Baggrund
Læsetid: 7 min.

Uroen i Hongkong presser både Kina og Vesten

Vesten er nødt til at finde en grænse for, hvor langt det vil lade sig presse til tavshed af Kinas økonomiske styrke, hvis ikke Kina skal opleve at have totalt frie hænder til undertrykkelse af intern kritik. Omvendt er Kinas økonomiske interesser i Hongkong for store til, at Beijing med en for hård adfærd tør risikere, at virksomheder og højtuddannede vender østaten ryggen
Sikkerhedsstyrker i Hongkong gør søndag klar til starten på den 10. protestuge i den kinesiske bystat. Uroen passer hverken den kinesiske ledelse eller de vestlige ledere, som ønsker at bevare et godt forhold til Beijing.

Sikkerhedsstyrker i Hongkong gør søndag klar til starten på den 10. protestuge i den kinesiske bystat. Uroen passer hverken den kinesiske ledelse eller de vestlige ledere, som ønsker at bevare et godt forhold til Beijing.

Emilio Navas

Moderne Tider
17. august 2019

Op mod to millioner demonstranter har været ude i Hongkongs gader for at vise deres utilfredshed med en foreslået lov, der skal gøre det muligt for borgere i bystaten at blive udleveret til retsforfølgelse i Kina.

Demonstranterne har bedt om vestlig støtte i deres kamp for at beholde de frihedsrettigheder, de har i Hongkong, men som kineserne på fastlandet ikke nyder godt af. Kort sagt vil de politiske aktivister i Hongkong holde det kinesiske styre på afstand.

Men hidtil har der ikke været en overflod af vestlige støtteerklæringer til Hongkongs aktivister. EU er ikke gået længere end at erklære, at »alle sider må udvise tilbageholdenhed og afvise enhver form for vold.«

I Danmark har udenrigsminister Jeppe Kofod forholdt sig tavs og er ikke gået længere end et tweet, hvor han erklærer sig enig med EU’s udmelding. Heller ikke den amerikanske regering har erklæret sin støtte til de aktivister, der lige nu demonstrerer af frygt for at miste de frihedsrettigheder, de deler med den vestlige verden.

Kinas økonomiske magt

Men hvorfor er det svært for Vesten at melde sin støtte til Hongkongs aktivister og fordømme Hongkongs regering? Svaret skal ifølge professor i borgerrettigheder Michael C. Davis delvist findes i frygten for kinesiske sanktioner.

»Problemet er, at Kina er rigtig god til at rette økonomisk magt mod lande, der kritiserer Kina. Og det får den manglende reaktion og fordømmelse fra vestlige lande til virke, som om Vestens idealer om borgerrettigheder kommer i anden række efter økonomiske og finansielle interesser. Og det har i hvert fald delvist – altid været sandt,« siger Michael C. Davis, der har undervist i borgerrettigheder ved Hongkong Universitet og i dag er professor på det amerikanske forskningscenter Wilson Center.

Vesten svigter sine egne idealer

Ved at undlade at fordømme Kina og Hongkongs regering svigter Vesten sine egne idealer om menneskerettigheder og borgerrettigheder. Frygten for økonomisk skade er større end den vestlige verdens forpligtelse på menneskerettigheder.

»Vi har masser af menneskerettighedsråd og -erklæringer, men de er alle moderat tandløse. De giver ofte efter for kommercielle og finansielle interesser,« siger Michael C. Davis.

Hvis det er svært at forstå, at vestlige regeringer har svært ved blot med ord at erklære deres støtte til aktivisterne, så hjælper det at kigge på et tidligere eksempel: Da Nobels fredspris i 2010 gik til den kinesiske menneskerettighedsaktivist og forfatter Liu Xiaobo, valgte Kina at benytte sin økonomiske magt. Ved uddelingsceremonien i Norge fik Liu Xiaobo prisen in absentia, da han sad i et kinesisk fængsel for sin kritik af det kinesiske system, og efterfølgende blev Norge ramt af kinesiske sanktioner.

Det er ifølge Michael C. Davis et klassisk eksempel på, hvordan Kina forsøger at tøjle europæisk kritik. Han forklarer, at Kina bedriver en del og hersk-strategi, hvor Kina forsøger at splitte de europæiske lande. Lande, der møder Kina med kritik, bliver straffet økonomisk; mens lande, der opfører sig passivt, bliver belønnet. Ved hjælp af bøllemetoder sørger Kina for, at enkeltstående lande e nødt til at overveje det grundigt, før de kommer med en kritisk udtalelse.

Men når Europa har et fælles budskab, er det langt sværere for Kina at udnytte sin økonomiske magt.

»Hvis de europæiske lande kan stå sammen, ville de eliminere Kinas mulighed for at straffe det enkelte land. Men Europa har ikke vist nogen rygrad og har ikke formået at have noget konsistent budskab over for Kina. Derfor kan Kina mobbe alle, der stikker ud,« siger Michael C. Davis.

Ville det påvirke Kina, hvis et land som Danmark erklærede sin støtte til aktivisterne i Hongkong?

»Man skal huske, at Kina også er et land, der vil afholde Olympiske Lege for at opnå social kapital og status som en ledende verdensmagt. Så vi ved, at de faktisk går op i de her ting. Men det ville være mest konstruktivt, hvis hele EU kunne have et forenet synspunkt.«

Men tilbageholdenheden over for demonstrationerne i Hongkong omfatter ikke kun Europa – i det meste af den vestlige verden har der været stille. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt i et interview med radiostationen Voice of America, at han »håber, det løser sig for friheden. Jeg håber, det løser sig for alle inklusive Kina«.

Indblanding eller ansvar

Da Storbritannien i 1997 tilbageførte Hongkong til Kina, var en del af aftalen princippet om »et land to systemer«. Det betød, at Hongkong ville blive en del af Kinas territorium, men med et andet politisk system, et andet retssystem og dermed også en anden politistyrke end i resten af Kina.

Derfor har Hongkongs borgere i dag en langt højere grad af civilrettigheder og politiske rettigheder end på det kinesiske fastland.

Men det betyder også, at det internationale samfund efter Kinas opfattelse ikke har ret til at blande sig i, hvad der foregår i Hongkong, da bystaten er en del af Kina. Vesten må ikke blande sig i Kinas interne affærer.

Men det argument giver Michael C. Davis ikke meget for.

»Vestlige lande handler med Hongkong og behandler Hongkong anderledes fra resten af Kina rent handelsmæssigt. Når man handler med et land, har man al ret til at overvåge, at de overholder de aftaler, der er indgået,« siger han.

Handel med Hongkong er baseret på princippet om, at Kina og Hongkong er adskilte. Vestlige lande har derfor andre handelsaftaler med Hongkong end med Kina – og det ville ikke kunne fortsætte, hvis Hongkongs relative autonomi forsvandt.

Desuden peger han på, at særligt Storbritannien er forpligtet til at overvåge Hongkong, da princippet om »et land to systemer« er en aftale indgået mellem Storbritannien og Kina. Og i sidste ende er der en grundlæggende forpligtelse for frie nationer til at beskytte andre samfund, der er i fare for at miste deres frihed.

»Man kan sige, at de vestlige lande har et moralsk og etisk ansvar for Hongkong. Og så må vi se, hvor meget det ansvar egentlig er værd, alt efter hvordan de reagerer nu,« siger Michael C. Davis.

Presset på Kina kommer ikke fra Vesten

Men selv hvis den vestlige verden ender med at stå sammen om et fælles budskab i Hongkong, er det usandsynligt, at der kommer til at ske mere end det. Den australske forsker i international politik ved Australian National University Donald Greenlees vurderer, at økonomiske sanktioner mod Kina eller Hongkong næppe kommer på tale. De vestlige lande er så afhængige af handel med Kina, at risikoen for at svække egne økonomier vil afskrække Vesten. Og andre former for interventioner er så godt som umulige.

»I sidste ende er Hongkong kinesisk territorium. Så lige nu tror jeg, det eneste at gøre er at vise moralsk støtte til Hongkongs befolkning og lægge moralsk pres på Kina,« siger Donald Greenlees.

I stedet, fortæller han, er det vigtigste pres på Kina det, der kommer fra Hongkong. Han peger på tre faktorer, der for alvor kan presse Kina og Hongkongs regering.

Den første er befolkningens fortsatte demonstrationer, der er pinlige for Kina.

Den anden er flugt af internationale virksomheder. Hvis der opstår for meget ustabilitet, eller Kina overdriver sine forsøg på at gøre Hongkong mere kinesisk, vil internationale virksomheder trække stikket i Hongkong.

Den tredje er, at for mange højtuddannede flytter fra Hongkong til udlandet.

Det er de tre faktorer, der for alvor sætter en grænse for, hvor meget Kina kan forbryde sig imod princippet om, at Kinas og Hongkongs systemer er forskellige.

Den røde linje

Men kan man forestille sig, der kommer et tidspunkt, hvor Vesten bliver nødt til at komme med en kraftigere reaktion på Hongkong? Det mener Donald Greenlees.

»Jeg tror, de vestlige lande ser forskellige røde linjer. En af dem er formentlig en direkte intervention af Kinas hær, Folkets Befrielseshær. Hvis det skete, ville det sandsynligvis tvinge vestlige regeringer til at indtage et stærkere standpunkt. En anden rød linje er sandsynligvis signifikante tab af liv,« siger Donald Greenlees.

Efter massakren på den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, hvor et stort antal demonstrerende studerende blev dræbt af den kinesiske hær, indførte USA og EU sanktioner mod Kina – blandt andet et boykot af kinesiske varer og et stop for våbensalg til Kina.

Men professor i borgerrettigheder Michael C. Davis kan ikke forestille sig, at en sådan massakre skulle kunne finde sted i Hongkong.

»Jeg tror, Kina er for bekymret for sit ry til at foretage den slag handlinger igen,« siger han.

Men han frygter samtidig, at hvis Vesten undlader at kritisere Kina for situationen i Hongkong, vil det sætte en farlig præcedens. Han nævner de hemmelige lejre i Xinjiangprovinsen i det nordvestlige Kina, hvor store dele af folkeslaget uighurerne er blevet tvangsflyttet til. Pentagon anslår, at mindst en million mennesker er sat i lejre.

»Behandlingen af uighurerne har ikke mødt nogen seriøs modstand fra Vesten. Det gør, at Kina oplever at kunne agere straffrit,« siger Michael C. Davis.

»Det sker, hvis man bare bøjer sig og accepterer argumentet om, at det er Kinas interne affære, så man skal ikke blande sig. Men det her er et moralsk spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati,« siger han.

Og hvis situationen i Hongkong ikke bliver mødt af vestlig kritik, bliver der ikke sat nogen grænse for, hvordan Kina kan opføre sig. Det sender fortsat et signal om, at Kina kan opføre sig, som det vil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her