Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Nogen skal bekræfte ens vildskab, for at den rigtig fungerer

Selfie-filmende vanvidsbilister forsøger at skabe en form for vidnesbyrd om et liv i overhalingsbanen. Men på meget få sekunder tager disse film en længsel efter noget vildt og former den om til noget ekstremt kedeligt
De film de unge vanvidsbilister deler viser først og fremmest noget meget kedeligt.

De film de unge vanvidsbilister deler viser først og fremmest noget meget kedeligt.

Ritzau Scanpix

21. september 2019

En ny ting, som overhovedet ikke er en ny ting, har ramt de sociale medier. Unge mænd kører stærkt i deres biler, mens de dokumenterer det med mobiltelefoner. På dr.dk kunne man for nylig se en lille samling af disse små fartbølledokumentarfilm. Man kunne også læse en samling udtalelser fra forskellige politibetjente, som beredvilligt tog opgaven på sig at fordømme de unges opførsel i strenge moralske vendinger. Transportminister Benny Engelbrecht stemte i og kaldte dem vanvittige.

Når man vil forstå disse videoer og deres funktion, er der dog et helt centralt element, som man ikke bør overse: De er ubeskriveligt kedelige. DR har efter bedste evne forsøgt at dramatisere filmene ved at skrive, hvor farligt det, der foregår, er, med store typer hen over billederne. Men indholdet taler sit eget sprog: Det, vi ser her, er ikke andet end levende billeder af biler, der kører på veje; i grunden er det ikke meget mere spændende end at se på maling, der tørrer på en væg.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et der slet ingen der vil kommentere på "Her er intet i fare for at blive destabiliseret. Hverken subjekter, samfundsstrukturer eller for den sags skyld trafikken."

Jeg har ikke set de omtalte videoer, men jeg har set andre med selvdokumenteret vanvidskørsel. Hvis man kører i høj fart, med en mobil i den ene hånd, så udsætter man da i høj grad sig selv og andre for at blive "destabiliseret". Hvis man ikke fik det indtryk af de omtalte videoer, så kan youtube byde på rigeligt med eksempler der gør.

Hans Ditlev Nissen

Og er der heller ingen der vil kommentere på "At ’fantasere’ handler selvfølgelig om at forestille sig noget, man virkelig gerne vil, men samtidig rummer det også en form for beskyttelse mod netop det, man fantaserer om."

At fantasere handler selvfølgelig IKKE altid om at forestille sig noget, man virkelig gerne vil.
Fantasiers indhold kan være totalt forskudt og omformet i forhold til alt hvad man i virkeligheden gerne vil.
Samtidig med at de opfylder deres funktion som fantasier.
Pointen er selvfølgelig, at det man gør, når man fantaserer, netop er at fantasere - man gør ikke det man fantaserer om, fordi ikke er det man begærer i virkeligheden.

Maria Marcus gjorde i sin bog "Den frygtelige sandhed" i 1974 opmærksom på, at de kvinder der har sexuelle fantasier om at blive domineret eller udsat for vold, ikke "begærer" rent faktisk at blive det. Det er selvfølgelig deres fantasi-billedlige manifestation af noget andet.