Interview
Læsetid: 4 min.

Kaspar Colling Nilsen: Den politiske tale er et redskab – ikke et kunstværk

Det nytter ikke noget at være formynderisk og depressiv, når vi taler om den grønne omstilling. Sådan siger forfatter Kaspar Colling Nielsen, der har fået job som taleskriver for den socialdemokratiske klimaminister Dan Jørgensen
Jeg er ikke blevet ansat som en eller anden excentrisk kunstnertype. Jeg skal være en medarbejder, der skriver taler, og der er en masse, der skal godkende og faktatjekke det, jeg laver, forklarer Kaspar Colling Nielsen om sit nye job som taleskriver for miljøminister Dan Jørgensen.

Jeg er ikke blevet ansat som en eller anden excentrisk kunstnertype. Jeg skal være en medarbejder, der skriver taler, og der er en masse, der skal godkende og faktatjekke det, jeg laver, forklarer Kaspar Colling Nielsen om sit nye job som taleskriver for miljøminister Dan Jørgensen.

Asger Ladefoged

Moderne Tider
14. september 2019

Hvad kan du bruge fra dit arbejde som forfatter i dit nye arbejde?

»En stor del af det at være forfatter er at redigere tekster og gøre dem mere skarpe og præcise. Jeg regner med, at det er meget af det, jeg skal bruge min tid på. Jeg skal ikke definere indholdet – det får jeg jo fra Klimaministeriet og ministeren, men jeg skal formulere det på en fængslende og interessant måde til det publikum, der er aktuelt i den enkelte situation.«

Har du skrevet taler før?

»Ja, jeg har blandt andet skrevet taler til Jens Erik Kristensen, da jeg arbejdede i Codan, men også for flere andre. Den sidste tale, jeg skrev, var for lederen for en forening, der hedder TUBA, som tilbyder rådgivning til børn og unge i alkoholfamilier. Han skulle holde en tale på Christiansborg.«

Kaspar Colling Nielsen

  • Født 1974, København. BA i filosofi ved Syddansk Universitet.
  • Modtog Danske Banks debutantpris i 2010 for bogen ’Mount København’ og har siden udgivet en række romaner, blandt andet den anmelderroste ’Den danske borgerkrig 2018-24’.
  • I næste måned udkommer hans fortællinger ’Dengang dinosaurerne var små’.

Hvad er den seneste tale, du har skrevet i privat regi?

»Jeg holder slet ikke taler privat. Jeg spurgte faktisk min datter, om jeg skulle holde tale for hende til hendes konfirmation. Hun sagde klart nej. Jeg tror ikke, hun kunne forestille sig noget værre.«

Har du nogle forbilleder inden for taleskrivning?

»Jeg elsker de taler, amerikanske politikere holder. En af de bedste, jeg har hørt i nyere tid, er en 45 minutter lang tale om amerikanske økonomi, som Bill Clinton holdt til det demokratiske konvent i 2012. Man kan bare ikke oversætte den amerikanske grad af patos til dansk. Det kommer til at virke latterligt. Men i takt med at man investerer i folk, der er dygtige til at fortælle historier, kan vi måske udvikle området, så vi får nogle bedre og sjovere politiske taler i fremtiden.«

Har du gjort dig tanker om, hvad det betyder for taleskrivningen, at det er en mundtlig tradition?

»Jeg går ud fra, at en af grundene til, at man har ansat mig, er, at man vil undgå et kunstigt kancellisprog. En del af processen er også, at talerne skal være levende og tilpasset Dan Jørgensens måde at formulere sig på. Han er i forvejen en ret god og meget levende taler. Så han har i virkeligheden ikke brug for mig. Men jeg skal forsøge og gøre det endnu bedre. Og jeg kunne godt tænke mig at prøve at lave en mere optimistisk fortælling.«

Din roman, ’Den danske borgerkrig 2018-24’, var ret dyster. Hvordan kan du bruge din erfaring med dystopiske fantasier i dit nye job?

»På klimaområdet er det virkelig dystert det hele, og det er ufatteligt, at vi har bragt os i denne her situation. Men man er nødt til at forholde sig konstruktivt til den grønne omstilling, ellers kan man bare lægge sig til at dø. Det nytter ikke noget at være formynderisk og depressiv. Og hvis man skal se optimistisk på det, er det min fornemmelse, at de store virksomheder har forstået, at det er alvor. Det er forbilledligt, at en gruppe idealister i årtier har været fortalere for grøn omstilling, men der sker først noget for alvor, når kapitalforvalterne og politikerne rykker. Og at regeringen har sat sig det mest ambitiøse klimamål i verden er en af grundene til, at jeg søgte jobbet.«

Som taleskriver er der mange hensyn – både politisk og i forhold til embedsværket. Hvad har du gjort dig af tanker om det?

»Jeg er ikke blevet ansat som en eller anden excentrisk kunstnertype. Jeg skal være en medarbejder, der skriver taler, og der er en masse, der skal godkende og faktatjekke det, jeg laver. En tale er et redskab – ikke et kunstværk. Det er klart, at når man går ind i et politisk system, går man også ind i et populistisk system, og det er en form for propaganda, man skal lave. Jeg gør mig ingen urealistiske illusioner. Men fordi omstillingen er et så vigtigt fokusområde for regeringen, tror og håber jeg ikke, jeg bliver skuffet.«

— Lægger du helt forfatterskabet på hylden?

»Ja, jeg sætter forfatterskabet på pause i nogle år, og det har jeg det rigtig godt med. Ud over at jeg har lyst til at gøre en forskel, har jeg også lyst til at vide noget mere om det her område. Det er jo ekstremt komplekst at skabe den her kæmpestore omstilling af måden, vi producerer, distribuerer og forbruger på. Jeg vil gerne blive klogere.«

Så det handler også om dannelse af dig selv?

»De sidste ti år har jeg siddet på mit kontor fra ni til 16 alene. Og jeg er bange for at blive en forfatter, der lever isoleret fra arbejdsmarkedet og det liv, som de fleste lever. Så jeg glæder mig til at gå på arbejde, snakke med folk over frokosten, møde de førende klimaeksperter og lære noget nyt.«

Frank Underwoods taleskriver i ’House of Cards’ ender jo med at blive slået ihjel af sin arbejdsgiver …

»Det ville være det værste, der kunne ske. Eller invalideret ville nok være værre. Som enhver anden, der har søgt et job, er jeg da spændt på, om jeg kan finde ud af det. Og i det her job er det svært at måle, om man leverer det forventede. Jeg kan nok ikke skrive taler, der går over i verdenshistorien, men måske har jeg skrevet en god tale om et år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Her kunne man god skrive et eller andet om at det var rart og vedkommende, hvis politikere som især en type som Dan Jørgensen selv skrev sine taler, men så var der jo så meget man kunne brokke sig over, så det vil jeg slet ikke begynde på.