Læsetid: 7 min.

Hvad fik Joe Bidens søn egentlig 50.000 dollar om måneden for i Ukraine?

Det er jer, der burde undersøges! Sådan lyder præsident Trumps svar til demokraterne, der i denne uge besluttede at indlede en rigsretsproces imod ham. Har han en pointe? Svaret på det spørgsmål centrerer sig om familien Bidens sorte får, sønnen Hunter Biden
Hunter Biden (t.v.) er med sine aktiviteter altid havnet i nærheden af sin far. Det gør ikke Joe Biden ansvarlig for sin søns meritter, men det giver ham alligevel problemer, og det er dem, Trump forsøger at udnytte.

Hunter Biden (t.v.) er med sine aktiviteter altid havnet i nærheden af sin far. Det gør ikke Joe Biden ansvarlig for sin søns meritter, men det giver ham alligevel problemer, og det er dem, Trump forsøger at udnytte.

Teresa Kroeger

28. september 2019

Det er på mange måder en klassisk Donald Trump. Han står over for den værste krise i sin embedsperiode, en mulig rigsretssag. Og hans forsvar er at råbe heksejagt og påstå, at det er de andre, der er korrupte.

Sådan regerede han i realityshowet The Apprentice, og mønstret er forsat i løbet af de tre år, hvor demokraterne har ventet på det rigtige tidspunkt til at indlede en rigsretssag imod ham.

Denne gang forsøger Trump at ramme demokraternes præsidentkandidat Joe Biden, der fører over præsidenten i meningsmålingerne, på Bidens ømmeste punkt: hans hårdtprøvede familie. Eller rettere bruge Biden-familiens problembarn, den 49-årige Hunter Biden, som et våben mod sin egen far.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump er korrupt og kriminel, det samme er Biden. Begge har betydelige personlige problemer, og begge er krigsforbrydere.

Det store problem, meget større end d'herrers gøren og laden, og grunden til at ovenstående artikel overhovedet kan blive til, er at de begge er parter i et korrupt og svært kriminelt politisk-økonomisk kompleks (amerikansk politik), der bedst kan beskrives som mafiøst.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Bruger 264566, Jens Bryndum, Claus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, olivier goulin, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen, Hans Larsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

At tage imod den post er korruption for høns. Det ved far og søn så hvad skal vi med alt det snak.
Fuck Joe Biden. Hvis demokraterne vælger den betonklods så har de brug for 4 år plus mere i tænkeboks. Den demokratiske elite er Liberal alliance overhældt med sirup og beskidte penge.

Hans Aagaard, Claus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Olsen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Thomas Petersen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hunter bliver i 2014 sparket ud af det amerikanske militærs navy reserve pga. kokain-misbrug, for, få måneder senere, at få sig en bestyrelsespost i Ukraine til 50.000 $ (350.000 dkk) om måneden.

Vi ved at Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort var i Ukraine og lavede lyssky forretninger i de år. Han blev senere - ud over konspiration og vidnemanipulering - dømt for pengevask.

Tony Podesta, lillebror til john Podesta ( Hillary Clintons kampagnechef) og sammen med John medejer af Podesta Group, et lobbyist og PR firma, var ligeledes i Ukraine.

Mannafort og Podesta arbejde sammen fra 2012-2014 med en PR-kampagne for den daværende regering i Kiev. For begges vedkommende anses deres forretninger dér for at være meget shaky business.

Det er bare hvad der en passant er kommet frem via russiagate og nu ukrainegate. Hvor mange andre fup og fidusmagere fra USA og Europa arbejdede mon med hel- og halvkorruption i Kiev i de år? Og hvor mange gør det den dag i dag? Og hvad med andre lande der kæmper med korruption?

Hans Aagaard, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Claus Nielsen, Flemming Olsen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lars Løfgren, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er komisk at amerikanerne har valgt at privat sponsorere deres politiske system. Det møg kommer de aldrig ud af. Hele deres lovgivning er håbløs i dag. Hvis man vil forarges er der et par gode dokumentarer på Netflix starring Robert Reich, saving capitalism og inequality for all.
I DK kan vi så bare se på at pamperne i socialdemokratiet tidligere har forspildt chancen for at få private penge ud af politik. De ville tage imod håndører fra fagbevægelsen imod at venstre og konservative fik endnu større beløb. Det gør dem til dumme pampere. Danmarks korrupte elite.
Her er professionelle typer som Karen Hækkerup langt farligere end den sædvanlige fadbamse type som Jens Kramer Mikkelsen.

Hans Aagaard, Jens Bryndum, Claus Nielsen, Flemming Olsen, Erik Winberg, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, olivier goulin, Carl Chr Søndergård, Ole Arne Sejersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Måske er de 50k fra russerne og kun for at destabilisere USA? Alt hvad der indirekte gør Trump stærk er godt for dem. Det vil være den gamle tænkning.

"Det er komisk at amerikanerne har valgt at privat sponsorere deres politiske system."

Denne påstand om at 'amerikanerne' har valgt deres politiske system, er i lighed med påstande om at 'amerikanerne' selv har valgt deres politikere, og dermed har gjort sig skyldige i den ganske bekymrende og fatale udvikling som finder sted i landet selv og globalt, behæftet med flere fejlantagelser, herunder:

1) Det amerikanske, politiske system er bygget op af private storkapitalejere, dette fremgår bl.a. af kredsen af 'the founding fathers', som primært bestod af indflydelsesrige og kapitalstærke forretningsmænd/politikere. Det var i høj grad denne kreds, som formelt grundlagde det amerikanske politiske system, og den brede amerikanske befolkning har ikke haft mulighed for at bestemme udviklingen; den har tilpasset sig de dominerende magters ambitioner og initiativer.

2) Opstillingen af til højere politiske embeder i det amerikanske valgsystem fordrer enorme summer af kapital, indflydelse og opbakning/støtte fra det etablerede samfund i USA, og langt de fleste valgbare politikere er skolet i enten Republikanerne eller Demokraterne, som dermed udgør en stærk sluse for fødekæderne til besættelse af de politiske embeder. I en sådan virkelighed overlades hovedparten af vælgerne ved de afgørende valg meget ofte til kandidater, andre mægtige har udvalgt for dem ... hvormed vælgerne ofte stemmer på en afmægtig baggrund, dvs. går efter det mindst katastrofale og/eller dét, som deres impulser (f.eks. vrede eller resignation) byder dem. Måske anvendes stemmen som en uigennemtænkt demonstration, måske stemmes der slet ikke (jvf. den generelt katastrofalt lave valgdeltagelse ved amerikanske valg).

Det er ikke den brede, amerikanske befolkning, som bevidst har besluttet at privatsponsorere deres politiske system; faktisk ejer de i praksis end ikke systemet, som i århundreder har været dirigeret og udviklet af borgerskabet/eliten, erhvervsliv/banker og storkapitalen ... og hvorfor systemet primært er formet i disse parters imago.

Flemming Berger, Claus Nielsen, Randi Christiansen, Erik Winberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kender det fra mig selv; jeg var også familiens sorte får, men i modsætning til Hunter Biden søgte jeg væk fra familiens domæne, som var restaurationsbranchen. Jeg havde en Obama-optimisme i mig, som fik mine drømme til at se opnålige ud og jeg lod mig derfor ikke anfægte af de spor min måske lidt mere kyniske far lagde ud - og som jeg måske burde have fulgt. Der var naturligvis heller ikke tale om spor til 50.000 USD om måneden. Slet ikke. Taler vi kroner og ører, var der i første omgang ikke meget mere end jeg kunne hente i SU, men det handlede slet ikke om penge. For mig var det altafgørende, at følge mine drømme. Men ok, vil dog være ærlig nok til at indrømme, at for 350.000 kr. om måneden kunne jeg måske godt være blevet overtalt til at drømme om noget andet. Egentlig også bare for 350.000 om året.