Feature
Læsetid: 10 min.

Sand er blevet mange penge værd. Så mange, at nogle vil slå ihjel for det

Den moderne verden er bygget på sand, men sand er en ressource, der er ved at blive mangelvare. Reserverne med sand, der kan bruges til byggeri, er ganske enkelt ved at slippe op. I dele af verden er sandet nu så værdifuld, at kriminelle aktører slår ihjel for få fat på det
Sand er ikke bare sand. Og det sand, der kan bruges til byggeri, er ved at blive så sparsomt, at kriminelle er klar til at slår i hjel for at få adgang til det.

Sand er ikke bare sand. Og det sand, der kan bruges til byggeri, er ved at blive så sparsomt, at kriminelle er klar til at slår i hjel for at få adgang til det.

Moderne Tider
7. september 2019

Gravkoen vipper forover af vægten fra sandet, da den løfter skovlen. Et kort øjeblik svæver dens bagende i luften. Da den igen lander på jorden, kan føreren langsomt bakke ud af bunken med skovlen fyldt. Han kører på byggefirmaet NCC’s søplads i Avedøre i udkanten af København.

Her ligger spredte bunker sand, som sandsugerskibe har suget op fra havbunden i Faxe Bugt og Køge Bugt. Der lyder en dyb, monoton rumlen fra produktionsanlæggets maskiner, mens rullebånd fører sandet ind i anlægget for at blive sorteret. Når det kommer ud igen, er det betonsand – klar til at komme i betonblanderen og blive brugt i det næste store byggeprojekt et sted i Storkøbenhavn.

Produktionen i Avedøre virker måske ensformig og udramatisk, men ude i verden udspiller der sig et drama om det sand, vi bruger til at lave cement og beton. I dag er vores forbrug af sand nemlig så stort, at jordens naturlige gendannelse ikke længere kan følge med.

Ifølge fremskrivninger vil vi i 2060 ramme et loft over, hvor hurtigt vi kan bygge på verdensplan, fordi der ikke er nok tilgængeligt sand tilbage.

Den globale sandkrise

Allerede nu kan konsekvenserne af vores overforbrug mærkes: Overdreven minedrift har forstyrret naturen i så høj grad, at økosystemer er blevet ødelagt, og mennesker har mistet deres hjem. Nogle steder i verden har den store efterspørgsel på sand ligefrem skabt et illegalt sandmarked styret af den kriminelle underverden.

Det er ikke en overdrivelse at kalde det en decideret krise, og det er noget, den danske geograf og ph.d. Mette Bendixen kan fortælle om. Hun forsker i løsninger på global sandmangel ved University of Colorado, og hun siger, at situationen er mere kritisk, end de fleste er klar over.

»Sand er en ressource, vi tager for givet. Det er fuldstændig essentielt i moderne byggeri, og så længe, vi bliver flere mennesker på jorden, bliver vores behov for sand også større. Især når så mange mennesker bosætter sig i store betonjungler,« siger Mette Bendixen.

En WWF-rapport om sandminedrift viser, at vi i 2018 udvandt et sted mellem 32 og 50 milliarder ton sand på verdensplan. Når vi ikke ved det mere præcist, er det fordi, der mangler overvågning for sandudvinding.

Cementproduktionen kan til gengæld give et indtryk af den voksende efterspørgsel, da cement er nødvendigt i betonproduktion: I 2018 blev der brugt 4,1 milliarder ton cement på verdensplan ifølge tal fra USA’s forskningsagentur US Geological Survey. Det er mere end dobbelt så meget som i 2001.

Ud over byggeri går meget af sandforbruget også til landindvinding. Det er for eksempel, når Kina bygger kunstige øer eller udvider en by ud i havet. Et dansk eksempel er planerne om at udvide Avedøre Holme i København med en ny bydel, der skal ligge på syv kunstige øer.

Økosystemer bliver ødelagt

Kombinerer man en voksende efterspørgsel med manglende overvågning, står vi med et problem. For i nogle dele af verden er der meget lidt kontrol med, hvor sandet bliver taget fra.

»Vi ved ikke, hvor meget sand, der bliver udvundet. Vi ved ikke, hvor det bliver brugt. Det er ikke sådan, at vi i morgen vågner op, og så er der ikke mere sand i verden. Men problemet er, at vi ikke har noget globalt overblik og derfor ingen kontrol med udvindingen. Og det er helt indlysende, at når man påvirker de naturlige systemer så meget, som man gør, får det store konsekvenser for naturen og de mennesker, der bor i området,« siger hun.

Der er mange eksempler på, at ureguleret minedrift har forvoldt skade.

Et af dem findes i Vietnam langs Mekongfloden og dens forgreninger. Her er flodbredden kollapset, fordi store mængder flodsand er blevet fjernet ulovligt. Derfor er huse styrtet sammen, og landbrugsjorden og dyrelivet er blevet forringet.

I marts kunne National Geographic reportere, at Vietnams regering forventer, at 500.000 mennesker bliver nødt til at flytte fra området omkring Mekongfloden, fordi de har mistet deres hjem eller deres levebrød. Ifølge vietnamesisk forskning, vil landet løbe tør for byggesand allerede i 2023.

Kun et spørgsmål om penge

På grund af høje transportomkostninger bliver sand typisk udgravet tæt på området, hvor det skal bruges. Men lande med høj befolkningstilvækst i byerne skal bruge store mængder sand og grus til nye byggerier, og hvis de er rige nok, er transportomkostninger ikke en stopklods.

»Noget, der både er fascinerende og absurd, er de her skøre byggerier i Mellemøsten, der bliver bygget med strandsand importeret fra Australien – for eksempel i Dubai. Det er selvfølgelig både dyrt og har også store konsekvenser for klimaet at transportere store mængder sand tusindvis af kilometer over diverse oceaner,« siger Mette Bendixen.

Det kan måske lyde underligt, at ørkenstater som Qatar og De forenede Arabiske Emirater er nødt til at importere sand fra andre kontinenter for at bygge deres storbyer. Men deres eget ørkensand kan de ikke bruge, og for at forstå hvorfor må vi tilbage til NCC’s søplads i Avedøre.

Sand er ikke bare sand

NCC’s geolog og tekniske chef, Lars Møller Nielsen, kommer ind i kontorbygningen på søpladsen efter at have vist rundt i sandlageret og går i gang med at vaske hænder.

»Jeg sætter altid fingrene i et eller andet,« siger han, »sådan er det, når man er geolog.«

Lars Møller Nielsen har været i råstofbranchen siden 1986, og han forklarer, at der er vigtige parametre for, hvornår sand kan bruges til beton.

»I modsætning til, hvad mange tror, handler det ikke om sandkornets form. Det er en myte, at ørkensandkorn er for runde og glatte til at blive brugt i beton,« siger Lars Møller Nielsen.

Sand er en ressource, vi tager for givet. Det er fuldstændig essentielt i moderne byggeri, og så længe, vi bliver flere mennesker på jorden, bliver vores behov for sand også større, siger Mette Bendixen.

Sand er en ressource, vi tager for givet. Det er fuldstændig essentielt i moderne byggeri, og så længe, vi bliver flere mennesker på jorden, bliver vores behov for sand også større, siger Mette Bendixen.

I stedet er det manglende variationen i sandkornenes størrelser, der gør, at ørkensandet ikke kan bruges. Den gængse opskrift på beton siger, at man skal bruge omkring en tredjedel sand og en tredjedel grus.

Derudover skal man bruge 15 procent cement, der er lavet af kalk og ler, der også er råstoffer, vi udvinder fra jorden. Når vi taler om en global sandkrise, mener vi i virkeligheden en råstofkrise, for vi kommer til at mangle alle de råstoffer, vi bruger til byggeri.

For at opskriften skal fungere, er sandet nødt til at bestå af den korrekte blanding store og små sandkorn – ellers kan sandet ikke binde sig sammen til stærk og holdbar beton. På den arabiske halvø er alle sandkornene for eksempel mere eller mindre samme størrelse, og derfor kan de ikke bruges til beton. De kan heller ikke bruges til landindvinding, for variationen i kornstørrelsen er også nødvendig, når man bygger ny landjord.

Kvaliteten er afgørende

Der findes altså både højkvalitetssand og lavkvalitetssand: Hvis man skal lave betondæk indendørs, kan lavkvalitetssand gå an, men når man laver fundamenter, der bliver påvirket af vand, vind og vejr, bliver man nødt til at bruge højkvalitetssand.

Det er også afgørende for kvaliteten, om sandkornene består af flint, kalk, kridt, granit eller kvarts. I Saudi-Arabiens ørken består sandet for eksempel typisk af kalkkorn, og de er ikke særlig stærke. I Danmark har vi en udfordring med, at der er meget flint i vores sand, for det indeholder ofte stoffet opal. Det fortæller maringeolog Jørn Bo Jensen, der er tilknyttet den uafhængige forskningsinstitution GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

»Opal skal helst ikke komme i kontakt med vand. Hvis det bliver brugt til at bygge en svømmehal, kan det ekspandere og blive helt geléagtigt,« siger Jørn Bo Jensen.

Sandet er ikke ligeligt fordelt i Danmark. I Jylland findes der flest gode flintressourcer, mens der især på Sjælland findes flint, der indeholder opal. Det betyder, at sandkvaliteten generelt er lavere på Sjælland end i resten af landet.

Indtil videre har vi nok

Den store udfordring i Danmark er så, hvor sandets skal udvindes. Vi har ikke sandmangel på samme måde som i Asien, men vi når snart bunden i de reserver, der er udlagt til udvinding i dag. Region Hovedstaden vil allerede i år 2027 løbe tør for sand, grus og sten ifølge en fremskrivning lavet af ingeniørvirksomheden Niras for Danske Regioner. De andre regioner løber tør mellem 2032 og 2056.

Det betyder dog ikke, at der så ikke vil være mere højkvalitetssand i Danmark, understreger maringeologen Jakob Kløve Keiding.

»Geologisk set har vi masser af sand. Man kan sige, at de steder, der er udlagt til råstofudvinding i dag, er begrænsede. Men vi løber ikke tør for sand i jorden,« siger Jakob Kløve Keiding, der er geolog og leder af Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer hos GEUS.

Til gengæld betyder det, at der er brug for at udlægge nye områder til sandudvinding – det vil sige flere grusgrave og nye tilladelser til at suge sand fra havet. Og det kan det være svært at finde nye arealer til sandudgravning i et tætbebygget land som Danmark, for de færreste har lyst til at bo op ad en grusgrav.

Udvinding på havet har sine egne problemer, for selv om sandsugningen måske ikke generer mennesker, kræver det en grundig undersøgelse af området, hvis man skal undgå at skade fiskepopulationer og havmiljøet. Når man desuden skal tage højde for, hvor højkvalitetssandet er, kan vores sandforsyning være et regnestykke, der er svært at få til at gå op.

Kinas nye storbyer

I det sydlige Kina ligger metropolen Shenzhen ud til det Sydkinesiske hav. Firkantede højhuse tårner sig op over dens 12 millioner indbyggere. En enkelt skyskraber stikker op over dem alle: Det 600 meter høje Ping An Finanscenter, der om natten lyser gult, som et gigantisk, futuristisk fyrtårn. Går vi tilbage til 1980, var Shenzhen en mellemstor havneby med knap 60.000 indbyggere.

Den canadisk-amerikanske journalist Vince Beiser, der har skrevet bogen The world in a grain om den globale sandkrise, har rejst rundt i Asien for at undersøge det voksende sandbehov. Han fortæller om sin vantro overraskelse, da han besøgte Kinas storbyer.

»Det var utroligt. Overalt i landet er der nye byer på to millioner indbyggere, hvor der ikke var noget som helst for 20 år siden. Og Kinas byer vokser hastigt. Tag for eksempel Shanghai, der bare siden år 2000 har bygget flere nye skyskrabere, end der er i New York,« siger Vince Beiser.

I dag bruger Kina mere cement end resten af verden tilsammen. I løbet af 2018 brugte kineserne 2,3 milliarder ton cement – en milliard ton mere end for ti år siden.

De indiske sandmafiaer

En lignende vækst ses i mindre skala i Indien, hvor omfattende byggerier har skabt et sort marked for råstoffer. Organiserede kriminelle i Indien tjener hvert år milliarder på illegalt at udvinde og videresælge sand. De bliver kaldt sandmafiaer, og selv om det kan lyde som et overdramatisk kaldenavn til nogen, der udgraver sand uden tilladelse, er det ikke uden grund man sammenligner dem med Syditaliens gangstere.

»Der findes et stort sort marked for sand, og folk er blevet slået ihjel over det i Kenya, Indonesien, Gambia og Mexico. Men volden er værst i Indien. Her bliver man dræbt, hvis man går i vejen for sandmafiaerne,« siger Vince Beiser.

Der er flere eksempler på, at politibetjente og journalister er blevet myrdet. Sidste år døde en skovbetjent i Bhopal i det centrale Indien, da gangstere påkørte ham med en gravko, fordi han forsøgte at hindre dem i at udgrave sand ulovligt. I 2015 blev en indisk journalist, der vidnede i en retssag om illegal sandudgravning, kidnappet og brændt levende af indiske gangstere.

Et ordentligt moniteringsprogram

Det kan være svært at se en løsning på de globale sandproblemer. Geografen Mette Bendixen håber på, at der kan oprettes et globalt moniteringsprogram, det kan skabe mere kontrol over udvindingen.

»Ligesom vi moniterer så mange andre ting. Hvis vi ikke havde målt temperaturer siden 1800-tallet, ville vi ikke vide, hvor vi i dag står med klimaforandringerne. På samme måde skal vi have et moniteringsprogram for verdens sandressourcer, og det kunne sagtens være FN, der gik forrest med det,« siger Mette Bendixen.

På University of Colorado forsker hun i muligheden for at benytte grønlandsk flodsand til at afhjælpe den globale mangel. I takt med at noget af indlandsisen er smeltet, er der kommet nye floder med sand frem.

»Det er ikke fordi, vi bare skal udvinde mere og mere sand uden at tænke på klimaet. Men det kan være en mulighed for at tage byrden fra nogle steder, hvor sand bliver udvundet med enormt store miljøkonsekvenser,« siger hun.

Før sandet kan udvindes, skal Mette Bendixen og hendes kolleger undersøge, om man kan udvinde det uden at skade det skrøbelige arktiske miljø. Desuden skal de fastslå, hvor store sandkornene er, og hvilken mineralsammensætning sandet har. Det optimale er, hvis det kan bruges til beton. De undersøger også transportomkostningerne, og til sidst vil det så være op til det grønlandske selvstyre, hvad der skal ske.

På NCC’s søplads i Avedøre ligger sandsugerskibet Lapis til med en frisk forsyning fra havbunden. En gravemaskine begynder at flytte skibets 450 kubikmeter sand, grus og sten over på land. På denne ene søplads bliver der hvert år bragt 800.000 ton ind fra havet. Sandsugerskibene kommer fire til seks gange om dagen og sejler alle døgnets timer med en af de ressourcer, vi bruger allermest af i verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Kan ikke læse artiklen - men hvem betaler for sandet? Entreprenøren til statskassen?

Jeg mener, at have læst, at sandsugning bliver forbudt i Øresund?
Mht. landindvinding, må også kunne bruge affald fra bygge/nedrivningsindustrien. Beton og tegl (der ikke kan genanvendes) må da være brugbart? Det er jo sindssygt at bruge en begrænset ressource på det. Store dele af København er bygget på affald.

Som en sidebemærkning: de omfattende nedrivninger, der desværre kommer pga. den forrige regering og Socialdemokratiets fremmedfjendske politik, må give en masse ressourcer, som skal genanvendes fornuftigt. Jeg håber sandelig, der bliver taget vare på det; andet ville føje spot til skade.

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Niels-Holger Nielsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Klimaforandringer, stigende vandstand, sandsugning og kraftige storme, erodere kysterne, så havet kommer til bebyggelsen.

Raageleje Nordsjælland fra 1950 til 2006 'bemærk kystlinjen'.

1950
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-1...

1965
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-c...

2006
http://imagesus.homeaway.dk/mda01/1f17f3d8-a2ba-4cd9-b3ee-98f3344105e9.1.6

Fin artikel om et for mig nyt emne. Men når du bruger sætningen , at "National Geographic reporterer", så håber jeg sågu, at det er en tanketorsk. Og ikke en ny overflødig anglicisme? Du mener nemlig nok ’rapportere’.....

Alvin Jensen, Niels-Holger Nielsen, Birte Pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Præcisering : rapportereR

Alvin Jensen, Niels-Holger Nielsen, Birte Pedersen, erik pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

I en verden med kommende mangel på sand til beton, kan det være værd at lede opmærksomheden hen på den kvindelige Gaza-beboer Majd Mashharawi, der har opfundet og udviklet en alternativ form for beton:

http://www.globalconstructionreview.com/innovation/female-engineer-gaza-...

Alvin Jensen, Tommy Clausen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

En god plan er at udskifte beton med andre Matrialer, vi skal genne vores sand til der hvor det giver mening. ja hvorfor skal vi ALLE bo i en storby kan man spørge sig selv forundret over. og hvorfor skal vi alle bo i beton byggeri. bæredygtigt byggeri på landet er fremtiden ikke mere beton.

Jeg er midt i bogen de lærdes tyrani af boligminister Kaare dybvad, fremtiden er IKKE at vi alle skal bo i storbyen, som bogen den kreative klasse ellers mente at der var den eneste sandhed tilbage til år 2002. der er løbet meget vand ud gennem åen siden 2002 til nu, og nu har vi så mange fejluddannede fra universitetterne, at det faktisk er her den næste krise vil ramme.

taler vi bare kloakmestre så vil vi mange omkring 20000 om bare 10 år ja antallet af håndværkere, styrtdykker mens krisen ikke er fraværet af sand, men nærmere en total forkert, måde vi ser på verden, hvor vi mener at storbyerne skal vokse sig større og større uden at storbyerne på nogenmåde kan være bæredygtige. vi kan fodre svin, med komunikations uddandede, og økonomer, mens vi vil se en skrigende mangel på ingenøre og håndværkere om få år. svaret er at bygge i andre matrialer og andre steder end i storbyen. svaret er at erkende at byerne ikke må blive større og vende udviklingen den anden vej. som der så også er ved og ske af sig selv. krisen er at vi ikke vil erkende, at der er grænser for vores vækst. at vi naivt tror at vi kan vokse økonomien ind i himlen, at vi vælger og lytte på totalt bullshit og gør det til den evige sandhed, som vi gjorde da vi trode vi skulle flytte alt produktion til kina, og leve af design og alle være i den kreative klasse.

Der er omkring 30.000-50000 tomme boliger på landet, hvorfor flytter vi ikke her ud, frem for at vi alle skal bo i byen....

Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Søren Kristensen, Randi Christiansen, Per Torbensen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nok fordi job og infrastruktur er nedprioriteret nærmest ødelagt af skiftende regeringers tåbelige prioriteringer, martin.

Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvorfor lære i ikke af fortiden og bygger at træ og kampesten igen? Eller bare mursten? De bygninger holder længe - og mange matialer fra dem kan genbruges. Byg efter vugge-til-vugge-systemer og naturen vil have det meget beder.