Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Vores barnebarn bliver opdraget for hårdt

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det de rådvilde bedsteforældre, der spørger
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det de rådvilde bedsteforældre, der spørger

Mia Mottelson

14. september 2019

Vi er bekymrede over de opdragelsesmetoder, vores barnebarn på to et halvt år udsættes for: Der tages hårdt fat i barnet og råbes højt og pludseligt: »Skal du i seng? /Husk, hvad der skete sidst! / skal du bindes til stolen!« o.l. Tvangsmadning med uønsket mad, fjernelse af drikkelse, så maden ikke kan skylles ned; krav om ikke at spytte ud eller sluge. Nedgøring ved at lade barnet vide, at det er dårligere end tidligere o.l. præk om skyld.

Vi mener, at barnet tager skade på selvværd og kontaktevne af det temperament, barnet udsættes for, hvis det ikke lystrer, og at de har for høje krav til barnets evne til at huske, ræsonnere og tage ved lære. Vi er bevidste om, at det er let at dømme fra sidelinjen, men er også sikre på, at vi kun ser toppen af isbjerget.

Vi gør, hvad vi kan, for at aflaste og give rum for tosomhed, og vi nyder barnet. Men er også bekymrede og ser en negativ udvikling.

Hvilke råd har I?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

I dag har alle, og ikke kun personale i institutioner, skoler o.lign., indberetningspligt når børn ikke trives/behandles ordentligt.
Hvorfor skal forældre/voksne behandles med fløjlhandsker.
Det er svært for de voksne, ja, men børnene har ingen valg.

Else Marie Arevad, Sine Jacobsen, birgitte andersen, Viggo Okholm, Birte Pedersen, Danny Hedegaard, Karsten Aaen, Bent Gregersen, Rikke Nielsen, Erik Fuglsang, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det lyder som mishandling. Stakkels barn og stakkels voksne

birgitte andersen, Birte Pedersen, David Hertz-Holm, Karsten Aaen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tage Bonde Hansen

Kære bedsteforældre. I har et ansvar. Jert barnebarn bliver mishandlet. Efter min mening groft. I skal gribe ind. Tal med forældrene. Og hvis det ikke hjælper, så gå videre til myndighederne. Vold mod børn må aldrig tolereres. ( Iøvrigt er jeg skuffet over vattede svar fra Informations to “eksperter”.).
Tage Bonde Hansen

Sine Jacobsen, birgitte andersen, Viggo Okholm, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Erik Winberg, David Hertz-Holm, Karsten Aaen, Katrine Marie Christiani og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@lise lotte - hvis det refererede stemmer overens med virkeligheden, er der tale om misrøgt af et barn. Nok ikke tænkeligt, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.

birgitte andersen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Torben Skov og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Det er den lige vej ned til kommunen, uden omveje, hverken via Information.dk, eller andre instanser.

Nøl er det samme som svigt, og det er utilgiveligt, ikke at blande sig, når forældrene så entydigt er uegnede, midlertidigt eller permanent som forældre.

Det barn har brug for at få en plejefamilie, og så kan der eventuelt aftales samkvem på aftalte vilkår med barnets forældre, hvis det praktiseres i nogle tilfælde.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Tino Rozzo, Søren Nielsen, David Hertz-Holm og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tænker på, hvordan disse bedsteforældre monstro har opdraget deres barn, når vedkommende som medopdrager behandler barnet på denne måde. Måske skulle bedsteforældrene og deres søn/datter ha' en alvorlig samtale om børneopdragelse for at få håndteret 'arvesynden'.

Flemming Olsen, Randi Christiansen, René Arestrup og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Randi
Jeg har den dybeste respekt for at dømme ud fra et tyndt grundlag. Vi ved ikke om bedsteforældrene har overhørt en uovervejet bemærkning een eller 10 gange, vi ved ikke om bedsteforældrene har et horn i siden på svigerdatter/svigesøn eller eget afkom. Vi ved intet andet end 15 linier i en brevkasse i en avis!.
Hvis der er tale om misrøgt er det kommunen/politiet/myndigheder. Det ved bedsteforældrene godt. hvis der er tale om ondt blod.. så er det stadig myndigheder, som skal tage sig af sagen og ikke 'folkedomstolen' på en avis.

Carl Chr Søndergård, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Marie Jensen, birgitte andersen, Birte Pedersen, Henriette Bøhne, Erik Fuglsang og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Dette spørgsmål burde ikke optræde i en tilfældig spalte i en avis.
Hvis jeg var Bedstefar i dette tilfælde, ville jeg have kontaktet kommunen ved første mistanke.
Derefter ville jeg hente ungen i vuggestuen og tage det med på en meget lang weekend

Karsten Aaen, Britta Hansen, Randi Christiansen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Ja hård kost at læse ikke mindst for en gammel pædagog. Uanset så er det da vigtigt at bagsider også diskuteres. Dilemmaet her er så familie og oplysningspligt og hvis er barnet? Men der er vel ikke så meget at rafle om for her er der tale om overgreb og derfor skal der gribes ind. Arvesynden bør vist ikke diskuteres og ja ny viden og indsigt fører forhåbentlig til bedre opdragelse eller skal vi sige kærlig vejledning og omsorg. Det er ikke tilfældet her. Der står intet om hvilke forhold barnet lever under og selve slægtskabet. Er manden søn eller er han svigersøn?
I øvrigt har pressen vel også pligt til at gøre noget her,hvis man tror på fortællingen her?

Som et barn der selv er blevet svigtet er det et emne der ligger mig meget på sinde. Men jeg har også oplevet dels hvor uhyggelig inkompetent ansatte i kommuner kan være, dels hvad deres arbejdspres gør for kvaliteten af deres arbejde, så jeg mener man skal være meget forsigtig med at anmelde sådanne sager til kommunen. I teorien er det det rigtige at gøre, men i praksis er det et lotteri med alt for mange nitter.

Forældrene skal have hjælp. Ingen tvivl om det. Og det er også vigtigt at børnene ser, at der er andre voksne der griber ind, så de bliver bekræftet i, at de er blevet behandlet dårligt, så de ikke tror det er dem der er noget galt med. Men hvis man har ressourcerne til selv at styre hjælpen - selv kontakte og betale kompetente fagprofessionelle - så bør det være valg nummer et. At overlade det til tilfældige ansatte i en nedslidt og overbebyrdet offentlig sektor, nærmer sig omsorgssvigt for både børn og forældre.

Carl Chr Søndergård, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Britta Hansen, Randi Christiansen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Opdraget for hårdt. Det er et upassende udsagn i den skildrede forbindelse. Barnet bliver udsat for trusler og tvang. Bedsteforælder går ud fra, at det kun er toppen af isbjerget.

Jeg ønsker ingen til at være i bedsteforældrenes situation her. Men helt klar ville jeg som det første tage en alvorlig samtale med mit eget barn for at prøve at få en forståelse for, hvad det hele drejer sig om. Om det er normal adfærd i den lille familie. Gøre det klart, at det er fuldkommen uacceptabel adfærd og at det lille barnebarn tager dyb skade af den. Det må være et første skridt.

Bedsteforældrene risikerer naturligvis meget. Også, at de ikke skal mødes med barnebarnet igen. Det er svære beslutninger, men jeg tænker, at disse misforhold absolut skal påtales og hjælp tilkaldes, hvis ikke det stopper med det samme.

Karsten Aaen, Viggo Okholm og René Arestrup anbefalede denne kommentar