Læsetid: 10 min.

Måske kan vi overvinde klimakrisen ved at genopdage forbindelsen til naturen

... Det siger klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der torsdag udkommer med en ny bog. Mette-Line Thorup tog sin kollega med på café for at finde ud af, hvordan det er at føre klimakamp i tre årtier
I årtier har vi vidst, hvad problemet var, men ikke været i stand til at handle. Det ser us til at ændre sig nu, mener Jørgen Steen Nielsen.

I årtier har vi vidst, hvad problemet var, men ikke været i stand til at handle. Det ser us til at ændre sig nu, mener Jørgen Steen Nielsen.

Sarah Hartvigsen Juncker

7. september 2019

Det er åbenbart gråhårede mænd, der har sagt det samme i 35 år, og børn, ingen før gad lytte til, som fører an i klimakampen.

Jørgen Steen Nielsen og Greta Thunberg er parret, vi taler om her.

Ikke at den beskedne Jørgen Steen Nielsen nogensinde ville acceptere hverken sammenligningen eller den slet skjulte henvisning til andre ældre mænd, der er blevet overraskende populære på at gentage sig selv, som for eksempel den 77-årige amerikanske senator og præsidentkandidat Bernie Sanders.

Men nu er denne tekst ikke en af de over 5.000 Informations-artikler, der bærer Danmarks førende klimajournalist og forfatter Jørgen Steen Nielsens signatur. Anledningen er en anden type skriverier fra den krølhårede kollegas hånd. En ny bog, Som gjaldt det livet, der udkommer på torsdag.

Den er skrevet i lidt højere tempo end de forrige moppedrenge som Fra frihedens slagmarker og Den store omstilling. For at indfange det nye identitetsskabende ungdomsoprør, som hverken han eller andre af klimasagens erfarne iagttagere havde set komme.

Et oprør, som har spredt sig med overrumplende hast, og som ikke ligner noget, verden tidligere har set hverken i karakter eller omfang, mener Jørgen Steen Nielsen.

Klimakampen har i årtier været kendetegnet ved, at vi havde den tilgængelige viden om en forestående krise, men ikke evnede at handle. Nu kan den samle omkring to millioner mennesker i over 130 lande til de globale skolestrejker, hvoraf de fleste deltagere formentlig aldrig før har malet et banner.

Den kan få folk, der aldrig har brudt en eneste lov, til at udøve civil ulydighed, og saglige akademikere, der aldrig offentligt har skiltet med en holdning, til i titusindvis at bakke op om klimaprotesterne i nationale og globale erklæringer.

Herhjemme ligger magten i hænderne på det mest klimaambitiøse folketingsflertal nogensinde, og andre steder i Europa er de grønne partier blevet styrket ved de seneste valg.

Så jo, Jørgen Steen Nielsen er en mand »fuld af håb«, som han siger. Hvor klimajournalistikken for få år siden var underprioriteret på redaktionerne efter den store skuffelse efter COP15 i 2009 i København, oplever Jørgen Steen Nielsen nu, at han må kæmpe om de gode klimahistorier med de yngre journalister.

Det er det, vi skal tale om over en æblemost, en kop kaffe og en cookie til den kageglade klimaskribent på café Tranquebar over for vores fælles arbejdsplads.

Tre årtiers stædig klimakamp. Fra dengang, det var enkelt at udpege fjenden blandt øldåseproducenter og atomkrafttilhængere, til i dag, hvor det hele er vævet sammen i forbundne systemkriser uden ansigt i form af voksende social ulighed og eskalerende klimaforandringer.

Hemmelig professorven

En dag i sidste halvdel af 1970’erne befandt den dengang langhårede og fuldskæggede aktivist Jørgen Steen Nielsen sig sammen med Tarjei Haaland, en af vennerne fra Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) hjemme hos professor Ove Nathan, der senere blev rektor på Københavns Universitet, til et hemmeligt møde.

Den samvittighedsfulde og seriøse forsker i teoretisk fysik var bestemt ikke vant til aktivistiske amatører som de to, der pludselig sad i hans pæne stuer på Østerbro.

Men Nathan var – trods en oprindelig tro på atomenergien – fra sin plads i den daværende Atomenergikommission blevet mere og mere skeptisk over det, han var vidne til bag lukkede døre.

Han mente, at teknikerne gemte oplysninger for politikerne og snød på vægten med beregningerne. Det førte til, at OOA fik adgang til en hel stribe hemmelige dokumenter, der afslørede grundlæggende svagheder i det svenske atomkraftværk Barsebäck, som blev offentliggjort i Information.

»Ove Nathans mod, samvittighed og opgør med systemet gjorde stort indtryk på mig personligt,« siger Jørgen Steen Nielsen i dag.

Derudover kom der mindst to skelsættende ting ud af OOA-bevægelsen. Aktivisterne vandt kampen mod atomkraft på dansk grund i modsætning til, hvad der skete i nabolande som Tyskland og Sverige. Og den skæggede aktivist og hans venner fandt ud af, at sejr var en mulighed.

Det er nok også i de gamle OOA-dage, at man skal finde kimen til den vedholdenhed hos Jørgen Steen Nielsen, som har fascineret og – ifølge et portræt fra 2004 – »provokeret« mange gennem tiden.

Jeg tror ikke på revolution. Forandringen kommer som en rodet proces, fra mange sider, på mange måder og løbende, siger Jørgen Sten Nielsen

Sarah Hartvigsen Juncker
Jørgen Steen Nielsen har skrevet utallige artikler om stigninger i CO2-udledninger, lavet artikelserier om Den store Omstilling med 20 års mellemrum og med egne ord »stået det samme sted« al tid. Men derfra har han set mennesker flytte sig og blive nye alliancepartnere.

Som Ove Nathan, der endte med at holde tale mod atomkraft for tusindvis af demonstranter på Christiansborg Slotsplads i 1981. Eller energiselskaberne, der i starten af 1970’erne latterliggjorde OOA-aktivisterne og forsvarede atomkraft, mens Ørsted i dag producerer 75 procent grøn elektricitet.

Heller ikke den brede offentlighed er blevet snydt for folk, der har flyttet sig. Det gælder for eksempel Anders Eldrup, budgetbissen og departementschefen fra Finansministeriet, der blev manden, hvis visioner ses i Ørsteds forandring i dag. Og det gælder den tidligere konservative miljøminister og klimakommissær Connie Hedegaard, der i dag ikke går ad vejen for at gribe mikrofonen til de unge klimaaktivisters demonstrationer.

»Når mennesker træder i karakter for klimaet på den måde, giver det mig håb,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Har han nogensinde følt sig latterliggjort, vil jeg vide. 

»Næh,« siger han. »Det preller af.«

Men er han så blevet mere pragmatisk med tiden?

»Jeg tror ikke på revolution. Forandringen kommer som en rodet proces, fra mange sider, på mange måder og løbende. Klimakampen består både i en grundlæggende systemkritik af den kapitalistiske økonomi, i at anvise pragmatiske reguleringer af gældende lovgivning og i at motivere mennesker til at være en del af omstillingen ved for eksempel at flyve lidt mindre eller spise lidt mindre kød,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Til gengæld er det også en blandet oplevelse for klimajournalisten at konstatere, at der på den ene side sker rigtig meget i kampen mod klimaforandringer lige nu, mens det på den anden side sker alt for sent, fordi vi har forspildt så mange år uden at handle.

»Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men jeg kan altså ikke blive rigtig deprimeret over den modgang, jeg og bevægelsen også har lidt. Jeg er fokuseret dels på øjeblikket og dels på fremtiden og de opgaver, der skal løftes,« siger han.

»Det er nok det med at være i handling. Jeg har en kanal – avisen og bøgerne – til at komme af med mit engagement. Det kan måske være sværere for læserne og dem, der kommer til mine foredrag.«

Jørgen Steen Nielsen ved godt, at han sender aben videre, og risikerer at gøre dem handlingslammede.

»Men vi har en tendens til at tænke i enten eller. Skal jeg skrive om isbjerge, der smelter, eller om alle de positive ting, der sker? Skal vi fjerne kapitalismen eller først ændre vores værdier? Enteneller,« siger han. »Men det hele kommer først.«

Hvad hvis?

En solskinsdag i maj i 2019 marcherede Jørgen Steen Nielsen sammen med 30-40.000 mennesker ind på Christiansborg Slotsplads i den hidtil største klimamanifestation herhjemme. Her slog det ham, hvordan stemningen er anderledes end tidligere tiders vrede demonstrationer mod atomvåben, Vietnamkrigen, Verdensbanken og økonomiske nedskæringer. Dengang protesterede man imod noget.

Nu marcherer demonstranterne for en fremtid. Under ’68-oprøret var det modsatrettede ideologier, man sloges om. Nu fylder ideologierne meget mindre. Til gengæld går klimakrisen ikke væk.

Derfor kan man heller ikke forestille sig, at klimaopgøret bare er en bølge, som skummer ud i ingenting, sådan som ’68-oprøret gjorde, konstaterer Jørgen Steen Nielsen, der ser sig selv som både aktivist og journalist.

Og hvad så hvis demokratiet ikke er i stand til at levere? I sin nye bog spørger Jørgen Steen Nielsen blandt andre sin mangeårige ven og kollega fra Information, Ejvind Larsen.

Og Ejvind Larsen svarer med et tilbageblik på oprørerne fra ’68, der sat på spidsen gik tre forskellige veje efter nedturen: Nogle flippede ud i Thy-lejren. Andre gik til terrororganisationen Rote Armee Fraktion, mens resten gik hjem og sagde ’det går nok’.

»Hvis ikke dagens beslutningstagere forstår den dobbelte alvor af klimakrise og social krise og forstår, at vi behøver en radikal omstilling, kan jeg frygte, at nogle i desperation ender i økoterrorisme. Eller omvendt – i en højreorienteret revolte, der siger, at det er de fremmedes skyld alt sammen. Endelig kan man frygte, at den eskalerende klimakrise tvinger nogen til at suspendere demokratiet og indføre undtagelsestilstand,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Men 11 dage efter klimamarchen i maj var klimavalget i hvert fald en realitet. Klimaet var røget til tops på vælgernes prioriteringsliste, viste meningsmålingerne. De fleste partiledere og kandidater talte om klimaet som en hovedudfordring.

Og som et svar på de folkelige forventninger afgav statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiets tre støttepartier et løfte i deres fælles ’forståelsespapir’ om en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 – et politisk mål, ingen havde troet muligt for bare et år siden.

Men der står intet i papiret om de konkrete afsavn, borgerne skal acceptere i hverdagen. Intet om afgift på flyrejser og rødt kød eller om en betalingsring i hovedstaden. Imens hamrer den borgerlige presse på projektet, noterer Jørgen Steen Nielsen i bogen.

»Intet er mere sikkert end, at indfrielsen af klimaambitionerne vil få alvorlig social slagside,« skrev Jyllands-Posten for ekempel på lederplads allerede inden aftalen mellem de fire partier var indgået.

Derfor forstår han godt Socialdemokratiets tøven. Det rene ’tekniske fiks’ er bare ikke nok til at indfri ambitionerne, fordi vi står i den dobbelte krise, hvor sociale frustrationer udløst af den voksende ulighed kan blokere for en dybtgående grøn omstilling.

Tingene er – for igen at gribe tilbage i klimabevægelsens historie – ikke så enkle som dengang fjenden var øldåser og atomkrafttilhængere.

»Jeg har selv fået mere indsigt i, hvor vanskeligt et liv mange mennesker har. Den sociale nød kan jeg læse mig til, og jeg har oplevet folk i min omgangskreds blive torteret af jobcentrene. Hvor skal de få overskuddet til at tænke på klimaet.«

Derfor kræver indfrielsen af klimaambitionerne i dag, at partier genopfinder sig selv. Hvis socialdemokraterne skal have nogen som helst chance for at indfri deres løfter, må de skabe en ny fortælling, der kan »levere svar på nutidens dobbelte dagsorden: at sikre både bæredygtigheden og velfærden i en verden under stærkt økologisk pres og med vigende grundlag for vækst,« skriver Jørgen Steen Nielsen.

Men det er også en ny chance for det gamle arbejderparti for igen at blive en bærende kraft i skabelsen af et nyt samfund gennem alliancer med erhvervsliv og borgere – præcis som dengang man skabte velfærdssamfundet, understreger han.

Naturen og sanserne

Men har Jørgen Steen Nielsen aldrig haft brug for at genopfinde sig selv?

Tilbage i 2015 rejste han i hvert fald en måned til den tågede og mudrede halvø Scoraig i det nordvestlige Skotland, hvor der er langt mellem husene, men kort åndelig afstand mellem de få mennesker, der bor der.

Han fik to tennisalbuer af at hugge brænde til det lille lejede hus, hvortil han havde båret en rygsæk med fornødenheder til en måneds forbrug. Resten fik han fra køkkenhaven, som han passede, kun afbrudt af besøg hos naboerne og refleksioner i den medbragte dagbog over vækstøkonomiens stress og jag hjemme i den storby, han havde forladt.

Hvis ikke dagens beslutningstagere forstår den dobbelte alvor af klimakrise og social krise og forstår, at vi behøver en radikal omstilling, kan jeg frygte, at nogle i desperation ender i økoterorisme, siger Jørgen Steen Nielsen.

Sarah Hartvigsen Juncker
Manden, der havde gentaget sig selv i årtier, var stadig optaget af det største drama af dem alle, planetens overlevelse. Men han ville skrive på en anden måde og bruge sine sanser i stedet for kun at skrive om alarmerende statistikker.

»Der kom jeg i kontakt med noget, der var hendøende i mig selv. En eller anden sensibilitet over for planeten, naturen og de mennesker, jeg mødte hjemme ved deres køkkenborde, hvor jeg hørte om deres konkrete liv,« fortæller Jørgen Steen Nielsen, da jeg spørger om han tog til Skotland, fordi han var brændt ud.

Det var han ikke, siger han. Og selvfølgelig kom der en bog ud af det. Men måske ligger noget af svaret på, hvordan vi overvinder klimakrisen, i vores forhold til naturen.

»Det er lidt paradoksalt, at de stærkeste virkemidler efter min mening ikke er det skrevne ord. Det er de direkte sansninger i form af det, man kan se, mærke og dufte, og som – hvis man ikke er meget dygtig – risikerer at dø, når man begynder at sætte ord på. Vore sansninger af naturen og kunsten, som vi forsømmer i det moderne liv, er bestemmende for, hvordan vi bliver som mennesker.«

Der er imidlertid også noget modsætningsfyldt i, at Jørgen Steen Nielsen nøjedes med at få muld mellem fingrene en måned i Skotland. Hvorfor er han ikke flyttet i økokollektiv for at dyrke kartofler i stedet for stadig at trampe rundt i vækstøkonomiens hamsterhjul?

Men hvis der er noget, klimakampen har vist, så er det, at man må acceptere dobbeltheden: Fortvivlelsen og håbet. Pragmatismen og idealismen. Kampen i magtens centrum og pausen fra hamsterhjulet.

Den rummelighed har Jørgen Steen Nielsen samlet op undervejs. For ham eksisterer der to tidshorisonter. På langt sigt har han svært ved at opretholde optimismen, fordi statistikkerne viser, hvor slemt det står til med klimakrisen. Men på kort sigt har han rigtig meget at glæde sig over.

»Vi er nødt til at leve med den dobbelthed, at hvis vi er strengt rationelle og kun læser rapporter, så er det svært at bevare optimismen. Vi må tillade en vis grad af irrationalitet, fordi der samtidig er så mange eksempler på, at mennesker gerne vil gøre det godt.«

Netop det, er det store paradoks – at klimakrisen kræver strengt rationelle løsninger, men at de løsninger kun kan få luft i en atmosfære af irrationelt håb. Så er det overhovedet muligt at reaktivere demokratiet og overvinde den dobbelte krise? I Jørgen Steen Nielsens bog findes et slags svar. Det lyder:

»Vi ved ikke, at det er umuligt«.

»Venstres klimaordfører Thomas Danielsen har foreløbig meldt, at man ikke har noget imod klimamålet på 70 procent, men savner konkrete udspil. (...) Det lugter af, at Venstre på et tidspunkt siger: ’Vi ville gerne de 70 pct., men regeringen ville ikke anvise finansieringen, så tak, men nej tak’,« skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder. På billedet har vi Thomas Danielsen, klimaordfører i Venstre. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Hilbert Larsen
  • Niels Møller Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Oluf Husted
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Kim Øverup
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • ingemaje lange
  • Torben Skov
  • Kurt Nielsen
  • Jes Enevoldsen
  • Ervin Lazar
  • Niels-Simon Larsen
  • Dina Hald
  • erik pedersen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
Anders Graae, Hilbert Larsen, Niels Møller Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Oluf Husted, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Kim Øverup, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, ingemaje lange, Torben Skov, Kurt Nielsen, Jes Enevoldsen, Ervin Lazar, Niels-Simon Larsen, Dina Hald, erik pedersen, Peter Knap, Ejvind Larsen og Niels Johan Juhl-Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Johan Juhl-Nielsen

»Det er lidt paradoksalt, at de stærkeste virkemidler efter min mening ikke er det skrevne ord. Det er de direkte sansninger i form af det, man kan se, mærke og dufte, og som – hvis man ikke er meget dygtig – risikerer at dø, når man begynder at sætte ord på. Vore sansninger af naturen og kunsten, som vi forsømmer i det moderne liv, er bestemmende for, hvordan vi bliver som mennesker.«

Tak for de to sætninger fra en fin foromtale. Og for inspiration i artikler, bøger og foredrag gennem årene.

Benta Victoria Gunnlögsson, Søs Dalgaard Jensen, Torkil Forman, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Jørgen Christian Clausen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Der skal laves en national strategi for rekreativ infrastruktur.

De midler som tidligere er brugt til fritid, kultur og byudvikling skal i højere grad prioriteres til byens omgivende natur.

De skatteyder finansierede eu midler som i dag bruges til landbruget - ca 10 milliarder og som ikke genererer indtægt for sektoren som er større - skal i højere grad flyttes over til inddragelse af landbrugsjord til skov.
Jorden skal tilbage til borgerne og naturen. De retmæssige ejere. De må så spise mindre rødt kød for at bruge mindre areal i naturen.

Alle får sundere legeme og sjæl. Bedre klima. Mere og rigere natur.

Frem for alt: bedre økonomi. Lad os ikke glemme det ;)

Torkil Forman, Mogens Holme, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

En dybtfølt tak til dig jsn.

Benta Victoria Gunnlögsson, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Hans Houmøller, Ruth Sillemann, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Knud Jacobsen, Kurt Nielsen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Lidt ejendommeligt at skamrose en person for sin indsat i klimakampen, som også har kæmpet mod kernekraft.
Det skriger jo til himlen at noget er rivende galt i argumentationen.

Fra artiklen : " Her slog det ham, hvordan stemningen er anderledes end tidligere tiders vrede demonstrationer mod atomvåben, Vietnamkrigen, Verdensbanken og økonomiske nedskæringer. Dengang protesterede man imod noget.
Nu marcherer demonstranterne for en fremtid. Under ’68-oprøret var det modsatrettede ideologier, man sloges om. Nu fylder ideologierne meget mindre. Til gengæld går klimakrisen ikke væk."

Når man er for noget, er man nødvendigvis imod noget andet.
Demokratierne må bekæmpe de kræfter, der er skader klimaet
Kan de ikke det, har det uoplyste demokrati spillet fallit og begået selvskade.

Begynd nu med præcist overfor den brede befolkning at beskrive de grundlæggende kræfter, der er imod. Vi kender årsagerne. Hvem er de globale skadevoldere ?

Søs Dalgaard Jensen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Først og fremmest en stor tak til Jørgen Steen Nielsen for hans enorme engagement, utallige fine artikler, og de rammende bøger.

Her en god nyhed til naturen:
Tyskland har forbudt brugen af Roundup (glyfosat) fra 2023.
Og nu vil regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og de Radikale, samt vandværkerne og Dansk Naturfredningsforening også have det forbudt herhjemme.

Selvfølgelig stritter Landbrug & Fødevarer samt deres eget støtteparti Venstre imod med næb og kløer.
Vi må forstå, at dansk landbrug på det nærmeste bliver fuldstændig nedlagt eller udflyttet (?!?) såfremt et forbud bliver en realitet i Danmark, og at den højtbesungne eksport af landbrugsvarer vil ophøre.
Hvis ikke hele verden forbyder Roundup, skal Danmark heller ikke gøre det..

På trods af de forventelige protester, vil miljøminister Lea Wermelin heldigvis alligevel tage kontakt til sin tyske kollega for at få flere informationer om hvordan tyskerne har tænkt sig at gennemføre forbudet :-)

Benta Victoria Gunnlögsson, Søs Dalgaard Jensen, Mogens Holme, Ete Forchhammer , Niels Møller Jensen, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Hans Houmøller og Ruth Sillemann anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Et træ vokser til det ikke længere betaler sig, at træet vokser yderligere.
Udgangspunktet for den uundgåelige kommende fornuft i økonomi.

Det er som Jørgen Steen Nielsen skriver en proces og det vil uundgåeligt blive ‘mere’ voldeligt, for der er ikke empati til dækning af opgaven.

Det er ikke de fattiges skyld, at de er fattige, ikke samlet set i alt fald, det ved alle inderst inde godt, når de lukker øjnene for natten og lægger sig, det er årsagen til frygten, for selv at blive alvorligt syg eller komme ud for en ulykke og blive fattig.

Det er den frygt der driver den modbydelige omstillings modstand, der stjæler vores børns fremtid.

Jørgen Steen Nielsen skriver om den politiske nye mulighed for et nyt fundament med folkelig opbakning i omstillings processen, samt om faren ved ikke at handle.

»Hvis ikke dagens beslutningstagere forstår den dobbelte alvor af klimakrise og social krise og forstår, at vi behøver en radikal omstilling, kan jeg frygte, at nogle i desperation ender i økoterrorisme. Eller omvendt – i en højreorienteret revolte, der siger, at det er de fremmedes skyld alt sammen. Endelig kan man frygte, at den eskalerende klimakrise tvinger nogen til at suspendere demokratiet og indføre undtagelsestilstand,« siger Jørgen Steen Nielsen.

Men er der ikke meget stor fare ved at handle politisk, det er de rigeste i denne verden, der står for skud, det er magthaverne der bekæmper sig selv.

Magthaverne i dag, har faktisk ret, når magthaverne i dag handler, som de handler nu, ud fra den betragtning, at kapitalisme klare oprydningen selv, det bliver ikke noget problem, det har barer den pris at man ikke må tænker på at det koster verdens børns fremtid.

Det ‘er’ voldeligt, hvordan kunne det ende anderledes?

De rigeste forskanser sig bag høje mure og hjælper de fattige til, at finde fjender blandt de mere fattige end dem selv.
Demokratiet underløber de rigeste med Weapons-Grade Communication Tactics udviklet til CIA og GCHQ, i krig til regime omstyrtning, men nu er krigsarsenalet i brug ved demokratiske valg i de såkalte udviklede økonomier.

Med sit budskab om, at de voksne »skider« på hendes fremtid, har den i dag 16-årige svenske skolepige Greta Thunberg præcist beskrevet situationen, helt uden udenomssnak.

De voksne »skider« på hendes fremtid.
Kort, præcist og rigtigt!

Greta Thunberg er omstillings frontløber i en pseudo økonomisk kapitalistisk verden.

Før eller siden kommer processen til, at handle om, at et træ vokser til det ikke længere betaler sig, at træet vokser yderligere, udgangspunktet for den uundgåelige kommende fornuft i økonomi.

Må det ske hurtigt, det ønsker jeg mig inderligt, jeg har selv tre drenge, hvor den yngste kun er ti år gammel.

Søs Dalgaard Jensen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

https://www.youtube.com/watch?v=B0KONUYYhGk

Kunst kan noget særligt, se og hør fx digtet herover.
NATUR = LIV.
Det er forkert at tale om 'afsavn', for alt for ofte er vi overmætte, forspiste og vores affaldsbjerge vokser. Derimod handler det om igen at leve livsklogt! ;o) Naturligt. Godt. Sundt. Meningsfuldt.
At kæmpe for kloden, leve klode-godt, er det gode liv. Det er meningsfuldt, det er grøn livskunst.

Søs Dalgaard Jensen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Elementært så er mennesket selv et stykke natur, et velvokset pattedyr med en særlig "app" instaleret i hovedet, og selv om at det skriger fake news og benægter, så kan det ikke undslå sig selv at være et stykke natur helt afhængig af at den omgivende natur er i balance.

Søs Dalgaard Jensen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Problemet er vel, at det vi kalder civilsation fuldstændig har afkoblet hovedparten af klodens befolkning fra den natur, vi alle er en dybt integreret del af. Vi er så at sige blevet fuldstændig fremmedgjorte over for vores eget eksistensgrundlag.
Men der kommer en ny bil og en ny smartphone lige om lidt.

Søs Dalgaard Jensen, Ete Forchhammer , Niels Møller Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nu er det ikke for at tage parti, men jeg er lidt forvirret, for her er fx et udsagn af mange googlet, som siger at der ikke er noget at være bange for. Så hvad er sandheden om Roundup?:

»I forhold til kaffe, rødvin, bordsalt, tøj med kemikalier, cigaretrøg, konserveringsmidler og bromerede flammehæmmere, så er glyphosat ikke værd at bekymre sig om. Hvis vi endelig skal bekymre os om noget, så er glyphosat langt, langt ude på min bekymringsskala,« lyder det fra lektor Nina Cedergren fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU), der har forsket ti år i Roundups effekter på planter og underviser i brugen af pesticider.

Ifølge hende er Roundup hverken kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller forstærker såkaldte cocktaileffekter. Stoffet er heller ikke farligt for vandmiljøet i de koncentrationer, det findes i.

»Selvfølgelig er alle kemikalier farlige, hvis du indtager det i tilstrækkeligt store mængder. På samme måde som du dør af kaffe, hvis du drikker for meget. Men du skal altså drikke direkte af flasken med Roundup, før du risikerer at tage skade,« siger Nina Cedergren.

Eva Schwanenflügel

@ Søren Kristensen

Roundup er især skadeligt for naturen, fordi stoffet glyfosat (samt andre mere giftige stoffer iblandet), gør naturen til en biologisk ødemark, og udpiner jorden, fordi det gør det muligt at dyrke den samme afgrøde i årevis.
Desuden mener WHO det er kræftfremkaldende.
Vi har alle stoffet ophobet i kroppen, det sker ikke med rødvin.

Læs her hvad Danmarks Naturfredningsforening mener :
https://www.dn.dk/nyheder/dn-forbud-mod-glyphosat-er-vejen-frem/

Philip B. Johnsen

Det altoverskyggende først på listen problem er klodens forbrug af råolie.

Råolie lugter af død.
Råolie er død.
Råolie bringer død i de forkerte hænder.
Råolie og civilisation er modsætninger.
Det er råolie og alle’ destilleret olie produkter der må udskiftes hurtigt, råolie er hovedårsag til de menneskeskabte klimaforandringer.

Der ‘er’ desværre brug for nye afgrøder, der kan modstå ekstremvejr og langt flere midler til forskning.

De menneskeskabte klimaforandringer skaber højere frekvens af ekstremt vejr, hvilket medføre højere frekvens af udskylning og nedsivning af kemi fra landbruget.
Problemet med sprøjtegifte i drikkevand er meget store, man finder ofte det stof man søger efter, men ikke de stoffer, der ikke søges efter.

Roundup(glyfosat) og GMO
Den resistens genmodificerede afgrøder har overfor glyfosat, føre til, at de planter landmænd ønsker at udrydde med glyfosat i nogen grad bliver resistente over tid, hvorefter der bruges større mænger glyfosat.
Historien om glyfosat er en ægte gyser historie, helt uegnet for børn.

I stil med den verserende skandale.
Er det overhoved hensigtsmæssigt, at en kemiproducerende virksomhed af glyfosat, stå for udvikling af genmodificerede afgrøder, der optimalt set, hvis GMO skal bruges overhoved i Danmark, burde være udviklet til ‘ikke’, at skulle sprøjtes med gift?

Burde Danmark ikke grundlæggende lovgive så genetisk modificeret organisme (GMO) ikke må bruges, hvis formålet er afgrøder, der er modstandsdygtige over for pesticider?

I delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen skrives følgende.

"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to eller tredoblet inden 2080.
Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."

Søs Dalgaard Jensen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her er en dårlig nyhed for klimaet i det danske regnskab; vi - og andre skandinaviske lande - snyder simpelthen på vægten, når CO2 gøres op i udledning, for det er faktisk over halvdelen af vores energi, der kommer fra afbrænding af biomasse, og skove fældes for at lave træpiller, som vi importerer.

Det er muligvis ikke en overraskelse for de mest oplyste klimabevidste, men personligt troede jeg at over halvdelen af vores energi kom fra vindmøller..
Suk..

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-06-danmarks-klimaregnskab-er-svin...

Søs Dalgaard Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel

Mørketal!
Jeg frygter, at når regeringen fremlægger deres plan for CO2 reduktion, så er vare vi forbruger i Danmark, men ikke selv producere, generelt udeladt af klimaregnskabet.

Soya til foder der årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, EU-Mercosur-aftalen (såkalt frihandel) har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag.

Mørketal!
Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som samtidig forbliver et mørketal.

Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.

Søs Dalgaard Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Philip B. Johnsen

Ja, du har helt ret.
Desuden er shipping meget forurenende og miljøskadeligt.
Der afbrændes betydelige mængder skadelige olieafarter, der udleder en betydelig mængde farlige gasser.
Og så droppes der olie, plastik, containere og andet affald i verdenshavene.

Eva Schwanenflügel

En anden nyhed der ikke har været på forsiderne af aviserne er, at der i Polen er gået hul på kloakrørerne, og at der siden i tirsdags er flydt urenset kloakvand ud i floden Wisla, der leder ud i Østersøen.
Fordi de lokale myndigheder har hemmeligholdt udslippet, kan det senest stoppes idag, søndag, hvis det går så vel..

Østersøen er i forvejen plaget af iltsvind pga af udledningen af fosforholdige næringsstoffer, og mange tusinde kvadratkilometer havbund er uddød.

Spildevand fosser på femte døgn ud i flod - når snart Østersøen
http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-09-07-spildevand-fosser-paa-femte-doeg...