Kan Facebook og de andre techgiganter splittes op?

Forargelse, skuffelse og så håbløshed. Det er det ubarmhjertige mønster, som mange brugere genkender, når medierne afslører en ny Facebook-skandale. At slette sin profil og melde sig ind i protestbevægelsen Delete Facebook kan synes oplagt. Det er bare ikke så nemt, som det lyder.

Mark Zuckerberg kontrollerer ikke bare Facebook, men også Instagram og WhatsApp, som han opkøbte i 2012 og 2014. Det er tre centrale kommunikationsplatforme, som alle har milliarder af aktive brugere hver dag.

Medgrundlæggeren af Facebook, Chris Hughes, skrev i foråret et opråb i Washington Post under titlen »Det er tid til at bryde Facebook op«. Han advarer mod Facebooks markedsdominans og den kolossale magt, som følger deraf.

Facebook har udviklet sig til et pengestærkt monopol, som kan udkonkurrere enhver lovende modstander. Hvis ikke konkurrenterne bliver opkøbt, så kan de forvente, at Facebook afviser et eventuelt samarbejde eller kopierer deres teknologi.

Beslutningstagere verden over diskuterer, hvordan de store techvirksomheder skal reguleres. Her er Hughes opfordring klar:

»Facebook er ikke bange for lidt flere regler. De er bange for antimonopollovgivning.«

Frasælg WhatsApp og Instagram

Et stigende antal kritikere er enige med Hughes’ monopolkritik. Der tegner sig i den forbindelse to modeller for politiske indgreb: Opsplitning af monopol og regulering af monopol.

En kendt monopolsag er den imod olieselskabet Standard Oil, der i 1890 kontrollerede 88 procent af USA’s oliehandel. I 1906 blev der anlagt monopolsag og resultatet blev, at den skulle opsplittes i 34 lokalt baserede firmaer.

Facebooks og Googles markedsandele ligner Standard Oils, men det giver ikke mening at opsplitte dem efter samme model. Flere eksperter mener, at deres kerneydelser lægger op til et naturligt monopol, hvor det vil være kunstigt at insistere på konkurrence inden for ydelserne connecting people og informationssøgning. Alternativet er et krav om frasalg af opkøbte firmaer såsom Instagram og WhatsApp.

En anden klassisk og mere beslægtet monopolsag er den imod telefonselskabet AT & T. I 1907 havde virksomheden en stigende markedsandel på 50 procent. Politikerne indså, at virksomheden udgjorde et naturligt monopol i offentlig infrastruktur. Derfor ville de ikke fastholde, at en række konkurrerende telefonselskaber skulle drive hvert deres kabelnetværk.

I stedet anerkendte regeringen AT & T’s naturlige monopol på den betingelse, at monopolet skulle reguleres. Regeringen endte med at kontrollere opkøb af nye selskaber, indføre priskontrol, forbyde udvidelse til nabobrancher og kræve åbenhed om forskning og patenter.

I tilfældet Facebook ville det sociale medie med en sådan model bevare sit naturlige monopol på kerneydelsen connecting people. Men det ville kræve, at virksomheden også acceptere regulering såsom frasalg af allerede opkøbte firmaer, priskontrol (med annoncepriser) og offentliggørelse af virksomhedens algoritmer.

Hvad med Kina?

Når techtopfolk konfronteres med truslen om monopolregulering, svarer de ofte med en eller flere af følgende indvendinger.

Den første siger: Hvis politikerne brød Facebook op, så ville de mindre virksomheder ikke konkurrere på de vigtige områder, som kræver dyre initiativer. De ville blive besat af vækst frem for at forbedre sikkerhed og databeskyttelse.

Problemet er, at centraliserede systemer som Facebook i reglen er mere sårbare over for cyberangreb, fordi virksomheden udgør et stort samlet mål. Russiske misinformationskampagner ville for eksempel ikke have samme effekt i et decentraliseret kommunikationsmiljø.

Derudover har Facebook i forvejen ikke et stærkt ry for sikkerhed og databeskyttelse, så argumentet er ikke overbevisende.

Den anden indvending prikker til den amerikanske skræk for kinesisk konkurrence: Hvis Facebook opsplittes, så får Kina en fordel. Her skal man huske, at opsplitning historisk set har vist sig at føre til øget innovation – for eksempel er meget af det, vi kalder internetrevolutionen biproduktet af sagen mod AT & T.

Den sidste indvending indrømmer, at opkøb kan være dårligt for konkurrencen, men opkøbet af Instagram er ikke en af dem – virksomheden fik derimod mere succes. Instagram havde ganske vist kun 13 medarbejdere ved fusionen, men den var betydeligt bedre på mobil og til fotodeling.

Desuden var Twitter en anden interesseret køber, så Facebook opkøbte med andre ord en seriøs konkurrencetrussel.

Meget tyder på, at emnet bliver hedt i det kommende præsidentvalg:

»Chris Hughes har ret. Dagens store techvirksomheder har for meget magt – over vores økonomi, vores samfund & vores demokrati. De har smadret konkurrencen, brugt vores private info til profit, skadet mindre firmaer & kvalt innovation. Det er tid til at #BreakUpBigTech,« tweeter præsidentkandidat Elizabeth Warren.