Feature
Læsetid: 13 min.

Martin Luther King sagde jo ikke: Jeg har et mareridt. Han sagde: Jeg har en drøm

Hvad kan et lille land som Danmark egentlig bruge sine nye klimamål til i international sammenhæng? Vi har fulgt klimaminister Dan Jørgensen i New York – til morgentræning, møder og manøvrer i FN-bygningens korridorer – for at finde et svar. Det gik ikke som forventet
Dan Jørgensen sammen med ministersekretær Mikkel Vinter Henriksen på vej til fods mellem to møder søndag aften.

Dan Jørgensen sammen med ministersekretær Mikkel Vinter Henriksen på vej til fods mellem to møder søndag aften.

Betina Garcia

Moderne Tider
28. september 2019

Al samtale i auditoriet forstummer, da en lav, gråhåret kvinde viser sig på scenen. En diplomat i forsamlingen vækker sin sidemakker, der har fået en blunder under den colombianske præsidents tale for lidt siden. På forreste stolerække sidder Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen, med hænderne foldede i skødet. Ved siden af ham landets statsminister, Mette Frederiksen.

Kvinden på scenen hedder Rachel Kyte, og som direktør for bæredygtig energi i FN er hun en stor kanon i de her kredse.

I Ford Foundation-bygningen et stenkast fra FN’s hovedkvarter på Manhattan har alverdens magthavere brugt søndagen på vor tids vigtigste spørgsmål: de globale klimaforandringer. Afrikanske statsledere, franske forretningsfolk, hollandske miljøaktivister, asiatiske diplomater og andre, som er noget ved musikken, når det kommer til global klimapolitik og bæredygtighed.

Med spotlyset rettet direkte mod ansigtet gør Rachel Kyte nu klar til sin afslutningstale.

»Jeg vil gerne takke Danmark for at være så stædig,« siger hun.

Dan Jørgensen og Mette Frederiksens vender sig mod hinanden, holder øjenkontakten og smiler stolt, inden taleren sætter trumf på:

»Vi har brug for flere lande som Danmark,« siger Rachel Kyte og modtager aftenens længste bifald.

Dan Jørgensen går hårdt til den med træningen søndag morgen. Der bliver lavet mavebøjninger, løftet vægte og lavet planke.

Dan Jørgensen går hårdt til den med træningen søndag morgen. Der bliver lavet mavebøjninger, løftet vægte og lavet planke.

Betina Garcia
Talen er en foreløbig kulmination på det officielle Danmarks tilstedeværelse under FN’s ekstraordinære klimatopmøde. Regeringens mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 bliver af mange set som det mest ambitiøse i verden. Målet har derfor været at få spredt »det glade budskab«, som Dan Jørgensen siger.

Men det er kun den ene side af mønten.

For bag klapsalver, blitzlys og udsøgte kanapeer består et topmøde også af hårdt politisk arbejde. Alle har en agenda, der rækker ud over det officielle program, og når man kommer fra et lille land højt mod nord, er arbejdet sværere.

Ud over at fremme budskabet om danske klimamål og energiløsninger har Dan Jørgensen for eksempel en drøm om at få sparket døren ind til Kina – eller i det mindste sat en fod i klemme.

Men stormagter står ikke ligefrem i kø for at mødes med miniputter, og de såkaldte pull-asides, hvor magthavere løber forbi hinanden på FN’s gange, er ofte overladt til tilfældigheder.

Jeg har fulgt Dan Jørgensen og den danske delegation gennem hele FN’s klimatopmøde. Fra hans ankomst med lyntoget på Penn Station fredag, og til han fløj hjem igen mandag aften, har jeg været med til hans morgentræning, møder og manøvrer i FN-bygningens korridorer for at undersøge, hvad et lille land som Danmark reelt kan bruge sit nye klimamål til i international sammenhæng.

Selv må jeg indrømme, at jeg ikke havde forventet megen dansk gennemslagskraft og havde egentlig lidt forventet at skulle skrive historien om, at dansk politik som sædvanlig kun er verdensberømt i Danmark.

Det gik ikke helt som planlagt.

Kindkysseri

De danske embedsfolk ser frustrerede ud. Det er kendt blandt diplomater, at FN-arrangementer aldrig holder tidsplanen. Dan Jørgensen og hans følge befinder sig på luksushotellet Maxwell på Park Avenue for at deltage i en paneldebat hos tænketanken United for Climate Justice, og det er lidt forsinket. Det er lørdag, klokken er 10.30, og Dan Jørgensen burde være et andet sted nu.

Dan Jørgensen holder forberedelsemøde med sin særlige rådgiver, Peter Straus Jørgensen, på hotelværelset lørdag.

Dan Jørgensen holder forberedelsemøde med sin særlige rådgiver, Peter Straus Jørgensen, på hotelværelset lørdag.

Betina Garcia
Da han træder ind ad døren, rejser en kvinde i rød jakke sig halvt fra sin stol og kindkysser klimaministeren. Det er Teresa Ribera, den spanske miljøminister, som vil ønske sin danske kollega tillykke med regeringens nye klimamål.

»Denne mand sidder på det mest ambitiøse klimamål i verden nogensinde,« siger den franske konferencier i mikrofonen, da paneldeltagerne langt om længe bliver kaldt på scenen. Velkomsten bliver modtaget med boblende klapsalver fra de tilhørende.

Men uanset hvad den flinke konferencier hævder, kan det være svært at tro på, at et lille land som Danmark reelt kan gøre en forskel for klimaet. Det kan godt være, at 70-procentsmålet tager klimapolitik til ’et helt nyt niveau’, men Danmark står kun for 0,1 procent af de globale udledninger.

I New York er verdenspressens øjne rettet mod de store syndere som Kina, USA, Rusland og Indien, der står for cirka 40 procent af klodens klimabelastning.

Bagest i lokalet står Mary Robinson, Irlands præsident op gennem 90’erne og tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder. Hun har i årtier været frontkæmper for klimakampen og mener, at Danmark med sit klimamål og en kommende klimalov viser »den slags lederskab, der er brug for«.

»Vi har brug for de gode løsninger, og vi har brug for de gode eksempler. Og med et reduktionsmål på 70 procent sætter man et mål, som ethvert EU-land kan sigte efter,« siger hun.

På scenen har Dan Jørgensen fået ordet. Han fremhæver Danmarks energiomstilling, statsadministrationens nye udvalg for Grøn Omstilling og den kommende klimalov som eksempler på dansk klima- og energipolitik.

»Spørgsmålet er ikke, hvad der er muligt. Spørgsmålet er, hvad der er nødvendigt,« siger Dan Jørgensen om baggrunden for at sætte 70 procentsmålet. Han følger op med de for danskere velkendte fraser om, at regeringen endnu ikke kender hele vejen til målet.

»Men hvis vi tager lederskabet, kan vi hjælpe de andre,« siger han.

Det er den positive udlægning. Det mere mørke perspektiv på Danmarks popularitet er, at den globale klimakamp ikke vrimler med initiativ og konkrete løsninger. Når Danmark bliver udråbt som ledestjerne uden endnu at have fremlagt hverken finansiering eller handlingsplaner for, hvordan en så omfattende omstilling skal gennemføres, er det fordi, de færreste har et bedre bud. Viljen vokser, men handlingen venter.

Kineseren

Fra klimaministerens hotelsuite på 11. etage er der kig ud over 3rd Avenue i hjertet af Manhattan. Dan Jørgensen og hans særlige rådgiver, Peter Strauss Jørgensen, har sat sig i de hvide lædermøbler for at gennemgå weekendens program. På sengebordet ligger Mette Pryds Helles roman Folkets skønhed om en arbejderfamilie på Langeland i det 20. århundrede.

Mens Dan Jørgensen orienterer sig i stakken af papirer, reflekterer han over sine opgaver under klimatopmødet. Besøget har to formål.

»Der er det, som handler om at sprede det glade budskab om kongeriget. Og så er der de sådan mere konkrete og jordnære ting. Kontakte folk, vi skal have snakket med. Folk, vi skal have inviteret til København. Folk, vi skal have inviteret os selv på besøg hos.«

Særligt én person er vigtig for den danske delegation at mødes med i New York.

»Han er den vigtigste aktør overhovedet,« siger Dan Jørgensen om Xie Zhenhua, der er Kinas mangeårige chefforhandler for klima i globale sammenhænge.

Dan Jørgensen venter sammen med stabschef i Statsministeriet Martin Rossen ved et arrangement i Japan Society, hvor både Dan Jørgensen og Mette Frederiksen skal præsentere Danmarks klimaplan.

Dan Jørgensen venter sammen med stabschef i Statsministeriet Martin Rossen ved et arrangement i Japan Society, hvor både Dan Jørgensen og Mette Frederiksen skal præsentere Danmarks klimaplan.

Betina Garcia

Ikke nok med at Kina slipper flere drivhusgasser ud i atmosfæren end USA og EU tilsammen. Verdens mest folkerige land har også stor indflydelse på mange udviklingslande, der ser mod den østasiatiske stormagt, når det handler om at sætte barren for grøn omstilling.

»Det er jo ikke til at vide, hvad der sker. Det bliver jo sådan noget, hvis vi er heldige at løbe ind i ham,« siger Peter Strauss Jørgensen til ministeren.

»Ja, og samtidig er der lige det med, hvad vi skal sige, hvis det lykkes. Men det ville være rigtig fint. Rigtig fint,« siger Dan Jørgensen og tager en tår af sin foretrukne læskedrik, Cola Light.

Forholdet til kineseren handler også om at skaffe Danmark maksimal indflydelse på FN’s klimakonference, der finder sted i Santiago i Chile til december.

»Kina skal efter de her dage have en fornemmelse af, at de har en god ven i Danmark.«

Kæmper med at få luft

Udenfor brænder en usædvanlig varm efterårssol allerede ned over New York og gør luftfugtigheden i hotellets lille træningslokale ulidelig. Klokken er lidt over syv søndag morgen, og det er ikke tilfældigt, at vi befinder os i et fitnessrum og ikke på stierne i Central Park. Danmarks klimaminister er »klart mest til styrketræning« og hader løbetræning.

»Du kan godt løfte sådan bare lidt, ikke?« spørger Dan Jørgensen skeptisk, før han flår to 20 kilo vægte ned fra et stativ og holder dem ud i strakt arm.

Han bøjer sig helt ned i knæ med armene strakte, rejser sig hurtigt igen og løfter vægtene lodret over hovedet. Øvelsen afløses af runder med armbøjninger, sit-ups, squats og til sidst en dræbende spurt fra hotellobbyens stueetage, langs bagtrappen og hele vejen op på 11. etage. Ministeren kæmper med at få luft.

En omklædning senere står Dan Jørgensen og Klimaministeriets departementschef, Morten Bæk, i hotelreceptionen og gennemgår dagens program. Først bilaterale møder med Mexico, Costa Rica og Indonesien, så et arrangement om global energiomstilling, hvor den danske delegation har en central rolle.

Senere skal ministeren være med til at præsentere nyheden om, at danske pensionsselskaber vil investere 350 milliarder kroner mere i grøn omstilling frem mod 2030. Dagens eneste pause er afsat til stort interview med The New York Times.

Midt i det hele træder Ditlev Engel ind ad døren – den tidligere Vestas-topchef og Danmarks særlige udsending for klima og energi. Et klimapolitisk trumfkort for det danske diplomati, kalder diplomaterne ham.

Opløftet fortæller Ditlev Engel, at det endelig er blevet bekræftet. Både statsminister Mette Frederiksen, Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og topchefer fra Ørsted og Mærsk har fået plads i rampelyset under mandagens store klimatopmøde i FN’s Generalforsamling.

Dan Jørgensen har svært ved at skjule glæden over, at fire ud af de i alt 90 talere er danske.

»Hvis der endnu ikke er nogen, der har købt vores folk herovre en øl, så er det vist på tide,« siger han.

Ude på fortovet på den anden side af hotellobbyens glasparti kommer udenrigsminister Jeppe Kofod joggende forbi.

Ingeniører til Indonesien

Klokken er præcis 13, da Indonesiens energiminister, Ignasius Jonan, og hans seks diplomater trasker ud af elevatoren i den enorme skyskraber, hvor Danmarks FN-mission holder til. På den anden side af vinduerne rager den 320 meter høje Chrysler-bygning op.

De to ministre sætter sig over for hinanden i et lille mødelokale uden aircondition, og embedsfolkene, der har taget plads ved siden af, smider jakken.

Hvis man tror, at international storpolitik udelukkende består af stiv etikette og høflighedsfraser, tager man fejl. Stemningen mellem de to landes delegationer er løssluppen. Den indonesiske minister fortæller om sin kærlighed til danske designermøbler, men beklager sig over, at de er »meget, meget dyre«. Det kender Dan Jørgensen godt.

»Hvis min lejlighed brænder, så løber jeg først ned med møblerne, og så henter jeg familien bagefter,« joker han.

Indoneseren tager en dyb indånding og kigger til højre, hvor hans kone sidder:

»Jeg tror, det er bedst, at jeg ikke svarer på det,« siger han.

Alle i mødelokalet er flade af grin.

Morgenmad og interview på en amerikansk diner sammen med Anne Sofie Kragh fra Euroman og særlig rådgiver Peter Strauss Jørgensen.

Morgenmad og interview på en amerikansk diner sammen med Anne Sofie Kragh fra Euroman og særlig rådgiver Peter Strauss Jørgensen.

Betina Garcia
Pludselig skifter samtalen karakter. Den indonesiske energiminister har et problem, fortæller han. De omkring 800 beboede indonesiske øer er en barriere for landets grønne omstilling. Det gør det svært at transportere vindmøllestrøm ud til de små landsbyer. Mange øer bruger derfor forurenende dieselgeneratorer til at holde elektriciteten kørende.

»Vær sød at komme ud til os med vindenergi, hr. klimaminister,« tilskynder Ignasius Jonan.

Dan Jørgensen og departementschef Morten Bæk kigger kort på hinanden og nikker. Så tilbyder de at sende et par danske ingeniører til Indonesien for at hjælpe med at nedbringe det sydøstasiatiske lands CO2-udledning. Det er et kneb, Danmark tidligere har brugt med succes.

Tre danske ingeniører har reduceret Kinas CO2-udledning med, hvad der svarer til 60 procent af den samlede danske klimabelastning alene ved at lære kineserne at udnytte vindressourcerne bedre.

»I er velkomne til at sende jeres ingeniører,« takker energiministeren.

Sjovt at være dansk diplomat

Det må være femte gang i løbet af klimaweekenden, at Danmark bliver fremhævet som et grønt foregangsland.

»Danmark, vi hylder jer,« siger statsøkonom i New York, Thomas DiNapoli, under sin tale hos ngo’en Japan Society, hvor der primært er erhvervsledere, toppolitikere og internationale pengefolk til stede.

»Det er sjovt at være dansk diplomat i øjeblikket,« siger Danmarks FN-ambassadør Martin Bille-Herman lavmælt.

Efter at statsminister Mette Frederiksen har rost de danske pensionsselskaber for deres engagement, er det blevet Dan Jørgensens tur til at gå på talerstolen. Ligesom sin mentor Svend Auken er det tydeligt, at han ønsker at skabe en positiv fortælling om miljø- og klimaindsatsen.

»Kan I huske Martin Luther King?« spørger Dan Jørgensen og holder en retorisk kunstpause.

»Han sagde ikke, ’jeg har et mareridt’. Det ville skræmme folk. Han sagde, ’jeg har en drøm’. Og det motiverede folk til handling.«

Et bizart cirkus

En hær af pressefotografer og tv-journalister står foran hovedindgangen til FN-bygningen og venter på de forskellige stats- og regeringslederes ankomst. Køen til sikkerhedskontrollen snor sig ti blokke væk. Stemningen er kaotisk, og det hjælper ikke på de jakkesætsklædte diplomaters tålmodighed, at formiddagstemperaturen har passeret 30 grader.

Inde i salen taler den unge svenske aktivist Greta Thunberg dunder imod de globale magthavere, mens en 87-årig brasiliansk indianerhøvding og en håndfuld aktivister synger »Red Amazonas« i lobbyen.

Dan Jørgensen venter på at skulle holde en tale til Energy Action Forum i The Ford Foundation, hvor han skal præsentere Danmarks ambitiøse klimamål.

Dan Jørgensen venter på at skulle holde en tale til Energy Action Forum i The Ford Foundation, hvor han skal præsentere Danmarks ambitiøse klimamål.

Betina Garcia

Ved siden af maler multimilliardæren Michael Bloomberg lodrette blå streger på et stort hvidt lærred for at symbolisere menneskets åndedrag. FN’s klimatopmøde er på mange måder et bizart cirkus.

Lidt efter ankommer Dan Jørgensen og den danske delegation. Det er nu, ministeren skal ud på sin hovedmission om at få trykket hånd med de rigtige mennesker. Sikkerhedsopbuddet er enormt, og pressen er forment adgang til bygningens anden sal, hvor den politiske speeddating mellem stats- og regeringsledere som regel finder sted.

Et par timer senere kommer pressechefen begejstret ud og fortæller, at Dan Jørgensen er løbet på »den lille franskmand«, præsident Emmanuel Macron, der kom gående forbi på gangen.

Få øjeblikke senere sker det, som den danske delegation har ventet på. I et hjørne af bygningen står den kinesiske delegation og chefforhandler, Xie Zhenhua, med sit karakteristiske overbid og store smil. Kineseren var venner med den mangeårige miljøminister Svend Auken, og det er et oplagt samtaleemne for klimaministeren, der har stået i politikerlære under Auken.

De to politikere udveksler et par ord, trykker hinanden i hånden, og det er det. Sådan genfortæller Dan Jørgensen det i hvert fald.

Det kan virke underligt, at en dansk minister er i så godt humør over en kort pull-aside. Men i den her verden tæller hvert eneste håndtryk.

»Det er virkelig vigtigt, at jeg er tæt på ham.«

Et nyt niveau

Et sjældent roligt øjeblik har indfundet sig i skyskraberen hos den danske FN-mission. En embedsmand henter en cola-light til Dan Jørgensen. Klimatopmødet er gået over forventning, konstaterer ministeren. Punkterne på ønskelisten er krydset af.

– Er det ikke naivt, at et lille land som Danmark kan komme og gøre en reel forskel, bare fordi vi har sat et ambitiøst klimamål?

»De her dage viser, at det er langt fra naivt. Når så mange forskellige aktører taler så flot om Danmark, så viser det, at der bliver lagt mærke til, hvad vi gør. Og det er årsagen til, at vi gør det. Så nej, jeg er kun blevet bekræftet i, at det er den rigtige strategi.«

– Hvad får dig til at tro, at de lande, der har rost Danmark på et FN-topmøde, reelt går hjem og reducerer deres udledning?

»Man viser kun de lande frem, der går forrest. Og der er vi førende. Det her møde giver ikke reduktioner i sig selv. Men det er en enormt vigtig opgave, at vi er til stede og laver arbejdet. Fanden skulle stå i at lave de meget svære samfundsomvæltninger, som vi jo primært laver for at få andre med, hvis andre så ikke opdagede det. Det hænger jo sammen,« siger Dan Jørgensen.

– Når man sidder på tilskuerrækkerne, lyder det ellers som mange af de samme floskler, vi har hørt i årevis. Tror du reelt på, at der denne gang bliver skabt den nødvendige forandring?

»Jeg vil sige, at jeg har arbejdet med det her i 20 år. Så jeg synes, der er en vis vægt bag, når jeg nu siger, at jeg har ikke oplevet noget lignende før. Ikke det her niveau af engagement. Vi har eksempelvis set, at Slovakiet nu har meldt sig ind i kampen. Det viser, at det fører til konkret handling. Så hånden på hjertet. Ja, det betyder noget.«

Den danske delegation går i samlet flok fra et arrangement til en middag søndag aften i New York. På hvert gadehjørne er der politi. Donald Trump er i byen, så der er ekstra mange sikkerhedsforanstaltninger.

Den danske delegation går i samlet flok fra et arrangement til en middag søndag aften i New York. På hvert gadehjørne er der politi. Donald Trump er i byen, så der er ekstra mange sikkerhedsforanstaltninger.

Betina Garcia
Man får propper i øerne, når elevatoren nærmer sig 45. etage i det spritnye og ekstravagante Hudson Yards på Manhattans West Side. Fra baren er der uforstyrret panoramavue over New York skyline og den orange sol, der er ved at gå ned bag Hudson River mod syd.

Klimatopmødets sidste danske reception har fået navnet »Winning together«. Her er diplomater, ministre og erhvervslivets spidser, og aftenens hovedtaler er statsminister Mette Frederiksen.

Det er Dan Jørgensens sidste stop, inden han og delegationen skal hjem. Ministeren står i en klynge af mennesker, og Cola Light’en er skiftet ud med en øl. Fire unge konsulenter fra en stor dansk virksomhed griner på de rigtige tidspunkter.

Pludselig lyses rummet op af fotojournalisternes blitz, og en nydelig og ældre sydkoreansk herre træder ind ad døren med vagter omkring sig. Det er FN’s mangeårige generalsekretær Ban Ki-moon – en af hovedarkitekterne bag Parisaftalen, der samlede det meste af verden om et fælles klimamål.

Han bevæger sig langsomt frem for at hilse på den danske statsminister, og en ring af mennesker samler sig straks omkring dem. Over deres hoveder er luften fuld af iPhones.

Da der senere opstår et kort hul i mandsopdækningen af Ban Ki-moon, spørger jeg ham til Danmarks klimamål. Nytter det reelt noget, i forhold til om resten af verden hæver indsatsen i kampen for at undgå et katastrofalt klimakollaps?

»Jeg forstår dit spørgsmål. Men Danmark er et af få idollande, når det kommer til klima- og bæredygtighedsmål,« svarer Ban Ki-moon.

»Jeg er meget taknemmelig for, at Danmark har sat så ambitiøst et mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent. Det er enormt stort, og jeg håber, at det får flere lande til at følge efter. Det er en smuk tanke fra smukke Danmark, og jeg håber, at vores forsøg på at gøre verden mere bæredygtig vil få et smukt resultat.«

Dan Jørgensen venter på at få lavet et videointerview søndag aften efter en travl dag, hvor han har haft mange møder og præsentationer forud for mandagens klimatopmøde.

Dan Jørgensen venter på at få lavet et videointerview søndag aften efter en travl dag, hvor han har haft mange møder og præsentationer forud for mandagens klimatopmøde.

Betina Garcia

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Stahlschmidt Møller

Godt set af Dan Jørgensen:"Martin Luther King sagde jo ikke: Jeg har et mareridt. Han sagde: Jeg har en drøm."

Alvin Jensen, Nette Skov og Michael Svennevig anbefalede denne kommentar

Dan Jørgensen er en popstjerne i dansk politik.
Det ingenting der udgydes har en fantastisk opsætning.

Hans Larsen, Ole Arne Sejersen, Martin Sørensen, Erik Winberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jens Henrik Thormann

Vi venter stadig på det proaktive svar fra Blå Blok (selv om vi jo godt ved, det ikke kommer)!

Alvin Jensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Martin Luther King's drøm havde en helt anden, fundamental vision om lighed, mellemfolkelighed og fred i sig ... end Dan Jørgensen og den danske regerings populistiske script. Virker som en billig pastiche.

Achim K. Holzmüller, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Annette Holm og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Hvor er det dog en rodet artikel med masser af smiger og tomme ord masser af ingenting.
En masse ingenting om hvilke møbler Dan sidder i og hans træning altså - hold da helt fest hvor tomt :-O
En stor gasballon - jeg er overrasket over de positive kommentarer fra andre.

Flemming Berger, Erik Winberg, Susanne Kaspersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

"...Ved siden af maler multimilliardæren Michael Bloomberg lodrette blå streger på et stort hvidt lærred for at symbolisere menneskets åndedrag..." – De "blå streger“ er kunstværket "Breath with me" (2019) af den danske kunstner Jeppe Hein: https://news.artnet.com/art-world/jeppe-hein-breathe-1662568

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor støtter Danmark afbrænding af Amazonas?

EU-Mercosur-aftalen (såkalt frihandel).
1000 nye brande i Amazonas startes hver dag.

I den virkelige verden, hvor befolkningerne lever, modarbejder Danmark/EU befolkningens interesser, med deregulering og afbrænding af Amazonas for klimakatastrofe skabende såkaldt frihandel.

There has been a decline in world growth.
Citat David Lipton Acting Managin Director IMF
d. 25 september 2019

David Lipton mener, afmatning af den globale samlede økonomiske vækst, til lidt over 3% global fremgang fra 4% et stort problem.

IMF ønsker bedre betingelser for ‘acceleration’ af de menneskeskabte klimaforandringer, da global samlet set økonomisk vækst, er drevet af 98% energi fra afbrænding af olie, kul og gas.

IMF og EU arbejder hårdt på, at slå vores bør ihjel og IMF opfordre EU til at arbejde hårdere på, at slå vores børn ihjel.

Tag ikke fejl af dette!

Er Statsministeren der har underskrevet EU-Mercosur-aftalen på befolkningens side?

Fra link om Mercosur.
“MPs in Austria have dealt a blow to the EU's landmark trade deal with South America's economic bloc, by demanding a government veto on the deal.

The draft free trade agreement took 20 years to complete and the EU has described it as its biggest so far.
France and Ireland have already warned they will reject the deal if Brazil does not do more to curb fires in the Amazon rainforest.

Austrian groups say the deal must do more to tackle environment issues.
All but one of Austria's main parties rejected the deal in a parliamentary sub-committee, from the far right to the centre left.

Mercosur includes four South American economies - Brazil, Argentina, Uruguay and Paraguay. A fifth member, Venezuela, is currently suspended.

Without backing from every government in the EU, the Mercosur deal cannot go through.”
Link: https://www.bbc.com/news/world-europe-49753210

Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er en skandale, at vores politikere ikke siger lige ud, om de ‘NU’ støtter befolkningens interesser!

Det vores politikere har fået at vide i New York er, at bl.a. deres nøglen fra at handle på Danmarks CO2 udledning i årtier, vil komme til at koste milliarder af menneske liv.

Vores politikere er ikke helte, de sidder på første række for at hører bedre, hvad der bliver sagt.

Global Sustainable Development Report 2019: The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Rapporten er skrevet til beslutningstager på nationalt højeste niveau for, at kunne træffe beslutninger i ‘befolkningens interesse’ på ledelses niveau.

Tid er en vigtig faktor her, jeg kan naturligvis ikke udtale mig kvalificeret om, hvad borgerne personlig, hver især har forstået, men der er ingen der i årevis, på national ledelses niveau, der har været i tvivl om at tiden til handling var overskredet i befolkningens interesse, for mange år siden.

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Alvin Jensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Jeg kan læse negativitet hos flere her- ok, men hvis bare lidt af ordgyderiet er rigtigt er det vel ikke så ringe endda.
Vi skal ikke være naive og tror ændringer sker lige her og nu og gad vide om vi der læser her er parate til at smide vores luksus væk og kun cykle og ellers bruge det offentlige o.s.v.
Er det nu så galt at vise mennesket Dan Jørgensen i den alvor som også eksisterer?