Læsetid: 5 min.

Her er syv ting, vi kan lære af undersøgelsen af 1.417 drab i Danmark

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har læst 1417 obduktionsrapporter og givet os ny indsigt i drabssager gennem et kvart århundrede. Vi har samlet nogle af væsentligste tal
Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har kortlagt 1.417 danske mord begået mellem 1992 og 2016.

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har kortlagt 1.417 danske mord begået mellem 1992 og 2016.

Jesse Jacob

24. august 2019

For første gang siden 1970 er præcise data på drabsofre i Danmark blevet kortlagt. Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet har gennemlæst 1.417 obduktionsrapporter og offentliggør i en ph.d. unik viden om, hvem der blev dræbt hvordan, hvor og hvornår fra 1992 til 2016.

Her er syv centrale pointer fra undersøgelsen.

1. Der er færre drab i Danmark

Drab er så sjældne, at selv små ændringer, kan ligne store udsving, så derfor kan man ikke udlede noget om et fald eller en stigning fra år til år. Men historien om drab i Danmark de seneste 25 år, er historien om et fald. Ikke i en lige nedadgående linje, men i en zig-zaggende bevægelse. I andre europæiske lande ser man den samme tendens. Hvad skyldes det?

Der er ikke en enkeltstående forklaring. Et bud kunne være, at kriminaliteten generelt har været dalende i såvel Europa som i Danmark inden for stort set alle former for alvorlig kriminalitet: vold, tyveri og narko.

Det hænger sammen med blandt andet forebyggende arbejde, bedre sociale forhold og synet på kriminalitet i samfundet generelt. Alt sammen noget, der også slår igennem i drabstallene.

En anden forklaring kunne være, at intensivbehandlingen er blevet bedre, så man redder flere af dem, der bliver slået, skudt eller stukket. Frem for at ende som drab bliver de i stedet til sager om livstruende vold. På den måde er tallene også en historie om samfundsudviklingen i Danmark.

2. Flere dør af stik end skud

Drabsmetoder kan fordeles i fire hovedgrupper: kvælning, stump vold, skud og skarp vold. Og en restgruppe, som dækker over alt fra mordbrand til medicinforgiftning. Skarp vold er langt den hyppigste drabsmetode. Og da de fleste drab sker i hjemmet, er køkkenkniven det allermest almindelige drabsvåben.

Når det gælder skud og stump vold, er grupperne stort set lige store. Skud kræver adgang til et våben, og det er også årsagen til, at færre bruger skydevåben frem for kniv. I USA er billedet omvendt.

Tilgængelighed er nøgleordet. Stump vold dækker over slag – med eksempelvis en knytnæve, men ofte bliver der brugt et redskab – alt fra baseballbat og metalstang til en flaske. I sjældne tilfælde en kagerulle, ratlås eller gipsfigur.

3. Næsten halvdelen af alle drab foregår i familien

Asser Hedegård Thomsen har også set på relationen mellem gerningsmand og offer, om de for eksempel kendte hinanden i forvejen, og hvad motivet var for at begå drabet.

Det allermest almindelige er drab inden for familien, hvor forældre, børn og søskende slår hinanden ihjel – familiedrab udgør 44 procent af de 1.417 sager – 77 procent af de kvindelige ofre og 24 procent af de mandlige ofre.

Partnerdrab er klart den største underkategori. Faktisk udgør partnerdrab over en fjerdedel af alle drab – 26,7 procent, og det går hårdest ud over kvinderne: 79 procent af alle ofre for partnerdrab er kvinder. De udgør over halvdelen af alle drab på kvinder men kun ni ud af 100 drab på mænd. Og når kvinder slår en partner ihjel, er det ofte efter en forudgående trussel fra manden. Langt størstedelen af børn bliver slået ihjel af deres forældre.

Den næststørste kategori er drab begået i forbindelse med druk og nogle gange stoffer. Her er 97 procent af ofrene mænd. Drabene sker ofte i drikkelag, hvor flere mænd er sammen i et privat hjem. En undergruppe i denne kategori er drab i nattelivet, hvor to mænd, der ikke kender hinanden, men som er påvirket af alkohol eller stoffer, kommer op at toppes og den ene ender med at blive slået ihjel.

Tredjestørste gruppe er drab begået i kriminelle miljøer og bander.

 

 

4. De fleste drab sker derhjemme

Omkring tre ud af fire drab foregår i et boligområde. Relativt flere kvinder bliver dræbt derhjemme – 81 procent mod 57 procent af mændene – hvilket hænger meget godt sammen med det, tallene ovenfor slår fast: Nemlig at de fleste kvinder bliver dræbt af deres partner eller ekspartner, og at andre drab sker i hjem, hvor flere mænd sidder og drikker sammen.

5. De fleste drab bliver begået om natten

Måske ikke så overraskende foregår de fleste drab i aften og nattetimerne. Drabstidspunktet kan ikke altid fastsættes præcist, men i de sager, hvor det er kendt, er 65 procent af drabene begået mellem klokken seks og aftenen og seks om morgenen. Fredag og lørdag er de ugedage, hvor der oftest bliver begået drab, hvilket måske ikke er så underligt, fordi det ofte foregår mellem folk, der kender hinanden, og som mødes i forbindelse med fest eller socialt samvær.

6. Flere overlever drabsforsøg

Potentialet for at redde et offer, som er blevet udsat for livsfarlig vold, er størst i den gruppe, der er slået eller stukket færrest gange. Derfor er det Asser Hedegård Thomsens hypotese, at en sag, der for 25 år siden måske ville optræde i statistikken som en drabssag, i dag i stedet kan ende som drabsforsøg.

Hvis man deler alle ofre for livsfarlig vold op alt efter omfanget af skader, vil der i den ene ende være nogle, der overlever, hvis de får god og hurtig behandling. Og der kan mobiltelefoner, helikopter og stadigt bedre traumebehandling formentlig gøre en forskel. Mens der i den anden ende er ofre, som er så skadede, at de aldrig vil blive reddet, og derfor altid vil ende som drab – hvis de eksempelvis har fået hovedet skåret af.

Asser Hedegård Thomsens har en hypotese: Når dem med få skader i højere grad bliver reddet, vil man finde flere skader hos dem, der dør. Det vil hans videre forskning fokusere nærmere på.

7. Sådan ser det typiske offer ud

Ud fra den omfattende statistik kan man lave tre bud på, hvordan, hvor og hvorfor tre typer ofre ser ud, alt afhængig af om ofret er en mand, en kvinde eller et barn. Der er tale om generaliseringer.

Mand

En mand, der bliver slået ihjel kan være alt fra 18 til 50 år gammel. Han vil typisk blive slået ihjel med køkkenkniv, af en drukkammerat, enten hjemme hos sig selv eller hos en bekendt. Det sker typisk ud på natten om fredagen.

Kvinde

Det kvindelige offer er typisk mellem 30 og 39 år.

Kvinden bliver oftest dræbt med en køkkenkniv af sin partner eller ekspartner i sit eget hjem. Og motivet er ofte jaloui og separation. Næst efter kniv er den mest typiske drabsmetode kvælning.

Barn

Når det gælder børn under 18 år, er der lige mange drenge og piger, der bliver ofre for drab. Drab på børn sker stort set altid inden for familien med forældre som gerningspersoner. 75 procent af alle børn bliver dræbt af en mand.

Du kan læse forskningsartiklen ’Homicide in Denmark 1992–2016’ her.

Serie

1.417 danske drab i 25 år

Ny dansk forskning har kortlagt samtlige drab i Danmark hen over 25 år og giver unik viden om, hvem der bliver dræbt, hvorfor og hvordan. Information går bag om tallene i en serie artikler om ofre, gerningsmænd og de mennesker, der arbejder med at opklare drab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu