Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: »Det er ikke nemt, til gengæld er det svært«

Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Verner Ljung, der ikke lod sig slå ud af den modgang, han mødte i løbet af sit liv. Hverken modstanden mod hans hjertensbarn, produktionsskolerne, eller modstanden fra hans forbandede sygdomme
Verner Ljung skabte skulpturer af strandgods, ødelagt legetøj og andet, han fandt, og placerede dem rundt om i sommerhuset på Anholt.

Verner Ljung skabte skulpturer af strandgods, ødelagt legetøj og andet, han fandt, og placerede dem rundt om i sommerhuset på Anholt.

Privatfoto

7. september 2019

»Det er ikke nemt, til gengæld er det svært. Det er en udfordring,« sagde Verner Ljung, hvis hans datter kom til ham med et problem. Og hvis hun eller hendes bror var i en krise, ønskede han dem tillykke med muligheden for at udvikle sig.

Det var også sådan, han tacklede de udfordringer, han mødte gennem sit liv. I slutningen af 1970’erne havde Verner Ljung i samarbejde med en god kollega succes med at stifte de første produktionsskoler – men han oplevede også, at produktionsskolerne blev set, som hvad han kaldte »bastarder i det konventionelle system«. De var hverken kun uddannelser eller kun sociale indsatser, og de var ikke udelukkende en del af det formelle system.

Verner Ljung knoklede for at få skolerne anerkendt, og i 1970’erne sad han mange timer på sit kontor i villaen i Svebølle uden for Kalundborg. På hans skrivebord lå et hav af papirer, som han fordybede sig i, når han ikke havde drejeskivetelefonen ved øret og talte med sin kollega og ven. Sammen skrev de en hvidbog for Undervisningsministeriet, som skulle danne grundlag for en produktionsskolelov.

Verner Ljung

  • Født den 4. august 1943.
  • Konsulent i Produktionsskoleforeningen.
  • Gift med Britta Ljung i 1976.
  • Far til fire og bedstefar til syv.
  • Død 27. april 2019

Det var især produktionsskolernes potentiale til at rumme de unge, som det almindelige uddannelsessystem ikke kunne, der betød, at Verner Ljung investerede tid i projektet. Det var ikke, fordi han selv havde haft problemer i skolen. Tværtimod. Han fik høje karakterer og blev sendt videre til gymnasiet, hvor han blev sproglig student. Derfra gik turen til jurastudiet.

Men ligesom de unge på produktionsskolerne havde han prøvet at føle sig malplaceret i uddannelsessystemet – eller i hvert fald var han utilfreds med systemet – og derfor blev han aldrig færdig med jura. Han blev træt af måden, han skulle lære på, og af den måde, uddannelsen var opbygget.

’Kaffen smager godt’

Efter han droppede ud af studiet, flyttede Verner Ljung fra København til Korsør, hvor han mødte socialrådgiveren Britta.

Verner Ljung gik op i, hvad der skete i verden, og på hans bogreol stod Walt Whitman, Villy Sørensens Apollons oprør og andre klassikere. Han gad ikke smalltalk, og hvis folk snakkede om, at »kaffen smager godt«, eller »vejret er dejligt«, drejede han hurtigt samtalen væk på sin egen provokerende, men charmerende måde, som Britta Ljung faldt for.

Britta og Verner Ljung fik to børn og levede et liv, hvor Verner Ljung arbejdede meget. Men i 1986, da han var 43 år, satte leukæmi en stopper for hans travle liv.

Han var igennem et langt sygdomsforløb og nåede at tro, at han ville miste livet. Det var en svær tid, men han sank ikke hen i selvmedlidenhed. Han mente, selvmedlidenhed var den største fjende – og humoren den bedste ven.

Som én af de første danskere fik han en knoglemarvstransplantation, og efter tre års sygdom blev han rask.

Endnu en udfordring

I årene efter sygdomsforløbet satte han igen en masse kræfter ind på sit arbejde med produktionsskolerne. Han begyndte at arbejde internationalt og rejse rundt til andre lande med »banden«, som han og fire andre fra Produktionsskoleforeningen kaldte sig.

Han blev også bedstefar og begyndte at skrive digte og slægtshistorie og lave skulpturer af strandgods, ødelagte dukker og andet, han fandt. Mellem fyrretræerne ved Verner og Britta Ljungs sommerhus på Anholt placerede han sine mærkelige, nogle gange lidt uhyggelige kreationer: en maske, der havde fået en baseballkasket på og nogle koste, der havde fået bukser på. Mens Britta Ljung sad indenfor og læste eller var praktisk i huset, kunne Verner Ljung få timer til at gå i værkstedet.

Men livet fortsatte med at udfordre Verner Ljung og hans familie. Britta Ljung fik konstateret modermærkekræft og fik flere operationer – blandt andet i hjernen. Og hans barnebarn måtte lade livet til leukæmi som bare femårig. Det var hårdt for Verner Ljung og resten af familien at se kræften æde sig ind i familien igen. Men det blev ikke sidste gang.

I 2011 opdagede Verner Ljung nogle knuder ved halsen, og kort tid efter fik han konstateret kræft – igen.

Han var igennem et intensivt forløb, der svækkede ham ad flere omgange. Han fik strålebehandling i halsen, fjernet sit strubehoved og der blev lavet et spiserør ud af huden på hans arm.

Det sidste halve år havde han ingen stemme på grund af operationerne. Det var en stor sorg for ham at miste en del af sig selv, som han holdt så meget af: stemmen. Det havde altid været ham, der holdt talerne, foredragene og diskussionerne i gang.

Men Verner Ljungs hjerne var knivskarp, og selv om overblikket, humoren og varmen var svær at få øje på i den sidste tid, så var det det allersidste, han gav slip på.

Han døde på hospice den 27. april i år.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Anders Reinholdt, Arne Albatros Olsen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu