Læsetid: 5 min.

Atlético Madrid har verdens bedste målmand, og hans navn er Jan Oblak

Når Atlético Madrid lørdag aften tager imod Celta Vigo på hjemmebanen Wanda Metropolitano, er det med verdens bedste målmand, Jan Oblak, mellem stængerne
Jan Oblak har vogtet målet for Atletico Madrid siden 2014. Og i sommer kunne han notere, at han havde hold sit mål rent i 119 kampe ud af 212.

Jan Oblak har vogtet målet for Atletico Madrid siden 2014. Og i sommer kunne han notere, at han havde hold sit mål rent i 119 kampe ud af 212.

Paul Hanna

21. september 2019

Den 26-årige, slovenske målmand, Jan Oblak, er en forrygende redningsmand for Atlético Madrid. Hans tal og statistikker er imponerende. Karrieren begyndte i Olimpija Llubjana, og efter en tur rundt om portugisiske Benfica samt en del udlejninger havnede han hos Diego Simeones Atlético Madrid i 2014.

Ved udgangen af juli i år havde Oblak holdt sit mål rent – de nærmest mytiske clean sheets – i 119 kampe ud af 212 for den madrilenske storklub. Men selv om Oblak er god, meget god, så går han faktisk imod den evolutionære strøm på målmandsposten.

Siden 1987 har International Federation of Football History & Statistics (IFFHS) hvert år kåret klodens bedste målmand. Oblak ligger lunt i svinget til at vinde prisen i år og dermed overtage tronen fra belgieren Thibaut Courtois. Vinderen findes af et panel bestående af 89 eksperter fordelt på seks kontinenter. Det særlige ved IFFHS er det omfattende datagrundlag, som fodboldspilleres fysiske præstationer vurderes på.

De første konger

I alt er 13 målmænd af ni forskellige nationaliteter blevet tildelt den ærefulde titel i de seneste 30 år. Syv af disse navne optræder mere end én gang på listen over vindere, heriblandt Peter Schmeichel, der som førstevalg på sir Alex Fergusons daværende Manchester United-mandskab blev kåret til verdens bedste målmand i 1992 og 1993.

Årene før gik prisen til Inters italienske Walter Zenga, og i halen på Schmeichels dominans blev Jose Luis Chilavert fra Paraguay og Oliver Kahn fra Tyskland begge kronet tre gange.

Herefter fulgte et årti, hvor
 to målmænd, Gianluigi Buffon og Iker Casillas, begge med fem kåringer, dominerede. I dag er Buffon 41 år og på gode dage stadig et særsyn i toppen af international fodbold. Hvert år fra 2003 til 2007 (bortset fra 2005, hvor Peter Cech løb med pokalen) vandt Buffon IFFHS’s ærefulde pris, og han personificerer den slidstærke myte om, hvad italienske målmænd mestrer bedre end andre. De er konger af positionsspillet, hvor de med disciplin, agtpågivenhed og gode, sikre hænder kun synes at blive bedre med alderen. Det er sådan noget, italienere kan.

Generationsskifte

Da IFFHS uddelte prisen i 2008, varslede deres førstevalg ikke blot et generationsskifte, men også startskuddet til fem år i træk med den samme vinder. Real Madrids spanske Iker Casillas indkapslede på toppen af karrieren fra 2008 til 2012 de standarder, som spanske målmænd efter ham er blevet målt efter. Heriblandt tilrejsende målmænd som Barcelonas Marc-André ter Stegen, Real Madrids Thibaut Courtois og Atleticos Jan Oblak.

I modsætning til Buffon var disciplin ikke Casillias’ vartegn. Til gengæld var han vågen og involveret i spillet. Casillas’ målmandsspil var mere chancebetonet og intuitivt, hvilket han kunne tillade sig, fordi blikket for spillet, reaktionsevnerne og de atletiske vrid var i en klasse for sig. Fælles for Peter Schmeichel, Buffon og Casillas er, at de alle på hver deres måde var bærende autoriteter på deres klub- og landshold. Desuden har de været kampafgørende og omdrejningspunkter for kollektivet.

Oblak kan mange ting, men han er langtfra den bedste i pasningsspillet. Her er Manchester Citys Ederson langt bedre. Sloveneren er heller ikke en ægte sweeper-keeper som Manuel Neuer, der vandt IFFHS-prisen fire år i træk fra 2013 til 2016.

Konservatisme

Neuers særkende var ikke nyt, men han forfinede ideen om, at en målmand også skulle være en slags markspiller. Neuer interagerer således både i det opbyggende og det erobrende og ikke mindst generobrende spil. En målmand, der tænker frem og konstant involverer sig (og gør sig spilbar), muliggør en høj forsvarslinje, hvor midterforsvaret kan blive skubbet helt op til midterlinjen, og hvor backerne endda kan overskride den.

I Bayern har man ofte set Neuer dække af helt oppe ved midterlinjen, og vittigheden om ham er ikke helt forkert: 70 procent af Jorden er dækket af vand. Resten dækker Manuel Neuer. Tænk også på Claudio Bravo i Josep ’Pep’ Guardiolas første sæson i Manchester City. Bravo var middelmådig med hænderne – i modsætning til Schmeichel, Buffon og Casillas – men til gengæld fænomenal med fødderne. Bravo og Neuer er, som Johan Cruyff engang sagde, »de første angribere på banen«. Lige nu er de to bedste sweeper-keepere Marc-André ter Stegen og Ederson, men Ajax Amsterdams 23-årige André Onana er også godt med.

Ser man nærmere på Oblaks profil og hans stats, så er han først og fremmest en konservativ målmand – langt mere i familie med Casillas og Buffon end med koryfæer som Schmeichel (både far og søn) og Neuer. Oblak bevæger sig sjældent ud af position for at tackle eller cleare bolden. I luften er han heller ikke et monster. Alligevel er hans score – altså hvor få mål han lukker ind, og hvor mange gange han holder rent bur – den suverænt bedste. Svaret ligger i Oblaks eminente evne til at positionere sig.

De ypperste bliver stjerner

Umiddelbart kan det se ud, som om Oblak er nummer et, når det gælder tigerreflekserne på stregen. Men igen, her er spillere som ter Stegen og Keylor Navas, der nu spiller i Paris Saint-Germain, mere spektakulære. Oblak er til gengæld enormt god til at forudse angriberes løbebaner og skudmønstre. Derfor kan han ’omplacere’ sig med lynets hast. Det ligner reflekser, men er egentlig mere et spørgsmål om positioneringsevne, spilforståelse – og fleksible led. Oblak formår som ingen anden at flytte tyngdepunktet fra ét ben til et andet. Et motto, som florerer på nettet om den slovenske målmand, er, at man aldrig kan fange ham på det forkerte ben. Og der er helt rigtigt.

I Champions League-kampen mod Chelsea forrige år gjorde Oblak præcis det, han er en mester i. Davide Zappacosta sprintede med bolden mod højre på kanten af straffesparksfeltet, men pludselig fyrede han et skud af mod venstre, imellem benene på to Atletico-forsvarere. I et splitsekund handlede det hele om at narre Oblak på stregen. Men nej. Oblak fik justeret sit tyngdepunkt, strakte højre arm ud (skuddet kom jo til venstre i målet) og blokerede mirakuløst Zappacostas forsøg.

Ifølge websiden Transfermarkt koster Jan Oblak lige nu 100 millioner euro. Hvis altså Atleti vil af med ham. Målmænd, de ypperste af dem, er blevet superstjerner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu