Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er vuggestuen et lille dagligt svigt af mit barn?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hun svigter sin halvandet år gamle søn ved at aflevere ham i vuggestuen, da han ofte græder når hun vinker farvel.
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hun svigter sin halvandet år gamle søn ved at aflevere ham i vuggestuen, da han ofte græder når hun vinker farvel.

Mia Mottelson

7. september 2019

Mit barn på halvandet har gået i vuggestue i godt et halvt år. Det er en god institution, pædagogerne er dygtige, og de siger, at min dreng trives. Jeg henter også en glad dreng stort set hver dag, men om morgenen er det anderledes. Ni ud af ti gange græder han, når jeg rækker ham til en pædagog og vinker farvel. Jeg bliver tit stående på den anden side af døren, indtil han ikke græder mere, og der går som regel kun 20 sekunder, så er der ro på ham igen.

På den ene side tænker jeg, at det er naturligt, at han ikke vil have, at jeg går. På den anden side synes jeg, at jeg svigter ham en lille smule hver dag ved igen og igen at sætte ham i en situation, han tydeligt siger, at han ikke kan lide. Bliver det bedre?

Svar I:

Hvad gør du ellers, når han græder? Opfylder du hver gang hans ønsker, hvis han giver udtryk for utilfredshed, for det gør han vel også i andre situationer end lige ved morgenfarvellet?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

anne lindegaard

Jeg troede, at pointen med TO svar skulle være at spørgeren blev præsenteret for forskellige vinkler.
I dette tilfælde er de to svar imidlertid bare variationer over samme tema: Beroligelse af forældre, der er blevet usikre på, om deres små børn egentlig har godt af at være i vuggestue.
Og det er da forfærdeligt at blive i tvivl om, hvorvidt man måske skader sit lille barn - så her er almulig grund til at være nænsom.
Men der blir jo spurgt af en grund, og spørgeren kan ikke være tjent med at blive spist af med de to aktuelle svar.
Som minimum kunne der også henvises til denne artikel:

https://kulturkritiskforum.dk/forskning-har-mit-barn-brug-for-at-jeg-sen...

Her giver børneforskere stemme til og begrundelser for skepsis over for institutionaliseringen af småbørn.

Randi Christiansen

Hvis du er i tvivl, så ja. Hvis du er i kontakt med dit barn, vil du vide, om det er parat til en hverdag i en undernormeret vuggestue.

I vores samfund er der mange ting, der vejer tungere - og bliver prioriteret højere - end forældres samvær med deres børn. På det samfundsmæssige niveau er det arbejdsmarkedets behov og det samfundsøkonomiske vækstparadigme, udtrykt i BNP. På det personlige niveau er det forestillingerne om emancipation, høj materiel levestandard som vejen til tryghed og lykke, status og social accept.
Indrømmet, det er svært at sætte sig uden for alt dette. Men alle har et valg.