Klumme
Læsetid: 3 min.

Bolsonaros guru er så tosset, at det forklarer en del om verdens tilstand

Beatles skrev ikke deres sange, det gjorde den tyske filosof Theodor Adorno, mener en gut, der hedder Olavo de Carvalho, og det ville jo ikke gøre noget, hvis det ikke lige var, fordi Brasiliens præsident anser ham som en politisk guru. Det er blevet tid til et tilbageblik på ugen
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, viser med al uønskelig tydelighed, hvad det kan give af problemer, når de kloge hoveder ikke er rigtig kloge.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, viser med al uønskelig tydelighed, hvad det kan give af problemer, når de kloge hoveder ikke er rigtig kloge.

Andre Penner

Moderne Tider
14. september 2019

Det er klart, at selv de allerstørste ledere ikke kan vide alting og derfor må forlade sig på råd og inspiration fra kloge hoveder. Det er også klart, at det kan give problemer, når de kloge hoveder ikke er rigtig kloge. Kobler man den viden med det faktum, at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har en piberygende YouTube-filosof som sin intellektuelle guru, så forstår man lidt mere af, hvorfor verden er fucked up.

Denne politiske tænker, Olavo de Carvalho kører en linje, der mikser alskens højredrejet konspiranoia, homofobi, kristendom og personlig frihed med 1800-tals-filosoffer i en overraskende populær meningssmoothie, og han krediteres blandt andet for ved sin anbefaling at have fået Bolsonaro til at vælge en udenrigsminister, der har kaldt klimaforandringer for et marxistisk komplot og advaret om, at heteroseksuelt samleje sikkert ville blive forbudt.

Hvis man tænker, at det da ikke lyder særlig originalt, så hør lige, hvilken teori Carvalho gjorde sig bemærket med i denne uge: The Beatles, de fire musikalske nuller, skrev ikke deres egen musik – det var de for dårlige til. Næh, kunne Carvalho afsløre, det var faktisk den tyske filosof Theodor Adorno, der skrev det hele for at snige marxisme ind i den naive ungdom. Kort sagt: »Ob-la-di Ob-la-da« er bare en anden måde at sige al magt til sovjetterne. Heldigt for Bolsonaro, at der findes en masse god brasiliansk musik.

Trump er Beatles uden Adorno

Lidt længere nordpå, i USA, har de en præsident af en ganske anden støbning. Nok er Donald Trump også fortaler for konspirationsteorier, machoattitude og heteroseksuelle samlejer, men til gengæld lytter han ikke til andre mennesker. Det har Trump ikke brug for. Han er Beatles uden Adorno, og det beviste han igen denne uge ved at fyre en nær medarbejder.

Denne gang sikkerhedsrådgiver John Bolton, hvis motto godt kunne være »Happiness is a warm gun«, for i sin tid var han en af arkitekterne bag Irakkrigen, og han har siden været ivrig fortaler for, at USA skulle bombe Iran. Så faktisk skal vi måske takke Trumps egenrådighed for, at der ikke er krig mellem USA og Iran lige nu.

Men Trump har også en hel del andet at se til. Aldrig så snart er der kommet lidt fut i byggeriet af en sydlig grænsemur for at holde mexicanere og andre sydboere ude, før det pludselig er begyndt at vælte ind med fremmede ballademagere nordfra.

Dyrenes Dannevirke

En ting er, at amerikanerne skal trækkes med selvgode canadiere i fornuftige sko, men denne uge kom det så frem i The Guardian, at det også strømmer ind med vildsvin, der som bekendt er dyrerigets svar på koldbrand, hvis koldbrand altså kunne grynte.

Dét er noget, vi kender til herhjemme, hvor den tidligere regering fik opført et meget langt hegn langs den tyske grænse netop for at holde nogle af vildsvinene ude. Hovedarkitekten bag dette dyrenes Dannevirke var den daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der forlod dansk politik til fordel for et job i Washington, så Trump har ham faktisk lige ved hånden, hvis han en dag skulle få lyst til at hyre Esben Lunde Larsen, ignorere hans råd og fyre ham igen.

Manden, som i sin tid afløste Esben Lunde Larsen som fødevareminister hedder i øvrigt Jakob Ellemann-Jensen, og han står til at blive formand for Venstre, for indtil videre er han eneste kandidat til formandsposten. Til gengæld kom der denne uge dobbelt så mange kandidater til næstformandsposten, da Ellen Trane Nørby udfordrede Inger Støjberg til den mest krammebløde duel, der er set, siden Donald Trump mødtes med Kim Jong-un og fandt ud af, at den morderiske diktator faktisk var meeeega cool. Kampvalget i Venstre er nemlig slet ikke et kampvalg, lod Ellen Trane Nørby forstå i onsdags. Det er faktisk det modsatte – et forsøg på samling.

Og hvor er det lige, vi har hørt det før, spørger du måske dig selv. Jo, det er såmænd noget, som Ellen Trane Nørby har hugget fra Theodor Adorno. Det er jo ham, der skrev Come together. 

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Man mangler ord, og griner lidt, samtidig med at man vrider sine hænder.
Det er som om at verden er smittet med dumhed, uintelligens man bliver lidt bange.

Espen Bøgh, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar