Interview
Læsetid: 6 min.

Mellem politi og demonstranter sidder en pige i skudsikker vest og læser op af forfatningen

De seneste uger har i titusindvis af russere været på gaden i Moskva for at demonstrere mod, at en række oppositionskandidater var blevet forhindret i at stille op til det nyligt afholdte lokalvalg. Olga Misik, en 17-årig studerende, er blevet ikon på protesterne. Information har mødt hende i København
Jeg er aldrig bange til demonstrationerne. Det er svært at forklare hvorfor. Når jeg tænker på det eller ser billeder fra demonstrationerne i dag, ser det voldsomt ud, men det var ikke noget, jeg lagde mærke til, da jeg var midt i det, fortæller Olga Misik

Jeg er aldrig bange til demonstrationerne. Det er svært at forklare hvorfor. Når jeg tænker på det eller ser billeder fra demonstrationerne i dag, ser det voldsomt ud, men det var ikke noget, jeg lagde mærke til, da jeg var midt i det, fortæller Olga Misik

Alexei Abanin

Moderne Tider
14. september 2019

Der sidder en pige i en skudsikker vest på gaden i Moskva.

Hun sidder i skrædderstilling midt på asfalten, mens kampklædte betjente i høje snørestøvler og sorte hjelme med visir står bag hende og spærrer gaden for de demonstranter, som indtil for kort tid siden var på vej ned ad gaden. De har trukket deres stave. Mellem betjentene og de forreste demonstranter er der et par meter asfalt, og her sidder Olga Misik.

Hun læser op af den russiske forfatning, artikel 29 og 30 om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og mens hun læser op, samler en gruppe af fotografer og journalister sig omkring hende. Det er søndag den 27. juli klokken 15.58.

Billedet er taget af den russiske fotograf Alexei Abanin til en demonstration mod det russiske styre. De seneste måneder har titusindvis af russere været på gaden i Moskva for at demonstrere mod, at 57 oppositionskandidater er blevet forhindret i at stille op til det lokalvalg, som blev afholdt i Rusland søndag.

I dagene efter demonstrationen blev billedet af Olga Misik delt på de sociale medier og bragt i en række internationale medier, hvor de i blandt andet The New York Times blev beskrevet som et »symbol« på protesterne mod styret.

Olga Misik

  • 17 år.
  • Født og opvokset i Voskresensk i udkanten af Moskva.
  • Har siden september 2018 ugentligt deltaget i demonstrationer mod den russiske regering.
  • Begyndte i september i år på universitetet i Moskva, hvor hun studerer journalistik

Demonstrationerne er fortsat uge efter uge og handler nu ikke kun om den demokratiske proces i forbindelse med lokalvalget, men om den demokratiske tilstand i landet. 

»Først og fremmest kæmpede vi for de lokale valg. Men nu handler det også om, at myndighederne arresterer os demonstranter ulovligt, og det handler også om de demokratiske principper,« siger Olga Misik, som var i København i denne uge for at tale på Ungdommens Folkemøde i København og i den forbindelse havde en time til at tale med Information på Ungdommens Folkemødes kontor i København.

Artikel 29 og 30

Olga Misik begyndte at demonstrere mod styret for et år siden.

Hun har deltaget i demonstrationer mod en højere pensionsalder og mod fængslingen af den undersøgende journalist Ivan Golunov, men blev for alvor engageret i demokratibevægelsen under demonstrationerne for de 57 kandidater, som er blevet udelukket fra at stille op til lokalvalget. Demonstrationerne har med op mod 60.000 deltagere været de største i Rusland i mere end seks år.

Den 27. juli var Olga Misik sammen med en gruppe demonstranter på vej mod Moskvas rådhus. De havde aftalt at gå gennem Moskvas gader for senere at mødes på pladsen ved Moskvas rådhus, men allerede inden grupperne nåede frem til pladsen, blev de stoppet af kampklædte betjente. 

»Vi havde planlagt, at det skulle være en stor demonstration, men myndighederne havde sat en specialstyrke ind for at forhindre os i at demonstrere. De havde nået at lukke alle gader af, som førte op til rådhuset, og hvis man gik mod politiet, så brugte de vold. Så det endte med, at vi stod i sidegaderne.«

Olga Misik stod i den forreste række af demonstranter sammen med en ven. På et tidspunkt tog vennen en udgave af den russiske forfatning frem og foreslog, at hun skulle læse op af den.

»Det gjorde jeg. Først gik jeg frem og tilbage langs rækken af betjente, mens jeg læste op fra forfatningen. Men på et tidspunkt lagde jeg mærke til, at der blev helt stille. Folk stod bare og lyttede,« siger Olga Misik.

»Så kom den ledende politimand op foran betjentene og sagde, at demonstrationen var ulovlig og derfor skulle opløses. Det skabte et mellemrum mellem politiet og demonstranterne, hvor jeg gik ind og satte mig.«

Olga Misik satte sig i skrædderstilling på asfalten med forfatningen mellem hænderne og begyndte at læse højt af artikel 29 om ytringsfrihed og artikel 30 om forsamlingsfrihed: »Alle har ret til at tænke og tale frit,« »Censur skal ikke tillades,« »Alle har ret til at forsamle sig.«

»Der står blandt andet, at det i Rusland er lovligt at forsamle sig og demonstrere fredeligt. Vi var mødt op til en fredelig demonstration, som de prøvede at stoppe. Det var dem, der brød loven, og ikke os.« 

»Der er nogle ting i Rusland, som er helt absurde, og som jeg gerne vil være med til at ændre. Der er flere, som har sagt til mig, at hvis jeg fortsætter, så vil jeg en dag komme i fængsel. Men det gør ikke, at jeg ikke vil fortsætte.«

– Var du bange?

»Nej«

– Hvorfor ikke?

»Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er aldrig bange til demonstrationerne. Det er svært at forklare hvorfor. Når jeg tænker på det eller ser billeder fra demonstrationerne i dag, ser det voldsomt ud, men det var ikke noget, jeg lagde mærke til, da jeg var midt i det.«

Mens Olga Misik sad og læste op af forfatningen, begyndte journalister og fotografer at samle sig omkring hende. Man kan se på videooptagelser på nettet, hvordan en gruppe af fotografer i gule veste stillede sig omkring hende i en halvcirkel, mens hun sad på asfalten. Det hele varede nogle få minutter. Så blev demonstrationen opløst af politiet, som i løbet af dagen tilbageholdt flere end 1.000 personer. Olga Misik blev ikke anholdt, men fulgte efter politiet hen til pladsen foran Moskvas rådhus, som indtil da havde været afspærret for demonstranterne.

»Jeg ville gerne vide, hvad der skete efterfølgende. Folk begyndte at forlade demonstrationen, men jeg gik hen til pladsen, hvor politiet var begyndt at gå ind i deres busser for at køre væk. Jeg spurgte en af lederne i politiet, om vi måtte være der, og det måtte vi gerne. Men pludselig kom der en anden betjent, som kunne genkende mig fra tidligere. Så blev jeg anholdt.«

Olga Misik blev ført ind i en bus og kørt væk sammen med omkring 20 andre demonstranter. I alt blev flere end 1.000 personer anholdt under demonstrationen den 27. juli. FN’s menneskerettighedskontor har efterfølgende udtalt kritik af de russiske myndigheder og deres håndtering af demonstrationen.

»Det bliver sværere at ytre sig«

I ugerne efter gik russerne igen på gaden i Moskva. 

Det blev med op mod 60.000 demonstranter de største demonstrationer mod den russiske regering i syv år, selv om myndighederne forsøgte at forhindre demonstrationerne ved at foretage præventive anholdelser og på andre måder forsøgte at forhindre demonstranterne i at samles. I ugerne frem mod valget søndag er demonstrationerne fortsat – og ifølge Olga Misik vil de fortsætte de kommende uger.

— Hvad ville du ønske, var anderledes i Rusland?

»Alt. Men til at begynde med, at man opløser det specialpoliti, som bliver sat ind mod demonstranterne, og fjerner de tiltag, man har lavet for at forebygge ekstremisme, men som i virkeligheden bliver brugt til at stoppe fredelige demonstrationer.«

»Generelt ville jeg ønske, at der var en positiv udvikling i forhold til borgernes rettigheder. De ting, der står om ytringsfrihed i forfatningen, bliver ikke overholdt. Det bliver sværere og sværere at ytre sig, og det kan man også se på den måde, som myndighederne griber ind over for os de seneste uger. I marts blev der vedtaget en ny lov, som betyder, at man ikke må tale dårligt om magten. For eksempel må man ikke sige noget dårligt om præsidenten.«

– Tror du, I kan ændre noget?

»Jeg tror, Rusland vil ændre sig, men det er en langsom proces. Vi kommer måske til at se nogle mindre ændringer i løbet af fem år og større ændringer om ti eller 15 år.«

– Hvad får dig til at tro på det?

»Mange steder i verden har vi set en udvikling, hvor man har kæmpet for et bedre samfund og opnået det. Det er også det, der er sket i Europa, hvor man tidligere har haft censur. Det vil også ske i Rusland.«

»Der var på et tidspunkt en fra politiet, som sagde til mig, at han var på vores side. Mange i politiet er unge under 30, og jeg ved, at mange af dem i virkeligheden er på vores side.«

Ved lokalvalget den 8. september fik præsident Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, markant færre stemmer end ved det foregående valg. I Moskva gik Forenet Rusland tilbage fra 38 mandater ved sidste valg til 23, mens oppositionen gik frem og samlet fik 22 mandater. Forenet Rusland har stadig flertal i alle 16 regioner, men flere kommentatorer betegner valget som et nederlag for Putin, og i det amerikanske magasin Time betegnes det som et »næsten revolutionerende gennembrud« for oppositionen. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her