Læsetid: 4 min.

I retten: »De tror måske, at jeg er ligesom min søn«

Hver uge følger Information en retssag fra tilhørerpladserne. I lokale 28 i Københavns Byret er 61-årige M tiltalt for at have forsøgt at smugle et simkort ind til sin søn i fængslet
Tiltalte nægter, at han vidste, at der lå et simkort i bukserne.

Tiltalte nægter, at han vidste, at der lå et simkort i bukserne.

Mia Mottelson

21. september 2019

M er 61 år. Han er nybarberet og har en nystrøget, stribet skjorte på med opsmøgede ærmer, så man kan se hans mørke hår på hans underarme og hænder.

M er tiltalt for at have forsøgt at smugle et simkort ind til sin søn i fængslet ved at pakke det ind i sølvpapir og lægge det i møntlommen i et par bukser. M nægter sig skyldig.

»Når dommeren kommer, skal du rejse dig,« forklarer M’s forsvarer, Mikael Skjødt.

»Okay,« svarer M forsigtigt.

»Det skal nok gå,« beroliger Mikael Skjødt.

M tager sine briller af og på, alt efter om han kigger på sin mobil eller rundt i retslokalet. Efter ti minutters tid går døren op, og retsformanden og to domsmænd kommer ind.

’Han har skiftet nummer mange gange’

M bliver bedt om at sætte sig bag vidneskranken. Her forklarer han, at hans søn på 33 år sidder i fængsel. I december sidste år fik M en besked fra sønnens advokat om, at sønnen manglede penge og tøj. Derfor gik M og hans kone ind på sønnens værelse – han boede hjemme på det tidspunkt – og samlede noget tøj sammen og lagde det i en sort plastikpose.

Anklageren mener, at simkortet var pakket ind med henblik på at blive smuglet ind i fængslet.

Mia Mottelson
Dagen efter kørte M til Vestre Fængsel og afleverede posen til nogle fængselsbetjente, som ville tjekke indholdet igennem, inden det blev givet videre til M’s søn.

»Afleverede du et par bukser,« spørger anklageren.

»Ja, der var bukser, undertøj og sokker,« svarer M.

»Vidste du, at der var et simkort i bukserne,« spørger anklageren.

»Nej, jeg er hans far, hvorfor skulle jeg give ham flere problemer,« svarer M og fortsætter:

»Jeg havde ikke tænkt på, at jeg skulle kigge i alle lommerne. Jeg tog bare noget tøj.«

»Hvordan er simkortet havnet i bukserne,« spørger anklageren.

»Det er ikke første gang, min søn er i fængsel. Han har prøvet det før. Og han har skiftet nummer mange gange – han skifter to-tre gange om året.«

En sms dagen før

Det er blevet forsvarer Mikael Skjødts tur til at stille spørgsmål. Han bruger en del tid på at dokumentere, at M afleverede tøjet, fordi han dagen inden havde fået en sms fra sin søns advokat om, at sønnen manglede penge og tøj.

Mikael Skjødt beder M om at finde sms’en fra advokaten. M tager sine briller på og finder den hurtigt. Han rejser sig op og viser den til anklager, retsformand og de to domsmænd, der alle takker og nikker.

»Man kan tidsmæssigt se, at M afleverer posen med tøj, efter han har fået en besked fra advokaten. Det er altså ikke planlagt gennem længere tid. Derudover indeholdt posen kun et simkort og ikke en telefon, så sønnen kunne bruge simkortet,« konstaterer Mikael Skjødt.

’Jeg vil gerne have det overstået’

Vidnet, den fængselsbetjent, der fandt simkortet, er ikke mødt op. Derfor holder retten en kort pause, mens anklageren prøver at ringe for at få fat på betjenten.

M spørger Mikael Skjødt, hvor lang tid retssagen kommer til at tage.

»Der er afsat to timer og et kvarter, men så lang tid kommer det ikke til at tage,« svarer Mikael Skjødt.

»Jeg vil gerne have det overstået. De tror måske, jeg er ligesom min søn.«

»Har han fået dommen?«

»Ja, ti måneder.«

Konspirationsteori

Vidnet dukker ikke op. I stedet bliver M bedt om at sætte sig bag vidneskranken igen, og Mikael Skjødt spørger ind til M’s personlige forhold.

M forklarer, at han i øjeblikket er på et jobsøgningskursus gennem sin fagforening. Han har tidligere kørt taxa, men det kan han ikke mere. Han fortæller også, at hans kone er meget syg. Det var derfor, at hun ikke var med til at aflevere plastikposen med tøj.

Forsvareren siger, at tiltalte kun har gjort, hvad alle andre forældre ville have gjort.

Mia Mottelson
Bagefter begynder anklageren på sin afsluttende procedure. Hun rejser sig op og fortæller, at anklagemyndigheden mener, at M skal have en ubetinget straf på syv dage.

»Simkortet lå i møntlommen sammen med tykt presset sølvpapir, der formentlig har skullet sløre for det i en bagageskanner. Der er tydelige tegn på, at det er pakket for at blive smuglet ind.«

»Hvis det ikke forholder sig sådan, skulle sønnen have pakket simkortet ned, allerede inden han blev varetægtsfængslet. Det er jo ret påfaldende, hvis det er tilfældet,« slutter hun.

Mikael Skjødt procederer for frifindelse. Han argumenterer for, at det ikke var M’s hensigt at overtræde straffeloven.

»Jeg er fuldstændig uenig med anklageren. M får en besked fra sin søns advokat om, at han gerne vil have noget tøj ind. Så gør forældrene det, alle andre forældre ville gøre, de pakker hans tøj, sko, strømper osv.«

»Det er én stor forkromet konspirationsteori, man er ude i, hvis der skal ske domfældelse,« slutter Mikael Skjødt.

Efter at have voteret i kort tid kommer retsformand og domsmændene tilbage.

M bliver frifundet. Han ser lettet ud og kigger op, da dommen bliver afsagt.

Imens forklarer retsformanden, at de ikke finder det bevist, at M vidste, der var et simkort i bukserne.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da jeg læste det her, blev jeg først ked af det, så gal, så rasende! over at en anklager hos det danske politi spilder, ja spilder! rettens tid, og bruger skattepenge på at køre en sag som den her! Som i forvejen er megatynd!

Man føler sig helt hensat til Olsenbandens og kriminalkommissærens belæring af den unge betjent om at der lovlig kriminalitet og ulovlig kriminalitet, og al den lovlige kriminalitet, som de store banker, firmaer mm. begår, skal man bare lukke øjnene for, mens den kriminalitet som den lille mand begår, ja den skal forfølges med dobbelt styrke!