi er begyndt på inden for de seneste år, og som man stadig ikke gør i en række kommuner,« siger han.

Ifølge flere forskere er en af årsagerne, at de danske kommuner har investeret i store forbrændingsanlæg og derfor er afhængige af, at affald fra kommunens borgere bliver kørt til forbrænding.

»Der er en økonomisk interesse i at fastholde noget affald til forbrændingsanlæggene, fordi kommunerne både har ansvaret for affaldet og er medejere af affaldsselskaber, som har investeret i forbrændingsanlæg. Det er helt simpelt: Anlæggene tjener penge på at modtage affald og ved at sælge den el og varme, der produceres. Hvis du har et stort anlæg, som kan brænde over 100.000 ton om året, men kun har affald til at fylde det halvt op, så er det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen,« siger Thomas Budde.

En rapport fra 2016 udarbejdet af Deloitte og Incentive for Miljøstyrelsen viste, at kommuner, der ikke er medejer af et forbrændingsanlæg, i gennemsnit genanvender 10 procent mere erhvervsaffald end de kommuner, som er medejer af et forbrændingsanlæg. På den måde er de effektive forbrændingsanlæg i Danmark, som var en løsning i 1970’erne og 1980’erne, blevet et problem i dag.

Men den konklusion er konstitueret formand for kommunernes og affaldsselskabernes fællesforening, Dansk Affaldsforeningaffaldsforening, Mikkel Brandrup, ikke enig i. 

»Jeg ser ikke nogen modsætning mellem energianlæg og genanvendelse, der er supplerende behandlingsformer. Man kan sige, at det er rigtigt, at vi i Danmark ikke har prioriteret genanvendelse over det hele særlig voldsomt de første år, for eksempel hvis man går tilbage til 1980’erne, men det handler om, hvilke behandlingsmuligheder der har været tilgængelige, og hvor vi samlet set ud og ud fra en helhedsbetragtning har fået mest samfundsøkonomi og miljø ud af ressourcerne affaldet,« siger han.

— Men flere forskere og en undersøgelse fra Miljøstyrelsen peger på, at der er en sammenhæng. Tager de fejl?

»Den konklusion har jeg også set i et notat fra Miljøstyrelsen, og dengang lavede vi et svar til styrelsen, fordi man ikke kan lave den konklusion på baggrund af de data. Blandt andet har masser af kommuner, der er medejere af affaldsenergianlæg, høje genanvendelsesprocenter. Men det er klart, at hvis du har lavet nogle investeringer i nogle behandlingsanlæg, og de anlæg er forholdsvis dyre og kræver sikkerhed for forsyning og afsætning, så vil du selvfølgelig tænke på, hvor man får mest miljø for pengene for vores borgere og samfund.«

En grænse er nået

Efter tre måneder var skuret ved at være fyldt.

Jeg kan ikke huske hvornår, men en morgen var bunken af sække væltet og havde spærret døren ind til skuret, da min kone var på vej ind for at hente vores ladcykel og køre børnene i skole. Hun kunne hverken åbne døren eller komme ud af skuret med cyklen.

»Det der projekt …«

Hun holdt en pause og kiggede på mig.

»Det er ved at blive lidt for meget«.

Selv om min kone aldrig havde været imod projektet, så havde hun heller ikke været for. Hun havde blandet sig udenom og ladet mig sortere og gemme affaldet, og vores aftale var, at hvis hun ikke skulle have noget med det at gøre, så kunne jeg for hendes skyld godt fortsætte et år. Men nu var det for meget – hvilket helt objektivt og i forhold til skurets størrelse var sandt. 

Otto Lerche blev opmærksom på mængderne af husholdningsaffald, da kommunen indførte sortering, og han var nødt til at stå og sortere det i sit køkken. Familien bor i Københavns Kommune og har - lige uden for billedet - fem forskellige beholdere stående: En til pap, en til papir, en til metal og plast, en til have og en til restaffald.

Otto Lerche blev opmærksom på mængderne af husholdningsaffald, da kommunen indførte sortering, og han var nødt til at stå og sortere det i sit køkken. Familien bor i Københavns Kommune og har - lige uden for billedet - fem forskellige beholdere stående: En til pap, en til papir, en til metal og plast, en til have og en til restaffald.

Jeg lovede at få poserne på plads og gik i gang med at bygge en del af skuret om. For at få plads til affaldet tog jeg vores støvsuger med ud i skuret og vakuumpakkede alle affaldssækkene; én sæk ad gangen, satte et knæ på den, så affaldet blev presset sammen, satte støvsugerrøret ned i sækken og tændte støvsugeren, så luften blev suget ud. Det fyldte nu under en tredjedel.

Mange har som mig set sortering som løsningen på affaldsproblemet. Hvis borgerne bliver bedre til at vaske og sortere deres affald, hvis kommunerne sætter flere forskellige affaldsbeholdere til rådighed, og hvis affaldsselskaberne bliver bedre til at indsamle og genanvende affaldet, så vil den plast og det papir, det pap og det metal, som bliver brugt til at lave produkter og emballage, kunne bruges til at lave nye produkter og ny emballage.

Men sådan hænger det ikke helt sammen.

Affaldet skal ikke væk – det skal ikke opstå

En stor del af de genanvendte materialer bliver i dag ikke genanvendt til det samme formål som oprindeligt. For eksempel kan fødevaregodkendt plastikemballage ikke bruges til at emballere fødevarer, hvis det under genanvendelsen bliver blandet med plastik, som ikke er fødevaregodkendt, og gennemsigtig plast er ikke længere gennemsigtigt, hvis det blandes med farvet. Begge dele er ret sandsynligt. Ifølge Thomas Fruergaard Astrup fra DTU kunne vi ved at genanvende husholdningernes plastik i dag dække 40 procent af behovet for ny plast i produktionen af nye plastprodukter og emballage. 

»Vi kan endda kun opnå den genanvendelsesprocent, hvis vi kombinerer den bedste indsamling, den bedste sortering, de allerbedste anlæg og det bedste af alting«, siger han.

»Og det er bare ikke det, der sker i dag.«

En del af plastikaffaldet fra vestlige lande som Danmark bliver sendt til Asien. Mens det reneste og lettest genanvendelige plastik ofte bliver sendt til genanvendelse på anlæg herhjemme eller i Tyskland, bliver det beskidte og sværest genanvendelige sendt til lande som Kina eller Malaysia, hvor en del af det bliver brændt i det fri eller deponeret. Sådan har det været i årtier, hvilket egentlig er lidt besynderligt: Vi siger til vores børn, at de skal rydde op efter sig selv, mens vi voksne sender vores affald til Kina. De seneste år er netop Kina, Malaysia og en række andre lande dog begyndt at stoppe importen af affald fra blandt andet EU og USA. 

Derfor står vi ifølge forskerne over for endnu et skifte i vores nationale affaldsstrategi. I fremtiden handler det ikke som i 1970’erne om at komme af med affaldet på lossepladsen eller som i 1980’erne om at brænde det af. Det handler heller ikke kun om at sortere og genanvende, men om helt at undgå at producere affald.

»Vi skal starte langt tidligere,« siger Stig Hirsbak, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og seniorrådgiver inden for cirkulær økonomi.

»Vi betragter i dag affalds- og ressourcestrategi som noget med at sortere nogle aviser og noget plast ned i nogle bøtter og så overlade det til affaldsselskaberne at køre det et eller andet sted hen. Men det rykker ikke for alvor,« siger han.

Kilden er forbruget

Ifølge forskerne bliver omstillingen af vores affaldssystem en stor udfordring. De seneste årtier har mængderne af affald og forbruget i Danmark fulgt hinanden, og en mindre affaldsproduktion forudsætter ud over en række andre tiltag til sortering og genanvendelse, at vi som borgere forbruger mindre. Der er med andre ord ikke kun tale om en omstilling af vores affaldssystem, men af vores forbrug og dermed vores hverdag. 

»Mængderne af affaldet fra husstande og virksomheder er meget langt hen ad vejen knyttet til deres økonomiske aktivitet og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

»Sådan har det været historisk set. Derfor er det svært at nedsætte mængderne af affald uden også at nedsætte eller omlægge forbruget. Men hvordan går man som politiker ud og siger: Kære venner, I skal sætte jeres forbrug ned. Hele vores samfund har været bygget op omkring vækst og økonomisk fremgang.«

I 2017 lancerede Miljøstyrelsen i samarbejde med blandt andre Dansk Affaldsforening en frivillig ordning, hvor kommuner og virksomheder kunne bruge ordningens piktogrammer til at mærke affaldsbeholdere og emballage og dermed gøre det lettere for forbrugerne at sortere rigtigt. Mens en stor del af kommunerne har taget piktogrammerne i brug, er det kun tilfældet for en enkelt virksomhed.

»Når vi ser fremadrettet på alle de udfordringer, vi har med klima og ressourceforbrug, så er forebyggelse af affald også en udfordring, som vi er nødt til at løse. Det vil i sidste ende kræve en fundamental omlægning af vores samfund og et helt uset niveau af politisk opmærksomhed.«

– Hvad skal man konkret gøre?

»Som samfund må vi i langt højere grad stille krav til virksomhedernes produkt- og emballagedesign, ensartethed i materialevalg, mulighed for adskillelse i bestanddele og rene materialer uden problematiske stoffer. Pantsystemet er et fint eksempel på, at vi er i stand til det.«

Det dummeste – nogensinde

For nogle uger var jeg på vej hjem fra sommerferie med min familie. 

Jeg havde vakuumpakket affaldet fra ferien og taget det med fra sommerhuset på Fanø; først fra Fanø til Esbjerg med færgen, derfra videre i en lånt bil ad motorvejen til Svendborg og så igen med færgen til Ærø, hvor vi var nogle dage for derefter at tage tilbage til Svendborg og videre til Middelfart, hvor vi stillede bilen og pakkede bagagen og affaldet om og tog det med i hattehylden i lyntoget til Københavns Hovedbanegård, hvor vi tog bus 5C det sidste stykke.

Så var vi næsten hjemme. Da vi var steget ud af bussen og kom gående hen ad fortovet med vores tre børn, to rejserygsække, en taske på maven, diverse håndtasker og den store affaldssæk over skulderen, stoppede min kone. 

Det her var »det dummeste«, hun nogensinde havde været med til, sagde hun og nægtede at hjælpe med at bære posen.

»Det må du godt citere mig for.«

Hun havde på en måde ret. Selv om problemet for mig at se ikke var, at jeg gemte de 94 sække affald, eller at der ikke var mere plads i vores skur, eller at det er besværligt at samle sit eget affald sammen og tage det med sig hjem fra ferie, men at vi i det hele taget havde skabt så meget affald. En enkelt familie på et enkelt år.

»Hvor skal det så være?,« skulle jeg til at spørge.

Men jeg gjorde det ikke. For der er heller ikke rigtig plads andre steder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Degnbol

Tak til familien Otto Lerche for en fænomenal indsats.
Tak til journalisten for præcis levering af en sindssyg & sindssyg vedkommende historie.
Så kan vi lære det, kan vi.
Eksperimentet har dog kørt længe nok, nu kører det videre i vores hoveder.
Vi er der jo næsten. Der mangler lige lidt politik. Og så det dér fabelagtige sammenhold. Jubi.

Viggo Okholm, Iben Boykel, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Peter Hansen, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Palle Pendul og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det er så skørt at det er svært at tro på.

Søren Kristensen

Affald skal ikke gemmes, det skal genanvendes. Det der ikke kan genanvendes bør du til gengæld samle, så det kan komme på museum.

Runa Bejstrup

Jamen helledusseda, hvorfor har du da blandet dit affald på den måde.
Nu har jeg ikke adgang til resten af artiklen, så jeg ved selvfølgelig ikke hvad er er sket med dit affald.
Men ud fra det jeg kan læse er jeg næsten sikker på at den lokale genbrugsstadion nægter at tage imod dit affald før du har sorteret alle sækkene. God fornøjelse.
Af det der er i dem vil det kun være hård plast, glas og metal de vil tage imod, hvis det ikke skal være rengjort, for så er det løb kørt.
Papir, pap, blød plast og tekstiler vil være både så mugnet og gennemvædet af væsker fra køkkenaffaldet at det kun kan kategoriseres som køkkenaffald. Så det skal med skraldemanden, hvis han må tage det med. Det må han faktisk ikke hvis din kommune er gået over til den nye nationale sorteringsordning.
Nogle kommuner er blevet så trætte af folk manglende vilje til at sortere at de giver bøder hvis folk bare har smidt det hele til restaffald.
Så det statement du har forsøgt at lave for miljøets skyld er simpelthen noget lort.
Der findes faktisk statistiker over hvor meget affald der bliver produceret her i landet.

Grethe Preisler

Hvad skal de også med alle de børn?
Det var meget nemmere uden .. ;o)

Karl Aage Thomsen

Vi er kun to i husholdningen alligevel fylder vi mindst en pose hver dag og 95 procent af det er plastik og pap, altså indpakning af madvarer. Selv de fleste grøntsager er pakket i plastik og hvis vi ikke med det samme pakker det ud rådner det i køleskabet.

Philip B. Johnsen

Er der nogen der ved om det er et krav, at medtage emballagen?
Det er vejen frem, hvis alle pakkede deres vare ud i butikken, så vil emballagen forbruget hurtigt falde.

Gitte Runge, Jan Fritsbøger, Ole Frank og Anna Louise Flensborg anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
De sidste 5 % i din pose er forhåbentlig ikke madrester og restaffald, for så har du lige ødelagt en ressource der kunne have været genanvendt, i stedet er det nu blevet til skrald der kun kan brændes.

Jørgen Wind-Willassen

Hvad er problemet?
Det brændbare affald brændes på affaldsforbrændingsanlæg.
Derved produceres fjernvarme og elektricitet, med deraf følgende reduktion af fossile brændsler.
Metallerne og glasset indsamles til genanvendelse.
Bioaffaldet indsamles og forgasses og indføres i naturgassystemet, derved reduceres brugen af fossile brændsler, restproduktet tilbageføres til markerne.
Sådan gør vi da i DK.
Er målløs over at nogen ser et problem.
Hvor der er mennesker er der affald. Udfordringen er at tage hånd om det, og det har vi altså ret godt styr på i Danmark.
Endnu en skør vinkling i Information.
Skriv dog en artikel om det fremragende affaldssystem vi har i Danmark

Jannick Sørensen, arne tørsleff, Frank Hansen, Hans Aagaard og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Runa Bejstrup, der boede min moster i Hanherred. Du har gættet rigtigt. Her hvor vi bor er der ingen sortering af affald. Vi havde det for år tibage ind til vi fandt ud af, at skraldvognen kom alt i samme lastrum. Vi skal dog snart have det igen og vil så holde øje med om det sker igen, men vi kører ofte ned på genbrugspladsen med store ting. Sortering af affald er et stort problem, når man bor i enlille lejlighed, hvor der ikke er plads til 4 forskellig slags affald.

Philip B. Johnsen

@Jørgen Wind-Willassen
‘Energiforbrug’ er den største belastning.
Overforbrug emballagen.

Fremstilling,
Råstoffer skal udvindes.
Transport.
Produktion mm.

Genbrug
Transport.
Produktion osv.

Martin Sørensen

for at lukke, elefanten ud af poselænsbutikken, problemet er og bliver vores samfunds indretning med neo liberalismen der bogstaveligt kan og skal beskrives som en affaldsmaskine,

ja foremålet med neo liberalismen er at omdanne ALT til ubrugeligt affald, alle unikke resurser om det er natur resurser eller mensekelige resurser SKAL omdannes til ubrugeligt affald ideen tanken om et bæredygtigt cirkulært økonomisk samfund begynder med at nedbryde den neo liberale økonomi, det er ganske enkelt forudsætningen for at skabe, et bæredygtigt samfund,.

Jeg anklager neo liberalismen, for at være den primære idologi der bære skylden for klimaforandringeren. da neo liberalismen var ung i sidst 1970ne, og fik magten over verdens økonomien, for at løse oliekrisens stakflaktion, ja der var der omkring 330 ppm co2 eller ækvivalenter i atmosfæren, fra et nivue på ca 280 i præ industrielt nivue, nu er der omkring, 415 ppm i atmosfæren. ja man gik fra olie til kul i 1970-80 ne og atomkraft, som der skabte en kortvarligt nedgang i olieforbruget denne nedgang olieprisen, skabte HELE 1980nes, yubbie økonomi og co2 udslippet har som følge af den neo liberale globalisering af økonomien, skabt omkring 65% af den samlede co2 foruening i atmosfæren, ja neo liberalismen kan ALDRIG blive bæredygtig, da den er et økonomisk. misfoster. som IKKE medregner, resurserne i sine økonomiske doktriner, ja økonomien består i følge neo liberalismen af arbejde og kapital. mens den klassiske økonomi arbejder med jord arbejde og kapital, jorden er vores resurser, neo liberalismen er som neo klasisk økonomi i totalt fravær med virkeligheden. hvilket også ses med den negative rente, som der nu er ny standard med den enorme gældsætning, som der nærmest vokser i takt med co2 udslippet. globalt. kikker vi på verdens gæld som graf og verdens co2 udslip, ja så er de to grafer palaelle Da neo liberlismen bygger på credit penge, så kræver den evig konstant vækst. evig konstant forøgelse af vores resurseforbrug som der ender som ja affald og stadig mere affald

Neo liberalismen er en dødskult. kort og godt.

jeg brugte min sommer og forår på at læse bøger. jeg har læst følgende bøger

The Uninhabitable Earth af David Wallace-Wells

Small Is Beautiful Bog af E.F. Schumacher en gammel sag fra 1973.

Utopia for realister Bog af Rutger Bregman

Bullshit jobs, david graber
Prekariatet Bog af Guy Standing
Debt: The First 5000 Years Bog af David Graeber

på baggrund af de bøger og den viden jeg har som baggrund mener jeg at kunne konkludere at neo liberalismen. er verdens farligste idologi. ja den stammer fra familien af idologier som er udsprunget fra social darvinismen.

hvad er så vejen ud.

ET så skal vi ha en global gældssanering, den grønne omstilling kan ikke ske med den vægt af den globale gæld på sine skulre,

To: indførslen af en CFD carbon fee and divident. som der vil gøre co2 neutral energi til det billgeste valg.

TRE samfunds dividendten, borgerlønnen er kernen i fremtidens samfund, for det handler ikke om at hoppe tilbage til stenalderen, glem alt om halmhus romantikken vi skal nå en high tech bæredygtighed, og dette kommer via en basis indkomst,

Fire beskat forbrug ikke arbejde, automatiseringen gør at vi skal løbe omkap mod robotterne, fremtidens vi fixer vaskemaskinen samfund kræver skat på forbruget og ikke på arbejdet. sådan kan vi løbe med og ikke mod roboterne, basis indkomsten sikre os vores eksistens,

Beskat resurseforbruget, ejer du jord betaler du fuld grundskyld nej til kuponklipperiet uanset om det er kapital gevinster eller jordrenten som guy standing beskriver i sin nye bog Plunder of the Commons som der kommer her sidst i Agust richard floridas bog, om den kreative klasse blev til et urbant marreid med prækare jobs og enorm høj husleje ja han beskriver det faktisk selv i en bog der så blev knap så populær hos kaffelade politikernene. The New Urban Crisis: How Our Cities Are Increasing Inequality,... Bog af Richard Florida der så går rundt om den varmegrød ganske som vores nye regering også gør det for den neo liberale økonomis motor er og bliver jordrenten der belånes, ja vi måler faktisk vores økonomiske succes direkte i stigningerne i huspriserne. mens det eneste værktøj der virker mod dette grundskyld bliver set som kætteri, ja dette forklare hvorfor vi som parti ( jeg er retstatsmand og georgist) har så svært ved og få ørenlyd min idologi, er i direkte kolisions kurs med hele hovedmotoren i den neo liberale økonomi. jordrenten

der er ikke en nem løsning og det vil gøre ondt, men medicinen er sund for vores økonomi og vil bringe os, i harmoni med vores omgivende natur enten stopper vi affaldsmaskinen eller også fortære del alt. og efterlader os med en planet som er ubeboelig

David Benjamin

interessant i denne forbindelse med affaldshaandtaering i Europa at Jeg husker en radio forsendelse for en stund siden her i USA pa NPR, en historie om en Kristen betroende fra foer Nazi Tyskland der flygtede fra Tyskland foer krigen til Amerika og da hun kom til New York hun kun ikke i det hele taget fatte hvad disse runde toender som stod overalt i byen ved gaden or fortovet var til for! og folk holdt paa a kaste diverse ting i toenderne hele tiden. Hun spurgt en ven om dette og blev forklaret at folk kastede ting som de ikke laengere havde brug for. Koncept at kaste ting fra sig og ikke genbruge eller recirkulerer ting var simpelthen ukendt i Tyskland i den tidsperiiode inden hun flygtede fra landet.

Kim Houmøller

Når problemet er emballage kan en del af løsningen være at købe større mængder, eller selv medbringe flasker/dunke til påfyld i diverse specialbutikker. Det kræver naturligvis plads og en organisering som den nævnte familie slet ikke har.

Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
Det med at ting blev blandet og tit slet ikke genbrugt skete især i starten,hvor der ikke rigtig var nogle aftagere til skraldet.
Nu har jeg ikke set jeres lokale skraldebiler,men de kan have op til seks separate rum i samme bil.og så kan det godt se ud som om at alt skraldet bare bliver blandet.
Det gør det altså ikke.
Tag en snak med jeres skraldemand og lad ham vise jer sin vogn.
Hanherred,en stor del af mine forfædre kommer der fra,deraf navnet.

Karl Aage Thomsen

Vi. Har da set skraldevognens indretning inden vi klager, så fatsvage er vi da heller ikke. R. Bejstrup. Mvh. Katho

Søren Nielsen

Næste artikel: "Jeg har sorteret et års forbrug af affald".

Runa Bejstrup

Karl Aage Thomsen.
Undskyld,det var altså ikke fordi jeg ville tale ned til dig.
Men vores lokale renovationsfirma har faktisk fået klager fra borgere,som troede at skraldet bare røg op i det samme rum.

@Karl Aage Thomsen skriver "Selv de fleste grøntsager er pakket i plastik", @Philip B Johnsen skriver "Er der nogen der ved om det er et krav, at medtage emballagen?".

Hvad om I selv gjorde noget? Fx det mest indlysende: at købe grøntsagerne hos en grønthandler? Der får I præcis det antal kartofler/gulerødder/løg/porrer osv. I skal bruge og kan bruge indenfor holdbarhedstiden (dvs nul madspild), og I kan få varerne i papirsposer af genbrugspapir eller direkte i jeres indkøbsnet. Samme gælder hos slagteren (reduceret madspild og forenklet indpakning u/plastic.

Frank Hansen, Bjørn Pedersen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jens Winther
Det er et stråmandsargument.

Hvor jeg handler, det ændre ikke ved, at om det er et krav, at medtage emballagen ved et køb.

“stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.
Anvendelse.

Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument

@Philip B Johnsen, det er sgu for let!

Det er ikke et stråmandsargument, at forbrugerne selv kan løse en væsentlig del af emballageproblemet direkte gennem deres egen adfærd. Emballage- og affaldsproblemet bliver jo ikke løst af, at du pakker dine gulerødder ud af plastposen i supermarkedet. Det betyder bare, at plastposen havner i supermarkedets affaldscontainer i stedet for din. Det væsentlig er ikke, hvilken affaldscontainer, plastposerne havner i, men at antallet af anvendte plastposer reduceres til det absolut minimale.

Dit stråmandsfis fremmer ikke kvaliteten af debatten!

Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Nu har jeg ikke orket at læse artiklen, og tager de klø det måtte give, hvis denne kommentar af den grund, måtte vise sig uretmæssig.

Men hvis billederne, viser hvordan de som familie bor i bunker af deres eget skrald, om så nok så meget ren gjort og afvasket, så mener jeg at børnene er en sag for kommunens social forvaltning.

Ingen har ret til, om så nok så meget under henvisning til personlige holdninger, at byde mindreårige at skulle leve sådan.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

“I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”. Fjernvarmeværkerne..(forbrændingsanstalterne) har mig bekendt i årevist kalkuleret med stigende affaldsmængder…og de har kørt hårdt på for fortsat at udbygge fjernvarmenettet. De værker jeg kender til er offentlig ejede virksomheder. Så inddirekte satser det offentlige altså stort på en kapacitetsudvidelse af den del af danskerne affald, som kan brændes. Måske fjernvarmeværkerne prøver at blive så ‘store’, at de bliver systemisk nødvendige…lissom de store banker og energiselskaber i Danmark. Så, når “man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”…hvem henvises der så til??..Det er mit indtryk, at stort set alle vor folkevalgte politikere tripper af glæde, når der er gang i forbruget og den økonomiske vækst...og så følger mere fald som regel med.

Der sidder sikkert titusindvis at kloge forskere og forretningsfolk rundt om i verden, som arbejder med finde nye og bedre løsninger på emballage. Men på en eller anden måde så virker det som, at deres foreløbige resultater ikke rigtig kan hamle op med udviklingen. Resulaterne forekommer marginale. Det er som om, de prøver på at forbedre nogle ting uden at ville røre for meget ved det økonomiske system, som skaber affaldet. På samme vis, som når vores Politikere råber op om deres vilje til at gøre Danmark grønnere, alt imens de gør hvad de kan for at stimulere forbruget og den økonomiske vækst...og til mere affald.

Et er dagligvare-emballage affald, noget andet er de såkaldte ‘varige forbrugsgoder’. Spørgsmålet er om betegnelsen burde udgå helt af det danske sprog. På genbrugsstationerne i mit lokalområde forekommer en betydelig del af de kasserede forbrugsgoder at være ganske få år gamle. Mig bekendt er en kalkuleret levetid på 5 år ikke ualmindelig hos producenterne. Nogle er endnu længere nede…umiddelbart efter garantiperioden. Bare som eksempel…kan nævnes hånd- og køkkenvaske af ‘porcelæn’..som burde kunne holde i en menneskealder, lissom ‘det gamle porcelæn’.).men som i dag bl.a. pga. af ringe kvalitet typisk ryger ud efter få år, fordi overfladen ikke kan tåle mosten fra div hardcore rengøringsmidler, hvorfor de bliver for tidskrævende at holde ‘pæne’. I øvrigt må de elendige porcelænsvaske være en guldgrube for rengøringsmiddelproducenterne, for renholdelsen kræver endnu forbrug af endnu større mængder rengøringsmidler i et desperat forsøg på at holde lortet rent og pænt. Hertil kommer selvfølgelig, at det næppe er ualmindeligt blandt landets velhavere, når der købes ny bolig, straks at udskifte badeværelse og køkken..uanset, hvor gammelt/slidt det måtte være. Da jeg solgte min tidligere bolig, var det første de nye ejere kastede sig over, nemlig at udskifte det forholds nye køkken og bad.

Når jeg studerer vores husholdningsaffald, og affald fra de lokale genbrugsstationer og skrotpladser. så synes affald at blive mere og mere komplekst at have med at gøre..sådan rent miljømæssigt. Tag bare et materiale som ‘kulfiber’, som de senere år er begyndt at sive indi husholdningerne, typisk limet sammen med metal, som f eks. aluminium…bl.a. cykler..Og det gælder også de ‘dårlige’ porcelænsvaske, som har fået konkurrence fra kompositvaskene. Er der nogle af jer ‘kloge hoveder’….informationslæsere eller -medarbejdere, som kan fortælle mig, hvad der egentlig sker med disse sidstnævnte, når de kommer i hænderne på forbrændningsselskaberne. Bliver de futtet af i ovnen og, hvad er det egentlig, som de futter af..og hvad bliver tilbage??..Eller bliver de gravet end i et hul i jord og gemt væk, så vi ikke ser det???

“I Danmark har man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”. Fjernvarmeværkerne..(forbrændingsanstalterne) har mig bekendt i årevist kalkuleret med stigende affaldsmængder…og de har kørt hårdt på for fortsat at udbygge fjernvarmenettet. De værker jeg kender til er offentlig ejede virksomheder. Så inddirekte satser det offentlige altså stort på en kapacitetsudvidelse af den del af danskerne affald, som kan brændes. Måske fjernvarmeværkerne prøver at blive så ‘store’, at de bliver systemisk nødvendige…lissom de store banker og energiselskaber i Danmark. Så, når “man siden 1970’erne forsøgt at reducere mængderne af affald fra husholdningerne”…hvem henvises der så til??..Det er mit indtryk, at stort set alle vor folkevalgte politikere tripper af glæde, når der er gang i forbruget og den økonomiske vækst...og så følger mere fald som regel med.

Der sidder sikkert titusindvis at kloge forskere og forretningsfolk rundt om i verden, som arbejder med finde nye og bedre løsninger på emballage. Men på en eller anden måde så virker det som, at deres foreløbige resultater ikke rigtig kan hamle op med udviklingen. Resulaterne forekommer marginale. Det er som om, de prøver på at forbedre nogle ting uden at ville røre for meget ved det økonomiske system, som skaber affaldet. På samme vis, som når vores Politikere råber op om deres vilje til at gøre Danmark grønnere, alt imens de gør hvad de kan for at stimulere forbruget og den økonomiske vækst...og til mere affald.

Et er dagligvare-emballage affald, noget andet er de såkaldte ‘varige forbrugsgoder’. Spørgsmålet er om betegnelsen burde udgå helt af det danske sprog. På genbrugsstationerne i mit lokalområde forekommer en betydelig del af de kasserede forbrugsgoder at være ganske få år gamle. Mig bekendt er en kalkuleret levetid på 5 år ikke ualmindelig hos producenterne. Nogle er endnu længere nede…umiddelbart efter garantiperioden. Bare som eksempel…kan nævnes hånd- og køkkenvaske af ‘porcelæn’..som burde kunne holde i en menneskealder, lissom ‘det gamle porcelæn’.).men som i dag bl.a. pga. af ringe kvalitet typisk ryger ud efter få år, fordi overfladen ikke kan tåle mosten fra div hardcore rengøringsmidler, hvorfor de bliver for tidskrævende at holde ‘pæne’. I øvrigt må de elendige porcelænsvaske være en guldgrube for rengøringsmiddelproducenterne, for renholdelsen kræver endnu forbrug af endnu større mængder rengøringsmidler i et desperat forsøg på at holde lortet rent og pænt. Hertil kommer selvfølgelig, at det næppe er ualmindeligt blandt landets velhavere, når der købes ny bolig, straks at udskifte badeværelse og køkken..uanset, hvor gammelt/slidt det måtte være. Da jeg solgte min tidligere bolig, var det første de nye ejere kastede sig over, nemlig at udskifte det forholds nye køkken og bad.

Når jeg studerer vores husholdningsaffald, og affald fra de lokale genbrugsstationer og skrotpladser. så synes affald at blive mere og mere komplekst at have med at gøre..sådan rent miljømæssigt. Tag bare et materiale som ‘kulfiber’, som de senere år er begyndt at sive indi husholdningerne, typisk limet sammen med metal, som f eks. aluminium…bl.a. cykler..Og det gælder også de ‘dårlige’ porcelænsvaske, som har fået konkurrence fra kompositvaskene. Er der nogle af jer ‘kloge hoveder’….informationslæsere eller -medarbejdere, som kan fortælle mig, hvad der egentlig sker med disse sidstnævnte, når de kommer i hænderne på forbrændningsselskaberne. Bliver de futtet af i ovnen og, hvad er det egentlig, som de futter af..og hvad bliver tilbage??..Eller bliver de gravet end i et hul i jord og gemt væk, så vi ikke ser det???

Grethe Preisler

Hjerteligt tillykke OLK

Du har vundet et besøg af livstilseksperterne fra 'Kender du typen', som er vendt stærkt tilbage efter en kort ferie på DetErTvDk ... ;o)

Anna Louise Flensborg

Man kan starte med, at tage al plastik og emballage af sine vare allerede efter betaling i sin butik. For herefter at benytte selv samme butiks affaldsspande.

@Anna Louise Flensborg, det reducerer jo ikke affaldsmængden - det flytter den bare. Ændrer ikke på noget!

Jeg tænker, at meget kunne gøres på det her område, hvis vi alle indrettede os efter Søstrene Greenes motto : Husk - køb kun hvad de har brug for!

Især ift. madvarer, hvor jeg ofte også, skal jeg erkende, kommer til at komme alt for meget mad, som så alligevel skal smides ud :( - jeg arbejder dog på at blive bedre til at disponere, planlægge mine indkøb :) så ikke så meget skal smides ud :) Men alligevel...

Jeg tænker også, at vi må finde de gamle husmorholdninger frem igen - køb mad til hele ugen, leve af rester fra gårsdagens mad, hvis vi kan, og i det hele taget bliver bedre til at planlægge vore indkøb, f.eks. hvor meget mælk, kød, brød mm. skal en familie på fire eller fem købe ind i Bilka -
oplagt vil det her være at inddrage dette i enten matematikundervisningen eller i undervisningen i madkundskab, tænker; i gamle dage hed dette fag nemlig hjemkundskab; her talte man netop også om, hvordan man kunne undgå madspild og bruge madens resurser bedst og længst muligt.

Philip B. Johnsen

@Anna Louise Flensborg
Det er sandt, hvis der er noget mine seksogtyve år som selvstændig, altid har med sig, er det, at det koster at få udført et stykke arbejde.
Effektivisering er nødvendigt, så udgifterne holdes nede.

Mindre emballage i dette tilfælde.

Ift. at vi skal sætte vort forbrug ned, er jeg ikke så sikker på det; vi skal have bedre forbrug - vi må bl.a. kræve, eller måske rettere EU må kræve af f.eks. elektronikprocducenter som Apple, Samsung mm. at de laver produkter, der holder i mange, mange år, ofte 10 eller 20 år eller mere. Jeg har f.eks. min mors gamle Nilfisk støvsuger fra 1959 - den fungerer upåklageligt endnu - også selvom, jeg godt kan mærke, at alderen er begyndt at trykke den lidt ;) - men den virker stadig :)

Næsten alle producenter af den elektronik, vi bruger i dag har det der hedder indbygget forældelse; produkterne er designet til at holde op med at virke efter 2-4-5 år, fordi vi skal købe noget nyt - det samme med tøj....

Men der synes at være en tendens i tiden til at gå tilbage til de gamle klassiske dyder om at ville reparere ting, tøj og sager - ikke smide ud og købe nyt længere....

@Karsten Aaen, hvis du hver eller hver anden dag købte friske grøntsager hos din lokal grønthandler i stedet for at køre i Bilka, ville du reducere dit madspild og undgå plastemballage. Samtidig ville du styrke bylivet og medvirke til at holde en lille selvstændig virksomhed i live. Ret enkelt - men meget effektivt!

På samtlige af Apple's iPhones kan man få skiftet glas, batteri, stik osv. - og der er et organiseret marked for brugte iPhones (hvor der også kan købes reconditioned telefoner - dvs telefoner, der er repareret til så godt som ny stand). Samme gælder Mac's og iPads.

Køber du derimod fx en One+ og splintrer glasset, så er der ikke andet at gøre end at smide den ud og købe en ny.

Forbrugerne bestemmer selv, hvad de vil købe.

@ Jens Winther

Nu ved jeg ikke lige, hvor du bor? Men her i min by er det mange år siden, at den lokale grønthandler lukkede; en gang var der også en lokal slagter eller to; de måtte også lukke - desværre :(

Og det jeg taler om er faktisk indbygget forældelse....

@Karsten Aaen, trist for dig - men alle de små butikker lukkede vel, fordi du og alle andre tog bilen og kørte i Bilka i stedet for at handle lokalt og bæredygtigt.

Jeg har ikke været i en Bilka i årtier, men handler lokalt. Her hos os er der også lige åbnet en ny lækker grøntbutik, som bl.a. får forsyninger fra sit eget landbrug.

Britta Hansen

Her en uge efter jeg læste artiklen slå det mig, at Otto Lerche Kristiansen købte Take-away-mad fra København og jeg tænkte, at han så også er tæt nok på de butikker, der sælger løse varer: LØS på Nørrebro og Vesterbro, Spidsroden i Griffenfeldsgade og lige nu har en øko-grønthandler åbnet sin stand i Torvehallerne. Hos LØS og i Spidsroden er der bl.a. et udvalg af refill-sæber, vaske- og opvaskemiddel samt tørvarer som ris, bønner m.v. Der er også noget slik og kager at finde...

For en familie på 4 personer kunne det sikkert også betale sig, at indkøbe store beholdere med flydende sæber osv. direkte hos f.x. Sonett.

Det hele er så ikke på discount-prisniveau, men nogle af tingene er decideret ikke dyrere, end hvis man købte øko-produkter i Irma el.lign.

Der er i hvert fald masser af emballage at spare på den måde (hos LØS står det i øvrigt direkte på kvitteringen, hvor mange dele emballage der er sparet ved indkøbet)!

Søren Jensen

Nu smider vi altså affaldet ud hjemme hos os, dels aht. de sundhedsmæssige aspekter og så er det trods alt skrald og ikke rigtig noget vi har lyst til at gemme på. Men med ting man ikke har lyst til at gemme på, er det jo nemmest, hvis de slet ikke kommer ind i huset fra starten. Hvis en familie på 4 kan samle 94 skraldesække, altså ca 1/2 sæk per man per uge, så svarer det jo ca til det volumen mad man fortærer på en uge. Ok, meget af skraldet må være luft, men alligevel.. mon ikke det muligt at regulere mængden af emballage hos leverandørene. I ved, tage ondet ved dets rod og forlange 50 % reduktion per 1/1 2021?

Måske har familien brug for hjælp. Hjemmehjælp, rengøring og måske penge til kost, skovl og spand. Måske kan naboer eller familie hjælpe?

Ret vildt. Vores familie på 5 personer skaber på ingen måde så meget skrald. Vi lever måske på en anden måde, ved ikke.

Jan Fritsbøger

jeg har i mange år sorteret glas pap metal og problemaffald fra og afleveret det på den nærmeste genbrugsplads,
og vi har også haft papir og plastindsamling i flere år, så her bliver vel ca 80-90% af alt affald genbrugt og er blevet det længe, og nu bliver det så lidt lettere at slippe af med det som kan genbruges,
men der er stadig meget at opnå ved emballagereduktion / genbrugsemballage og det bør vi kunne forvente at diverse brancher tager hånd om, er vel en god ide bevidst at fravælge overemballerede produkter så vi motiverer industrien til at tænke mere på miljø/klima.