Klumme
Læsetid: 2 min.

Den Røde Vinskole: I vinens verden er Petrus noget af et namedrop

Informations vinskole giver venstrefløjen rødvinen tilbage! I sidste uge gennemgik vi den maskuline cabernet sauvignon, og nu er turen kommet til hans kone: Den bløde, runde merlot, som Peter Brixtofte elskede så højt …
Informations vinskole giver venstrefløjen rødvinen tilbage! I sidste uge gennemgik vi den maskuline cabernet sauvignon, og nu er turen kommet til hans kone: Den bløde, runde merlot, som Peter Brixtofte elskede så højt …

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
7. september 2019

Du er en god venstreorienteret. Du ved alt om det meste, men intet om den rødvin, du bæller, mens hele verdenssituationen bliver vendt. Det skal der laves om på! Og først må du lære druerne at kende. Der findes et utal, men bare rolig – sommelier Nana Wad har udvalgt de 13 vigtigste:

Ugens lektion: Merlot

Sidste uges lektie var kong Cab., druernes imperialist over dem alle, og jeg håber, det gik godt med at få læst lektierne. Denne uges drue er en dame, om end den ofte forveksles med caberernet sauvignon.

Og det er ikke uden grund, for merlot kan betragtes som cabernet sauvignons kone. I hvert fald i hjemregionen Bordeaux, hvor den supplerer cabernet, når han bliver for stivnakket, streng og tannisk.

Så blødes der op med den runde, dybe, lidt blidere merlotdrue.

Merlots drueskind er ikke så kraftigt som cabernets, så den modner typisk tidligere, hvilket betyder, at den har mulighed for at udvikle en del sukker og knap så meget tannin (garvesyre) som sin mand.

Udseendemæssigt er selve merlotdruen også anderledes end cabernet. Mens cabernet sauvignon har en mere tætpakket figur og tykhudet skal, er merlotdruen som en kvindekrop med runde, bløde hofter og tynd, sart hud. 

Merlot er kendt for sine noter af blomme, chokolade og hindbær, og den kan både give en blød og bamset rund vin uden kanter, men den kan sandelig også kvinde sig op og give dybe, sofistikerede vine. Nogle vil kende til vinen ’Petrus’, som er noget af et namedrop i vinenes verden og lavet på 100 procent merlot.

Ugens lektie: Prøv en amerikansk Chateau Ste. Michelle merlot fra Columbia Valley, Washington State 2015 foran pejsen – hvis du har sådan én – og mærk en imødekommende vin! Prøv, om du kan dufte læderet og smage blommer, lakrids eller kirsebær.

Smagsdommeren: Det signalerer du, hvis du drikker merlot

»If anyone orders Merlot I am leaving. I am not drinking fucking merlot!« Disse to sætninger er en vigtig del af 00’ernes filmhistorie, og de fleste har nok gættet, at de er fra filmen Sideways med Paul Giamatti i hovedrollen som Miles, der kun vil drikke vine lavet på pinot noir.

Filmen ødelagde nærmest Merlots omdømme blandt vininteresserede, og havde det ikke været for Peter Brixtoftes hang til Petrus, der netop er lavet på merlot, ville de fleste nok også kategorisere vinen som kedelig – ja måske endda småborgerlig. 

Ugens grand cru-tip: Som hovedregel kan man regne med, at rødvine mister farve med tiden. Farvemolekylerne dør simpelthen, og mens de mørke, næsten lillafarvede vine som regel er unge, har de lysere og mere rødlige nogle flere år på bagen.

Merlot kan sagtens frembringe fløjlsblød vin, som Vedbæk-borgere i lyserøde poloer, guldrolex og åbne Porche Boxtere gerne betaler for i dyre domme hos Philipsson – vinhandleren, som Niels Lillelund engang slog ihjel i en roman.

Men der kommer aldrig for alvor spræl i merlot, så langt de fleste flasker merlot hører hjemme på supermarkedshylderne i kategorien tre for 149.

Joachim Sperling, er cand.polit., vinentusiast og højreorienteret socialdemokrat. Hver uge fortæller han, hvad det er for en slags mennesker, der drikker ugens drue.

Serie

Den røde vinskole

Du er en god venstreorienteret. Du kan akademisere over Trump, Brexit og formandsopgøret i Venstre. Men du ved intet om den rødvin, du bæller, mens du vender hele verdenssituationen. Det skal der laves om på nu. God rødvin er for alle, og det er ikke et borgerligt skråplan at kunne ane noter af solbær, læder og stald. Den Røde Vinskole gennemgår henover efteråret de 13 vigtigste blå druer.

Læs med – og husk at drikke dine lektier!

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skønt at naturen ligefrem har frembragt en drue og en tilhørende vin til os småborgere, jeg føler mig helt beæret. Og så er kulturen endda så raffineret, at når småborgeren vokser efter sin hensigt og blive kapitalist, så kan han forblive tro mod sine rødder i Merlot - men blot skifte mærke til Petrus!