Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Apokalypsen er skuffende

Er vi ved at tabe det hele på gulvet? Er vi ved at ødelægge grundlaget for menneskeheden? Måske, men hvilken menneskehed er der tale om, og er den værd at begræde?
Måske er der ikke for alvor noget, som apokalypsen kan ødelægge... ?

Måske er der ikke for alvor noget, som apokalypsen kan ødelægge... ?

The Granger Collection

28. september 2019

I 1964 udgav den franske forfatter Maurice Blanchot en tekst med den inciterende titel ’apokalypsen er skuffende’. Teksten var et svar til filosoffen Karl Jaspers, der i løbet af 50’erne havde taget livtag med spørgsmålet om ’bomben’, og hvad der skal ske med menneskeheden i den situation, hvor den med et tryk på en knap kan udslette sig selv.

Men med Blanchot får vi et sandt ’perspektivskifte’, som den slovenske filosof Alenka Zupancic har bemærket.

Titlen på teksten har næsten karakter af en gåde. Hvordan kan noget så voldsomt og endegyldigt som Jordens undergang være skuffende? Titlen fungerer næsten som en vittighed, eller måske bare kulsort galgenhumor, og under alle omstændigheder sætter den os i gang med at tænke. Men hvad betyder den? Og er apokalypsen lige så skuffende i dag som på Blanchots tid?

Menneskeheden findes ikke

Blanchots argument i teksten bygger på en spekulativ tese. Med bomben er vi mennesker for første gang i stand til at forestille os hele verdens, menneskehedens, undergang, og ikke som led i en fortælling om Guds straf eller vilje, men som resultat af vores egen destruktion.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Toke Kåre Wagener
  • Kurt Nielsen
  • Torben Skov
  • Niels-Simon Larsen
Thomas Tanghus, Toke Kåre Wagener, Kurt Nielsen, Torben Skov og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Humoristisk som sædvanlig.
Apokalypse, de sidste tider, åbenbaring, afsløring.
Hvis det medfører en skuffelse, må det jo være, fordi man ikke fik, hvad man forventede fx Jesu genkomst. For nogle er det vel en så stor skuffelse, altså at vi ikke allerede er gået til doms, at man falder fra. Ja, på linje med den dommedagssekt, der i 50’erne lukkede sig ned i en bunker og der ventede på verdens undergang og Herrens genkomst og måtte gå op igen. Det var en uhyre skuffelse for dem.

Det mest almindelige i dag er nu, at man ikke vil tro på, at noget kan slutte. Man kører bare videre med lukkede øjne. Derfor er der heller ingen, der gider prøve at afmontere kapitalismen og have det lidt sjovt her til sidst, og det er virkelig skuffende.

Arne Thomsen, Thomas Tanghus, Rasmus Knus, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Hannah Werk anbefalede denne kommentar