Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg kan ikke udstå ny dansk poesi

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det ’Den sure gamle læser’, der gerne vil vide, hvad det egentlig er, de unge digtere kan – for han fatter det ikke
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det ’Den sure gamle læser’, der gerne vil vide, hvad det egentlig er, de unge digtere kan – for han fatter det ikke

Mia Mottelson

21. september 2019

Jeg har altid holdt meget af at læse digte. Ja, jeg har endda en god håndfuld digtsamlinger i min reol. Men jeg er mere eller mindre stået af (dansk) poesi skrevet i det 21. århundrede.

Det er især disse unge forfatterskoletyper med halvfemserironisk genbrugstøj, konkurrencestatsinduceret ondt i sjælen, moderigtig klimaangst og et overforbrug af popkulturelle referencer, jeg ikke kan udstå. Jeg kunne godt lide Theis Ørntofts Digte 2014, de er undtagelsen, der bekræfter reglen (også i tilfældet Ørntoft: jeg afskyede både hans Yeahsuiten, og hans roman Solar).

De kan jo ikke alle sammen være dårlige, så jeg går ud fra, at det er mig, der er noget galt med. Hvordan kommer jeg i gang med at forstå og måske endda værdsætte alle de unge digtere? Hvad er det, de kan, som jeg ikke fatter?

Svar I:

Der er mere end håb. Jeg er sjældent blevet slået af så åbenlyst et digterisk talent. Jeg må rose dig for den dristige titel på dit prosadigt, hvor du vrænger så rent: »Jeg kan ikke udstå ny dansk poesi.« Man er med det samme med.

I det følgende stykke veksler du velsignende rytmisk mellem korte og lange sætninger. I midterstykket sker der noget nyt, som overrumpler læseren med originale komposita som »halvfemserironisk genbrugstøj«, »konkurrencestatsinduceret ondt i sjælen« og »moderigtig klimaangst«. Her går rytmen og beatet i vokalskiftene, samtidig med at du strækker sproget til det yderste. Ikke bare det, du er også en minør i det store sprogfælleskab, hvor du sprænger dig vej til nye udtryk.

Og så din slutning: Hvad er det, som jeg ikke fatter? Det er sublim ironi. Du foregiver ikke at ville være en af dem, men du er mere ung digter end nogen af de unge digtere. Gå hjem og læg dig, Ørntoft, her er din overmand!

— Peter Nielsen

Svar II:

Jeg har altid holdt meget af at hidse mig op over ting, man strengt taget godt kunne være ligeglad med, fordi de ikke gør nogen skade. Men jeg kan alligevel ikke mønstre en brøkdel af den afsky, du føler for ny dansk poesi, når jeg læser en digtsamling, jeg ikke synes er god. Jeg tænker på, at den sikkert har været sjov eller terapeutisk at skrive og lægger den fra mig. Poesi er jo verdens mindst anmassende kunstart.

Det er på en måde ærgerligt, for din afsky virker fuld af lyst og energi. Mit indtryk er, at du ikke nødvendigvis vil kureres så meget for den, som du vil have den afbalanceret med begejstring. Og det skal åbenbart være for ny dansk poesi. Du har ret i, at der er godt med popkultur og klimaangst i den for tiden, men billedet er broget. Hvis du ikke har decideret allergi mod digtoplæsning, kan det være en måde at opdage nye digtere på. Hvis det så ikke siger dig noget, kan du sidde og tænke på, hvad du skal lave til aftensmad de kommende dage, mens du ligner en, der har en intens kulturoplevelse.

– Lone Nikolajsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Henrik Brøndum, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

"halvfemserironisk genbrugstøj" - her har spørger og svarer misforstået noget. Genbrug er ikke en skid ironisk men dyb alvor. Det er fattigrøvenes chance for at være velklædte, minimere deres økologiske aftryk, udfordre kreativieten og opleve spænding i hverdagen, fordi man aldrig ved hvilke skatte, der gemmer sig i genneren.