Læsetid: 3 min.

Grenache er som en nøgen, stærk kvinde, der giver pokker i intimbarbering

Højpandede vinsnobber har ikke så meget til overs for grenache. Men ski’ hul i det, for de vilde grenachevine passer perfekt til det grove franske landkøkken, som akademisk godtfolk har spist fra i årtier
Højpandede vinsnobber har ikke så meget til overs for grenache. Men ski’ hul i det, for de vilde grenachevine passer perfekt til det grove franske landkøkken, som akademisk godtfolk har spist fra i årtier

Sofie Holm Larsen

28. september 2019

Du er en god venstreorienteret, som ved alt om det meste, men intet om den rødvin, du bæller. Det skal der laves om på, og først må du lære druerne at kende.

Sommelier Nana Wad har udvalgt de 13 vigtigste:

Lektion 5: Grenache

»Grenache er – ligesom flere af de druer, vi har været igennem – sydfransk. Den har dog en enægget tvilling i Spanien, garnacha, men selv om grenache og garnacha er den samme drue, opfører den sig lidt forskelligt fra land til land.«

»I Frankrig er grenache især kendt for at spille førsteviolin i de kendte franske Gigondas og Châteauneuf du Pape-vine. Og har man smagt på kultvinene Priorat fra Catalonien, har man fået en fulddosis spansk garnacha og dermed en imponerende og voldsom smagsoplevelse. Grenache brillerer med naturligt tætte, intense, dejlige smagsmættede vine, som indeholder meget tannin, men også syre og frugt, som gør dem til meget behagelige, harmoniske vine.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Jørgensen

Pyha, denne artikelserie gør mig virkelig deprimeret. Deprimeret over menneskers manglende opfindsomhed og nysgerrighed, forfatternes selvfølgelig, men også at læserne godtager den meget indsnævrede tilgangsvinkel, som artiklerne giver udtryk for. Den historie om vin, der fortælles, er mere eller mindre den samme som den, der blev fortalt, da jeg købte min første bog om vin i 1985!!! Og forfatterne genfortæller således bare det, som de har lært på deres vinkurser. Hvis man vil vinde rødvinen tilbage for Informations læsere, må man altså virkelig dykke meget dybere og fortælle noget om smagsdannelse, markedsvilkår, gruppedynamik og hvad ved jeg... Information, kom nu ind i kampen, der foregår masser af omvæltninger inden for vin, og så fortæller I en historie fra forrige årtusinde.

Enig med Bjarne Jørgensen. Det ville også være meget mere interessant med en vinsafari, hvor egne erfaringer fra skiftende skribenter på bladet bliver luftet.