Engang var Brexit knastørt og kedeligt. Nu er det britiske parlament eksploderet i gakkelak

Ja, det er hændt, at vi her i Ugerevyen har omtalt Brexit som verdens kedeligste drama, men I må forstå, at det var en anden tid dengang. Efter en uge, hvor det britiske parlament eksploderede i gakkelak, kan man ligefrem savne de knastørre dage.

Vi vidste jo godt, at den nye premierminister, Boris Johnson, var en gut med fut i, men det var alligevel overraskende at se det britiske parlament forvandle sig til en blanding af Halløj på Badehotellet og fyrværkeriulykken i Seest, da det åbnede denne uge. Alle råbte, debatterne varede uendeligt, og der skete hele tiden noget nyt, eksplosivt og komplet uforståeligt.

Dumpede man for eksempel ind i debatten onsdag aften, fik man at vide, at Stephen Kinnock, der herhjemme er kendt som Helle Thornings mand, til alles overraskelse havde fået vedtaget en eller anden tilføjelse, som ingen ellers troede ville blive vedtaget, hvilket ifølge en politisk reporter fra Sky News skyldtes, at en anden gruppe i parlamentet havde gamblet på, at en tredje gruppe ville udnytte det til at »aktivere pingpong« også kendt som »whiff-whaff«, men nogen havde gamblet forkert, mens andre måske havde gamblet rigtigt, hvilket ingen havde forventet, hvorefter dørene blev sparket op, og hele crewet fra Monty Python stormede ind i salen iført flagrende røde kardinalkapper og skreg: »nobody expects the spanish inquisition!«. (Okay, det sidste skete ikke).

Nu hvor røgen så småt har lagt sig over ruinerne af britisk værdighed, ser situationen sådan her ud: Brexitdatoen bliver efter alt at dømme rykket til begyndelsen af næste år – mod Boris Johnsons vilje.

Johnsons første forsøg på at udskrive parlamentsvalg mislykkedes i denne omgang, men der kommer flere omgange. 

Dorians rasen, Erdogans atombegejstring og ulve 

En anden form for destruktiv kraft ramte denne uge Bahamas i form af orkanen Dorian, en grim kategori 5-storm med vindstød på over 300 kilometer i timen, som lagde øgruppen i ruiner og kostede mindst 30 mennesker livet.

Eneste formildende omstændighed for den lidende ø-befolkning var, at der i det mindste ikke blev kastet en atombombe i hovedet på dem. At kyle en atombombe direkte i øjet på orkaner på vej mod USA har ellers tidligere – ifølge mediet Axios – været foreslået af ingen ringere end USA’s præsident, der må have set filmen Armageddon lidt for mange gange.

Denne uge bestod præsidentens mest mindeværdige orkanrelaterede performance dog i at advare beboerne i Alabama mod stormen, hvorefter mere ansvarlige myndigheder understregede, at stormen ikke var på vej dertil.

Og så gik Trump i selvsving, hvilket kulminerede ved en pressekonference, hvor den frie verdens leder fremviste et kort med orkanens mulige bane, hvor nogen med tusch havde tegnet en ekstra bane oven på vejrkortet, så man – hvis man var meget dum – kunne tro, at Alabama faktisk havde været i stormens mulige bane. 

Apropos atombomber blev dette ugen, hvor præsident Erdogan gav udtryk for, at han da gerne ville anskaffe sig nogen af dem. Det er han nok ikke den eneste stærkmandspolitiker, der drømmer om, men heldigvis findes der traktater omkring den slags, så vi kunne være helt rolige, hvis det ikke var, fordi den gamle verdensorden efterhånden knager lidt i fugerne.

Og nu vi taler om Erdogan og våben, så truede han denne uge med at anvende et mere lavteknologisk et af slagsen over for Europa og oversvømme kontinentet med flygtninge, hvis ikke europæerne hjalp ham i Syrien. 

Det er svære tider rent forsvarspolitisk, men herhjemme førte en dramatisk episode i den verserende krig mod dyrene til nye erkendelser. Nær Råsted i Vestjylland flænsede en ulv nemlig seks får i stumper og stykker, selv om landmanden – i tråd med myndighedernes anbefalinger – havde anskaffet sig et såkaldt vagtæsel, der skulle holde ulven stangen.

Oven på den episode oplyste Miljøstyrelsen denne uge til dagbladet Holstebro-Struer, at det »ikke umiddelbart tyder på, at æsler er nogen god afværge mod angreb på husdyr«, og beviste dermed, at nok er modgang streng, men man bliver klogere af den. Med alt det, der sker i verden, har vi mulighed for at blive rigtig kloge det næste stykke tid.