Interview
Læsetid: 2 min.

»En stor guldsmed kan bide ret hårdt. Men jeg holdt fast. Sådan startede det«

Thomas Simonsen er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han forsker i insektevolution og -diversitet. Hans yndlingsinsekt er en humleæder
Thomas Simonsen er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han forsker i insektevolution og -diversitet. Hans yndlingsinsekt er en humleæder

Jakob Sunesen

Moderne Tider
3. august 2019

»Jeg har interesseret mig for insekter, siden jeg var seks år gammel. Jeg havde et problem med knæene, og når alle de andre spillede fodbold, kunne jeg ikke rigtig være med. Men jeg havde nogle gode venner, som var lige så naturinteresserede som mig, og vi rendte rundt i skovene omkring Vejle og samlede hvad som helst. Forsteninger, insekter, alt muligt«.

»Jeg voksede op i Vejle, lige der hvor Vejle Sygehus Station ligger i dag. I nærheden af vores hus havde der ligget et gammelt hus, som på et tidspunkt var blevet revet ned, og grunden havde så fået lov til at ligge som en naturgrund. Der var nogle små vandhuller og en masse planter, som fik lov til at passe sig selv. Jeg rendte rundt i området med mit net sammen med mine venner og fangede vanddyr. Der var masser af insekter«.

»Det første insekt, jeg fangede, var en blå mosaikguldsmed. Jeg kan huske det meget tydeligt, for da jeg skulle have hånden ned i nettet for at få den ud, bed den mig i fingeren. Den er omkring ti centimeter lang og har nogle meget store og kraftige kæber. En stor guldsmed kan bide ret hårdt. Men jeg holdt fast. Sådan startede det«.

»Jeg har som forsker arbejdet rigtig meget med humleæderen. Det er en ret kraftig sommerfugl med nogle smalle vinger. Den er utrolig flot. Hunnen bliver mellem fem og otte centimeter i vingefang. Hannen er noget mindre og kan både være sølvhvid og mørk«.

»Det har længe været en gåde, hvor nogle hanner er mørke og nogle hvide, men man har fundet ud af, at det hænger sammen med dens tilpasning til omgivelserne. Vi kan faktisk bruge den som model for, hvordan dyr reagerer på klima- og miljøændringer. Det er interessant, ikke mindst i disse år hvor naturen ændrer sig på grund af klimaforandringer«.

»Insekter er den ubestridt vigtigste dyregruppe. De udgør omkring 80 procent af alle arter og udgør i biomasse langt mere end alle andre dyregrupper. Man snakker om dinosaurernes tidsalder og pattedyrenes tidsalder, men den amerikanske insektforsker Thomas Eisner sagde for nogle år siden, at det var noget vrøvl. De seneste 350 millioner år har været insekternes tidsalder. Vi glemmer det bare, fordi vi fokuserer på os selv og de dyr, som ligner os«.

»Hvad vi skal gøre? Det er millionkronerspørgsmålet. Jeg ville gerne være optimist, men synes det er lidt svært. Vi har tidligere set, at når det er blevet åbenlyst for beslutningstagerne, at der skal gøres noget, så har vi rent faktisk gjort noget. For eksempel er vandmiljøet blevet bedre siden 1970’erne. Jeg arbejder en del med guldsmede, og de har bredt sig rigtig meget de seneste år. For eksempel sådan en som grøn kølleguldsmed, som er knyttet til de store vestjyske åer. Den er beskyttet på linje med ulve. Men i dag er den ganske almindelig i den nedre del af Gudenåen og Skjern Å, og i Varde Å er den kommet tilbage efter at have været væk i noget, der minder om 50 år. Det er da gode nyheder«.

Fortalt til Otto Lerche Kristiansen.

Serie

Mit yndlingsinsekt

Antallet af insekter og insektarter er i tilbagegang. Ifølge flere internationale undersøgelser kan det få alvorlige konsekvenser, ikke bare for vores natur, men også for vores økonomi og fødevareproduktion, fordi insekterne er vigtige for blandt andet bestøvning af afgrøder. I denne serie fortæller entomologer, biologer, forskere, samlere og entusiaster om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her