Fokus på partnerdrab: Over hele Europa tæller man de døde kvinder

Den 1. september fik en beboer i Cagnes-sur-Mer i Sydfrankrig øje på en fod under en bunke skrald, grene og et gammelt tæppe. Den tilhørte en 21-årig kvinde ved navn Salomé. Ifølge politiet banket ihjel af sin partner, skriver BBC News. Ved stedet er der ud over blomster opsat et skilt med tallet ’100’.

Så mange kvinder er nemlig inklusive drabet på Salomé blevet ofre for partnerdrab i Frankrig i 2019. Det svarer til et partnerdrab hver tredje dag, og for at ære de dræbte kvinder opfordrede borgmesteren i Paris, Anna Maria Hidalgo, for tre uger siden til demonstration.

Deltagerne bar skilte med budskaber som »Handling hurtigt. Vi dør«, og de døde kvinders navne blev læst op, deres alder, antal børn og drabsmetoden: Kvalt. Brændt levende. Banket ihjel ... Tilhørerne græd. To dage efter blev tallet 100 brugt igen – denne gang i store røde typer på forsiden af avisen Libération. Og med sorte versaler henover: L’URGENCE (nødsituation).

Nogenlunde samtidig lancerede den franske regering en kampagne mod vold og drab på kvinder. Minister for ligestilling Marlène Schiappa annoncerede en national høring, hvor 91 konferencer de kommende måneder skal sætte fokus på problemet.

Derudover har regeringen afsat fem millioner euro til bekæmpelse af partnerdrab. Pengene skal blandt andet bruges til flere pladser på kvindekrisecentre og på at indføre GPS-systemer, der kan overvåge voldsmænd og alarmere kvindelige ofre.

Frankrig er ikke det eneste land, der i 2019 har sat fokus på kvindedrab med data. I Danmark viste forskning af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Aarhus Universitet for en måned siden, at 300 ud af 536 drab på kvinder de seneste 25 år er begået af kvindens partner, hvilket fik flere retsordførere til at kræve øget politisk fokus.

De 12 dræbte danske kvinder om året i gennemsnit svarer til en partnerdrabsrate på 0,2 pr. 100.000 indbyggere – over 25 år. Sammenlignet med Eurostats opgørelse over partnerdrab pr. indbygger i europæiske lande, gør Danmark sig i det regnestykke bedre end Rumænien med 0,43 partnerdrab pr. 100.000 indbyggere, men værre end Frankrig med 0,18 og Spanien med 0,12.

Spanien er et af de europæiske lande, der ofte bliver fremhævet for tidligt at have sat partnerdrab på den politiske dagsorden. Allerede i 2009 indførte Spanien de førnævnte GPS-armbånd, og man har blandt andet oprettet særlige task force mod vold i hjemmet og kørt holdningsbearbejdende kampagner.

Selv om antallet af partnerdrab er faldet fra 73 drab i 2010 til 48 sidste år, registrerede Spanien i juni kvinde nummer 1.000 dræbt af en partner, siden man indledte optællingen i 2003. I samme anledning offentliggjorde staten en liste med navnene på alle 1.000 kvinder.

Kriminolog Dietrich Oberwittler, Max Planck Instituttet i Freiburg, har netop publiceret et globalt studie af drab – herunder partnerdrab. Han konstaterer, at der mangler systematiske tværnationale data over forekomsten på verdensplan, men ifølge Dietrich Oberwittler, vil andelen typisk stige i lande med lave drabsrater – når de kriminalitetsrelaterede drab falder i antal, vil familie- og partnerdrab typisk fylde mere.

Det gælder eksempelvis i Danmark. Men der er også nogle forskere, der hælder til den såkaldte backlash theory: At mænd, der føler sig krænket over kvinders voksende frigørelse, svarer igen med vold. Mens andre forskere hælder mere til ameliorationhypotesen – at en styrkelse af ligheden mellem kønnene vil reducere risikoen for kvindedrab. I hvert fald på sigt.

Men hvordan skal 1.000 og 100 blive til 0? Den debat verserer i Storbritannien, efter at dr. Jane Monckton Smith fra Gloucestershire University for nylig offentliggjorde sin forskning i partnerdrab. Hun er kriminolog med speciale i stalking og psykisk vold og i sit studie offentliggjort i Violence Against Women Journal har hun set nærmere på forløbet op til 373 partnerdrab – alle plukket fra hjemmesiden Counting Dead Women. I stort set alle sager har forskeren fundet et mønster på otte trin:

1. Gerningsmanden har begået stalking eller overgreb i andre forhold.
2. Kærlighedsforholdet udvikler sig meget hurtigt.
3. Forholdet bliver domineret af psykisk vold.
4. Noget udefrakommende truer gerningsmandens kontrol – for eksempel, at forholdet slutter, eller økonomiske problemer.
5. Intensiteten i gerningsmandens kontroltaktikker eskalerer.
6. Gerningsmanden bevæger sig fra kontrol hen imod hævngerninger.
7. Gerningsmanden køber et våben eller forsøger at være alene med ofret.
8. Gerningsmanden dræber sin partner og/eller ofrets børn eller andre nærtstående.

Dr. Monckton Smith har undervist advokater, politifolk og ansatte i kriminalforsorgen i de otte trin, og har til blandt andet BBC udtalt, at viden både kan hjælpe ofre til bedre at forstå deres egen situation og hjælpe politiet på sporet af mulige gerningsmænd:

»Politiet kan genkende trinene i de sager, de arbejder med, og det taler til deres erfaring og skaber orden i det kaos, som psykisk og fysisk vold og stalking kan være set udefra.« 

Kilder: Eurostat ’Intentional homicide victims by victim-offencer relationship and sex’. ’Lethal Violence – A Global View on Homicide, Dietrich Oberwittler, Max Planck Institute. ’Intimate Partner Femicide,’ Jane Monckton-Smith, University of Gloucestershire.