Læsetid: 7 min.

Hvad fik Joe Bidens søn egentlig 50.000 dollar om måneden for i Ukraine?

Det er jer, der burde undersøges! Sådan lyder præsident Trumps svar til demokraterne, der i denne uge besluttede at indlede en rigsretsproces imod ham. Har han en pointe? Svaret på det spørgsmål centrerer sig om familien Bidens sorte får, sønnen Hunter Biden
Hunter Biden (t.v.) er med sine aktiviteter altid havnet i nærheden af sin far. Det gør ikke Joe Biden ansvarlig for sin søns meritter, men det giver ham alligevel problemer, og det er dem, Trump forsøger at udnytte.

Hunter Biden (t.v.) er med sine aktiviteter altid havnet i nærheden af sin far. Det gør ikke Joe Biden ansvarlig for sin søns meritter, men det giver ham alligevel problemer, og det er dem, Trump forsøger at udnytte.

Teresa Kroeger

28. september 2019

Det er på mange måder en klassisk Donald Trump. Han står over for den værste krise i sin embedsperiode, en mulig rigsretssag. Og hans forsvar er at råbe heksejagt og påstå, at det er de andre, der er korrupte.

Sådan regerede han i realityshowet The Apprentice, og mønstret er forsat i løbet af de tre år, hvor demokraterne har ventet på det rigtige tidspunkt til at indlede en rigsretssag imod ham.

Denne gang forsøger Trump at ramme demokraternes præsidentkandidat Joe Biden, der fører over præsidenten i meningsmålingerne, på Bidens ømmeste punkt: hans hårdtprøvede familie. Eller rettere bruge Biden-familiens problembarn, den 49-årige Hunter Biden, som et våben mod sin egen far.

Den Hunter Biden, som slap levende fra et biluheld i 1972, hvor hans mor og søster blev dræbt. Den Hunter Biden, som har været i behandling for misbrug af alkohol og stoffer, har gennemgået en bitter skilsmisse og har haft et forhold til sin bror Beau Bidens enke, efter at broren døde af kræft. Og den Hunter Biden, som angiveligt har tjent op til 50.000 dollar om måneden på en bestyrelsespost i Ukraines største energiselskab, mens Joe Biden som Barack Obamas vicepræsident forsøgte at rydde op i det korruptionsplagede land.

Det er Biden-familiens ukrainske affærer, som Trump via sin personlige advokat Rudy Giuliani har boret i med anklager om mulig korruption. Og det er præcis de samme ukrainske forhold, der har ført til, at den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i denne uge gav efter for presset og indledte en rigsretsproces mod præsidenten.

Det skete, efter at en whistleblower afslørede, at Trump har opfordret Ukraines præsident Volodimir Zelenskij til at samarbejde med Giuliani og USA’s justitsminister om at genåbne efterforskningen af Hunter Biden med henblik på at skade præsidentens konkurrent Joe Biden. Og det imens en tilbageholdt amerikansk milliardbevilling til Ukraines militær hang og svævede i luften.

De næste mange uger og måneder vil amerikansk politik handle om hvem af de to – Donald Trump eller Joe Biden – der er korrupt og har begået ulovligheder.

Opmærksomheden samler sig naturligvis om rigsretsprocessen mod Trump. Men der er også en pris for demokraterne. Og den betales først og fremmest af Joe Biden, skriver The New York Times. Fordi der nu vil komme fornyet fokus på, at hans søn Hunter Biden tog sig dyrt betalt for et korruptionsanklaget ukrainsk energiselskabs adgang til Washington.

Den Hunter Biden, som på en eller anden måde ofte har befundet sig steder professionelt, som overlappede farens politiske karriere. Og den Hunter Biden, som måske har ladet sig udnytte af sine forretningsforbindelsers ønske om at komme tættere på hans magtfulde far. Der er med andre ord lagt op til fortsat ballade om Hunter Biden omkring flere centrale spørgsmål.

1. Hvad lavede Hunter Biden i Ukraine?

Det er blevet bemærket, at Hunter Biden hverken har forstand på naturgas eller Ukraine. Så hvorfor fik han en bestyrelsespost i energiselskabet Burisma i foråret 2014, kort efter at han var blevet fyret fra sit forrige arbejde i den amerikanske flåde på grund af kokainmisbrug? Og præcis en måned efter hans far vicepræsidenten blev udpeget af præsident Obama til at hjælpe det nye provestlige styre med at gøre sig fri af korruption og olieafhængighed af Rusland.

Time skrev allerede i 2014 om det problematiske i det forhold, fordi Burisma var ejet af oligarken Mykola Slotjevskij, der risikerede anklager for korruption og finansiel kriminalitet.

»Det er ikke hjælpsomt, når vi prøver at få ukrainerne til at rydde op i korruption og særlige aftaler til særlige folk,« sagde Ed Chow, Ukraineekspert ved Center for Strategic and International Studies, til Time.

»Det kan sende et signal om, at vi er dobbeltmoralske.«

Ifølge et stort portræt i magasinet The New Yorker fra juli i år, ville ejeren, Slotjevskij – i lyset af de nye politiske vinde formentlig – indføre nye vestlige standarder for åbenhed i Burisma. Derfor blev Hunter Biden udpeget til bestyrelsen sammen med flere andre udlændinge i øvrigt.

Der var ifølge amerikansk lov ikke noget, som forhindrede Hunter Biden i at arbejde i et firma, der kunne blive påvirket af hans fars arbejde. Flere tidligere ansatte i Obamas administration, siger ifølge The New Yorker, at Hunter Bidens rolle i Burisma ikke havde nogen effekt på Joe Bidens politik i Ukraine.

Men det var opfattelsen, at sønnen kunne underminere farens arbejde, og at Hunter Biden skulle have indset, at hans forretningsforbindelser var motiveret af, at »de kunne sige, at de var i forbindelse med Biden«.

Magasinet nævner også en række andre potentielle interessekonflikter blandt Hunter Bidens forretningsaktiviteter og beskriver, at den tidligere vicepræsident håndterede dem ved »hovedsageligt at ignorere dem«.

Hunter Biden husker kun at have talt med sin far om Burisma en gang, fortæller han The New Yorker:

»Far sagde: ’Jeg håber, du ved, hvad du laver,’ og jeg sagde: ’Det gør jeg’.«

2. Er der tegn på, at Joe Biden eller Hunter Biden har overtrådt loven i Ukraine?

I maj i år udkom The New York Times med en forsideartikel, der refererede anklager om, at Joe Biden i sin tid som vicepræsident skulle have presset Ukraines nyvalgte ledere til at fyre landets daværende rigsadvokat Viktor Shokin. Formålet skulle angiveligt være, at forhindre efterforskning af energiselskabet, hvor hans søn sad i bestyrelsen.

Langt nede i artiklen står der imidlertid, at »der ikke er nogen beviser for, at den tidligere vicepræsident havde til hensigt at hjælpe sin søn ved at presse på for fyringen af rigsadvokaten«. Den konklusion går igen i mange amerikanske medier.

Joe Bidens angivelige magtmisbrug er da også blevet kaldt »absolut nonsens« og »en konspirationsteori« af Ukraines førende antikorruptions-aktivist, Daria Kaleniuk, der er grundlægger af landets Antikorruptions Center, skrev det undersøgende magasin The Intercept i kølvandet på The New York Times-artiklen.

I denne uge, efter at hele balladen med whistlebloweren og rigsretsprocessen begyndte at rulle, fortalte Intercept-journalisten James Risen så om, hvordan han tilbage i 2015 selv skrev historien om Biden-familiens affærer i Ukraine. Bare med modsat fortegn.

James Risens afdækning problematiserede også Hunter Bidens underminering af farens arbejde mod korruption i Ukraine. Men, tilføjer Risen i dag, faktisk havde Hunter Biden været »det sorte får« i Biden-familien i årevis og »en sten om sin fars hals«.

Et problem, der har hjemsøgt mange politiske familiedynastier i USA fra Bush til Carter og Hillary Clinton-familien. Hunter Biden var den yngste søn, der ikke kunne leve op til sin ældre bror, Beau. Veteranen fra Irakkrigen og statsadvokat i Delaware, som døde af kræft i hjernen i 2015, fortsætter Risen.

»Så da Joe Biden tog til Ukraine, var det ikke for at beskytte sin søn – det var det modsatte,« konkluderer journalisten. Den ukrainske rigsadvokat var altså fedtet ind i det gamle korrupte styre og blev med andre ord ikke fyret, fordi han ville undersøge Hunter Bidens firma. Men fordi han ikke gjorde. 

Den udlægning underbygges af, at andre vestlige regeringer og organisationer også krævede rigsadvokaten fyret, fordi han direkte modarbejdede opklaringen af korruptionssager. På et møde i Council on Foreign Affairs sidste år pralede Joe Biden ovenikøbet med, at han i 2016 truede med at tilbageholde milliardstøtte til landet, hvis de ikke fjernede rigsadvokaten. Hvilket Ukraines regering senere gjorde.

3. Hvordan ser Trump på Joe og Hunter Bidens arbejde i Ukraine?

Donald Trump har angrebet de amerikanske mainstreammedier utallige gange for at lave fake news og  have politiske dagsordner. Hans yndlingsoffer har været The New York Times. Men i maj var avisen åbenbart på Trumps side. I hvert fald tweetede avisens politiske journalist, Ken Vogel, i kølvandet på avisens forsidehistorie om Joe Bidens rolle i fyringen af den ukrainske rigsadvokat:

»Biden-familien indblandet i ukrainsk korruptionsskandale.«

Den måde at udlægge Bidens affærer i Ukraine er præcis den samme som den, Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, turnerer rundt med. Giuliani har været i kontakt med Ukrainske embedsfolk gentagne gange for at få dem til at grave i Biden-familiens forhold. Giuliani har tweetet og optrådt på tv med sin udlægning af forholdet de seneste måneder.

I mellemtiden har Hunter Biden forladt sin post i energiselskabets Burismas bestyrelse, da hans aftale udløb. Det skete med direkte henvisning til Giulianis angreb, som Hunter Biden var blevet klar over kunne skade hans far præsidentkampagne.

4. Har det sorte får gjort uoprettelig skade på sin fars karriere?

I maj introducerede Joe Bidens kone, Jill Biden, sin mand til et valgmøde med ordene:

»Biden-familien er klar. Vi vil gøre det her, som vi altid gør. Som en familie.«

På hvide plastikstole ved siden af Jill Biden sad Hunter Bidens halvsøster, hendes mand, afdøde Beaus børn og Hunter Bidens tre børn og en af deres kærester. På det sidste sæde i rækken lå en reserveret-seddel, men stolen forblev tom under hele seancen.

Dagen før havde det højreorienterede nyhedssite Breitbart News offentliggjort en historie, der byggede på en politirapport fra 2016, der handlede om Hunter Bidens angivelige narkotikaforbrydelser.

Nogle amerikanere vil sikkert finde Hunter Bidens problemer sympatiske. Andre vil opfatte Joe og Hunter Biden som del af en sammenspist, korrupt elite. Og deres konklusioner vil være præget af, hvad de i forvejen synes om deres præsident, Donald Trump.

The New Yorkers journalist afslutter sit portræt med en anden scene, gengivet af en åbenhjertig Hunter Biden, der fortæller om en telefonsamtale, han havde med sin far, efter Hunter Biden i foråret var blev gift igen.

Joe Biden var kommet til telefonen og havde sagt til Hunter Bidens nye kone:

»Tak fordi du gav min søn modet til at elske igen.«

Og sønnen, der lyttede med, havde svaret:

»Far, jeg har altid fået kærlighed. Og det eneste, der fik mig til at indse det, var, at du aldrig har opgivet mig, at du altid har troet på mig.«

Nu skal Joe Biden måske betale prisen for sin utrættelige støtte til sin søn for sidste gang.

Kilder: New York Times, Time, The Intercept, The Washington Post, NPR, BuzzFeedNews

Det er uklart, i hvor høj grad Trump også har villet have den ukrainske undersøgelse rettet ikke bare mod Bidens søn, Hunter, men også mod Joe Biden selv. Han var i sine vicepræsidentår 2009-17 aktiv i det amerikanske diplomati for at drive Ukraine ud af den russiske indflydelseszone.
Læs også
Der er gået næsten to måneder, siden whistlebloweren indgav sin klage. Det er for længe, mener flere demokrater i Kongressen, som derfor havde indkaldt præsidentens fungerende koordinator for efterretningstjenesterne, Joseph Maguire, til høring torsdag.
Læs også
Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump er korrupt og kriminel, det samme er Biden. Begge har betydelige personlige problemer, og begge er krigsforbrydere.

Det store problem, meget større end d'herrers gøren og laden, og grunden til at ovenstående artikel overhovedet kan blive til, er at de begge er parter i et korrupt og svært kriminelt politisk-økonomisk kompleks (amerikansk politik), der bedst kan beskrives som mafiøst.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Bruger 264566, Jens Bryndum, Claus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, olivier goulin, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen, Hans Larsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

At tage imod den post er korruption for høns. Det ved far og søn så hvad skal vi med alt det snak.
Fuck Joe Biden. Hvis demokraterne vælger den betonklods så har de brug for 4 år plus mere i tænkeboks. Den demokratiske elite er Liberal alliance overhældt med sirup og beskidte penge.

Hans Aagaard, Claus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Olsen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Thomas Petersen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hunter bliver i 2014 sparket ud af det amerikanske militærs navy reserve pga. kokain-misbrug, for, få måneder senere, at få sig en bestyrelsespost i Ukraine til 50.000 $ (350.000 dkk) om måneden.

Vi ved at Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort var i Ukraine og lavede lyssky forretninger i de år. Han blev senere - ud over konspiration og vidnemanipulering - dømt for pengevask.

Tony Podesta, lillebror til john Podesta ( Hillary Clintons kampagnechef) og sammen med John medejer af Podesta Group, et lobbyist og PR firma, var ligeledes i Ukraine.

Mannafort og Podesta arbejde sammen fra 2012-2014 med en PR-kampagne for den daværende regering i Kiev. For begges vedkommende anses deres forretninger dér for at være meget shaky business.

Det er bare hvad der en passant er kommet frem via russiagate og nu ukrainegate. Hvor mange andre fup og fidusmagere fra USA og Europa arbejdede mon med hel- og halvkorruption i Kiev i de år? Og hvor mange gør det den dag i dag? Og hvad med andre lande der kæmper med korruption?

Hans Aagaard, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Claus Nielsen, Flemming Olsen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er komisk at amerikanerne har valgt at privat sponsorere deres politiske system. Det møg kommer de aldrig ud af. Hele deres lovgivning er håbløs i dag. Hvis man vil forarges er der et par gode dokumentarer på Netflix starring Robert Reich, saving capitalism og inequality for all.
I DK kan vi så bare se på at pamperne i socialdemokratiet tidligere har forspildt chancen for at få private penge ud af politik. De ville tage imod håndører fra fagbevægelsen imod at venstre og konservative fik endnu større beløb. Det gør dem til dumme pampere. Danmarks korrupte elite.
Her er professionelle typer som Karen Hækkerup langt farligere end den sædvanlige fadbamse type som Jens Kramer Mikkelsen.

Hans Aagaard, Jens Bryndum, Claus Nielsen, Flemming Olsen, Erik Winberg, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, olivier goulin, Carl Chr Søndergård, Ole Arne Sejersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Måske er de 50k fra russerne og kun for at destabilisere USA? Alt hvad der indirekte gør Trump stærk er godt for dem. Det vil være den gamle tænkning.

"Det er komisk at amerikanerne har valgt at privat sponsorere deres politiske system."

Denne påstand om at 'amerikanerne' har valgt deres politiske system, er i lighed med påstande om at 'amerikanerne' selv har valgt deres politikere, og dermed har gjort sig skyldige i den ganske bekymrende og fatale udvikling som finder sted i landet selv og globalt, behæftet med flere fejlantagelser, herunder:

1) Det amerikanske, politiske system er bygget op af private storkapitalejere, dette fremgår bl.a. af kredsen af 'the founding fathers', som primært bestod af indflydelsesrige og kapitalstærke forretningsmænd/politikere. Det var i høj grad denne kreds, som formelt grundlagde det amerikanske politiske system, og den brede amerikanske befolkning har ikke haft mulighed for at bestemme udviklingen; den har tilpasset sig de dominerende magters ambitioner og initiativer.

2) Opstillingen af til højere politiske embeder i det amerikanske valgsystem fordrer enorme summer af kapital, indflydelse og opbakning/støtte fra det etablerede samfund i USA, og langt de fleste valgbare politikere er skolet i enten Republikanerne eller Demokraterne, som dermed udgør en stærk sluse for fødekæderne til besættelse af de politiske embeder. I en sådan virkelighed overlades hovedparten af vælgerne ved de afgørende valg meget ofte til kandidater, andre mægtige har udvalgt for dem ... hvormed vælgerne ofte stemmer på en afmægtig baggrund, dvs. går efter det mindst katastrofale og/eller dét, som deres impulser (f.eks. vrede eller resignation) byder dem. Måske anvendes stemmen som en uigennemtænkt demonstration, måske stemmes der slet ikke (jvf. den generelt katastrofalt lave valgdeltagelse ved amerikanske valg).

Det er ikke den brede, amerikanske befolkning, som bevidst har besluttet at privatsponsorere deres politiske system; faktisk ejer de i praksis end ikke systemet, som i århundreder har været dirigeret og udviklet af borgerskabet/eliten, erhvervsliv/banker og storkapitalen ... og hvorfor systemet primært er formet i disse parters imago.

Flemming Berger, Claus Nielsen, Randi Christiansen, Erik Winberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kender det fra mig selv; jeg var også familiens sorte får, men i modsætning til Hunter Biden søgte jeg væk fra familiens domæne, som var restaurationsbranchen. Jeg havde en Obama-optimisme i mig, som fik mine drømme til at se opnålige ud og jeg lod mig derfor ikke anfægte af de spor min måske lidt mere kyniske far lagde ud - og som jeg måske burde have fulgt. Der var naturligvis heller ikke tale om spor til 50.000 USD om måneden. Slet ikke. Taler vi kroner og ører, var der i første omgang ikke meget mere end jeg kunne hente i SU, men det handlede slet ikke om penge. For mig var det altafgørende, at følge mine drømme. Men ok, vil dog være ærlig nok til at indrømme, at for 350.000 kr. om måneden kunne jeg måske godt være blevet overtalt til at drømme om noget andet. Egentlig også bare for 350.000 om året.