– Hvordan hænger madspild sammen med klimaet?
»Fødevareproduktion udleder jo CO2, og den mest lavthængende frugt er at undgå madspild. Og det interessante er, at det ikke gør ondt på forbrugerne. For mange forbrugere gør det måske lidt ondt at tænke på, at de ikke længere skal flyve til Thailand, og det vil folk måske ikke omstille sig til med det samme. Men det gør ikke ondt at undgå madspild. Det er den mest håndgribelige løsning, man selv kan bruge.«
– Hvis jeg kun skal gøre én ting for at begrænse mit madspild, hvad skal jeg så gøre?
»Du skal udnytte det, du har i køleskabet og i fryseren, for der kan gemme sig en ekstra frokost eller en portion aftensmad, hvis du udnytter dine rester bedre. Det er en god idé at have en ugentlig restedag, så man får spist op i køleskabet, og en tøm fryseren-dag en gang hver anden måned. Så først og fremmest udnyt, hvad du i forvejen har.«
Selina Juul
- Født 1980.
- Stifter og bestyrelsesformand for foreningen Stop Spild af Mad.
- Bachelor i Visuel Kommunikation fra Den Grafiske Højskole (i dag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole).
- Sidder i bestyrelsen for regeringens tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab
– Kan du nogle smarte tricks, man kan bruge, til at undgå madspild?
»Det er en god idé ikke at handle ind på tom mave. Når dagen er slut, og vi er sultne og går ud og køber ind, så har vi en tilbøjelighed til at købe mere, end vi har brug for. Så spis en banan eller en bolle, inden du køber ind. Planlægning er også rigtig godt. Lav en indkøbsliste og hold dig til den. Mange børnefamilier er bange for at lave for lidt mad, så de laver mere mad, end de behøver. Hvis man er fire, skal man lade være med at lave mad til seks.«
– Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal være rigtig ambitiøs?
»Du kan aldrig undgå madspild 100 procent – det kan man lige så godt glemme. Jeg synes, det er vigtigt ikke at være klimapoliti – det er vigtigt at gøre det så godt, som man kan. Det handler ikke om at skælde folk ud for, hvad de gør forkert; det handler om at inspirere til, hvad de kan gøre bedre. Og hvis der er mange mennesker, der slet ikke tænker på klimaet, kan de bare tænke på at spare penge og tid. For de undgår at gå en ekstra gang i supermarkedet. Og uanset om man gør det for klimaets skyld eller for at spare penge og tid, så er det stadig positivt for klimaet.«
– Med alle fordelene ved at undgå madspild, hvorfor tror du så stadig, der er så meget madspild?
»Hvis vi kigger på, hvem der har mindsket madspild de seneste seks år, så har børnefamilierne ikke rykket sig, hvorimod mindre husholdninger har mindsket deres spild. Det er åbenbart sværere for børnefamilier. De har ikke så meget tid, og alt skal gå hurtigt. Men i forhold til for 11 år siden er der sket et kæmpe ryk. I dag nærmest konkurrerer butikker, kantiner og hoteller om, hvem der har flest tiltag mod madspild.
– Hvad kan man gøre, hvis man er kommet til at købe for meget mad?
»Hvis man igen og igen smider mad ud, skal man først og fremmest begynde at købe mindre. Men hvis man allerede har for meget, kan man portionsopdele det og fryse det ned. En anden vigtig ting er, at madrester fra aftensmaden skal pakkes ind hurtigst muligt, så det ikke står og sveder på bordet i for lang tid i sommervarmen. Og så skal man lægge en plan med sine rester – dét her kan bruges i madpakken i morgen, dét her kan bruges til biksemad.«
– Hvad er din egen største klimasynd, når det kommer til madforbrug?
»Jeg er meget opmærksom på ikke at smide mad ud, men jeg er på ingen måde hellig – og der er ikke nogen mennesker, der er hellige, for på et eller andet tidspunkt kommer vi alle til at smide mad ud. Min største klimasynd er, at jeg flyver for meget, for jeg bliver inviteret til at tale på madspildskonferencer over hele verden.«
Ugens klimaråd
Vi ved allerede, at vi skal flyve mindre, spise mindre kød og tage cyklen i stedet for bilen, hvis vi gerne vil leve klimavenligt. Men der er også andre – og måske mindre iøjnefaldende – måder at ændre sine vaner på, som kan have en positiv indvirkning på klimaet. I løbet sommeren vil eksperter i alt fra havehold til investeringspolitik give gode råd til, hvordan vi hver især kan gøre en indsats.
Seneste artikler
Ugens klimaråd: Spørg dig selv, hvorfor du egentlig gerne vil leve mere bæredygtigt
3. august 2019Simon Elsborg Nygaard er én af landets få bæredygtighedspsykologer. Som forsker, underviser og konsulent beskæftiger han sig med psykologien i bæredygtig adfærd. Han ser trivsel som nøgleordet i en bæredygtig livsomlægning. Hvis man vil ændre sin adfærd, anbefaler han, at man bliver afklaret omkring sine egne værdier og motivationer, så det bliver et meningsfuldt valg og ikke et identitetsprojektUgens klimaråd: »Køb mindre tøj. Så enkelt kan det siges«
27. juli 2019Beklædningsindustrien forurener, og i dag produceres der 60 procent mere tøj end for 15 år siden. Det skyldes en uansvarlig industri og forbrugere, som køber for meget tøj, bruger det for lidt og skiller sig af med det på en ubæredygtig måde, siger tekstilekspert Suzi ChristoffersenUgens klimaråd: »Det bedste er at engagere sig politisk og presse de store it-firmaer«
20. juli 2019Det er ekstremt kompliceret at være politisk miljøbevidst internetforbruger, forklarer Tarjei Haaland, som er klima- og energirådgiver i Greenpeace. Faktisk er det nærmest nemmere at engagere sig politisk
madspildsekspert? Tror min gamle mormor var mindst lige så god.
@Kim Houmøller:
Al respekt til alle vores gode bedsteforældre - min gamle farmor var også fantastisk til at undgå madspild.
Når man læser din kommentar, så han man en tilbøjelighed til at tro at du ikke har læst hele artiklen... I artiklens blå bog står der nemlig om mig hvorfor Dagbladet Information kalder mig for en madspildsekspert. Desuden har jeg - udover mit 11 års nationale og internationale arbejde med madspild og bevægelsen Stop Spild Af Mad - har i 2 år skrevet om madspild i netop Dagbladet Information. Set i det lys er det vel okay at Dagbladet Information skriver at jeg er en madspildsekspert?