Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Lydia Lunding var en af Danmarks tidligste programmører

Som barn blev Lydia Lunding opdraget til at blive hjemmegående husmor. I stedet endte hun som en af Danmarks første programmører
Lydia Lunding var selv vokset med konservative tyske normer for, hvad en kvinde måtte. Det gjorde hun og hendes mand, Niels, op med i opdragelsen af deres egne børn.

Lydia Lunding var selv vokset med konservative tyske normer for, hvad en kvinde måtte. Det gjorde hun og hendes mand, Niels, op med i opdragelsen af deres egne børn.

Privatfoto

21. september 2019

I foråret 1952 kom Lydia Hartmanns mor, far og to brødre til København for at hente hende hjem til Tyskland. Hun var i gang med at læse matematik på Københavns Universitet, men nu ville familien have, hun læste færdig i Kiel i Nordtyskland, for det hed sig ikke, at en ung ugift kvinde var så langt væk hjemmefra. Men Lydia Hartmann ville ikke hjem til Tyskland.

Og det kom hun heller ikke. For da forældrene fandt ud af, at hun var gravid, måtte de acceptere, at hun blev i Danmark. Det ville ikke være velanset, hvis hun kom hjem til Tyskland gravid og ugift, og så var det trods alt bedre, at hun blev gift med den mand, hun havde mødt i Danmark. Det blev hendes sidste store opgør med forældrene.

En hel nats søvn

Da hun voksede op i Nordtyskland, var hendes barndom præget af Anden Verdenskrig. I de år, hvor de allierede smed bomber over Nordtyskland, måtte hun op næsten hver nat. Hver aften, når hun lagde sig til at sove, håbede hun på en hel nats søvn, men hver gang bombealarmerne lød, måtte hun op og i tøjet. Krigen kom tættest på, da hendes storebror døde som tysk soldat ved østfronten.

Lydia Lunding

  • Født Hartmann den 25. marts 1930.
  • Tysk studentereksamen og kursus som programmør hos IBM.
  • Efterlader sig to børn, fire børnebørn og tre oldebørn.
  • Død den 22. august 2019

I familien var der forskel på drenge og piger. Da hun var barn, skulle hun hjælpe til i huset efter skole, mens hendes brødre holdt fri. Brødrene fik en cykel, det gjorde hun ikke, for hun skulle jo ikke nogen steder. Forældrene regnede med, at hun skulle være hjemmegående som voksen, ligesom de fleste tyske kvinder var dengang, og ofte måtte hun diskutere med sin mor for at få lov at komme i skole. Det lykkedes heldigvis for det meste, og i 1950 blev Lydia Hartmann den første i sin familie, der fuldførte gymnasiet.

Lighed og frihed

I 1948 kom Lydia Lunding til København med Sydslesvigs danske Ungdomsforening og besluttede, at hun ville bo i den danske hovedstad. Da hun blev færdig med gymnasiet, kunne hun således flytte til København og læse matematik.

Her mødte hun sin mand, tyskeren Niels Lunding. Hun nåede akkurat at færdiggøre sin filosofikum, før hun blev gravid i maj 1952, dernæst forsøgt hentet af sine forældrene og siden gift den 6. juli samme år. Da hun blev mor, var det slut med studierne.

For Lydia Lunding var det afgørende, at hendes søn og datter blev behandlet ens, og modsat sin egen mor gjorde hun en dyd ud af at lære sønnen at lave mad. Det var ikke det eneste opgør med barndommen. For Lydia Lunding havde så ofte drømt om større frihed som barn, og som voksen greb hun muligheden for at give den frihed til sine børn. De skulle ikke presses til at vælge en uddannelse, de skulle vælge deres vej selv.

Hvor hun selv havde været bundet til barndomshjemmet, gav hun glad sin datter lov til at rejse rundt i Danmark og i Helsinki, da hun som 16-årig var formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS. Engang da datteren stadig boede hjemme, kom hun og hendes daværende kæreste hjem til en familiesammenkomst efter at have været på værtshus. De spiste middag med familien og tog derefter hjem og overnattede hos kæresten uden nogen indvendinger fra Lydia Lunding. Det havde været fuldkommen uhørt hos Lydia Lundings egne forældre

Stolt af sit fag

Lydia Lunding ville ikke være hjemmegående. Hun fik arbejde hos et forsikringsselskab og endte på en skelsættende dag til en programmørprøve, som hendes chef opfordrede hende til at tage til, hos IBM. Her opdagede hun et særligt talent. I 1959 kunne hun så kalde sig programmør i en tid, hvor det stadig var et helt nyt erhverv i Danmark.

På den tid var programmering ikke noget, man gjorde på et tastatur. Lydia Lunding strukturerede programmer i hånden, og siden blev programkoden skrevet ind i computeren, som nærmest fyldte et hus. Computeren spyttede lange lister med tal ud, som de så skulle teste med håndregning for at se, om det program, de havde konstrueret, regnede forsikringspræmier rigtigt.

Lydia Lunding fandt et sted at bruge sin matematiske sans, og hun var stolt af, at hun i modsætning til sin mor havde et fag, hun kunne kalde sit. Det meste af sit liv tjente hun mere end sin mand.

Taknemmelig

Lydia Lunding var programmør i godt 20 år og forlod så jobbet for at blive afdelingschef hos forsikringsselskabet Baltica. I 1991 skulle hendes afdeling flytte fra Ballerup til Kokkedal, og hun benyttede lejligheden til at gå på efterløn. Den ekstra fritid brugte hun på at ses med sine naboer og sine børnebørn.

Da hun var gravid med sin søn som 20-årig, havde hun forhøjet blodtryk, og hun sagde altid, at hun ikke regnede med at blive mere end 60, men at hun da gerne ville blive 90.

Den 16. august i år fik hun at vide, at lægerne ikke kunne gøre mere for hendes kræftsygdom. Hun sagde, at hun var taknemmelig over det liv, hun havde haft, og døde seks dage senere.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Thomas Overbye
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • erik pedersen
  • Carsten Mortensen
Steen K Petersen, Thomas Overbye, Steffen Gliese, David Zennaro, erik pedersen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu